Frederik IV´s rytterskoler

De kongelige Skoler
 



Frederik IV (1699-1730) 
 

 

Klik på knappen til venstre for at se Frederik IV´s instrukser for de kongelige skoler
og på knappen til højre for at se de 241 rytterskolers placering i rytterdistrikterne.

Det nationale rytteri
Efter krigen 1660 havde Danmark en hvervet hær på 11-12000 mand, men det havde landet ganske enkelt ikke råd til, og da man kunne ikke undvære soldater, oprettedes i stedet et ´krigskollegium´, der skulle finde en løsning på problemet. Resultatet blev, at man i 1661 inddelte landet så i ´lægd´ efter bøndergods. Sammen med den nye hartkornsmatrikulering ansattes et lægd til 60 tdr. hartkorn bøndergods, som skulle stille en såkaldt ´fodsoldat´. På den måde udskrev man ca. 5000 mand inddelt i 4 regimenter. I fredstid skulle soldaten tjene i lægdet. 
Da Christian V blev konge i 1670 var de hvervede tropper dog stadig en stor økonomisk belastning for landet og i 1670 blev lægderne omordnet, så de blev på 70 tdr. hartkorn, og man besluttede samtidig at oprette et nationalt rytteri. Store dele af krongodset blev derfor udlagt til ryttergods, som så skulle stille 1 rytter pr. 8 tønder hartkorn mod at blive fritaget for landgilde, matrikelskat og lignende afgifter. Bønderne på ryttergodset skulle enten selv ride for deres gårde eller eller de måtte stille en lejet mand med "hest, gevær og klæder". 

I 1680 blev reglerne ændret, så der blev bygget rytterhuse til soldaterne og deres familie, men under Den store nordiske krig (1700-1720) mente kongen, Frederik IV, at rytterhæren måtte gøres mere effektiv, så i årene 1715-1718 samlede han derfor ryttersoldaterne i 12 rytterdistrikter, som blev fordelt strategisk over hele landet: København, Frederiksborg, Kronborg, Antvorskov, Tryggevælde, Vordingborg, Kolding, Dronningborg, Skanderborg, Falster, Lolland og Fyn. I alle områderne bestræbte man sig på, at kronen kom til at eje den nødvendige jord, så en større jordombytning med godsejere blev indledt for at få sammenlagt land til ryttergodserne. Jordegodset i rytterdistriktet bestod derfor overvejende af krongods, hvoraf de kongelige indtægter så blev anvendt til finansiering af et rytterregiment. Ryttergårdene blev så afkrævet penge og foder til at underholde en soldat med. I Tryggevælde distrikt har der været ca. 400 sådanne ryttersoldater.
Rytterdistrikterne fungerede indtil sidst i 1700-tallet, hvor de blev ophævet og jorden solgt.


En nøjagtig model i størrelsesforholdet 1:10 af en rytterskole bygget af miniaturesten og indrettet med modeller af 1700-tallets almuemøbler blev skabt i 1993/94 af et hold frivillige modelbyggere. Den imponerende model står i dag på Brønshøj Museum, som er indrettet i den gamle rytterskolebygning ved Brønshøj Torv.

241 Rytterskoler
Frederik IV, som også var en ivrig pietist, bestemte desuden, at der i hvert af de 12 rytterdistrikter skulle opføres 20 skoler. Disse 240 skoler, som blev kaldt "De kongelige Skoler", bedre kendt som rytterskoler, skulle være almueskole for rytterdistrikternes børn. I praksis blev fordelingen over hele landet dog meget ujævn, og langtfra alle børn på landet fik mulighed for at modtage undervisning i de nye skoler.

Beslutningen om at opføre rytterskolerne blev stadfæstet af kongen den 28. marts 1721, og året efter begyndte man så selve opførelsen af skolerne. Alle skoler blev bygget efter samme anvisning, og de sidste stod færdige i 1727. Senere blev der ved en kongelig resolution 1727 opført endnu en rytterskole på Bogø, så det samlede antal skoler nåede faktisk op på 241.

I Tryggevælde rytterdistrikt måtte man nøjes med 18 rytterskoler, som blev placeret i følgende landsbyer:
Store Heddinge, Højerup, Hellested, Arnøje, Lille Heddinge, Holtug, Magleby, Strøby, Værløse, Karise, Alslev, Frerslev, Dalby, Kæderup, Skrosbjerg, Hårlev, Haslev og Terslev.  Flere af disse skoler eksisterer stadigvæk i vore dage.

Kongen nedsatte en kommission, som udarbejdede en fælles forordning for de 240 skoler. I denne Instruction står bl.a. at læse: 

Skolernes Ydermurer, saavel som Skorsten og Bageovn af Flensborgmursten, Skillerummene af tørrede Mursten og alle Gulve af brændte Mursten. I Forstuen gulv af Kampesten. Murene skal udvendig have rene Fuger, Fod og Gesims; indvendig var alle Stuerne hvidtede. Taget af  røde Flensborgsten. Uden om hele Huset Brolægning, ligesaa i Stalden. Tagværket, Loftet og de indvendige Dørkarme af Norsk Tømmer, men karmene til Yderdørene og til Vinduerne ligesom Rammer og Poster i disse af Eg. Der er 3 Yder- og 5 Inderdøre, nogle med Laas, andre med Krog og Krampe. der er 17 Vinduer, hvert med 24 blyindfattede Ruder. Indvendig er Vinduerne malede røde, udvendig perlegraa ligesom de Lemme, der lukkede for dem om natten.

 

Som de fleste andre rytterskoler er også rytterskolen i Lille Heddinge i Tryggevælde rytterdistrikt placeret i umiddelbar nærhed af kirken, som det klart fremgår af det gamle billede af skolen. Til venstre på billedet ses bystævnet, og til højre herfor ligger gadekæret, som var vandingssted for landsbyens kreaturer. Billedet til højre, som viser skolen og kirken, som de ser ud i dag, afslører dog, at skolens placering med gavlen vendt mod kirketårnet ikke er gengivet korrekt på den gamle tegning.

 

På Frederik IV´s sarkofag i Roskilde Domkirke ses flittige elever foran en af "De kongelige Skoler".

Rytterskolens indretning
Alle rytterskolerne var ens og opført efter samme grundplan: Længden var 21 alen (ca. 14 meter), bredden 12 alen (ca. 8 meter) og højden 4½ alen (ca. 3 meter) fra det murstensbelagte gulv til bjælkeloftet. I modsætning til Prinse- og Prinsesseskolerne, som var opført med bindingsværk og stråtag, så var rytterskolerne opført med grundmurede afbrændte mursten i fuld stens tykkelse og et tag med Flensborgtegl. Enkelte steder valgte man dog at udskifte tegltaget med et stråtag bl.a. grundet ´eksempel på, at børnene ved deres legen og spil kaster sten på tagene for at have fornøjelse af samme stens nedrulning, hvilket forårsager tagstenenes istykkerslagelse´. Indvendig var væggene pudsede og hvidtede.
Foruden en lille forstue ved hoveddøren og skolestuen var der er lille lærerbolig bestående af en mindre stue, et lille sovekammer, spisekammer og et køkken. Her var åben skorsten med ildsted og bageovn, og herfra blev der også i de første år fyret i lerkakkelovnen, som opvarmede både skolestuen og lærerboligen. I 1729 godkendte kongen, at rytterskolerne blev udstyret med en bilæggerovn af jern og godkendte samtidig, at udsmykningen på ovnens forplade blev et relief af ham selv og dronning Sophie Reventlow (se billedet herunder). De noget mindre sideflader på ovnen skulle udsmykkes med et middelalderinspireret billede af en lærer og hans elev samt årstallet 1729.
Vand måtte man hente fra gadebrønden. I skolestuen var anbragt et par borde, som bestod af brædder fastgjort til bordben, som var nedrammet i lergulvet. Endelig var der ved siden af skolestuen en lille stald med plads til et par køer og nogle får.

Rytterskolerne var i virkeligheden et typehus, og alle skolerne var i store træk bygget fuldstændig ens. På grundplanen over den ca. 120 m2 store bygning kan man se, at lærerboligen lå til venstre for indgangsdøren og den lille forstue, som skulle holde varmen inde i huset. Lærerboligen bestod af en stue, et køkken med ildsted under skorstenen og med en bageovn samt et spisekammer og et sovekammer. Til højre lå skolestuen og den lille stald, hvortil der var adgang fra husets bagside. Fra 1729 blev skolerne udstyret med en bilæggerovn af jern, som på forsiden var udsmykket med et relief af Frederik IV og hustruen, dronning Sophie Reventlow. Den viste ovnplade (herover til højre) stammer fra rytterskolen i Overby (Skanderborg Rytterdistrikt).

Rytterskoletavlerne
Et særtræk ved rytterskolerne var de mange vers, som var skrevet over alle dørene. Over hoveddøren påhver skole var desuden indmuret en stor sandstenstavle, som var hugget hos ´Bilthucker i Steen´ Iohan Christopher Heinbrodt i København. Stenene var udført med Frederik IV´s spejlmonogram og en latinsk tekst, som i oversættelse lyder:

Denne skole tillige med 240 lignende har VI FREDERIK DEN FJERDE.... i året 1721 opført i de distrikter, som af mig er oprettet til altid at underholde 12 ryttereskadroner.

Under den latinske tekst står så dette vers på dansk:

Halvtredsindstyve Aar, GUD har DU mig opholdet.
At Sygdom, Kriig og Pest mig intet ondt har voldet
Thi yder ieg min Tack, og breeder ud dit Navn,
Og bygger skoler op, De Fattige til Gavn.
GUD lad i dette Værck Din Naades Fylde kiende;
Lad denne min Fundatz bestaa til Verdens Ende:
Lad altid paa min Stool een findes af min Ætt
Som meener DIG MIN GUD, og DISSE SKOLER Rætt.

Over døren til skolestuen kunne følgende vers læses:

Forsøm ey Skolegang i dine Ungdoms Dage,
Tænk paa dend leve-tiid, du har endnu tilbage.
Hav ingen ting saa kær, som Herrens sande frygt,
Tak dend Konge, som har disse skoler bygt. 

Over spisekammerdøren stod dette vers:

Lyster du Postey og Tærter,
Udaf sligt vi intet har;
Landsby-Rætter, Kaal og Ærter
Staa udi hvert andet Kar.

Rytterskolerne blev ofte opført i umiddelbar nærhed af landsbykirkerne, da det normalt var præsten, som havde tilsyn med undervisningen. Udgiften til opførelse og drift af skolerne skulle udredes af kirketiendet.

Skolestuen var sparsomt udstyret med to lange borde og nogle bænke, hvis ben var nedrammet i gulvet. Af inventar skulle der bl.a. desuden  være: 

´en Tavle, et Sengested og en Jærnbilæggerovn ( ej den sædvanlige paa Landet Ovn af Teglsten, da Børnene kunne slaa Hul paa en saadan), samt en Bibel og 3 à 4 Salmebøger. Til fattige Børn burde det offentlige anskaffe ABCer, Bøger med Katekismer og  de 7 Forklaringer - hvilket er alt, hvad Børnene paa Landet fornemmeligen lærer.´
Den årlige løn til læreren, som også efter datidens normer var meget beskeden, udgjorde 20 Sldlr. , men samtidig var han dog fritaget for skat og afgifter, og kunne efter nogle års  ´flink Tieneste befordres til et Degnekald´`. Skoleholderen  måtte også `græsse 1 Ko, 4 Faar, nogle Gæs og et par Ungsvin blandt bøndernes Kreaturer, samt `af Bønderne skulle han have 24 Læs Tørv à 6 Tdr., og af Kongens Skove et Læs Brænde´. 
Endelig burde de ´som fattige Folk have deres Løn af et Kvartal altid forud.´


 Skolegangen
Der var undervisningspligt for børn over 5 år og indtil de "bestod" konfirmationen. Undervisningen i læsning var gratis, men forældrene skulle dog betale for undervisningsmidlerne til ´de frivillige fag´, skrivning og regning. 
Det var som sagt læsning, som var det helt centrale, og det vigtigste mål for undervisningen var ´at Oplyse i den saliggørende Guds Kundskab.´ 
Undervisningen skulle begynde og slutte med skoleandagt (salmesang, bøn og læsning af et kapitel i bibelen). Under bønnen skulle børnene knæle, og på helligdagene skulle de følges med skolemesteren i kirke.
Desuden skulle børnene lære det, ´hvormed de i sin Tid kunne tjene deres Konge og Fædreland.´
Hvad opdragelsen angik, skulle skolemesteren ´lade Drenge og Piger sidde hver for sig, og give Agt paa at de ikke bande, bruge Skældsord, utugtig Snak eller støje, kives og slaas, og hvis nogle forsaa sig herimod, straffe dem med ord. Overhovedet skulde han rette deres Fejl med Lempe og ingenlunde med Hug og Slag ilde medhandle Børnene. Vil Formaninger og Eftersidden ikke hjælpe, melder han det til Forældrene, af hvilket Barnet da straffes med Ris eller af Skolemesteren i Forældrenes Nærværelse.´

At piger på landet nu også skulle have undervisning er meget bemærkelsesværdigt. I byernes latinskoler var undervisningen stadig kun forbeholdt drenge. Det pietistiske menneskesyn præger også instruksens bestemmelser om undervisningen af eleverne fra de fattigste kår:

´Skulle der findes nogle Fattige forladte Fader og Moderløse Børn, som ingen Tilhold have, men lever af Almisse, bør hand og antage sig dennem, og ikke mindre besørge deres end andres Undervisning.´

´Hand haver med lige Fliid og Omhue at antage sig alle Børnene, saavel den allerfattigste Inderstes som den Boemands, der kan have noget til Beste, thi hand bør ikke reflectere paa Forældrenes Tilstand og Formue, men hans eeneste Øjemærke skal være, at faa de hannem anbetroede Børn, den ene saavelsom den anden, forsvarligen undervise.´

Kravene til pædagogikken er bemærkelsesværdig moderne:

´Hand skal med ald Fliid lære Børnene Doct. Luthers liden Catechismum hvilket de bør viide Oord for Oord at oplæse uden ad siden den i stiftet brugelig Forklaring, hvilken hand ei skal venne dem til at lære saaleses uden ad, at de binde sig til Oordene, men hand bør tit og ofte forandre Spørgsmaalene til dem, saasom det er bedre at kunne giøre forrede for Meningen, end at de kunde læse Oordene op uden at forstaa dem.´

´Hand maa ingenlunde med Hug eller Slag, ilde medhandle Børnene, men deres Feil skal hand paa lemfældigste Maade søge af rette, findes nogen u-flittig i at lære, da lader hand saadan een sidde længer i Skolen end de andre, dog bør hand giøre Forskiæl mellem Børnenes Nemme, med hvilket een kand være bedre begavet end den anden, og derfor i kortere Tiid fatte det, som en anden maa have langt længere Tiid at lære.´

Tidens syn på pædagogik og børneopdragelse taget i betragtning, var holdningen både i forordningerne for Frederik IV´s rytterskoler og i Prinse-, Prinsesse- og Greveskolerne forbavsende rimelige, fornuftige og fremadrettede. På baggrund af den tids normale udbredte opfattelse af børn som en slags ´udisciplinerede små voksne´, som med en håndfast opdragelse hurtigst muligt måtte bringes til at tilpasse sig samfundets normer og krav, er den pædagogiske forståelse af, et børn ikke er ens, og at der må tages individuelle hensyn til, at børnene derfor heller ikke alle kan lære lige godt og hurtigt, et udmærket eksempel på, hvor fremsynet og forbavsende moderne kravene i instruksen er til den ønskede pædagogik i de nye skoler. 

Virkeligheden var desværre normalt en ganske anden. Lønnen til skolemesteren var nemlig så ringe, at det ofte var vanskeligt eller ligefrem umuligt at finde kvalificerede lærerkræfter, der evnede at undervise børnene efter instruksens intentioner. Dertil kom, at det jo ikke var bønderne, som havde ønsket skolerne og at forståelsen for, at skolegangen var nyttig for børnene, derfor heller ikke altid var så stor.

Børnene skulle gå i skole fra kl. 7-11 og 14-18 om sommeren og 8-12 og 14-16 i vinterhalvåret.
Forældrene kunne dog beholde børnene hjemme den halve dag hvis de havde brug for deres hjælp.


   

Rytterskolerne i dag
Sammenlignet med Prinse-, Prinsesse- og Greveskolerne var rytterskolerne et sandt ´kongeligt byggeri´. Her var ikke sparet på noget. Anvendelsen af gode materialer m.m. betød, at det kostede 550 rigsdaler at opføre den anseelige bygning, - et betydeligt beløb på den tid. 
Selv om rytterskolerne ikke kom til at svare til det, der var tilstræbt, må deres oprettelse alligevel opfattes som en af milepælene i den danske folkeskoles historie, og rytterskolerne kom da også til at danne forbillede for skolebyggeriet i Danmark i de følgende godt hundrede år.
Resultatet af det solide byggeri er også grunden til, at vi stadig kan glæde os over, at en hel del af disse i øvrigt også meget smukke skoler har overlevet til vore dage i en eller anden form.
Den bedst bevarede af disse skoler er rytterskolen i Lille Heddinge på Stevns, som fungerede som skole i ca. 170 år, indtil den blev erstattet af en nyopført skole i 1892. I de følgende 80 år blev den gamle skolebygning anvendt som forsamlingshus, men efter en nødvendig restaurering blev skolestuen i 1977 indrettet som skolemuseum med en glimrende samling af skolebøger og andre gamle skolerekvisitter, mens lærerboligen i dag rummer en fin udstilling af kunstneren Niels Larsen Stevns´ billeder. 

 

På  Rytterskolen i Lille Heddinge har skoleklasser også mulighed for at opleve, hvordan en skoledag forløb i gamle dage (1892).
Pris og bestilling kan oplyses ved henvendelse til  Østsjællands Museum.