Rasmus Svendsens Skole 

Fakse

Ældste bevarede landsbyskole
Det er noget usikkert, hvornår Rasmus Svendsens skole er bygget. Fundatsen er dateret 1644, mens andre kilder angiver 1633 eller 1641 som året for bygningens opførelse. Trods de mange og omfattende ændringer af bygningen, som har fundet sted i tidens løb, må skolen alligevel betegnes som Danmarks ældste bevarede landsbyskole. (Som det fremgår af det følgende, er den nuværende bygning dog først genopført i 1730´erne og er som sådan nogle få år yngre end Prins Carls skole, men som ´undervisningsinstitution´ er Rasmus Svendsens skole indiskutabelt betydelig ældre end skolen i Store Torøje). 

Magister Rasmus Svendsen, som døde i 1645, var præst og senere provst i Fakse fra 1620-1645. For egne midler og med økonomisk støtte bl.a. fra lensmanden på Tryggevælde, Tycho Brahe (en nevø til den berømte astronom), og med brug af egne midler lykkedes det Rasmus Svendsen at få opført den længe ønskede skole.

Den latinske inskription på den gamle sandstenstavle lyder i dansk oversættelse således:

I året 1633 opnåede den berømte og ædle herre Tycho Brahe til Thostrup
af den meget nådige konge Christian IV denne grund til brug for en skole.
Og det følgende år gav han 100 Daler til skolemesterens underhold.

Af skolens fundats
En skole for almuebørn på landet var på det tidspunkt en så usædvanlig begivenhed, at der simpelthen ikke fandtes nogen anordning eller instruks for sådanne Skoler. Efter kongelig befaling blev der derfor udarbejdet en fundats, en "Ordinantz", for skolemesteren og skolen i Fakse. 

"Ordinantzen", som blev udstedt af Sjællands biskop, Jesper Brochmand, er fra 1644 og regnes for den ældste vedtægt for undervisningen i en dansk landsbyskole og er som sådan med rette er blevet kaldt den ´første Vedtægt eller Ordning for Folkeskolen i Danmark´. 
Det fremgår af fundatsen, at der tidligere havde været en skole i Fakse, og at de personer, som underviste i denne skole, ikke har været på fast løn, men har måtte nøjes med, hvad godtfolk ville give. I den nye skole fik læreren nu - ud over de frivillige bidrag - en bestemt sum om året. 
Følgende uddrag giver et glimrende billede både af lærerens arbejde og af selve undervisningen:

Nest det han frygter Gud, læser flitteligen for Ungdommen og forholde sig skikkeligen i gode Sæder og Levnet, Disciplene til got Exempel og Eftersyn, skal hand lang Tid hand er i den Bestilling, være ugift og eensom, som de og gemeenlig ere i andre smaa Skoler, og ey slaa sig til Aufl (avl) at bruge, thi derved forsømmes Ungdommen meget, mindre skal hand holde nogen Slags Drik, eller omgaaes med sligt, som de giøre udi Kroerne (...) Skal hand om Sommeren efter Morgen-Bønnen og Dags-bønnen samt noget af Catechismi Forklaring og dens Tilbehøring, desligeste en kort Morgen-Sang, begynde at læse ved 6 Slætt, og ved 7 eller 7½ om Vinteren, til Klokken 10.  Imidlertid faaer Børnene Daure (og skolemesteren kan da være i sine private studier...) 
Når Klokken er 12 begyndes atter i Skolen at læses ... til klokken 3 eller 3½ og om sommeren til den er 5; Dog kunde de have nogen Forlov imellem at recreere sig med Leeg og i Marken at gaa om Sommeren, dog Skolemesteren icke at være langt fra dem (...)

Om indholdet af skoledagen kan man læse følgende i en noget senere beskrivelse:

Morgenen begyndes med Morgenbønnen, en kort Morgensang og Katekismi Forklaring. Klokken 12 begyndes med at synge en kort aandelig Sang eller nogle faa udvalgte Salmevers. Og før Børnene hjemsendes, hvilket om Vinteres skal ske Kl.okken 3 eller 3½ og om Sommeren Klokken 5, skal Skolemesteren eller en af Børnene, som kan tydeligen og retteligen læse, af den danske Bibel oplæse et Kapitel. Skolen ender hver Dag med Katekismi Forklaring, Bøn og Sang. Hver Søndag og anden Helligdag skal han læse med Ungdommen i Kirken sammen med Degnen og Substituten, naar han anmodes derom af Præsten. Hver Bededag og paa Fasteonsdage skal han føre Børnene i Kirken, at de kunne læse og synge Litaniet med kristelig Andagt. Han skal ikke alene lære Børnene at læse og skrive og Gud at frygte, men og formane og øve dem til gode Sæder, baade i Skolen, i Hjemmet og paa Gaden. Desligeste skal han overhøre dem i Skolen, hvad de haver hørt og merket af den nest foregaaende Prædiken.

Bygningens historie
I 1730 var bygningen imidlertid i så stærkt forfald, at den daværende sognepræst, magister Jacobæus, fik pålæg om at genopføre den. Ved den lejlighed blev skolen flyttet et stykke i forhold til den oprindelige placering og udvidet med en lille anneksbygning, da den oprindelige bygning ikke længere var stor nok på grund af byens "Storhed og Folckerigdom". 
Undervisningen i denne bygning fortsatte til 1742, da et nærliggende lidt større hus blev taget i brug som skole. 
I 1790 blev dette skolehus så igen afløst af en ny og større skole i Fakse, og Rasmus Svendsens bygning overgik til privat beboelse. Anneksbygningen blev revet ned i 1810. 
Rasmus Svendsens gamle skolebygning har gennemgået flere ombygninger i tidens løb og blev også  forlænget med 2 fag i 1874. 
Trods omfattende reparationer og ombygning var bygningen dog nærmest en ruin, da den sidste lejer flyttede ud i 1967, og kommunen, som på dette tidspunkt var ejer af bygningen, var i første omgang mest indstillet på at lade den nedrive.

Skolestuen i Rasmus Svendsens skole indvendig og udvendig. Gulvet er i dag belagt med mursten, men det oprindelige gulv har været et stampet lergulv, som det stadig ses i Prins Carls skole. Fyldningerne i bindingsværket er også udskiftet med mursten ved en senere lejlighed.

Ildstedet er stadig funktionsdygtigt, som det ses her i forbindelse med et nutidigt ´åbent hus-arrangement´.
Rasmus Svendsens skole ligger på en svag skråning, og på billederne til højre, som viser bygningens bagside, kan man følge fodremmen på vejen ´ned ad bakke´.

Fra ruin til mindesmærke
I 1970 bevilgede Fakse kommune imidlertid et beløb til istandsættelse og reddede således det uerstattelige historiske mindesmærke for eftertiden i allersidste øjeblik. Rasmus Svendsens skole blev fredet i 1977. 
Bygningen ejes i dag af Østsjællands Museum og er i øvrigt rammen om et par ´aktivitetsdage´, som museet normalt afholder i august måned.

Skindet bedrager, for selv om Rasmus Svendsens gamle skole så ud til at være i nogenlunde stand de sidste år, den fungerede som privatbeboelse, så var bygningen i virkeligheden temmelig forfalden, og rent galt gik det i de efterfølgende år, hvor huset stod tomt og hurtigt forfaldt i en sådan grad, at der nærmest var tale om en ruin, da Fakse kommune i 1970 besluttede at lade bygningen istandsætte.