De Plessenske skoler

Vi er så heldige, at hele tre af af de Plessenske skoler stadig findes, nemlig skolerne i Vallensved, Fodby og Bistrup.
Den mest kendte er skolen i Vallensved, som Carl Adolf von Plessen lod opføre i 1724 ikke langt fra kirken.
Her ses forsiden ud mod vejen mellem Næstved og Slagelse (til venstre) og bagsiden af huset (til højre). Skolegangen fortsatte til 1813, hvor den blev henlagt til en anden bygning, og den gamle skole blev efter 1817 i stedet anvendt til fattighus. Den smukke bygning, som oprindelig har været hvidkalket uden sortmalet træværk, huser i dag et lille skolemuseum.

Carl Adolf von Plessen var levende optaget af den pietistiske bevægelse uden at lade sig rive med at den mere fanatiske retning, der kulminerede på Christian VI´s tid. Det satte sig synligt spor i von Plessens store interesse for at opføre skoler ”til bønderbørns undervisning”, så de kunne blive gode kristne. Meget tyder på, at netop Carl Adolf von Plessen var den drivende kraft og inspirator bag det store byggeri af landsbyskoler, de såkaldte Prinse- og Prinsesseskoler, som Prins Carl og prinsesse Sophie Hedevig også gav sig i kast med. Indflydelsen strakte sig også til Frederik IV, og det er næppe for meget at sige, at von Plessen også har været en vigtig medvirkende til oprettelsen af de 240 kongelige Rytterskoler. 

Carl Adolf von Plessen (1678 - 1758) var overkammerherre hos Frederik IV´s yngre broder, prins Carl, som han også havde en nært personligt venskab med fra de unge år. Det er afgjort C.A. von Plessens store interesse for at få opført skoler for almuens børn på landet, der også i høj grad står bag opførelsen af de ´Prinse- og Prinsesseskoler´, som prins Carl og prinsesse Sophie Hedevig lod opføre på deres godser og som dermed også påvirkede Frederik IV´s store skolebyggeri i 1720-erne, hvor de 240 ´Kongelige skoler´, - som vi i dag bedre kender som ´Rytterskolerne` - blev opført i de 12 rytterdistrikter.

Blandt de godsejere i begyndelsen af 1700-årene, som byggede skoler på deres godser, var Carl Adolf von Plessen afgjort den betydeligste. På sine egne godser lod Carl Adolf von Plessen opføre i alt 14 skoler, de såkaldte ´Greveskoler´ eller ´de Plessenske skoler´, som han personligt besøgte jævnligt for at tilse, at undervisningen levede op til hans forventning.

Carl Adolf von Plessen opholdte sig ofte på hovedgården Gunderslevholm, som han havde købt 1725 og gjort til et led i de Plessenske fideikommisgodser, som således bestod af i alt 7 hovedgårde: Gunderslevholm, Saltø, Førslevgård, Castrup, Fuglebjerggård, Fodbygård og Harrestedder. Det omfattende godskompleks dannede en næsten sammenhængende godsstrækning fra Tystrup-Bavelse søerne til Karrebæksminde.
Som en af landets største godsbesiddere var Carl Adolf von Plessen således en særdeles velhavende mand, som også lod skolerne på sine godser opføre og drive af egne midler. At skolegangen var gratis for bønderne var endog meget usædvanligt på den tid.

De plessenske skoler fordeler sig således:

1724    Hyllinge, Vallensved, Fodby, Førslev og Fuglebjerg
1726    Karrebæk, Holløse, Skelby og Regnstrup
1729    Saltøby og Menstrup
1730    Arløse
1731    Bistrup og Karrebækstorp

Skolerne var ganske store, 7 x 5 fag, bygget som bindingsværk med stråtag. Det udvendige træværk i disse bygninger var eg, og det indvendige var fyrretømmer. Gulvet var af ler, og loftet var med brædder. Som det var tilfældet med Prinse- og Prinsesseskolerne, boede skoleholderen også i selve skolehuset. Den årlige løn udgjorde 30 rigsdaler samt 10 rigsdaler ´til Lys og Ildebrand`, d.v.s. brændsel. Desuden var der en mindre - afgiftsfri - kålhave til lærerens rådighed. Bønderne skulle ikke betale for børnenes skolegang, men de blev opfordret til at yde læreren lidt ekstra betaling, ´Hvis nogen ud af christelig Kierlighed for deres Børns troelige Information og gode Fremgang dem maatte give`.

Præsten skulle visitere skolerne én gang om året for at ´forhøre og examinere Ungdommen for derved at fornemme, hvorledes Skole-Mesterne deres Embede forestaae´. Som tilfældet var ved landsbyskolerne i hele landet, var der også hér problemer med elevernes fremmøde. Den ofte lange skolevej, som skulle tilbagelægges til fods, og uviljen mod at mangle børnenes arbejdskraft i det daglige arbejde, har været de største forhindringer for en regelmæssig skolegang. De dårlige arbejdsvilkår, som også indbefattede dårlig løn og dårlige boligforhold, har ikke gjort tilværelsen let for mange skoleholdere. En klage til biskoppen over skoleholderne fra sognefogeden i Kyse i år 1800, som bl.a. var utilfreds med, at skoleholderne behandlede børnene ´med en uhørt Strenghed´, fik en påtegning med fra sognepræsten, som bl.a. skrev, at hvad behandlingen af børnene angik, ´så kunde en Skoleholder intet udrette med en så stor Mængde slet opdragne Børn, naar det skulle være ham forment at bruge alvorlige Midler´. Klagen blev i øvrigt afvist af biskoppen.
 

Den Plessenske skole i Fodby - her fotograferet af Nationalmuseet i 1917 (herover til venstre) og som bygningen så ud i 2003 (herover til højre). Den oprindelige skole har været noget mindre og mere lignet skolen i Bidstrup, som også er bevaret endda uden tilbygninger eller andre nævneværdige ændringer. Fraset kvisten med loftsvinduet -, som er bygget til senere, er det er dog stadig ret let at ´se den gamle skole´ i det moderne hus trods restaureringer og nyere tilbygninger. Skolen i Fodby blev temmelig medtaget efter en storm i 1830, og der blev opført en ny skole året efter. Den gamle skole blev derpå købt til Saltø 1831 og samme år overladt til fattigvæsenet. Der er flere eksempler på, at ´udtjente´ landsbyskoler fra begyndelsen af 1700-årene efter ca. 100 års ´tjeneste som skole´ blev anvendt som fattiggårde fra begyndelsen af 1800-årene. Både bygningen i Fodby og den gamle skole i Bistrup er i dag private beboelser. En af de yngste af Plessens skoler er den i Bistrup (se herunder), som også er bevaret. Når man ser bort fra kvisten, har den kønne, lille skolebygning fra 1731 stort set bevaret sit oprindelige udseende. Skolen blev nedlagt i 1838 efter 23 års strid om, hvor den nye skole skulle opføres.

Beskrivelse af de enkelte skoler (endnu under udarbejdelse)

Hyllinge

Vallensved

Fodby

Førslev

Fuglebjerg

Karrebæk

Holløse

Skelby

Regnstrup

Saltøby

Menstrup

Arløse

Bistrup

Karrebækstorp

Plessens 2 rytterskoler
I 1731 købte Carl Adolf von Plessen sognene Tjustrup (Tystrup) og Haldagerlille. Med i købet fulgte sognenes to Rytterskoler med bygninger og tilbehør.

Skolefundatserne
Prøver man at sammenligne fundatserne for prins Carls, prinsesse Sophie Hedevigs og Carl Adolf von Plessens skoler vil man straks bemærke de mange fælles retningslinier, og det er jo i virkeligheden heller ikke så mærkeligt. Der var nemlig markante ´gengangere´ blandt medlemmerne i disse skolekommissionerne: Hofmester Christian Wendt, godsforvalter Terkel Terkelsen og ikke mindst Carl Adolf von Plessen, der - som allerede anført - nok i det hele taget må anses som manden bag skoleprojekterne.
Det er da også fra Plessens skolefundats, at man finder, hvad man næsten kan kalde ´formålsparagraffen´ for det danske skolevæsen frem til skolelovene i 1814: "Og som hensigten med denne Anordning sigter alene til at indplante Ungdommen den sande Gudsfrygt og sande Kristendom, hvortil Skrive- og Regnekunsten ikke egentlig hører, men derved kun Tiden spildes, saa skal Skrive- og Regnekunsten ikkun agtes som et tilføjet Værk, men findes dertil ´capable ingenia´ kan dem og derudi forhjælpes".

.