Skolegangen

i Prins Carls skole

 

Skoleholdere ved Prins Carls skole
 Skoleholderen fik løn i henhold til bestemmelserne i fundatsen, men dertil nød skoleholderen et stipendium på 7 Rd. og 3 Mk., som var indstiftet af frøken Juul Wind.
Vi kender navnene på flere af de skoleholdere, som har virket ved Prins Carls skole i Store Torøje:

Knud Pedersen Gaas                1719 - 1726 (døde dette år kun 36 år gammel)
Jens Jensen Bysted                  ?       - 1734 (studeret, død 1740)
Lorents Storm                           ? 1742 - ?       (attestatus, fh. Spjellerup, 1762 degn i Ll. Heddinge - Havnelev)
Christen Nielsen                       ?       - 1770 (død 1781)
Daniel Johs. Christophersen    ? 1789 - ?       (ustuderet, oprindelig væver, død 1827)

De følgende skoleholdere har fungeret ved den ´nye´ skole, som blev opført 1820 til afløsning af Prins Carls skole.
Peder Rasmussen                     ?       - 1829  (fh. Lyderslev, fortsatte efter 1829 som skoleholder i Frøslev)
Jørgen Bagge                            ?       - ?        (1839 betegnet som ´stymper´ af præsten i Spjellerup, senere biskop Mynster)

Den ovenfornævnte skoleholder, Daniel Johannes Christophersen nedstammede fra en anset væverfamilie. Farfaderen, Daniel Ulrich, var væver i Smerup, og hans far, Christopher Danielsen, var også væversvend. Daniel Johs. Christophersen, som også selv var væver, blev skoleholder som 40-årig. Han fortsatte dog med at væve fra skolestuen, men forsømte tilsyneladende ikke undervisningen af den grund. Skolen blev visiteret 1790, 1799 og 1819, og fra en sådan visitats ved vi, at ´han katekiserede fatteligt og ordentligt samt oplærte Børnene vel i Læsning´. Skolen havde på et tidspunkt (1789) ikke mindre end 62 børn (!).

1799 gav antallet af forsømmelser hos en del elever anledning til bekymring. Børnene lærte nu bibelhistorie og nogle kunne skrive, men ´de forsømmelige læste slet og røbede Vankundighed`.

1809 havde skolen 40 elever fordelt på 2 klasser. Også her blev undervisningen vurderet som ´ganske god´ i forbindelse med en visitats, hvor der bl.a. står, at de 40 børn ´havde været flittige, de læste vel i Bog, havde begyndt på Skrivning, sang smukke Salmer, men ingen regnede´.

 

Undervisningen
 Alle skoledagene var ens, og formelt så dagens ´program´ nogenlunde sådan ud::

bullet Morgensang.
bullet Bøn (knælende).
bullet Læsning af et kapitel af bibelen.
bullet Fællessang af en åndelig salme.
bullet Læsning for og med børnene. Katekismus skal kunne læses højt, og forklaringerne skal læres udenad.
Børnene skal også kunne forstå meningen med forklaringerne.
bulletØvelse i at læse indenad i bøger.
bullet Eventuelt arbejde med skrivning og regning, hvis forældrene ønsker det og ellers betaler for det.
bullet Skoledagen afsluttes med bøn (knælende) og fællessang af endnu en åndelig salme.

Virkeligheden har nu nok set lidt anderledes ud. Skolegangen har været præget af

Siden er endnu under konstruktion

Orla Clausens mesterlige tegning kunne næsten være blevet til i Prins Carls skole. Placering af vindue, dør og bilæggerovnen er præcis den samme. De primitive borde og bænke står direkte ned i det lerstampede gulv, og på skolemesterens bord, som der dog næppe har været plads til i den lille skolestue, ligger ferlen, - et grydeskelignende afstraffelsesinstrument til ´fremme af indlæringen´.
 

Undervisningsmidlerne
Brødtekst

Siden er endnu under konstruktion

 

Denne ABC trykt i København 1705 kan meget vel have været den, som blev indkøbt i 100 eksemplarer til undervisningen i Prins Carls skole.
De få sider med stavelser er blevet terpet igen og igen under skolemesterens direktion, og når man ser bogen, kan man næsten høre eleverne i kor messe det udenadlærte "h a siger ha, h e siger he, h i siger hi...."
Hanen, som findes på læsebøger helt tilbage til midten af 1600-årene, er symbol på årvågenhed

Martin Luthers Katekismus har spillet en stor rolle gennem 300 hundrede års undervisning, og det er uden tvivl den mest brugte skolebog i Danmark. Den danske oversættelse skyldes Peder Palladius (billedet til venstre), men "Luthers lille Katekismus" er som skolebog udkommet i mange udgaver. Den viste (til højre), som er fra 1780, er endda illustreret. Opslaget viser ´Det femte Bud` - Du skal ikke slaae ihjel, og Luthers forklaring, som børnene skulle lære udenad, lyder i dette tilfælde: Det er: Vi skulle frygte og elske GUd; ikke skade vor Næstes Legeme, og ey giøre hannem Ufret derpaa; men hjelpe og staae hannem bi udi al Livsfare.