En meget vigtig person bag de omfattende skolebyggerier var prins Carls overkammerherre, Carl Adolf von Plessen, som også var gehejmeråd hos Frederik IV. Von Plessen, der ligesom kongehuset var meget optaget af tidens religiøse strømning, pietismen, interesserede sig personligt meget for skolebyggeriet og lod selv bekoste opførelse og drift af 14 skoler på sine godser ved Næstved. Disse skoler er kendt som de ´Plessenske skoler´ eller Greveskolerne.

Prins Carl (1680-1729) blandede sig ikke i de statslige forretninger, men levede et stille og tilbagetrukket liv på sine godser, Jægerspris og Vemmetofte, især efter at han og prinsesse Sophie Hedevig havde vendt hoflivet i København ryggen, da Frederik IV i 1721 giftede sig ´til venstre hånd´ med Anne Sofie Reventlow. 
På Vemmetofte gik tiden med jagt, hesteopdræt og et ofte meget kostbart hofliv, men prinsen, som i øvrigt synes at have været et både rart og godgørende menneske, var også interesseret i at hjælpe bønderne på sine godser. Prinsens pietistiske livssyn mærkes overalt i skolefundatserne:

Fundamentet af al godt og af den evige Lyksalighed er at  kende Gud, at frygte og elske ham, og intet er højere fornødent, end at en sand Gudfrygtighed maa betimelig indplantes i Ungdommens Hjerter, hvortil vi ingen tjenligere Middel vide end at Skolevæsenet bliver sat paa en god og kristelig Fod.

Af de skoler, som prins Carl og prinsesse Sophie Hedevig lod opføre på deres godser, almindeligvis kendt som Prinse- og  Prinsesseskolerne, findes i dag som nævnt kun én enkelt bevaret, nemlig Prins Carls Skole i Store Torøje. Denne skole som blev opført i 1719  og er således en af de absolut ældste bevarede landsbyskoler i Danmark. 
Disse skoler må ikke forveksles med de ovenfor nævnte lidt yngre Rytterskoler, som broderen, Frederik IV lod opføre i årene efter 1721.

Prinseskolen   
Skolen var beregnet til Store Torøje alene, da der her var over 70 fattige børn, som ikke kunne komme til skolen i Store Spjellerup om vinteren, fordi Stevns å var vanskelig at komme over. Bygningen, som er opført i bindingsværk er 5 gange 3 fag.

Om skolens indretning hedder det i prins Carls fundats af 22. september 1722 for de i alt 6 skoler under Vemmetofte og Højstrup godser:

I disse Huse ere tvende Fag paa den høyre Side, naar man kommer ind, indrettet til Skole-Stue med en Jern-Ovn udi, et Bord, aatte Bænke og Hylder rundt omkring; det tredie Fag er Forstuen til Indgangen, hvor og Skaarsteenen staar med et Skillerum for, at bevare Ildsteden for Vindblæst. Bagved Skaarstenen er indrettet et lille Spisekammer, hvortil Indgangen er af Forstuen; Vaan-Stuen er anlagt i det fjerde og femte Fag, paa den venstre Side, naar man kommer ind i Forstuen, og derudi er opsat et Sengested, et Bord, trende Bænke, tre Træstole og en Steen-Kakkelovn, saa og Hylder rundt omkring, og tvende Hylder udi Spisekammeret. Døren paa Huset og den til Skolestuen og Skolemesterens Stue iligemaade Opgangen til Loftet, er med behørig Laas forsynet, samt en liden Stige til Loftet. Udi Vaan-Stuen er indsatte tvende Fag Vinduer og trende Fag udi Skole-Stuen.  

Skoleholderen
Det var ikke altid let at finde duelige lærere, der var villige til at arbejde for den ringe løn, embedet kastede af sig.
Fundatsen krævede af skolemesteren eller skoleholderen, at han var

veloplyst og funderet i sin Kristendom og kunne med ren dansk Tungemaal undervise og læse i danske Bøger og derhos kan skrive nogenlunde god Skrift, især at de ere Gudfrygtige, ærlige og  uberygtede Personer... (Han) skal leve ædruelig, skikkelig og aldrig holde nogen Drik fal eller Haandtering at befatte sig med, hvorved hans Embede skal forsømmes...
Husene ere Skolemestrene frigivne for ald Afgift i hvad Navn det have kunde; Saa skal og Huset samt Kaal-Havens Vedligeholdelse ikke komme Skolerne til nogen Last.

Desuden modtog skoleholderen

til Løn og Underholdning Tredive Rixdaler og til Lys og Ildebrand 10 Rdld.  

og det var - selv for den tid - et meget beskedent beløb. Pengene hertil stammede fra renterne af en fond på 4800 Rdl., som prins Carl havde udsat til formålet. Ud over lønnen modtog skoleholderen nogle mindre ydelser i naturalier. Vi kender stadig navnene på flere af de skoleholdere, som fungerede som lærere ved Prins Carls skole.

Undervisningen
Børnenes skolegang begyndte, når de var 6 år gamle, og den fortsatte, indtil barnet havde lært nok til at kunne blive konfirmeret. 
Det var læsning af bibel og katekismus, der var det vigtigste. Herom står i fundatsen:

Til Skolens Inventarium og Børnenes Læsning findes en Bibel,  fem nye Testamenter med tilføjede Psalmebøger saa og Et Hundrede Stykker Catecheser og Et Hundrede ABCDer, hvilke Bøger forblive ved Skolen...
Som Intentionen af denne Anordning sigter alene til at plante i Ungdommen den sande Kristendom og Gudsfrygt, hvortil Skriven og Regnekunsten ikke egentlig henhører, men derved Tiden ikkun mere forspildes; thi skal Regne- og Skrivekunsten her ikkun agtes som et tilføjet Værk.  

Skolens historie
Prins Carls Skole kom til at fungere som skole i ca. 100 år. Omkring 1820 blev den afløst af en ny, men også meget primitiv skole, der lå på grunden til venstre for Prins Carls Skole. 
Denne skole blev nedrevet i 1919, idet en nyopført skole i stedet blev taget i brug og fungerede som sådan indtil 1939, da den nuværende centralskole for området, Spjellerup-Smerup Skole, blev opført.

På billedet ovenfor af Nordhøjvej i ´Store Thorshøje´ ses Prins Carls Skole (helt til højre) og den "nye" skole (1820 - 1919) til højre for midten af billedet. 
Det fremgår tydeligt, at de to bygninger lå meget tæt på hinanden. Fotografiet er fra før istandsættelsen af Prins Carls skole 1916.

Prins Carls Skole blev efter 1820-erne anvendt til privat beboelse, indtil den efterhånden gik mere og mere i forfald. 
I 1916 bekostede Vemmetofte Kloster en grundig istandsættelse af bygningen, som samme år blev overtaget af  Nationalmuseet. Bygningen blev fredet i 1959.
Skov- og Naturstyrelsen overtog bygningen fra Nationalmuseet i 1989 og overdrog på lejebasis i 1990 tilsyn og vedligeholdelse af den gamle skole til Spjellerup-Smerup Lokalsamfund bl.a. for at fremme lokalt bevaringsengagement. Bygningen er således Skov- og Naturstyrelsens ejendom og administreres fra Falster Skovdistrikt, men arbejdet med at få indrettet museet og efterhånden søge at få skolestuen og lærerboligen møbleret i overensstemmelse med fundatsens bestemmelser forestås af Prins Carls Skolemuseum bestående af lokale beboere, som med frivilligt, ulønnet arbejde står for den praktiske, daglige drift af museet.

Museets hovedattraktion er naturligvis selve bygningen, og det er derfor altid svært at afveje, hvor grundigt bygningen skal istandsættes ud over den nødvendige vedligeholdelse. Ved alle reparationer går der i sagens natur ofte noget tabt af den oprindelige bygning, og vi vil jo gerne undgå på et tidspunkt at stå med en kopi eller rekonstruktion af det, vi gerne vil bevare for eftertiden.

På billedet herover, som efterhånden er nogle år gammelt, ses tækkemanden i gang med en dengang absolut nødvendig udskiftning af stråtaget.
(© Elmer Madsen, Dagbladet / gengives med tilladelse). 

Da selve bygningen er museets hovedattraktion, kræver det overvejelse, hvor grundigt bygningen skal istandsættes ud over den nødvendige vedligeholdelse. Det er lidt af et dilemma at stå i. Ved alle reparationer går der nemlig ofte noget tabt af den oprindelige bygning, og det skulle jo ikke gerne ende med, at vi en dag står med en kopi eller en ren rekonstruktion af den oprindelige bygning. På den anden side er reparation og påkrævet udskiftning af f.eks. råddent træværk en nødvendighed for at undgå, at bygningen forfalder. For nogle år siden blev det således nødvendigt at udskifte loftet, som det ses på billedet fra skolestuen (til venstre), og i efteråret 2004 var turen kommet til en nænsom reparation af vinduerne mod vejen (billederne i midten og til højre). Vinduet i sydgavlen måtte dog udskiftes og erstattes med en nøjagtig, men ny kopi.

Som nævnt står bygningen endnu tom, men allerede nu byder Prins Carls Skole den besøgende en enestående chance for at opleve atmosfæren i en nu snart 300 år gammel landsbyskole. Det vidner vores efterhånden tykke gæstebog også om.
Interesserede er altid velkommen til at besøge bygningen, men ønsker man ´rundvisning´, eller vil man være sikker på, at bygningen er åben for besøgende, vil det normalt være praktisk at aftale besøget i forvejen.

Et besøg på Prins Carls Skolemuseum kan med fordel kombineres med et besøg på landets bedst bevarede Rytterskole, som ligger i Lille Heddinge nogle få kilometer fra Store Torøje. Rytterskolerne er et par år yngre end Prins Carls Skole.
 

Ønsker du en oversigt over siderne på dette websted?
(Klik direkte videre til hver af de øvrige ca. 50 ´undersider´)

VIGTIGT Knapperne på dette website kræver, at Java er indlæst på computeren. Programmet, som anvendes af mange websites på internettet, er reelt uundværligt og bør derfor være indlæst på alle computere. Hvis de 3 grønne knapperne ikke automatisk kommer frem på det smalle velkomstvindue i venstre side eller umiddelbart over denne tekst, skyldes det imidlertid, at Java endnu ikke er indlæst på den computer, du sidder ved. Programmet er heldigvis ganske let at installere og kan hentes gratis mange steder på internettet, bl.a. ved at klikke på Java-knappen herunder:


 

Hvor kan jeg læse mere om dette emne?
(Litteratur og links til relevante websteder)

Links til andre websteder af lokalhistorisk interesse

Østsjællands Museum

Vemmetofte Klosters historie
 

Prins Carls Skolemuseum ligger på Nordhøjvej 6 i Store Torøje mellem Fakse og Store Heddinge

Museet er normalt åbent for besøgende alle hverdage - især i sommerperioden - eller ved henvendelse til

Finn Thorshøj, Nordhøjvej 11, Store Torøje, 4640 Fakse    Tlf.: 56 508328

finn@thorshoj.dk