Christian V 
og Charlotte Amalie
 

Christian V (1646-1699) og dronning Charlotte Amalie (1650-1714)
 

Ved Frederik III´s død i 1670 blev hans ældste søn, prins Christian, ifølge Kongeloven af 1665 automatisk hans efterfølger som enevældig konge under navnet Christian V (1646-1699). Den reelle magt lå dog hos den afdøde konges privatsekretær, Peder Schumacher, som gjorde sig så uundværlig for den unge og dårligt uddannede konge, at han allerede 1771 blev adlet under navnet Griffenfeld, og kun et par år senere opnåede han titel af rigskansler med meget store magtbeføjelser.

På dette maleri (udsnit) ses Christian V i samtale med en række høje herrer under ´Den skånske Krig´ (1675-1679) bl.a. feltmarskallen, hertug Hans Adolf af Plön, som havde overkommandoen over den danske hær efter 1676. Kongen drøfter situationen efter Landskronas fald samme år. Til højre for kongen ses i profil kongens lillebror, prins Jørgen (1653-1708), der 1702 blev gift med Anne Stuart, som samme år blev dronning af England. George, Prince of Denmark, som han kaldes i England, var ikke nogen markant personlighed og fik heller ingen politisk betydning som prinsgemal. I dag er prins Jørgen mest kendt på grund af "Prins Jørgens March", der af BBC blev anvendte som kaldesignal ved de danske radioudsendelser under besættelsen..

Christian V, som ikke selv var nogen stor begavelse, passede ganske vist samvittighedsfuldt sine forpligtelser som enevældig konge, men i stort omfang lod han sin tidligere hovmester, godsejer Morten Skinkel (død 1679), og andre embedsmænd tage de afgørende beslutninger i forbindelse med love og regering. Blandt disse heldigvis ofte både dygtige og samvittighedsfulde embedsmænd var også Christian Siegfried von Plessen (1646-1723), far til Carl Adolf von Plessen, som blev så vigtig en ven for både prins Carl og prinsesse Hedevig. Christian Siegfried von Plessen havde med stor dygtighed styret gods og pengesager for kongens broder, prins Jørgen (1653-1708), som senere (1702) blev gift med den engelske dronning Anne. Christian Siegfried von Plessen blev derfor 1692 gjort til præsident for Rentekammeret - d.v.s finansminister - og overtog dermed ledelsen af rigets finanser, som var i en fortvivlet situation. Det lykkedes den fremragende økonom at skaffe orden i landets økonomi endda i en sådan grad, at man blev i stand til at lette de betydelige skattebyrder, som tyngede befolkningen.  

En vigtig lov, som bærer Christian V´s navn, er Danske Lov fra 1683 ( - og en tilsvarende Norske Lov). Kongen havde ikke selv noget at gøre med udfærdigelsen af loven, men han sørgede for, at det blev gjort af forstandige og kyndige embedsmænd. Loven vakte stor opsigt i udlandet både på grund af det fremsynede juridiske indhold og det velformulerede sprog, som gjorde den forståelig for enhver, og Danske Lov blev da også hurtigt oversat til tysk, engelsk og latin. Peter den Store af Rusland befalede endda, at den også skulle oversættes til russisk.
Personligt befandt Christian V sig langt bedre, når han fik lejlighed til at dyrke sin store interesse for parforcejagt og festlige sammenkomster. Han var en udpræget levemand, - et gen, han gav videre til sin søn prins Carl. 

De fleste har set Chr. V til hest som rytterstatue på Kgs. Nytorv i København, 
men dette morsomme maleri fra ca. 1690 viser kongen ride karussel, en særlig ridedisciplin. 
Billedet viser afviklingen af ´hovedrennen´, hvor kongen skal demonstrere sine evner som pistolskytte.

Alt tyder på, at Christian V var et både venligt og muntert menneske, men hans betydelige uselvstændighed gjorde det svært for ham at ´hamle op´ med stærke personligheder ved hoffet, bl.a. enkedronningen Sofie Amalie og hans gemalinde, Charlotte Amalie, som også havde adskillige ord at skulle have sagt.
Christian V døde 1699 stærkt gigtplaget og svækket efter virkningen af et sammenstød med en kronhjort under et jagtselskab i Dyrehaven.   
 

Charlotte Amalie (1650-1714) var datter af landgreve Vilhelm 6. af Hessen-Kassel. 1667 blev hun gift med prins Christian af Danmark. Hun fødte kongen i alt 7 børn og var bl.a. mor til kong Frederik IV, til prinsesse Sophie Hedevig (1677-1735) og til prins Carl (1680-1729). Som skik var ved mange europæiske hoffer på den tid, holdt også Christian V sig en ung elskerinde, Sophie Amalie Moth (1654-1700), som han også fik en del børn med bl.a. Ulrik Christian Gyldenløve (1678-1719), men det synes ikke at have givet anledning til alvorlige problemer mellem ægtefællerne. Charlotte Amalie var dog tydeligvis mere knyttet til sine børn, som hun omgav med stor omsorg. Især bekymrede hun sig meget om den svagelige prins Carl.
I modsætning til prins Carl udviste hun stor økonomisk sans, og hun deltog selv aktivt i forvaltningen af sine godser Frederiksdal, Bagsværd og Gentoftegård, som hun havde fået af Frederik III. For egne midler købte hun selv i årenes løb Børglum Kloster og Dronningelund i Jylland, mens hun på Sjælland - foruden bl.a. en papirmølle på Strandvejen og en fabrik, som fremstillede spillekort - og Dronninggård købte det meste af Stevns herred (Gjorslev, Søholm, Højstrup og Erikstrup) samt Vemmetofte. I København købte hun svogeren, Ulrik Frederik Gyldenløves store palæ på Kongens Nytorv, Charlottenborg, som stadig har navn efter hende. 
Som enkedronning efter Christian V´s død i 1699 modtog hun Nykøbing Slot med det lolland-falsterske krongods som livgeding. 
Charlotte Amalie var religiøs uden at være hysterisk. Selv fastholdt hun sin calvinistiske tro hele livet og skænkede både grund og midler til opførelse af Den Tysk Reformerte Kirke i København. 
Dronningen synes i det hele taget at have været en sympatisk og venlig person, som var meget afholdt af sine undersåtter. Hun var betydelig bedre begavet end sin gemal med en stor og viljefast personlighed. Det var populært, at hun meget hurtigt lærte sig dansk, skønt hoffet talte tysk, og populariteten blev ikke mindre, da hun også udviste stort personligt mod i krigen mod svenskerne, da Karl XII i året 1700 nærmede sig byen med sine tropper. Charlotte Amalie døde i København 1714 og blev som Christian V gravsat i Roskilde Domkirke. 

Gyldenløves Palæ på Kongens Nytorv i København, det nuværende Charlottenborg opkaldt efter Charlotte Amalie.
Dronningen døde på palæet i 1714, og det gik derefter i arv til prins Carl og prinsesse Sophie Hedevig,
som senere testamenterede det til Christian VI.
 

Det kongelige hus´ evne til at sikre arvefølgen har lige siden oldtiden været et vigtigt motiv på mønter og medaljer. Det var naturligvis også særdeles vigtigt for de første enevældige konger i Danmark. På ovenstående medalje, som er lavet af Anton Meybusch i 1695, ses Christian V og Charlotte Amalies 5 børn: Frederik (f. 1671), Christian (f. 1675), Sophie Hedevig (f. 1677), Carl (f. 1680) og Wilhelm (f. 1687).

De fleste af Christian V og Charlotte Amalies 5 børn blev ikke særlig gamle. Prins Christian døde 20 år gammel i 1696, og prins Wilhelm var kun 18 år, da han døde i 1705. Prins Carl var 49, da han døde i 1729, og kronprins Frederik, som i 1699 fulgte sin far på tronen som Frederik IV, døde 59 år gammel i 1730. Ældst blev søsteren, prinsesse Sophie Hedevig, der døde i 1735.