De danske kolonier i 1700-tallet

Efter Frederik V var blevet konge siden faderen, Christian VIs død i 1746, købte kongen i 1754 de vestindiske Øer, St.Thomas, St. Jan og St.Croix. Efter Danmarks nederlag i svenske-krigene var økonomien næsten helt ødelagt, så Frederik V og kredsen omkring ham, hvordan man kunne redde økonomien, nemlig ved at købe slaver i Afrika og transportere dem til  Vestindien, hvor slaverne blev solgt til sukkerplantagerne, især på den store ´sukker-ø´ St.Croix. Når skibene kom hjem til Danmark, havde man i lastrummet masser af sukker og rom. Mange mennesker tjente store penge ved at spekulere i slavehandel. De enorme pengesummer, der blev tjent på sukkerproduktionen på ´De Vestindiske Øer´, dannede grundlag for ´den florissante handelsperiode´, hvor også danske handelsfolk tjente styrtende med penge på den internationale ´trekantshandel´, hvor slaver blev fragtet fra Afrika (fx den danske ´Guldkysten´) til sukkerplantagerne i Vestindien. Slavehandelen har sat sig spor med nogle af Københavns og Nordsjællands smukkeste palæer og sommerboliger. Desuden er en række palæer i den del af København, der kaldes ´Frederiksstaden´, ligeledes opført af adelsmænd og embedsmænd, der profiterede af sukkerproduktionen. Sukkeret, som også blev kaldt  ´det hvide guld´, udgjorde i 1780 halvdelen af Danmarks eksport, men med oplysningstankerne og liberalismens fremmarch i Europa kom der efterhånden også et nyt menneskesyn og en stigende modstand mod slaveri og slavehandel. Sukkerplantagernes dage var især talte, da man fandt ud af at udvinde sukker fra sukkerroer. Prisen på sukker faldt, og fra at have været en kostbar luksusartikel for de få, blev sukker efterhånden også noget, den mindre velstillede del af befolkningen fik adgang til.
 

For 300 år siden havde Danmark kolonier flere steder i verden. Kolonier var et landområde, som var blevet indlemmet i riget, enten ved at det var blevet købt eller erobret. En af kolonierne lå i Afrika, ved Guldkysten, som lå i det nuværende Ghana. Her havde danskerne en række forter, der blev brugt til at opbevare slaver i. Skibe kom sejlende fra store danske byer som København og Flensborg med varer, som blev afsat til de indfødte ved kysten, der byttede med slaver de havde fanget længere inde i landet.
 

Den danske eltagelse i trekantshandelen og kolonierne i Dansk Vestindien er et af de mørkere kapitler i den landets historie. I næsten 200 år var der danskere langs Afrikas kyst i det område, der i dag hedder Ghana, men den gang blev kaldt Guinea eller Guldkysten. I 150 år solgte den danske stat afrikanere som slaver til dem, der ville købe. Danskerne levede godt af slavehandlen fuldstændig som de andre europæere i området, der overalt bare præg af handlen med mennesker.
 

Den danske fæstning Christiansborg på Guldkysten blev bygget i 1661. Med den som udgangspunkt drev danske købmænd i slutningen af 1600-tallet og i begyndelsen af 1700-tallet en livlig handel med slaver, som de sejlede over Atlanten til de danske kolonier i Vestindien. Fæstningen var datidens stærkeste i området. I dag benyttes den til bolig for regeringschefen i Ghana.

Den tidligere dansk vestindiske ø St. Croix blev ´opdaget´ af Christoffer Columbus i 1493 på hans anden rejse til den nye verden. Siden da har det spanske, det franske, det engelske, det hollandske, det danske og nu senest det amerikanske flag vajet over øen. De mange øer i netop den del af Caribien døbte han "Jomfruøerne". Den danske del af den vestindiske historie stod på i godt 250 år, og har sat sit tydelige præg på øerne. I 1666 satte Danmark sig på St. Thomas. 1671 stiftes "Dansk Vestindisk Guinea Compagni" og det første danske kolonistyre er en realitet i 1672 og kom også til at omfatte naboøen St. John. Allerede året efter kom den første sending slaver til St. Thomas fra kolonierne i Afrika.

I 1700-tallet spillede sukkerdyrkningen på De vestindiske Øer en afgørende rolle for Danmarks økonomi. Sukkeret blev udvundet af sukkerrør og transporteret hjem til Danmark om efteråret, hvor det blev solgt på auktioner i Vestindisk Pakhus og herefter raffineret. I 1755 blev erhvervsgrenen ”sukkerraffinaderi” betegnet som Københavns vigtigste industrierhverv. I 1700-tallet udgjorde den danske sukkereksport ca. 40 % af landets eksport kulminerende i 1780, hvor det raffinerede sukker udgjorde halvdelen af landets eksport.

I slutningen af 1700-tallet dekreterede kongen forbud mod handel med slaver fra 1803. Det betød dog ikke, at slaverne blev frie - det skete først i 1848, hvor den daværende generalguvernør Peter von Scholten den 3. juli valgte at frigive slaverne for at undgå det blodbad, der ellers var optræk til. Peter von Scholten måtte kort efter som en nedbrudt man rejse hjem, hvor han blev bebrejdet frigivelsen af slaverne og tiltalt for forræderi. Han blev dog senere frigivet. Men i Dansk Vestindien fortsatte uroen, for friheden bragte ikke de glæder, men umiddelbart skulle tro. Fra at være slaver af en vis værdi for plantageejeren blev de nu til en underkuet og slet behandlet arbejderklasse, der reelt ikke havde ærlig stor frihed. Danmark blev tvunget til at sælge de vestindiske øer til USA for 25 millioner dollars i 1917.


Oversigt over udvalgte, relevante links især om kolonierne i 1700-tallet

https://da.wikipedia.org/wiki/Den_Gamle_By
http://danmarkshistorien.dk/perioder/den-aeldre-enevaelde-1660-1784/koebstaden/

Klik hér for yderligere  litteratur og links af mere generel art, som især er anvendt
ved udarbejdelse af dette websted - både om landsbyerne, landboreformerne og om
dansk skolehistorie i 1700-årene m.m.
 

(besøgstælleren er sidst nulstillet den 1. januar 2017. Midlertidig pauseret 1. oktober 2020, da webhotellet ikke længere understøtter den aktuelle besøgstæller.)