Frederik IVs Rytterskoler - ´De kongelige Skoler´
 




  

Instrukser               Placering

Klik på den grønne knap til venstre for at se Frederik IVs instrukser for de Kongelige Skoler (endnu ikke færdigskrevet)
eller på knappen til højre for at anvende en genvej til de 241 rytterskolers placering i rytterdistrikterne.

Den grundlæggende historie om rytterskolernes oprettelse og indretning er beskrevet i nedenstående artikel.

"Hvis man ikke kender fortiden, forstår man ikke nutiden og egner sig ikke til at forme fremtiden"  (Citat af Simone Weil)

Det nationale rytteri
Efter krigen 1660 havde Danmark en hvervet hær på 11-12000 mand, men det havde landet ganske enkelt ikke råd til, og da man kunne ikke undvære soldater, oprettedes i stedet et ´krigskollegium´, der skulle finde en løsning på problemet. Resultatet blev, at man i 1661 inddelte landet så i ´lægd´ efter bøndergods. Sammen med den nye hartkornsmatrikulering ansattes et lægd til 60 tdr. hartkorn bøndergods, som skulle stille en såkaldt ´fodsoldat´. På den måde udskrev man ca. 5000 mand inddelt i 4 regimenter. I fredstid skulle soldaten tjene i lægdet. 
Da Christian V blev konge i 1670 var de hvervede tropper dog stadig en stor økonomisk belastning for landet og i 1670 blev lægderne omordnet, så de blev på 70 tdr. hartkorn, og man besluttede samtidig at oprette et nationalt rytteri. Store dele af krongodset blev derfor udlagt til ryttergods, som så skulle stille 1 rytter pr. 8 tønder hartkorn mod at blive fritaget for landgilde, matrikelskat og lignende afgifter. Bønderne på ryttergodset skulle enten selv ride for deres gårde eller
eller de måtte stille en lejet mand med "hest, gevær og klæder".  I 1680 blev reglerne ændret, så der blev bygget rytterhuse til soldaterne og deres familie, men under Den store nordiske krig (1700-1720) mente kongen, Frederik IV, at rytterhæren måtte gøres mere effektiv, så i årene 1715-1718 samlede han derfor ryttersoldaterne i 12 rytterdistrikter, som blev fordelt strategisk over hele landet: København, Frederiksborg, Kronborg, Antvorskov, Tryggevælde, Vordingborg, Kolding, Dronningborg, Skanderborg, Falster, Lolland og Fyn. I alle områderne bestræbte man sig på, at kronen kom til at eje den nødvendige jord, så en større jordombytning med godsejere blev indledt for at få sammenlagt land til ryttergodserne. Jordegodset i rytterdistriktet bestod derfor overvejende af krongods, hvoraf de kongelige indtægter så blev anvendt til finansiering af et rytterregiment. Ryttergårdene blev så afkrævet penge og foder til at underholde en soldat med. I Tryggevælde distrikt har der været ca. 400 sådanne ryttersoldater. Rytterdistrikterne fungerede indtil sidst i 1700-tallet, hvor de blev ophævet og jorden solgt.



En nøjagtig model i størrelsesforholdet 1:10 af en rytterskole bygget af miniaturesten og indrettet med modeller af 1700-tallets almuemøbler blev skabt i 1993/94 af et hold frivillige modelbyggere. Den imponerende model står i dag på Brønshøj Museum, som er indrettet i den gamle rytterskolebygning ved Brønshøj Torv. Efter branden på Brønshøj Museum vil modellen angiveligt blive udstillet på Københavns Bymuseum.

241 Rytterskoler
Frederik IV, som også var en ivrig pietist, bestemte desuden, at der i hvert af de 12 rytterdistrikter skulle opføres 20 skoler. Disse 240 skoler, som blev kaldt "De kongelige Skoler", bedre kendt som rytterskoler, skulle være almueskole for rytterdistrikternes børn. I praksis blev fordelingen over hele landet dog meget ujævn, og langtfra alle børn på landet fik mulighed for at modtage undervisning i de nye skoler. Beslutningen om at opføre rytterskolerne blev stadfæstet af kongen den 28. marts 1721, og året efter begyndte man så selve opførelsen af skolerne. Alle skoler blev bygget efter samme anvisning, og de sidste stod færdige i 1727. Senere blev der ved en kongelig resolution 1727 opført endnu en rytterskole på Bogø, så det samlede antal skoler nåede faktisk op på 241.
Kongen nedsatte en kommission, som udarbejdede en fælles forordning for de 240 skoler. I denne Instruction står bl.a. at læse: 

"Skolernes Ydermurer, saavel som Skorsten og Bageovn af Flensborgmursten, Skillerummene af tørrede Mursten og alle Gulve af brændte Mursten. I Forstuen gulv af Kampesten. Murene skal udvendig have rene Fuger, Fod og Gesims; indvendig var alle Stuerne hvidtede. Taget af  røde Flensborgsten. Uden om hele Huset Brolægning, ligesaa i Stalden. Tagværket, Loftet og de indvendige Dørkarme af Norsk Tømmer, men karmene til Yderdørene og til Vinduerne ligesom Rammer og Poster i disse af Eg. Der er 3 Yder- og 5 Inderdøre, nogle med Laas, andre med Krog og Krampe. der er 17 Vinduer, hvert med 24 blyindfattede Ruder. Indvendig er Vinduerne malede røde, udvendig perlegraa ligesom de Lemme, der lukkede for dem om natten."


Biskop Peder Hersleb.  På Frederik IV´s sarkofag i Roskilde Domkirke ses flittige elever foran en af "De kongelige Skoler".
ikke færdigskrevet

Rytterskolens indretning
Alle rytterskolerne var ens og opført efter samme grundplan: Længden var 21 alen (ca. 14 meter), bredden 12 alen (ca. 8 meter) og højden 4½ alen (ca. 3 meter) fra det murstensbelagte gulv til bjælkeloftet. I modsætning til Prinse- og Prinsesseskolerne, som var opført med bindingsværk og stråtag, så var ryt
terskolerne opført med grundmurede afbrændte mursten i fuld stens tykkelse og et tag med Flensborgtegl. Skolebygningerne skulle være mønsterbyggerier, så de blev opført af de bedste materialer. Prisen for den enkelte skole var dog angivet til 550 rigsdaler, og det var meget grundigt beskrevet, hvilke materialer og hvor meget af de enkelte byggematerialer, der skulle anvendes. I en lille landsby med bindingsværkshuse og stråtag, har disse skoler virket meget overvældende; opført i sten og med tegltag. Enkelte steder valgte man dog at udskifte tegltaget med et stråtag bl.a. grundet ´eksempel på, at børnene ved deres legen og spil kaster sten på tagene for at have fornøjelse af samme stens nedrulning, hvilket forårsager tagstenenes istykkerslagelse´. Indvendig var væggene pudsede og hvidtede. Foruden en lille forstue ved hoveddøren og skolestuen var der er lille lærerbolig bestående af en mindre stue, et lille sovekammer, spisekammer og et køkken. Her var åben skorsten med ildsted og bageovn, og herfra blev der også i de første år fyret i lerkakkelovnen, som opvarmede både skolestuen og lærerboligen. I 1729 godkendte kongen, at rytterskolerne blev udstyret med en bilæggerovn af jern og godkendte samtidig, at udsmykningen på ovnens forplade blev et relief af ham selv og dronning Anna Sophie von Reventlow (se billedet herunder). De noget mindre sideflader på ovnen skulle udsmykkes med et middelalderinspireret billede af en lærer og hans elev samt årstallet 1729.Vand måtte man hente fra gadebrønden. I skolestuen var anbragt et par borde, som bestod af brædder fastgjort til bordben, som var nedrammet i lergulvet. Endelig var der ved siden af skolestuen en lille stald med plads til et par køer og nogle får.


Fotografi fra ukendt år af rytterskolen i Næsbyhoved-Broby på Fyn. Skolen blev revet ned i 1915 for at give plads for en nyopført skole.


Nyere rekonstruktionstegning og grundplan af rytterskolen i Gentof
te. En beskrivelse af en rytterskole lyder således: En grundmuret bygning på 9 fag med tegltag. En forstue med indgang til skolestuen. Herfra indgang til dagligstuen, hvorfra der var indgang til soveværelse og køkken. I køkkenet var der døre til spisekammeret og ud til det fri. Fra gården var der adgang til stalden, som lå i den ende af bygningen, hvor skolestuen var. Huset havde én skorsten og 8 vinduer med hver 48 blyindfattede ruder. Der var murstensgulve i lejlighed og skolestue og kampestensgulv i stalden. Fra den åbne skorsten med bageovn og ildsted, kunne fyres i en kakkelovn af ler, der opvarmede både skolestue og dagligstue. Skolebordene bestod af pæle nedrammet i gulvet med brædder lagt ovenpå som bordplade. Ingen af disse borde er bevaret til vore dage. De er forståeligt nok udskiftet fra tid til anden og endt som brænde.


Forsøg på rekonstruktion af en rytterskole - med brug af elementer fra rytterskolen i Lille Heddinge, - som disse skoler så ud, da de blev opført mellem 1721/1722 og 1726. Som det også ses på rekonstruktionstegningen, burde der nok have været skodder ved vinduerne (c) Finn Thorshøj. Rytterskolerne var i virkeligheden et ´typehus´; man har da også betegnet rytterskolerne som det første typehusbyggeri i Danmark, for alle alle skolerne var i store træk bygget fuldstændig ens. Skolen var oprindelig 13,1m (21 alen) lang, 7,5m (12 alen) bred og med 2,82m (4,5 alen) fra gulv til loft. Den havde forstue med hoveddør og skolestue til højre. Til venstre var der bolig for skolelæreren med familie bestående af en stue, et sovekammer og et køkken med et spisekammer. Køkkenet var domineret af en åben skorsten med ildsted og bageovn. Fra skorstenen blev der også fyret i en bilæggerovn, som opvarmede både skolestuen og skolelærerboligen. Bag ved skolestuen var en stald med plads til et par køer og får. På grundplanen over den ca. 120 m2 store bygning kan man se, at lærerboligen lå til venstre for indgangsdøren og den lille forstue, som skulle holde varmen inde i huset. Lærerboligen bestod som allerede beskrevet af en stue, et køkken med ildsted under skorstenen og med en bageovn samt et spisekammer og et sovekammer. Til højre lå skolestuen og den lille stald, hvortil der var adgang fra husets bagside. Fra 1729 blev skolerne udstyret med en bilæggerovn af jern, som på forsiden var udsmykket med et relief af Frederik IV og hustruen, dronning Sophie Reventlow. Den viste ovnplade (herover til højre) stammer fra rytterskolen i Overby (Skanderborg Rytterdistrikt). Herunder ses arkitekt Sven Risoms grundige rekonstruktionstegning  fra 1925 af rytterskolen i Dagløkke i Kronborg rytterdistrikt. Rytterskolen har dog næppe ikke haft stråtag, men tegltag, da den blev opført i 1726. Sven Risom (1880 - 1971) arbejdede bl.a. meget med rekonstruktioner.


 

Rytterskolernes indretning
Med enkelte undtagelser var alle rytterskolerne grundmurede. De skoler, som Frederik IVs søskende, prinsesse Sophie Hedevig og prins Carl, allerede havde ladet opføre på deres godser, inden beslutningen om opførelsen af rytterskolerne blev taget i 1721, var alle stråtækkede bindingsværkshuse som fx ´Prins Carls Skole´ i landsbyen Store Torøje på Sydvestsjælland, der på traditionel vis var opført på et fundament af syldsten, og som derfor lignede de øvrige huse i landsbyerne, så havde Frederik IV været meget lydhør overfor et forslag, hvori det udtrykkeligt blev fremhævet, at ´De kongelige Skolerne´, som er det korrekte navn på disse skoler, i deres udseende burde være anseeligere end almindelig huse, så “deres udseende kunne henlede tankerne på deres højere bestemmelse”. Kongen fulgte denne henstilling og lod skolerne opføre således, at de blev de anseligste bygninger i landsbyerne næst efter kirkerne. Skolen har alene ved sin størrelse og den anderledes byggestil, - grundmuret og  med tegltag, må  uundgåeligt have gjort et stort indtryk på landsbyens befolkning og skolens umiddelbare nærhed af og tilknytning til kirken aftvunget en betyde respekt. Ikke engang præstegårdene kunne måle sig med skolerne. Hver skole var oprindeligt 13,18 meter lang, 7,53 meter bred og 2,82 meter høj fra gulv til loft. Skolen var indrettet med en lille forstue ved hoveddøren og skolestuen. Der var en lille lærerbolig bestående af en mindre stue, et lille sovekammer, et spisekammer og et køkken. I køkkenet var der efter sjællandsk tradition en åben skorsten med ildsted og bageovn. Fra skorstenen blev der også fyret i bilæggerovnen, som opvarmede både skolestuen og lærerboligen. Endelig var der ved siden af skolestuen en lille stald med plads til et par køer og nogle får. Til skolen hørte også en jordlod, ´Skolelodden´, som ofte senere fik matrikelnummer 1, da man begyndte at tegne matrikelkort med anførelse af gårde og jordlodder over landsbyerne.
I det ydre var rytterskolen en imponerende bygning, som skulle både skulle vise kongens magt og aftvinge respekt hos landsbyboerne, så var forholdene helt anderledes, når det kom til det, som ikke umiddelbart kunne ses, nemlig skolestuens inventar og undervisningsmidler. Størrelsen på skolestuen kunne nok iaftving
e respekt. Et lokale på 40 kvadratmeter var imponerende stort efter datidens forhold, men inventaret var mindre imponerende. Et par lange, grove bræddeborde fastgjort til stolper, som var nedrammet i lergulvet, og en 6-7 tilhørende bænke, ligeledes fremstillet af brædder på nedgravede stolper var stort set det inventar, børnene havde til rådighed. 100 stk. ABC´er, 100 katekismer, 1 bibel og nogle salmebøger var normalt, hvad der var anskaffet af undervisningsmidler til hver rytterskole. I instruksen er det formuleret således:

´en Tavle, et Sengested og en Jærnbilæggerovn (ej den sædvanlige paa Landet Ovn af Teglsten, da Børnene kunne slaa Hul paa en saadan), samt en Bibel og 3 à 4 Salmebøger. Til fattige Børn burde det offentlige anskaffe ABCer, Bøger med Katekismer og de 7 Forklaringer - hvilket er alt, hvad Børnene paa Landet fornemmeligen lærer

Dertil kom undertiden en mindre sandkasse på ben, som eleverne kunne anvende til skriveøvelse. Sandkassen var dog ikke en del af det faste udstyr; den måtte man selv fremstille lokalt, hvis man ønskede, at børnene - eller i det mindste nogle af dem - også skulle lære at skrive.


Orla Clausens mesterlige tegning kunne næsten være blevet til i en af rytterskolerne. De primitive borde og bænke af grove brædder står direkte ned i det lerstampede gulv, og på skoleholderens bord, som ikke hørte med i fundatsens beskrivelse af inventaret, ligger ferlen, - et grydeskelignende afstraffelsesinstrument til ´fremme af indlæringen´. Bilæggerovnen i baggrunden, som man fyrede fra ildstedet udenfor skolestuen, forhindrede røgen i at fylde lokalet og sikrede mod ildebrand, - en situation, som alligevel blev skæbnesvanger for flere af rytterskolerne. Der burde være flere elever i skolen, men også her har tegneren ramt en absolut realistisk situation. Fraværet var meget stort, og indberetningerne efter provste- eller bispevisitationerne, som temmelig ofte omtaler det almindeligvis betydelige frafald af børn, som ellers burde have været i skolen. Det kunne der være flere grunde til; behovet for børnenes arbejdskraft  for at skaffe til livets opretholdelse i dagligdagen og den ofte lange skolevej for mange af børnene er bare et par af dem.

Rytterskoletavlerne
Et særkende ved rytterskolerne var den store sandstenstavle, som blev opsat på alle rytterskolerne med undtagelse af rytterskolerne i rytterdistriktet på Lolland, der blev solgt fra, inden tavlerne var færdige og monteret. Sandstenstavlerne eller ´rytterskoletavlerne´ sad indmuret over hoveddøren, og de var alle hugget hos ´Bilthucker i Steen´ Iohan Christopher Heinbrodt i København. Tavlerne var udført med Frederik IV´s spejlmonogram, en sætning på latin, og et vers på dansk, som man ofte - og temmelig sikkert fejlagtigt - i mange år har tillagt Frederik Rostgaard. Den latinske tekst lydee "Hanc Scholam hujusq adinstar Ducentas Quadraginta Cohortes in Circulis ad perpetuo alendas duodecim Cohortes Equestres, a me institutis, fundavi", som i en noget tilpasset dansk oversættelse lyder:

Denne skole tillige med 240 lignende har VI FREDERIK DEN FJERDE.... i året 1721 opført i de distrikter, som af mig er oprettet til altid at underholde 12 ryttereskadroner
 

  Selve teksten på alle tavlerne er den samme, men der er forskellige typer af rytterskoletavlerne:  

Et eksempel på en af de velbevarede tavler (rytterskolen i Stenstrup).
 

Under den latinske tekst står dette vers på dansk:
 

Den ´normale´ type med flg. cirkamål:
73 cm x 45 cm.
Eksempler på denne type:
Strøby (øverst) og Egtved (i midten)

Der findes flere ´overgangsformer´:
med lidt ændrede mål, men i alt 104 ´normale´ tavler, 28 ´lavbrede´ og 18 med mere specielle mål er bevarede til vore dage; 150 i alt.

Halvtredsindstyve Aar, GUD har DU mig opholdet.
At Sygdom, Kriig og Pest mig intet ondt har voldet
Thi yder ieg min Tack, og breeder ud dit Navn,
Og bygger skoler op, De Fattige til Gavn.
GUD lad i dette Værck Din Naades Fylde kiende;
Lad denne min Fundatz bestaa til Verdens Ende:
Lad altid paa min Stool een findes af min Ætt
Som meener DIG MIN GUD, og DISSE SKOLER Rætt.

Krigen og pesten, som kongen hentyder til, var
dels afslutningen på Den Store Nordiske Krig i 1720, hvor landets eksistens især havde været truet af den svenske konge Karl den Tolvte, og som umiddelbar efter krigen førte til oprettelsen af de 12 rytterdistrikter, -  og dels pesten i København i 1711, som i øvrigt førte til Frederik IVs møde med Anna Sophie Reventlow, da kongen af på grund af risikoen ved af forblive i København blev flyttet fra den pestramte hovedstad til Koldinghus, hvor det ´berømte´ maskebal så fandt sted.

Hvem der i virkeligheden har forfattet det kendte vers på tavlerne, er i virkeligheden meget usikkert. At det skulle være kongen selv, er ganske usandsynligt. I litteraturen om rytterskolerne har gehejmeråd m.m. Frederik Rostgaard (1671- 1745) altid fået æren for af være skaberen af teksten, men nyere forskning anslår dog, at ´digteren´ måske i virkeligheden var præsten Jørgen Friis fra Helsinge, men noget afgørende bevis herfor er ikke fremkommet.

 


 
Den ´lavbrede´ type, med flg. cirkamål:
65 cm x 45 cm.
Eksempler på denne type:
Seest (nederst) og Stenstrup (foto i venstre spalte).





Den omtalte Fr. Rostgaard havde i øvrigt et meget ´farverigt´ livsforløb, som man kan læse mere om på  Wikipedia:

https://da.
wikipedia.org/
wiki/Frederik_
Rostgaard

1737 udgav Henrik Broholm, som var skoleholder ved rytterskolen i Vrå, en beskrivelse på latin af Frederik IVs rytterskoler med titlen ´Ortus et progresus vernacularum scolarum´, og heri skrev han bl. a. (i en ældre dansk oversættelse) om disse skoler, at de ´saa længe som de staa, vil være Æresmindesmærker for den ærværdigste Konge, saa hans Navn aldrig skal dø´. Det er også fra denne bog vi ved, at der var malet opbyggelige vers på de kalkede vægge over alle dørene indvendigt i rytterskolerne. Versene lød således:

 

Over ´Kjøkken-Dørren:

Brygge, bage, toe og tvætte,
Maden koge og anrette,
Vores Køkken-Arbeid er.
Balle, Strippe, Rist og Pande,
Potte, Gryde, Spand og Kande,
Er vor Piges Haand-Gewehr.

Over ´Skole-Dørren´:

Forsøm ey Skolegang i dine Ungdoms Dage,
Tænk paa dend Leve-tiid, du har endnu tilbage.
Hav ingen Ting saa kiær, som Herrens sande Frygt,
Tak dend Konge, som har disse Skoler bygt.

Over ´Spiis-Kammer-Døren´:

Lyster du Postey og Tærter,
Udaf sligt vi intet har;
Landsby-Rætter, Kaal og Ærter
Staar udi hvert andet Kar.

Over ´Stue-Dørren´:

Welsigne det o Gud som Jeg mig foretager,
Gid Jeg i Gerning og i Ord Dig ey forsager.
Gjør Mig Mit Embede gjør mig det altid let.
Forhielp Mig med Din Kraft til at forrætte det!
Over ´Seng-Kammer-Dørren´:

Sødt og roligt kand vi sove,
Dagens Møje glemmes her
Gud og Kongen maae vi love
Natte-Roe det beste er.

Rytterskolerne blev ofte opført i umiddelbar nærhed af kirkerne i de landsbyer, som havde en kirke, da det normalt var præsten, som havde tilsyn med undervisningen. Udgiften til opførelse og drift af skolerne skulle udredes af kirketiendet. Den årlige løn til læreren, som også efter datidens normer var meget beskeden, udgjorde 20 Sldlr. , men samtidig var han dog fritaget for skat og afgifter, og kunne efter nogle års  ´flink Tieneste befordres til et Degnekald´`. Skoleholderen  måtte også `græsse 1 Ko, 4 Faar, nogle Gæs og et par Ungsvin blandt bøndernes Kreaturer, samt `af Bønderne skulle han have 24 Læs Tørv à 6 Tdr., og af Kongens Skove et Læs Brænde´. Endelig burde de ´som fattige Folk have deres Løn af et Kvartal altid forud.´

Skolegangen
Der var undervisningspligt for børn over 5 år og indtil de "bestod" konfirmationen. Konfirmationen var forudsætningen for, at barnet kunne komme ud at tjene eller få arbejde. Det var ikke alderen, som afgjorde, hvornår man var konfirmeret, som vi kender det i dag, men at barnet ´bestod´ den overhøring, der blev krævet. Man kan derfor hævde, at konfirmationen var slags ´afgangseksamen´, som fik afgørende betydning for barnets fortsatte liv. ´Bestod´ barnet ikke konfirmationen, måtte det fortsætte med sin skolegang.. Undervisningen i læsning var gratis, men forældrene skulle dog betale for undervisningsmidlerne til ´de frivillige fag´, skrivning og regning, hvis ellers skoleholderen formåede at undervise i disse discipliner. Det var som sagt læsning, som var det helt centrale, og det vigtigste mål for undervisningen var ´at Oplyse i den saliggørende Guds Kundskab.´ 
Undervisningen skulle begynde og slutte med skoleandagt (salmesang, bøn og læsning af et kapitel i bibelen). Under bønnen skulle børnene knæle, og på helligdagene skulle de følges med skolemesteren i kirke. Desuden skulle børnene lære det, ´hvormed de i sin Tid kunne tjene deres Konge og Fædreland.´
Hvad opdragelsen angik, skulle skolemesteren ´lade Drenge og Piger sidde hver for sig, og give Agt paa at de ikke bande, bruge Skældsord, utugtig Snak eller støje, kives og slaas, og hvis nogle forsaa sig herimod, straffe dem med ord. Overhovedet skulde han rette deres Fejl med Lempe og ingenlunde med Hug og Slag ilde medhandle Børnene. Vil Formaninger og Eftersidden ikke hjælpe, melder han det til Forældrene, af hvilket Barnet da straffes med Ris eller af Skolemesteren i Forældrenes Nærværelse.´

At piger på landet nu også skulle have undervisning er meget bemærkelsesværdigt. I byernes latinskoler var undervisningen stadig kun forbeholdt drenge. Det pietistiske menneskesyn præger også instruksens bestemmelser om undervisningen af eleverne fra de fattigste kår:

´Skulle der findes nogle Fattige forladte Fader og Moderløse Børn, som ingen Tilhold have, men lever af Almisse, bør hand og antage sig dennem, og ikke mindre besørge deres end andres Undervisning.´

´Hand haver med lige Fliid og Omhue at antage sig alle Børnene, saavel den allerfattigste Inderstes som den Boemands, der kan have noget til Beste, thi hand bør ikke reflectere paa Forældrenes Tilstand og Formue, men hans eeneste Øjemærke skal være, at faa de hannem anbetroede Børn, den ene saavelsom den anden, forsvarligen undervise.´

Kravene til pædagogikken er bemærkelsesværdig moderne:

´Hand skal med ald Fliid lære Børnene Doct. Luthers liden Catechismum hvilket de bør viide Oord for Oord at oplæse uden ad siden den i stiftet brugelig Forklaring, hvilken hand ei skal venne dem til at lære saaleses uden ad, at de binde sig til Oordene, men hand bør tit og ofte forandre Spørgsmaalene til dem, saasom det er bedre at kunne giøre forrede for Meningen, end at de kunde læse Oordene op uden at forstaa dem.´

´Hand maa ingenlunde med Hug eller Slag, ilde medhandle Børnene, men deres Feil skal hand paa lemfældigste Maade søge af rette, findes nogen u-flittig i at lære, da lader hand saadan een sidde længer i Skolen end de andre, dog bør hand giøre Forskiæl mellem Børnenes Nemme, med hvilket een kand være bedre begavet end den anden, og derfor i kortere Tiid fatte det, som en anden maa have langt længere Tiid at lære.´

Tidens syn på pædagogik og børneopdragelse taget i betragtning, var holdningen både i forordningerne for Frederik IVs rytterskoler og i Prinse-, Prinsesse- og Greveskolerne forbavsende rimelige, fornuftige og fremadrettede. På baggrund af den tids normale udbredte opfattelse af børn som en slags ´udisciplinerede små voksne´, som med en håndfast opdragelse hurtigst muligt måtte bringes til at tilpasse sig samfundets normer og krav, er den pædagogiske forståelse af, et børn ikke er ens, og at der må tages individuelle hensyn til, at børnene derfor heller ikke alle kan lære lige godt og hurtigt, et udmærket eksempel på, hvor fremsynet
og forbavsende moderne kravene i instruksen er til den ønskede pædagogik i de nye skoler. Virkeligheden var desværre normalt en ganske anden. Lønnen til skolemesteren var nemlig så ringe, at det ofte var vanskeligt eller ligefrem umuligt at finde kvalificerede lærerkræfter, der evnede at undervise børnene efter instruksens intentioner. Dertil kom, at det jo ikke var bønderne, som havde ønsket skolerne og at forståelsen for, at skolegangen var nyttig for børnene, derfor heller ikke altid var så stor. Børnene skulle gå i skole fra kl. 7-11 og 14-18 om sommeren og 8-12 og 14-16 i vinterhalvåret. Forældrene kunne dog beholde børnene hjemme den halve dag, hvis de havde brug for deres arbejdskraft. Det var ofte tilfældet, og i indberetningerne fra bispernes visitatser på de enkelte skoler, giver de mange forsømmelser blandt børnene anledning til tilbagevendende kommentarer.

Hvor kan jeg læse mere? Litteraturhenvisning og links:

http://www.uddannelseshistorie.dk/images/pdfer/a-2011-niels-reeh.pdf

Henvisning til litteratur og websider om enkelte skoler findes under denne omtale af dem.
Ellers henvises til litteraturlisten, som også har links til websider af mere generel karakter.

Brug nedenstående ´stregkode´ fra infotavlen i rytterskolen Skibinge
for at se yderligere oplysninger om rytterskolerne (Wikipedia) på mobiltelefonen:

Med en ´app´ som fx ´Barcode Scanner´ kan du bruge din mobiltelefon til at aflæse stregkoden herover. Se evt.
http://www.computerworld.dk/art/11532/brug-din-mobil-til-at-laese-stregkoder#XsqoR6ByPtdD2B2w.99


 
 
Rytterskolen i Lille Heddinge på Stevns,
som er den bedst bevarede rytterskole i forhold til det oprindelige udseende, har vore dages skoleelever også mulighed for selv at opleve, hvordan en skoledag forløb i gamle dage (1892). Pris og bestilling kan oplyses ved henvendelse til Østsjællands Museum på http://kalklandet.dk/undervisning/grundskole/mellemtrin/en-skoledag-i-1892

Rytterskolerne i dag
Sammenlignet med Prinse-, Prinsesse- og Greveskolerne var rytterskolerne et sandt ´kongeligt byggeri´. Her var ikke sparet på noget. Anvendelsen af gode materialer m.m. betød, at det kostede 550 rigsdaler at opføre den anseelige bygning, - et betydeligt beløb på den tid. Selv om rytterskolerne ikke kom til at svare til det, der var tilstræbt, må deres oprettelse alligevel opfattes som en af milepælene i den danske folkeskoles historie, og rytterskolerne kom da også til at danne forbillede for skolebyggeriet i Danmark i de følgende godt hundrede år. Resultatet af det solide byggeri er også grunden til, at vi stadig kan glæde os over, at en hel del af disse i øvrigt også meget smukke bygninger har overlevet til vore dage i en eller anden form. Den bedst bevarede af disse skoler er rytterskolen i Lille Heddinge, som ses på fotografierne herover. Den fungerede som skole i omkring 170 år, indtil den blev erstattet af en nyopført skole i 1892. I de følgende 80 år blev den gamle skolebygning anvendt som forsamlingshus, men efter en nødvendig restaurering blev skolestuen i 1977 indrettet som skolemuseum med en glimrende samling af skolebøger og andre gamle skolerekvisitter, mens lærerboligen i dag rummer en fin udstilling af kunstneren Niels Larsen Stevns´ tegninger og malerier. Fra en lærer ved rytterskolen i Stavreby på Falster, er bevaret følgende betragtninger, da den gamle rytterskole i 1925 blev afløst af en nyopført skole på den anden side af gaden: "I mere end to et kvart Aarhundrede har den gamle Rytterskole ligger der på Bakken - værdig og anselig - og Slægt efter Slægt har sendt deres Børn til Skole der. Tusinder af Børn er gået ind og ud af det gamle Skolehus gennem de mange Aar. Gode Tider og strenge Tider har den set passere (de Første dog heldigvis i Overtal). Og hvilken Udvikling i Teknik og Samfundsforhold har den ikke været Vidne til! Mangen en Falster-storm har rusket i dens høje Tagkonstruktion, men endnu staar den støt og urokket paa sin gamle Plads. Jeg vil tænke mig, at den mangen en god Gang skæver over Gaden til den ny Skole og siger: Lad os nu se, om du kan holde lige så mange Aar som jeg, du kommunale Nybygning; nu har jeg stået i 240 Aar. Det var solidt Kram, vi blev bygget af, og vi gjorde et godt og samfundsnyttigt Arbejde, men vi var også af kongelig Rod!"

På billedet ser man en del af fejringen af Skovshoved skoles 200 års fødselsdag i 1921. Det var faktisk ikke
skolen selv, der var så gammel, men dens umiddelbare forgænger, Hvidøre skole, der i virkeligheden var rytterskolen i
Hvidøre
, som nu heller ikke var fra 1721,  - når sandheden skal frem - , men først var opført i 1724 eller 1725, men fundatsen til
rytterskolerne var fra 1721, På væggen i salen ses et billede af skolen samt en model af Hvidøre rytterskole.
Fotografiet findes p
å Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte.

animated gif

finn@thorshoj.dk


Rytterskolerne oversigt (klik på billedet)


Hovedmenu (klik på billedet)

E-mail: Klik på adressen