Rytterskolerne i
Tryggevælde rytterdistrikt

 


En ældre luftoptagelse af rytterskolen i Frerslev flankeret af et par af 1800-årenes allerbedste ´skolebilleder´, Christen Dalsgaards flittigt læsende pige (udsnit) og L. A. Rings lektielæsende bondedreng, der sender et længselsfuldt blik ud mod det forsømte forår, - som skoleelever har gjort det i hundredvis af år, - mens ABC´en og Luthers lille Katekismus utålmodigt ligger og venter på bordet.

 - Tiden hun æder med skarpen Tand, saa Lidet monne hun levne -

I Tryggevælde rytterdistrikt blev oprettet i alt 18 `kongelige skoler´, som blev opført i følgende landsbyer:

bullet

Holtug

bullet

Magleby

bullet

Store Heddinge

bullet

Lille Heddinge

bullet

Hellested

bullet

Karise

bullet

Kæderup

bullet

Arnøje

bullet

Frerslev

bullet

Haslev

bullet

Terslev

bullet

Strøby

bullet

Højerup

bullet

Skrodsbjerg

bullet

Dalby

bullet

Hårlev

bullet

Værløse

bullet

Alslev

Klik på navnet for at få information om den enkelte skole.

 

 

For at få uddannet tilstrækkelig mange ryttere opkøbte Frederik IV flere hovedgårde især på Sjælland og udlagde dem derpå til ryttergods. 1718 købte kongen således Bregentved gods for 50.000 rigsdaler og indlemmede det i Tryggevælde rytterdistrikt. 1731 blev slottet afhændet til krigskommisær Poul Vendelbo Løvenørn (1686 - 1740), som i øvrigt kæmpede tappert i slaget ved Poltava i 1709 og senere blev leder af Krigsministeriet. Ved Løvenørns død i 1740 tilbagekøbte Christian VI hovedgården og lod den indrette som kongeligt slot. Da Frederik V blev konge i 1746 skænkede han med et gavebrev allerede samme år Bregentved hovedgård til sin ´hjertensallerkæreste ven", Adam Gottlob Moltke (billedet til venstre), som var kongens overhofmarskal og den reelle leder af landet uden at have egentlige embeder. A.G. Moltke fik hovedgården til ´evindelig Arv og Ejendom´ som undskyldning for kongens ´satanistiske opførsel´ som kronprins og for at bøde for - også i fremtiden - eventuelt at komme for skade at ´synde mod Gud...henrevet af denne eller hin lidenskab´. Den ellers populære Frederik V havde et alvorligt alkoholproblem og var - skønt enevældig monark - på ingen måde i stand til selv at varetage landets ledelse.
Afståelsen af krongodset medførte også, at en del af distriktets rytterskoler blev ´private´ (1747). Det kom til at omfatte skolerne i Kæderup, Frerslev, Haslev, Skrodsbjerg, Dalby, Hårlev, Værløse og Alslev.
At Bregentved gods kom i Moltke-slægtens eje betød, at der oprandt en ny storhedstid for det ellers forarmede gods, som her ses gengivet efter et prospect fra 1753 (billedet i midten), hvor slottet endnu ikke har fået tårnet med det karakteristiske spir, som først kom til ved ombygningen i 1886 - 1891(billedet til højre).

 

Holtug

Historie  
Opført 1723 og afhændet til Gjorslev gods 1743.
Den stærkt ombyggede skolebygning benyttes i dag som forsamlingshus.
 
 
Skoleholdere Information og links

Mouritz Christian Petersen
Peter Christian Winther
Johan Svendsen Høyer
Jørgen Christensen Møller
Jens Andreasen
Pontus David Sparre
Casper Kopp

Hans Marcus Hansen
 

1723 - 1747
1747
1747 - 1753
1753 - 1773
1773 - 1785
1785 - 1821
1821 - 1827
1827 - 1859

Året 1747 synes at have været et turbulent år for skolen, idet den nyudnævnte skoleholder, Peter Christian Winther, som indtil 1747 havde været skoleholder i Store Heddinge, efter en anklage for drukkenskab og hasardspil forsvarede sig med, at Bispen " måtte forstå, at han ikke var en Elsker af Drik, men skrøbelig og tålte kun lidt". Efter endnu en anklage fra provsten valgte han dog selv at fratræde stillingen som skoleholder og meddelte, at han "vidste ikke af nogen Provst at bestille, eftersom jeg selv har opsagt mit Embede og ikke er Skoleholder mere, men en Skrædder af Profession".

Sandstenstavlen  
Stenen, som er ret vejrslidt, er bevaret og sidder efter i en periode at have været flyttet til en nu nedlagte nyere skole indmuret i en af stuerne i den gamle rytterskole. Privateje.
 
 

 

Magleby

Historie

 

Opført 1721, men nedbrændte 1727 ved et uheld, fordi skoleholderen havde været uforsigtig i forbindelse med tørring af malt på bageovnen
(
se indberetningen fra præsten i Magleby til højre).
Allerede året efter var en ny tilsvarende skole imidlertid blevet opført til erstatning for den nedbrændte rytterskole, og en i samme år udstedt kgl. resolution udtaltes det, at Søren Palle ”visselig var straffældig” og pligtig at opføre skolen på egen bekostning, men at man ville lade nåde gå for ret.
Denne skole blev anvendt indtil 1879, da en ny bygning blev opført vinkelret på det gamle skolebygning, som herefter tjente som udhus.
Skolen blev udbygget 1916, indtil den i 1963 blev afløst af Skelbækskolen efter 241 års ´tjeneste´
 
En stor Ulykke er kommet over den arme Skoleholder Søren Palle, thi i Søndags, som var den 21de September, kom der Ild i Skolen, så den er afbrændt så nær som de yderste Mure, som dog blev stående. Gud ved, hvad Angest og Banghed man var udi for Kirken og Kirkeladen.
Havde den gode Gud ikke vendt Vinden, så havde begge dele bleven lagt i Aske.
Man måtte brække en Del Stene af Taget på Kirkeladen, at Folk kunne stå på Lægterne og øse Vand ind på den Side, hvor Ilden var, thi Stenene var ligesom gloende, så man frygtede hvert Øjeblik, de skulle tænde Tømmeret an; men Gud ske evig Ære, som dog hjalp, at Ulykken ikke blev større.
Ilden skal være kommen af Køllen, hvor de havde nogle få Skæpper Malt på at tørre og formedelst hans Halm og Hø tændt.
Den fattige Mand har nu intet uden 5 nøgne Børn og ikke en smule Brød til deres Føde.
Hvorledes nu skal omgås med Ungdommen, og på hvad Sted der skal blive læst for dem, ved jeg ikke´.

 

Skoleholdere Information og links

Søren Palle                         
Michael Ørslev            
Laurids Reebeck              
Gregers Olsen Pogsteen      
Niels Cormontan                
Christen Holm          
          


 

1721 - 1757
1757 - 17??
17?? - 1777
1777 - 1795
1795 - 1803
1803 - 1835
 


 for yderligere information på internettet

Da den nye skole stod færdig i 1879, blev det gamle skolehus snart ´degraderet´ til udhus.
 
Trods ombygninger i tidens løb, anes dog stadig lidt af den genopførte rytterskole efter branden i 1727.

Sandstenstavlen  
Stenen er bevaret og sidder i facaden på tjenesteboligen ved en nyere skole.  

 

Store Heddinge

Historie  
I byen fandtes en lille latinskole, som var opført så tidligt som i 1620, og som fungerede som skole indtil 1739. Ved latinskolen var der ansat en  skolemester,  men der synes ikke at have været nogen egentlig skolebygning i byen, før rytterskolen blev opført 1722.
Kvaliteten af undervisningen i rytterskolen var tilsyneladende også så ringe, at biskoppen udvirkede,
at skolen skiftede status fra at være `Kongelig Skole´ til at være en ´Dansk Skole´.
I 1824 gik i alt 99 børn i den lille skole.
Bygningen findes endnu på byens hovedgade, men er
i årenes løb sammenbygget med nabohusene.
I dag er bygningen i privateje.
 

 
Skoleholdere Information og links

Peter Hansen Lützing
Peter Christian Winther
Mouritz Christian Petersen
Søren Starup
Peter Otto Røhr
Skolemesterembedet vakant
Caspar Kopp
Andreas Jacob Hedager

 

1722 - 1742
1742 - 1747
1747 - 1775
1775 - 1791
1791 - 1808
1808 - 1819
1819 - 1821
1821 - 1846
Heller ikke undervisningen i rytterskolen har været imponerende, som det fremgår af biskop Balles visitats i 1804. Han bemærker, at af de 79 elever, der hørte til skolen, havde ´kun 13 Børn siden Nytaar søgt den nu og da, og blandt disse 13 kunde netop 4 læse taaleligen i Bog. Ingen skriver, ingen regner, ingen lært Salmer. Her hjælper hverken Belønning eller Advarsel.
Uslere Forfatning er næppe at finde i hele Stiftet. Røhr kan vel undervise og nogenlunde katekisere, men han er uden tvivl ligegyldig og efterladen´. 

 

Sandstenstavlen  
Stenen, som er lys grå og temmelig vejrslidt, er indmuret på facaden mod hovedgaden på den gamle rytterskole. Privateje.

 

Lille Heddinge

Historie  
Opført 1722.
Degneboligen lå i Havnelev, så skoleholderne i Lille Heddinge måtte også forrette tjeneste dér mod et mindre vederlag. Bispen understregede dog, at skole-holderen ´ikke måtte trænge sig i Degnestolen, men
bør være blive hos børnene, han har ført med sig, for
at have dem under opsyn, altsaa har han intet at gøre
i Koret, men bør være nede i Kirken, hvor Børnene opholder sig
´.
Efter visitatsen i juli 1804 bemærkede biskop Balle
i visitatsbogen, at "Børnene svarede for en Deel
fermt og vel efter Lærebog og Catechismus med godt Begreb. De læste godt i Bog, havde lært noget af den
Bibelske Historie og vidste smukke Psalmer. Nogle skrive. Enkelte regne. Jeg uddeelte 27 Bøger. Skole-holder Seest er en duelig Mand og underviser samt catechiserer godt.
Den følgende dag blev eleverne atter overhørt, denne gang i kirken, hvor der også blev visiteret. Hertil bemærkede Balle: Ungdommen var i almindelighed meget ferm. De fleste svarede efter Lærebog og Chate-chismusvar i Almindelighed meget ferm. De fleste sva-rede efter Lærebog og Catechismus med god Forstand. Dog blev 2 gl. Karle anmærket til at lære Artiklerne,
før de komme til Alters. Man vidste ikke lidet af den Bibelske Historie, læste godt i Bog og havde lært Psalmer. Der blev svaret, at ey noget var at klage.

Rytterskolen i Lille Heddinge fungerede som skole indtil 1892, hvor den blev afløst af en nyopført skole.
Bygningen blev så anvendt som forsamlingshus, lagerbygning og til beboelse indtil ca. 1970.
Rytteskolen blev istandsat
med stor pietet af Stevns kommune fra 1973 til 1976 og derpå overdraget til
Østsjællands Museum.
Rytterskolen i Lille Heddinge regnes almindeligvis
for at være den bedst bevarede af alle Frederik IV´s kongelige skoler. Den smukke bygning anvendes i
dag som skolemuseum, idet den gamle skolestue er indrettet, som den så ud sidst i 1800-tallet, og som
en del af museets aktiviteter har man endda mulig-
hed for her at opleve, hvordan
en skoledag i 1892 forløb, - netop dét år, hvor skolen ophørte efter 170
år virke i den samme bygning.


Billedet viser skolens bagside og den almindelige
beliggenhed i umiddelbar nærhed af landsbykirken.
Haven bag rytterskolerne blev i vid udstrækning pas-
set af skolens elever, der ofte måtte tilbringe middags-
pauserne med at få orden på skoleholderens kålhave.
 




De fleste af de rytterskoler, som stadig eksisterer, er i dag ombygget og moderniseret i en sådan grad, at det oftest er meget vanskeligt at genkende den gamle skole
i den moderne bygning. Som det fremgår af ovenstående billede af rytterskolen i Lille Heddinge, som er fotograferet i begyndelsen af 1900-tallet, er der i dette tilfælde kun er foretaget ganske lidt ombygning, og det betyder, at netop rytterskolen i Lille Heddinge i dag giver os den bedste idé  om den virkning, de oprindelige rytterskoler har haft i de små landsbysamfund.


Rytterskolen i Lille Heddinge regnes for at være den af alle rytterskolerne, som i dag giver det bedste indtryk af, hvordan de kongelige skoler så ud, da de blev opført. Bygningen er forlænget i venstre side med to fag, men hele den højre halvdel fra døren, som var i midten, og til gavlen er - med det valmede teglstenstag - præcis, som da bygningen blev opført i 1722. Spejlvender man denne halvdel af bygningen ved midten af døren, får man således et ganske udmærket indtryk af, hvordan de oprindelige rytterskoler så ud, da de blev opført. De var alle ens.
 

Forsøg på rekonstruktion af en rytterskole - med brug af elementer fra rytterskolen i Lille Heddinge, som disse skoler så ud, da de blev opført mellem 1721/1722 og 1726. (c) Finn Thorshøj
 

Skoleholdere Information og links

? Normann
Rasmus Munch
Johan Christian Westhen
? Carlé
Mickael Hartmann
Christian Seest
Johan Frederik Dettmer

 

? - 1751 -?
175? - 1757
1757 - 1761
1761 - 1762
1762 - 1781
1781 - 1826
1826 - 1868
Skolen er i dag indrettet som skolemuseum og
er en aktiv del af Østsjællands Museum, hvor man endda har mulighed for at opleve, hvordan
en skoledag forløb i 1892.

Der er udgivet flere bøger om skolen af Agnete Jensen m.fl. (se evt. litteraturhenvisningen),  bl.a. et udmærket hæfte til undervisningsbrug "Lille Heddinge - Rytterskole og Kirke"  (Amtscentralen for undervisningsmidler, Næstved)

 for yderligere information om skolen.

Sandstenstavlen  
Sandstenen, som er meget velbevaret, befinder sig på den originale plads over indgangsdøren (se billedet af skolen). Teksten er ikke trukket op, men er tydelig og
let læselig.

 

Hellested

Historie  
Opført 1722 lige op ad den østre side af kirkegården, hvor kirkeladen før havde ligget.
Bygningen blev afhændet af kronen 1735.
Tegltaget blev på et tidspunkt udskiftet med stråtag.
Pladsen har været trang, - 1789 opgøres sognets børnetal til ikke mindre end 209 børn.
Bygningen overgik til privateje i 1965.
 
 
Skoleholdere Information og links

Thomas Christensen
Claus Borch
Knud Moløe
Jens Clausen
Jens Martinus Clevin
Frederik Randrup
Marcus Pahl
Christian Gottlieb Lund
Lars Hansen
Frederik Vilhelm Phaff

 

 

1722 - 1734
1734 - 1742
1742 - 1748
1748 - 1753
1753 - 1781
1781 - 1786
1786 - 1788
1788 - 1808
1808 - 1825
1825 - 18??


 

Et indblik i hvor beskedent skoleinventaret var, fremgår af den liste, som Fr. Randrup afleverede til sin efterfølger, Marcus Pahl, 23. febr. 1786:

   2 lange Borde,
   4re lange Bænke,
   1 stump opslaaet Bræt til Boghylde,
   1 stor Kakkelovn med Skruer,
   1 vel conditioneret Bibel,
   1 Arnds sande Kristendom løs i Bindet,
   1 Psalmebog,
   1 gammel Skriver-Tavle.

Mere inventar (og bøger) var der ikke i skolen.

Sandstenstavlen  
Stenen er bevaret, men flyttet og i dag indmuret højt i en gavl. Privateje.  

 

Karise

Historie  
Opført 1724 og fungerede som skole indtil 1869,
hvor den blev afløst af en nyopført skole.
Den gamle rytterskole blev derefter omdannet
til købmandsforretning og fungerede som sådan,
indtil bygningen blev ødelagt ved en brand i 1926.
 
 
Skoleholdere Information og links

Niels Hvid                         
Christian Kierulff             
Jens Kierketerp               
Samuel Johannes Meyer        
Jacob Roersløf                 
Frederik Størckel             
Niels Jensen Fjeldsted     
Hans Emil Arnberg           
Otto Emil Engel                


 

1724 - 1725
1725 - 1735
1735 - 1743
1743 - 1753
1753 - 1761
1761 - 1790
1790 - 1819
1818 - 1861
1861 -
1880
Efter en visitats i 1790, hvor den aldrende Frederik Strøckel var blevet afløst af Niels Jensen Fjeldsted, fik den nyansatte følgende skudsmål: ´Degn Fjeldsted er baade i Sang og Katekisation netop taalelig. I Skolen kunne nogen færdig læse, andre derimod maadeligen. Om Indhold og Mening af det, de havde læst, var de ikke vante til at gøre sig noget Begreb. Strøckel er en gammel mand, som kan lære Børnene at læse i en Bog og høre dem en Lektie uden ad, men intet videre

  for yderligere information om skolen

Sandstenstavlen  
Sandstenstavlen findes i dag på Karise skole, hvor
d
en er indmuret på mellemgangen i den tidligere ho-vedbygning (Blok D). Desværre er stenen indmuret
i plan med muren. Det kan undre, at man ved flytning
af disse sten ofte har overset eller misforstået stene-
nes oprindelige udformning til at springe ca. 3 cm.
frem i murfladen, men i stedet har frataget stenen
dette særpræg ved at indmure den på en sådan må-
de, at skriftfladen som her i Karise ligger i plan med muren. Stenen er lidt vejrslid
t og bærer tydelige spor efter branden i 1926, men er ellers ret velbevaret.
Teksten er trukket op med sort farve.

 

Kæderup

Historie  
Opført 1723 og afhændet til Bregentved gods 1747.
1868 undergik bygningen en nødvendig ombygning. Tømrer Jappe fra Frerslev gav et overslag på 1040 rigsdaler og en tegning på ombygningen, som er be-varet
(se billedet til højre - mangler p.t.).
Den oprindelige skolebygning skulle angiveligt være revet ned.

 
 
Skoleholdere Information og links

Peter Barfod
Mads Andersen Bjørn
Jens Holst
Jacob Lindam
Andreas Nyegaard
Peter Schousboe
Mathias Ejler Wolff
Julius Marius Theodor Hersom
Carl Theodor Engell
 

1723 - 1728
1728 - 1741
1741 - 1749
1749 - 1765
1765 - 1792
1792 - 1808
1808 - 1829
1829 - 1861
1861 - 1900
 
Peter Skousboe, der var søn af sognepræsten, som var ´ganske blind for hans Fejl og fløj i Flint, naar nogen lastede ham´, kom i klammeri med bønderne, som klagede over, at han ikke passede skolen, men ´dyrkede bestandigt Selskaber...og naar han endelig er hjemme nogle Dage, da behandler han Børnene saa umenneskeligt, at vi nødes til at lade dem blive hjemme fra Skolen´.
Schousboe blev forflyttet til skolen i Dalby 1808.

Yderligere information om skolen og skoleholderne kan findes i "Dalby og Tureby Sognes Historie" bd. 1 af  Arne Majvang, udgivet 1960, (s. 146 - 164 og s. 190 - 194) .

Sandstenstavlen  
Tavlen blev flyttet fra den oprindelige rytterskole i 1868. Tavlen er bevaret og har siden 1966 været indmuret på Bavneskolen i Dalby, først i aulaen og
siden i en forgang ved en af hovedtrapperne, hvor
den er placeret sammen med tavlen fra rytterskolen
i Dalby. Teksten, der er tydelig, har spor efter på et tidligere tidspunkt at have været trukket op med sort.
Stenen er noget vejrslidt, men ellers velbevaret trods en tydelig lys misfarvning forneden, som muligvis skyldes overkalkning.

 

Arnøje

Historie  
Opført 1722 og afhændet af kronen 1735.
Bygningen er i dag i privat eje..
 
 
Skoleholdere Information og links

Jochum Kohl
Christian Knudsen Børglund
Gørlich Lund
Frederik Randrup
Frederik Vilhelm Phaff
Gottlieb Anthon
Jens Nielsen Steen
 

1719 - 1753
1753 - 1756
1756 - 1786
1786 - 1823
1823? - 1825?
1825? - 1827
Ved en visitats i 1804 bemærkedes det, at skolen ikke havde mange børn, men at de ´svarede fermt med skikkeligt Begreb, læste godt, lærte mange Salmer, og en Del Skrev´.
Det blev dog påtalt, at børnene fra Tåstrup stort set aldrig kom i skole.
Sandstenstavlen  
Tavlen blev flyttet til ny skole i 1909, men tilbageført til rytterskolebygningen 1966.
Stenen er meget vejrslidt, men velbevaret. Privateje.
 

 

Frerslev

Historie  
Opført 1724 og afhændet til Bregentved Gods 1747.
Samme år som rytterskolen blev opført, oprettede
man endnu en skole i Høsten, så børnene fra Høsten
og Høstentorp fil mindre langt til skole.
1815 blev degnekaldet i Haslev-Frerslev nedlagt til fordel for skolevæsenet.
På rytterskolen udskiftede man 1834 tegltaget, som
var meget forfaldent, og lagde i stedet stråtag på bygningen. Det blev delvis finansieret ved salg af de
de gamle teglsten, som endnu kunne anvendes, og sparede derfor de gennemgående fattige beboere den betydelige udgift ved udskiftning af nyt tegltag.
Efter at have været udsat nogle år på grund af krigen
i 1864, blev rytterskolen afløst af en ny skole i 1868
´í stedet for den af højsalig kong Frederik den Fjerde skjænkede gamle Skole, beliggende nord herfor´, som der står på den endnu bevarede skolesten fra den nyopførte skole.
 
Skoleholdere Information og links

Lars Nielsen (Grønbæk)
Peter Andersen Holm
Gotfred Funch
Hans Jensen Saltofte
Jens Andreas Cappelern
Adam Wilhelm Seidenfaden
Johan Andreas Melsted
 

1724? - 1774
1774 - 1801
1801 - 1818
1819 - 1831
1832 - 1838
1838 - 1847
1847 - 1877
En visitats i 1808 gav anledning til bemærkning om, at ´Skoleholder Funch, en brav Mand, der vel kunne behøve nogen mer Uddannelse og flere Kundskaber, men som med Tro og nidkær Flid efter Evne arbejder i sin Stilling, og hvis Ungdom derfor ej heller er slet. Skolegang ikke forsømt som mange andre Steder, dog ikke stadig, som den burde´.
Sandstenstavlen  
Tavlen er bevaret og hænger i dag ved hovedindgangen på den nuværende Frerslev skole fra 1953.
Stenen er ganske velbevaret.
 

 

Haslev

Historie  
Opført 1724 og afhændet til Bregentved gods 1747.
Skolen var bygget lige vest for gadekæret. I 1838 blev der lagt stråtag på bygningen, fordi børnene kastede sten på taget og derved ødelagde teglstenene. Da elevtallet i den yngste af de 2 klasser på skolen nåede 50 børn i 1859, besluttede man at udvide skolen. Det skete året efter, og bygningen undergik nu så stor forandringer, at det næppe længere var muligt at genkende den oprindelige rytterskole.  Skolen fik bl.a. tilmuret 6 fag og skrågavlene blev afløst af lige gavle.
Bygningen, som blev solgt på auktion i 1770 og derpå overgik til privat beboelse, nedbrændte helt efter et
lynnedslag i 1884.
1815 blev degnekaldet i Haslev-Frerslev nedlagt til fordel for skolevæsenet.
 


Rytterskolen i Haslev brændte i 1884, og det eneste eksisterende billede af skolen er tegningen fra 1859 af præstens 12-årige datter.

Skoleholdere Information og links
Hans Anton Holm
Christian Kaalund
Olaf Skøtte
Nicolaj Juul
Christen Matzen Bruun
Johannes Kuhr
Daniel Mickael Møller
Jochum Carl Kautsch
 
1721 - 1725
1725 - 1727
1727 - 1731
1731 - 1736
1736 - 1783
1783 - 1797
1797 - 1815
1815 - 18??
 
Som flere godsejere på den tid, var også greve A. G. Moltke meget interesseret i forbedring af skolevæsenet på landet. I 1861 indstiftede han et legat til fremme af ungdommens læsefærdighed og kristendomskundskab på grevskabet. Legatet bestod i præmier til præster, degne og bibler til bønder, husmænd og skolebørn. Flere unge fra grevskabet blev i tidens løb hjulpet til uddannelse på Jonstrup Seminarium og fik derefter normalt embede på en af grevskabets mange skoler.
Sandstenstavlen  
Efter branden i 1884 blev tavlen i 1896 opsat  Haslev Borger- og Realskole på Bregentvedvej (Nuværende Grøndalsskolen), hvor den var opsat i vindfanget ved hovedindgangen i den gamle hovedbygning. 1969 blev stenen flyttet til aulaen på Sofiendalsskolen, hvor den siden har været indmuret. Stenen har enkelte skader bl.a. afflisninger i flere hjørner, som muligvis skyldes brand- eller frostskader.
Stenen er ellers velholdt med en brun overflade.
Den lidt groft huggede tekst er trukket op med sort. Teksten er let læselig. Spejlmonogrammet er - lidt uheldigt - trukket op med en gul farve, som også er anvendt til en ´hjemmelavet´, tynd konturkant.


Terslev

Historie  
Det vidtstrakte Terslev Sogn var dels propritærgods (Bl.a. Bregentved og Gisselfeld) og dels krongods.
Det gjorde skoleforholdene meget indviklede. En del elever kom fra gårdene på propritærjordene, da man ikke hér havde nogen skole, men der blev ikke svaret fast skoleafgift for denne undervisning.
Rytterkolen på krongodset blev opført 1724, og skolen undslap mirakuløst en voldsom ildebrand i Terslev by natten mellem den 13. og 14. august 1771, som ellers gjorde 25 familier husvilde.
Bygningen er for længst nedbrudt.
 

 
Skoleholdere Information og links

Holger Martin
Andreas Perdix
Hans Knudsen Plum
Hans Jacobsen Faber
Rasmus Jacobsen Lund
Balthasar Schytte
Hans Nielsen Mundrop
Søren Tang
Adam Gottlob Boserup

Også Terslev skole blev visiteret med års mellemrum. I 1791 besøgte biskop Balle skolen for første gang.
Det gav anledning til følgende visitats- indberetning:
´I Tersløw Skole havde et stort Antal af Børn forsamlet sig: De, som af Forældrene vare underviiste, svarede best og læste best i Bog. De andre røbede Mangel i Boglæsning og kunde vel ellers færdig gjører Rede for Børne-Lærdommen, men vare ikke anførte til at agte paa Meningen. 15 Bøger, mest for Forældrenes Skyld, bleve uddelte. Skoleholder Mundrop synes ikke at anvende den tilbørlige Flid. Dog kan han nogenlunde catechisere.´
 

1724 - 1725
1725 - 1731
1731 - 1734
1734 - 1757
1757 - 1758
1758 - 1764
1764 - 1802
1802 - 1811
1811 - 1831
 
Den gamle degn Søren Tang forsøgte at lede undervisningen til sin død i 1811 dels med hjælp af sønnen, som var snedkersvend, og dels med hjælp fra hans hustru. Hun døde imidlertid i 1805 og så gik det helt galt. Ganske vist forsøgte Søren Tangs husholderske at lære de yngste elever at læse, men de ældre turde hun ikke binde an med. Ved visitatsen i 1804 bemærkede Pastor Balle bl.a., at
`Ì Boglæsning yttrede sig hos en Deel Mangel af Nøyagtighed og af Øvelse i Stavning... Skoleholder Tang  kan vel undervise og catechiserer godt nok. Han blev i Journalen advaret om at agte omhyggeligen paa, at Børnene opnaae den tilbørlige Færdighed saavel i at stave rigtig som i at læse rigtig i hvilken Dansk Bog, der blev forelagt´.
Det må dog være blevet klart værre med undervisningen i de følgende år, for efter visitatsen i 1808 blev det noteret, at
´I Terslev vidnede alt om Uordener og Forsømmelser, ikke et eneste Barn udmærkede sig ved fornuftig Oplæsning eller røbede den mindste Grad af Tænksomhed. Skrivning...var...ganske tilsidesat eller yderst skødesløst. Paa Regning var ikke tænkt..., en alvorlig Erindring afgaves
Sandstenstavlen  
Tavlen er bevaret og har været indmuret på en skole, som blev nedlagt i 1950. Efter i en årrække at have været anbragt anbragt i depot, er tavlen i dag indmu- ret i en forgang ved hoveddøren i hovedbygningen på Terslev skole.
Stenen, der er ret skrammet og temmelig vejrslidt,
har flere skader bl.a. brud i højre, nedre hjørne og
flere beskadigelser af teksten i højre side.
De nederste linjer er meget slidte og er derfor vanskelig at læse.
Stenen har tidligere været indmuret helt til tekst- fladen, men er i dag anbragt korrekt. Teksten er ikke trukket op, men alligevel stort set læselig.

 

Strøby

Historie  
Som næsten alle øvrige rytterskoler er også skolen i Strøby placeret i umiddelbar nærhed af kirken. Bygningen blev opført 1723 af murermester Laurits Eriksen, som også stod for opførelsen af næsten alle andre rytterskoler på Sjælland.
1743 blev skolen afhændet til Gjorslev gods.
I årenes løb blev bygningen forøget med tilbygninger
i begge ender, som det ses på billedet (ca. år 1900?).
Bemærk sandstenstavlen i muren til venstre for døren.
Den gamle rytterskole fungerede indtil 1913, hvor den blev nedlagt og erstattet af en ny ´Strøby skole´, som fungerede indtil 1962, da den - sammen med Strøby Egede skole, som Martin A. Hansen  i øvrigt har
gået i, - blev afløst af den nuværende ´Strøbyskolen´.
Rytterskolen i Strøby blev nedrevet ca. 1930.


Eleverne fra Strøby rytterskole er her fotograferet foran skolebygningen ca. 1895. Det første barn i anden række
er i øvrigt Hans Peter Hansen, der noget senere skulle blive
far til forfatteren Martin A. Hansen.
 


Rytterskolen i Strøby fotograferet inden nedrivningen omkring 1930. Bemærk sandstenstavlen på facaden til venstre for hoveddøren.
Skoleholdere Information og links

?
Arnold Pedersen Jordhøj
Peder Jensen
Gregers Pogsteen
Peter Otto Røhr
Otto Lang
Lorents Christian Brandt

 

 

1723 - 1733
1733 - 1756
1756 - 1760
1760 - 1777
1777 - 1791
1791 - 1814
1814 - 18??
Efter en visitats i 1786 nedskrev biskop Balle bl.a. ´især havde tvende Personer, en Karl, Lars Pedersen, og den Pige, Ellen Jensdatter, ved flittig Kirkegang og Bibellæsning bragt det saa vidt, at de kunne besvare mig Spørgsmaal, som ellers ikke forefalder paa Kirkegulvet. Sproget fraregnet, var det stort set en hel Attestats. Sandeligen er Bonden ikke Taaber, fordi han klæder sig i Vadmel. Og paa Landet høres der ofte meget nøje efter en Prædiken end i Staden selv
Sandstenstavlen  
Da den oprindelige rytterskole blev nedlagt i 1913, flyttede sandstenstavlen med til den nyopførte Strøby skole.
Her var den, indtil også denne skole blev nedlagt i 1962.
Efter et midlertidigt ophold i depot hænger tavlen nu i en gang
på Strøbyskolen.  
Tavlen er ganske velbevaret trods lidt misfarvning.
 

 

Højerup

Historie  
Opført 1722 og afhændet til Gjorslev gods 1743.
Bygningen er senere nedrevet.
 
 
Skoleholdere Information og links

Villads Brøndum
Henrik Christopher Bugge
Mathias Irgens
Johan P. Anton Schønnebølle Mossin
Poul Nielsen Engell

 

1722 - 1726
1726 - 1751
1751 - 1804
1804 - 1817
1817 - 1847
 

Sognepræsten i Højerup var tillige kapellan i Store Heddinge, hvor han også havde bolig. Sognet havde dog egen degn, men kaldet var ringe og stod vakant 1723 - 1730.
I perioden blev degnekaldet forrettet af skoleholder Lind i Frøslev, og da han blev forflyttet til Spjellerup-Smerup i 1738, slog man degneembedet og skoleholdertjenesten sammen i ét embede.
Sandstenstavlen  
Tavlen er bevaret og hænger i dag på Boestofteskolen.
Stenen er lidt vejrslidt, men ellers velbevaret.
 

 

Skrodsbjerg

Historie  
Opført 1721 og afhændet til Bregentved gods 1747.

 

 
Skoleholdere Information og links

Frederik Høstmark
Lars Graulund
Hans Graulund
Gotfred Funch
Søren Tang
Mathias Ejler Wolf
Christopher Petersen
Hans Petersen
 

1721 - 1738
1738 - 1884
1884 - 1790
1790 - 1801
1801 - 1802
1801 - 1806
1806 - 1827
1827 - 18??

Lønnen som skoleholder var her meget ringe, især før degnekaldet blev nedlagt i 1836, og der var derfor i perioder en hastig udskiftning af skoleholdere, som ofte søgte stilling andetsteds, når muligheden bød sig.

Sandstenstavlen  
Tavlen er bevaret og hænger i dag på den nu nedlagte Vråby skole, som overgik til privateje 1960.
Stenen har flere længere revner.
 

 

Dalby

Historie  
Opført 1724 og afhændet til Bregentved gods 1747.
Bygningen er senere nedrevet.
 
 
Skoleholdere Information og links
Jens Jensen Bruun
Frantz Knudsen Rommer
Nils Ursin
Jacob Thomassen Kaabe
Ole Lassen
Marcus Pahl
Peter Schousboe
Johan Weismann
Jens Gelius Møldrup
Peter Schousboe
Christen Jensen
Poul Christian Engell
 
1724 - 1727
1717 - 1729
1729 - 1750
1750 - 1779
1779 - 1782
1782 - 1786
1786 - 1792
1792 - 1802
1802 - 1808
1808 - 1847
1847 - 1867
1867 - 1907

 
Peter Schousboe kom igen til Dalby, da man stod uden lærer ved Møldrups pludselige død i 1808. Schousboe blev forflyttet fra Kæderup, hvor han havde været i  klammeri med bønderne i flere år. Ved en visitats i 1809 blev det bemærket, at Schousboe havde ´en god metode til at gøre Sandheder tydelige for Børnene, men han havde den Uskik at prygle Børnene.
Da biskop Mynster visiterede i 1837 bemærkede han, at ´Schousboe svirrer stundom slemt, viser udvortes Værdighed, slaas med sin Hjælpelærer. En maadelig Person

Yderligere information om skolen og skoleholderne kan findes i "Dalby og Tureby Sognes Historie" bd. 1 af  Arne Majvang, udgivet 1960, (s. 146 - 169) .

Sandstenstavlen  
Tavlen blev flyttet fra den oprindelige rytterskole i 1872. Tavlen er bevaret og har siden 1966 været indmuret på Bavneskolen i Dalby, først i aulaen og
siden i en forgang ved en af hovedtrapperne, hvor
den er placeret sammen med tavlen fra rytterskolen
i Kæderup.
Stenens oprindelige farve er nu dækket af en rødlig misfarvning, som måske skyldes tidligere farvning
eller overkalkning. Bortset fra denne misfarvning er stenen velbevaret.
Teksten er med tydelig hugning og relativ let læselig.

 

Hårlev

Historie  
Opført ca. 1724 og afhændet til Bregentved gods 1747.
1835 var bygningen meget medtaget, og det blev besluttet at foretage en grundig reparation. Samtidig hermed blev tegltaget, der var blevet ødelagt af børnenes stenkast, udskiftet med et stråtag, som det var sket med adskillige af de gamle rytterskoler.
Rytterskolen  var i brug som skole frem til den 14.
maj 1852, da der indtraf en katastrofe. Der gik nemlig ild i bysmedjen, der lå ved stien op til kirken. Herved blev skolens stråtag antændt af ilden, der sprang over vejen, så både smedjen og rytterskolen  nedbrændte. Efter branden genopførte man skolen suppleret med
en lille udvidelse af lærerens lejlighed, og 10. oktober 1852 blev skolen atter taget i brug. Med indvielsen af Østbanen 1879 voksede byen og dermed også antallet af elever i rytterskolen, som snart blev for lille. Sognerådet arbejdede med planer om  at indrette skolen med 2 skolestuer mod tidligere ´en samt at opføre endnu et hus med lejligheder til skolens 2 lærere  i skolens baghave. Planen blev godkendt af amtet, men senere forkastet af sognerådet, der nu ønskede at bygge en helt ny skole på en grund, som kommunen derpå købte af en lokal gårdejer. Denne skole, som ligger på Faksevej lige over for den nuværende skole, Hotherskolen, der kom til at afløse den, eksisterer endnu som privatbeboelse.
Med beslutningen om at opføre en ny skole i Hårlev ophørte den gamle rytterskole med at fungere som skole. 1888 solgte kommunen bygningen for 2000 Kr., og siden har den været anvendt til privat beboelse.
Den gamle rytterskole
bygning, som ligger på hjørnet
af Hårlev Bygade og Toftegårdsvej, er naturligvis
både om- og udbygget
en del i tidens løb.

 
for at se bygningsbeskrivelse og inventarium fra 1837

Også rytterskolen i Hårlev har gennemgået adskillige ombygninger i årenes løb, men med lidt god vilje kan man stadig se det oprindelige skolehus i den nuværende bygning, og beliggenheden - tæt ved kirken - ja, den er naturligvis den samme som for næsten 300 år siden.



 for yderligere information på internettet

Yderligere information om skolen og skoleholderne kan findes i "Hårlev og Himlingøje sogne" af  Axel P. Jensen, udgivet 1951, (s. 44-51) .
 

Skoleholdere Information og links

Niels Rejnstrup
Peter Krøyer
Nicolaj Otzen
Niels Deurs (eller Dørs)
Emanuel Ejberg
Svenning Skovsbølle
? Wiborg (eller Viborg)
Jens Carl Bierring
Daniel Olsen
Johan Friderik Dettmer
Lars Nielsen ("Sorte Lars")
Jens Frederik Engell
Theodor Johannes Christoffer Aaris
Laurits Jørgen Jørgensen

 
for at se Lars Nielsens kaldsbrev fra 1826
 

1724 - 1740
1740 - 1748
1748 - 1762
1762 - 1778
1778 - 1785
1785 - 1794
1794 - 1810
1810 - 1814
1814 - 1822
1822 - 1827
1826 - 1845
1845 - 1856
1856 - 1881
1881 - 1991
 

Skoleholder Nicolaj Otzen, som havde fået følgende skudsmål af provsten, Nicolai Eriksen Leganger: ´Ved Haarlev Skole har jeg længe været plaget med en ugudelig og uduelig skoleholder ...", blev anklaget og afsat af menighedsrådet, men forlod inden da skolen ´uden Forlov´ og løb bort uden pas i 1762.

Også J.C. Bering frasagde sig skolen, efter en klage fra bønderne, som bl.a. meddelte, at ´han ligger bestandig i Sengen, undertiden kalder han Børnene til Sengen og i Stedet for at høre dem, prygler dem, undertiden jager han dem helt bort fra Skolen ... Han lever i største Uenighed med sin Kone, næsten daglig prygler hende, ofte har hun søgt Øvrighedens Bistand ... Nu er konen flyttet fra ham for at redde sit Liv
Sandstenstavlen  
Da rytterskolen blev nedlagt 1888 og bygningen blev solgt, blev tavlen nedtaget og og opsat på den nyopførte skole, som erstattede rytterskolen.
Da denne skole blev nedlagt, blev stenen overført til Hotherskolen i Hårlev, hvor den i dag er indmuret for enden af en gang til højre for indgangsdøren.
Stenen er indmuret uden den originale 3 cm. fals.
Trods flere reparationer bl.a. omkring kronen og spejlmonogrammet er stenen ganske velbevaret.
Tavlen har enkelte okkerstriber. Teksten, der også
er velbevaret og let læselig, er trukket op med sort, som dog igen er forsvundet enkelte steder.

 

Værløse

Historie  
Opført 1724 og afhændet 1747 til Bregentved gods. Skolen var i brug i lidt over 100 år. Senere flyttede man den lidt tilbage og udvidede den. Omkring 1960 blev den revet ned i forbindelse med anlæg af ny bymidte.
 
 
Skoleholdere Information og links

Hans Olsen Valeur          
Christian Jensen Verup    
Svend Hansen Lund          
Anders Hald                      
Edvard Røring Rodich      
Hans Jensen Saltofte        
 
Adam Gottlob Ludvig Dettmer       

 

1724 - 1727
1727 - 1741
1741 - 1749
1749 - 1759
1759 -
1817
1817 - 1819
1819 - 1837?
Ved en visitats i 1809 blev det noteret, at ´Skolen er delt i 2 Klasser. Stor Forsømmelse hersker i denne Skole; jeg var utilfreds med Børnenes Svar af Lærebog, Katekismus og Bibelhistorie, som alt for kendeligt røbede Udenadslæsning. Boglæsning nogenlunde god, men skødesløs. Adskillige Salmer lært Med Skrivning er gjort begyndelse paa Tavlen, men ingen regnede, da Børnene kun kendte Tal. Jeg formanede Læreren til større Opmærksomhed, Iver og Alvorlighed imod de forsømmelige´.

 for yderligere information på internettet

Sandstenstavlen  
Tavlen er bevaret og hænger i dag i Lille Værløse skole. Stenen er ganske velbevaret.  

 

Alslev

Historie  
Opført 1724 og afhændet til Bregentved gods 1747.
Bygningen er senere nedrevet.

 

 
Skoleholdere Information og links

Jørgen Krabbe
Peder Pedersen
Niels Jensen

1724 - 1757
? -
(1770) - ?
? -
(1809) - 1841
Ved en visitats i 1809 blev det noteret, at
´Jensen har ingen Gaver, men er hjælpsom. Mange Skoleforsømmelser. Maadelig Læsning hos de fleste, liden Øvelse i Skrivning, mindre i Regning. Religion, Salme og Sang bedre´.
Sandstenstavlen  
Tavlen er bevaret og hænger i dag på gangen i Tågerup skole. Stenen er molesteret og i meget dårlig stand. Dele af stenen er hugget bort.  

 

Denne side er stadig under udarbejdelse.
Oplysninger om de enkelte skoler, rettelser eller billeder, som jeg må anvende på denne webside, modtages med taknemmelighed.

animated gif

finn@thorshoj.dk