På
dette gamle fotografi fra 1890´erne er der stillet op til fin fotografering foran
den gamle rytterskole i Sjelle,
der trods ombygninger stadig var rammen om landsbyskolen. Landbrugsbygningerne
ved siden af skolen vidner om, at det også her var nødvendigt for skoleholderen
at supplere den beskedne indkomst, som lærergerningen kastede af sig. Som mange
af Frederik IV´s øvrige rytterskoler, kom også bygningen i Sjelle til at fungere
som skole i næsten 200 år. At disse både smukke og solide, men også praktisk
indrettede rytterskolebygninger kunne fungere efter deres formål i så lang tid,
er jo bemærkelsesværdigt. Hvor mange af vor tids skolebygninger vil mon opnå en
så lang levetid?
For
særligt interesserede
kan det i øvrigt oplyses, at personerne på billedet er den daværende
skoleholder ved
Sjelle skole, Jacob Nielsen,
der i øvrigt også var forfatter indenfor den såkaldte ´skolelærerlitteratur´,
en tidstypisk, højskoleinspireret genre, der kom til at spille en vigtig rolle i
forbindelse med folkeoplysningen på landet. Jacob Nielsen debuterede 1867 med
novellesamlingen "Jysk Bondeliv" skrevet under pseudonymet Knud Skytte. Her er
han fotograferet udenfor skolen med børn, svigerbørn og muligvis børnebørn. Nr. 5
fra venstre er datteren Anna gift med Anders Lassen i Koling, og nr. 7 ligeledes
fra venstre er sønnen,
Jakob Nielsen, der var grosserer i Århus. Den voksne yderst til højre er sønnen,
Ludvig Nielsen, der var klaverstemmer hos Hornung og Møller, og som blev
Statsradiofoniens første klaverstemmer.
- Tiden hun æder med skarpen Tand, saa
Lidet monne hun levne -
I Skanderborg rytterdistrikt blev oprettet i alt 24 `kongelige skoler´, som blev opført i følgende landsbyer:
|
|
|
Klik på navnet for at få information om den enkelte skole.
| Historie | ||
|
Opført 1721, året efter, at Skanderborg var blevet hjemsted for et
egentligt rytterdistrikt. Skolen blev nedlagt 1859, da en ny skole på torvet blev taget i brug (vist som nr. 8 på nedenstående kort og på billedet til højre, som viser gavlen af bygningen ved Polititorvet).  Ovenstående kort over Skanderborg viser, hvordan byen så ud i 1767, som var det år, hvor Valdemar den Store slot, som var påbegyndt i år 1171, havde udspillet sin rolle og derfor nu blev afhændet til nedrivning. (Slottet er markeret med A på kortet.) Rytterskolen, som er markeret med farve i kortets venstre halvdel, lå på hjørnet af det nuvæ- rende Vestergade/Adelgade ikke langt fra byporten i den vestre ende af Storegade. (Rytterskolen er vist som nr. 4 og byporten som nr. 5 på kortet). |
|
|
| Skoleholdere | Information og links | |
|
||
| Sandstenstavlen | ||
|
Tavlen nedtaget 1859, da rytterskolen blev nedlagt, og anbragt i depot med henblik på opsætning på den nyopførte byskole ved torvet. Her glemte man åbenbart alt om tavlen, indtil den ca. 1905 blev ´genfundet´ på loftet i den nu nedlagte skole og opsat højt oppe over døren i en gavl mod torvet på denne bygning, hvor den stadig befinder sig, som det ses på billedet øverst til højre. Stenen er ret vejrslidt, og teksten er ikke trukket op. (Fotografiet af sandstenstavlen (til højre) er fra ca. 1940). |
 |
|
| Historie | |||||
|
Skolen, som lå på hjørnet af Gl. Kirkevej og Stilling Kirkevej, havde
indgang i sydsiden. I 1860 blev bygningen udvidet med en mindre tilbygning.
Det oprindelige tegltag blev senere erstattet med eternitplader. Skolen fungerede frem til 1910, hvor den blev blev erstattet af en nyopført skole. Den gamle rytterskolebygning overgik til privat beboelse, men i de følgende år forfaldt den mere og mere, og i 1973 valgte man at nedrive bygningen.  Tegningen af skolen herover er også fra et ukendt år, men er sikkert først udført efter nedrivningen og viser mere et forsøg på at tegne skolen, som den så ud, da den var nyopført og ikke på tidspunktet for nedrivningen, hvor den gamle skole havde gennemgået en vis ombygning.
|
|
||||
| Skoleholdere | Information og links | ||||
| Sandstenstavlen | |||||
|
Tavlen blev 1910 flyttet til en nyere, men nu nedlagt skole, hvor den blev indmuret i gavlen ud mod hovedvejen (se billedet i højre side). En privat ejer af stenen lod i begyndelsen af 1900-tallet tavlen fagkyndigt afrense. Efter at have været opbevaret i depot en række år, blev stenen siden indmuret i en væg på den nuværende Stilling Skole, hvor den stadig er. Stenen har enkelte skader og er noget vejrslidt. Teksten er ikke trukket op, men alligevel nogenlunde let læselig. |
 |
||||
| Historie | ||
|
|
  |
|
| Skoleholdere | Information og links | |
| Sandstenstavlen | ||
|
Tavlen blev nedtaget 1860 og 1913 opsat i Hørning skole, hvor den er
indmuret i aulaen. 1992 beslutte- de byrådet imidlertid, at stenen skulle tilbage til den gamle skolebygning, hvor den nu er opsat på en væg inde i bygningen. Stenen er velbevaret, selv om den er misfarvet for oven (muligvis på grund af tidligere overkalkning), og den nogenlunde let læselige tekst er trukket op med grå farve. På facaden i den oprindelige rytterskolebygning, som i dag er kirkegårdskontor, er der opsat en min- dre vellykket ´erstatningstavle´ (se herunder).  |
|
|
| Historie | ||
|
Bygningen, som ligger på Skolevej 2, blev i en
årræk- |
|
|
| Skoleholdere | Information og links | |
for yderligere information om skolen |
||
| Sandstenstavlen | ||
|
Tavlen er indmuret i en niche i gavlen ud mod gaden på den oprindelige rytterskolebygning. Stenen er meget gullig, muligvis på grund af tidligere overkalkning, men den er velbevaret og med tydelig tekst, som bærer tydelige spor efter tidligere at have optrukket med sort farve. Da bygningen i 2006 blev solgt til privateje, blev tavlen uden varsel nedtaget på dagen for overtagelsen efter ordre fra Skanderborg kommune. Det krævede adskillige forhandlinger med ejendomsmægler, kommunen og borgerforeningen blev den dog leveret tilbage til den nuværende ejer, der har sørget for, at stenen nu atter er genopsat på den oprindelige bygning. |
 |
|
| Historie | ||
Skolen var i brug til 1869, hvor den blev solgt. I de følgende ca. 120 år var den gamle skole- bygning bopæl for den lokale smed. Bygningen er stadig bevaret, men naturligvis både ombygget og moderniseret, og den anven- des i dag til privatbeboelse, og det er såmænd stadig hér, at smeden bor (se herunder).  Rytterskolen i Yding fotograferet senest.1920 med smeden og hans familie stående foran bygningen. På dette tidspunkt, hvor ombygning og modernisering af gamle huse endnu ikke havde nået det omfang, vi kender i dag, kan man tydeligt fornemme den oprindelige skolebygning. Som det fremgår af billedet til højre, som viser bygningen, som den ser ud nu, gælder det heldigvis stadig. Det er ellers sjældent i dag. |
 |
|
| Skoleholdere | Information og links | |
| Sandstenstavlen | ||
|
Tavlen blev 1869 flyttet til nyopførte såkaldte "store skole" uden for byen, hvor den 1943
blev fjernet til fordel
for et vindue. Stenen var derefter forsvundet, indtil den i 1954 blev fundet
af førstelærer Søren Nielsen
mellem 2 lag loftsbrædder,
da man nedrev bygningen for at gøre plads til en helt ny skole. Tavlen, der siden er restaureret, har været flyttet et par gange. Den i dag opsat i Østbirk Skole. Efter restaureringen er stenen i fin bevaringstilstand med tydelig tekst, selv om den ikke er trukket op. |
 |
|
| Historie | ||
|
Allerede før år 1700 var der en skolemester i Hylke, nemlig Anders
Skolemester, som prøvede at hutle sig gennem tilværelsen ved at tilbyde
daglig undervisning fra morgen til aften for 2 Sk. Undervisningen foregik i
kirkens våbenhus om sommeren eller med lidt held i en af bøndernes stuer om
vinteren. 1727 blev der opført en rytterskole i Hylke, så sognet dermed fik sin første egentlige skolebygning. Desvær- re kneb det med at finde egnede lærere i den første tid. Den første skoleholder, Niels Dall, opgav efterhånden helt at undervise børnene, så mens de løb omkring skolebygningen og legede, passede han sin skrædder-håndtering, hvad der fik præsten til at klage over ham til amtmanden i et brev, hvor han bl.a. skrev, at Dall ´er et udueligt redskab, saa ubekvem til at være Lærer, at det var bedre her var slet ingen´. Mere dramatisk endte en skoledag i foråret 1817, da skoleholderen, Anders Lemming, på et tidspunkt bad børnene sidde roligt, hvorefter han gik ind i værelset ved siden af skolestuen, lukkede døren og skar halsen over på sig selv med sin barberkniv. Efter en længere politisk diskussion om, hvorvidt man skulle løse behovet for en større skole ved at bygge til den eksisterende rytterskole eller opføre en hel ny skole, besluttede kommunen i 1907 at opføre en ny skole mellem Hylke og Ulstrup. Den nye skole stod færdig i 1909, og den gamle rytterskole blev derefter nedlagt, men bygningen eksisterer stadigvæk. Som alle andre rytterskoler, der har overlevet til vores tid, er den naturligvis ombygget og moderniseret flere gange i tidens løb. På bygningen er indsat en mindetavle for historikeren Johan Ottosen (1859-1904), som blev født i den gam- le rytterskole.
|
|
|
| Skoleholdere | Information og links | |
|
Niels Hansen Dall Johannes Wicher Rasmus Lorch Chresten Jensen Skov Michael Dorschæus Anders Lemming Bernt Mogensen Winther Michael Holmboe Knud Ottosen ? Hedegaard Viggo Lassen |
1727 - 1746 1746 - 1769 1769 - 1782 1782 - 1792 1792 - 1802 1802 - 1817 1817 - 1831 1832 - 1853 1853 - 1886 1886 - ? ? - 1909? |
Litteraturhenvisning: Et meget anbefalelsesværdigt lokalhistorisk værk skyldes Anna Rasmussen, hvis velskrevne 3-bindsværk om Hylke sogns historie giver et både oplysende og underholdende billede af at sognets historie fra 1700-tallet og frem. Bøgerne er dog også af stor interesse for historisk interesserede uden særlig interesse for netop Hylke sogns historie. De indeholder nemlig glimrende beskrivelser også af mere ´almen karakter´, f. eks. af bønderne og her især af kvindernes og børnenes vilkår gennem de sidste 300 år. I værkets 2 første bind kan man også finde omtale af de enkelte skoleholdere og lærere ved rytterskolen i Hylke: "Hylke sogn i det attende århundrede" (1980) og "Hylke sogn i det nittende århundrede" (1985). Værket er udgivet af Hylke sognehistoriske arkiv. |
| Sandstenstavlen | ||
|
Tavlen blev 1909 flyttet til
den da nyopførte skole, - nuværende Hylke gamle skole, - hvor
den i dag er indmuret i et klublokale. Den mørkegrå sten, der er forsynet med sort kant og med teksten trukket op med sort, er ganske vel-bevaret.
|
 |
|
| Historie | ||
|
Skolen menes opført 1727, men den første skolehold, Mads Andersen Bruun, som
havde virket som lærer mindst fra 1713, blev udnævnt som kongelig
skole-holder 1722 allerede kort efter beslutningen om at op-føre skolen. Det
var ikke så usædvanligt. Landsbyen Tåning havde på det tidspunkt allerede en
skole, som i 1727 omtales som ´et Hus på 5 Fag, som staar paa Kirkens Fortov og som er opbygt til et Skolehus´. Denne skole har været derfor i brug senest 1713, nogle år før den kongelige skole blev opført. Skolen modtog elever fra Tåning og fra nabolandsbyen Horndrup. Der var imidlertid ikke skolemulighed for beboerne i hovedsognet Ousted, og det er årsagen til, at rytter-skolen i Ousted-Tåning efter nogen diskussion blev placeret i Tåning. Den eksisterende skole blev derefter nedlagt. Den oprindelige skolebygning blev anvendt som skole indtil 1915. Selve bygningen er bevaret, men ombyg- get og moderniseret, og den anvendes i dag til privat beboelse. Litteraturhenvisning: Skolens bygningshistorie er beskrevet af Simon Stenfeldt Laursen i artiklen "Det tidligste skolevæsen i Ousted-Tåning", Årbog / Skanderborg Museum. - 1993/94. - S. 20-24. |
|
|
| Skoleholdere | Information og links | |
|
Mads Andersen Bruun ? ? Poulsen |
1722 - 1745 1787? |
|
| Sandstenstavlen | ||
|
Tavlen blev nedtaget 1915 og flyttet til en nyere nu nedlagt skole.
1971
blev stenen igen flyttet, denne gang til skolen på Hornstrupvej, men i dag befinder den sig efter endnu en flytning på "Ejer Baunehøj-skolen" i Ris, hvor den er opsat i festsalen. Stenen er velbevaret trods enkelte frostafspræng- ninger, og teksten er tydelig og trukket op med guld. |
 |
|
| Historie | ||
 |
||
| Skoleholdere | Information og links | |
|
||
| Sandstenstavlen | ||
|
Tavlen blev flyttet
1958 og er i dag indmuret i en ydermur på Tønning Friskole. Stenen er grå og
har muligvis været overmalet på et tidspunkt. Tavlen er velbevaret trods en tynd, aflang ridse. Teksten er trukket op med sort farve. |
 |
|
| Historie | ||
Den gamle rytterskolebygning blev revet ned om- kring 1893 og erstattet af en ny skole på samme sted (billedet til højre). Tavlen blev da muret ind på denne nye skole, men da også denne skole blev ned- lagt og bygningen solgt til privat brug, flyttede sand-stenstavlen med igen (se herunder). Den gamle skolebygning, som erstattede rytterskolen, har ud- over beboelse huset både smedie og autoværksted. |
 |
|
| Skoleholdere | Information og links | |
| Sandstenstavlen | ||
|
Tavlen er i dag smukt indmuret ved en dør i en yder- mur på den nuværende Sønder Vissing skole. Stenen er meget lys grå muligvis på grund af tidligere afrens-ning, men trods enkelte okkerstriber i nederste højre hjørne er den velbevaret. Teksten er noget nedslidt og er ikke trukket op, men den er alligevel nogenlun- de tydelig. |
 |
|
| Historie | ||
|
Opført 1722.
Skolen havde da 75 elever.
|
|
|
| Skoleholdere | Information og links | |
|
Morten Jørgensen Christopher Mossin Niels P. Møller Hans Pedersen Edslev |
1722 - 1747 1747 - 1778 1778 - 1796 1976 - 1814? |
for yderligere information om skolen |
| Sandstenstavlen | ||
|
Tavlen sidder stadig i den gamle rytterskole ved Harlev kirke, hvor den er indmuret til højre for døren i den oprindelige facade mod haven. Stenen er mørkegrå og tydelig okkerflammet. Teksten, der ikke er trukket op, er tydelig og let læselig, og stenen er alt i alt ganske velbevaret. Privateje. |
 |
|
| Historie | ||
|
Opført 1721.
Indtil 1814 var bygningen både skolelo-kale og beboelse for skoleholderen,
som blev aflønnet med ´en liden Have, 6 Tdr. land Græsningsjord, 237
Lisp. Hø, 237 Lisp. Halm, Brændsel samt en Penge- løn svarende til 5½ Tdr. Degnekorn, 7 Rdl. 3 Sk. i Of_ fer samt 45 Lisp. Nannestbrød, 35 snese Nannestæg og 18½ stk. Nannestgæs´. I forbindelse med skoleanordningen 1814 blev skole-distriktet opdelt i 3 med skoler i Storring, Stjær og Galten. Storring skoledistrikt kom derefter til at om-fatte Storring, Høver og Gammelgaard, i alt 108 tdr. hartkorn. Der var på det tidspunkt 89 elever. Byg- ningen blev udvidet med udhus til stald og lade i før- ste halvdel af 1800-tallet. Skolen blev nedlagt i 1962. |
 |
|
| Skoleholdere | Information og links | |
|
Søren Lovmand Niels Hinderup Jacob Fulling Hans Fulling Severin Jensen Weiersøe Frederik Ludvig Frederiksen Ole Petersen Schou Ingvard Augustinus Dam Jens Skytte Andersen |
1721 - 1761 1761 - 1776 1776 - 1818 1818 - 1850 1850 - 1878 1878 - 1887 1887 - 1921 1922 - 1956 1956 - 1962 |
Om Niels Hinderup meddelte sognepræsten, at "Hans Vandel var plump,
hans Liv ugudeligt og meget brødefuldt”.
Hinderups efterfølger, Jacob Fulling, fik et bedre skudsmål. Han "virkede
som Degn og Skoleholder til sin Død d. 21 sept. 1818 trofast og
samvittighedsfuldt i 42 Aar. Han
var
da en meget gammel Mand, hædret og æret af alle." for yderligere information om skolen |
| Sandstenstavlen | ||
|
Tavlen er senest 1962 flyttet til "Gyvelhøjskolen" i Galten, hvor den sidder indmuret i aulaen. Stenen er særdeles velbevaret. Teksten er forgyldt og letlæselig.
Litteraturhenvisning: |
 |
|
| Historie | ||
|
Opført 1721 som skole for børnene i 3 byer. Skolen blev nedlagt i 1917, og undervisningen blev flyttet til den nu nedlagte skole i Sjelle lige vest for byen. Den gamle skolebygning, som naturligvis er om- bygget, eksisterer endnu og anvendes i dag til privatbeboelse.
|
Mit anneks Schoufby sogn, som består ungefær af 14 gårde, er langt beliggendes fra hoved sognet og må derfor holde en skolemester ene, såsom der ere ingen andre byer, der kand stå i mod dem, men Gud kiende, at jeg for min person gierne contriguerer / så vidt det mig muligt er / til så gudelig og høyfornøden en brug, som alene sigter til Guds ære og de unges forfremmelse i deris saligheds sag, som jeg af mit inderste ønsker, og i mit samme ønske forbliver.
Deris vellærde høyærværdigheds allerydmygste
tiener Hans Hiersing |
|
| Skoleholdere | Information og links | |
|
? Johan Frederich Ursin ? Ole Hansen Jacob Nielsen J. Petersen W. Munk |
1787? - 1801? 1834? - 1866? 1866 - 1894 1894 - 1909 1910 - 1917 |
|
| Sandstenstavlen | ||
|
Tavlen
blev 1917 nedtaget fra den oprindelige skole-bygning og opsat
på den nu nedlagte skole i Sjelle. Ca. 1960 blev stenen flyttet til den nyopførte "Heste-haveskole" mellem Sjelle og Skjørring, hvor den nu er indmuret på en gang. Hestehaveskolen blev ned- lagt 1992, og bygningen og stenen blev overtaget af en nyoprettede friskole med navnet "Den Fri Heste-haveskole". Den meget jernholdige sten har tydelige mærker efter en brand den 30. juni 1853. Stenen er pænt istandsat og ganske velbevaret trods brandskaden. |
 |
|
| Historie | ||
|
Opført 1725. Skolen blev nedlagt 1905, men bygningen eksisterer endnu. Privateje.
|
|
|
| Skoleholdere | Information
og links for yderligere information om skolen |
|
| Sandstenstavlen | ||
|
Tavlen er 1878 flyttet til den nuværende Linå Skole, hvor den er opsat og
indmuret på facaden. Stenen er noget gullig med tydelige okkerpletter, og
teksten, der ikke er trukket op, bærer enkelte spor efter en tidligere forgyldning. |
 |
|
| Historie | ||
|
Opført 172? ... Rytterskolen lå på hjørnet at Alkenvej og Svejstrupvej. |
||
| Skoleholdere | Information og links | |
|
||
| Sandstenstavlen | ||
|
Tavlen blev nedtaget og flyttet både i 1878 og igen i 1953, hvor den blev opsat over en dør i en forhal på Bjedstrup skole. Stenen, der er mørk grå, er ganske velbevaret. Teksten er tydelig, men med en lettere afskallet forgyldning. |
 |
|
| Historie | ||
| Opført 1726? |  |
|
| Skoleholdere | Information og links | |
| Sandstenstavlen | ||
|
Tavlen blev nedtaget og flyttet 1870, og den blev igen flyttet 1954. I dag er tavlen indmuret i aulaen på Veng Fællesskole. Stenen har mærker efter kramper og har også flere reparerede frosthuller. Stenen, der er lys grå, er især for oven misfarvet af en tydelig lagdelt jernaflejring. Teksten er tydelig og trukket op med guld. |
 |
|
| Historie | ||
|
Skolen nedrevet 1907. I dag har en nærliggende fabrik kontorbygning på stedet. |
||
| Skoleholdere | Information og links | |
| Sandstenstavlen | ||
|
Tavlen blev nedtaget 1907 og på et tidspunkt efter 1971 flyttet til
"Skovvangskolen" i Hammel, hvor den i dag er indmuret. Stenen er pæn og velbevaret. Teksten er ikke optrukket, men alligevel nogenlunde tydelig. |
 |
|
| Historie | ||
|
Opført 172?
|
 |
|
| Skoleholdere | Information og links | |
|
||
| Sandstenstavlen | ||
|
Tavlen blev oprindelig nedtaget 1909 og flyttet til nyopført skole, men da
denne blev nedlagt i 1964, blev stenen ført tilbage til den stadig eksisterende rytterskolebygning, hvor den nu er indmuret i gav- len. Stenen er grå og temmelig vejrslidt. Teksten er ikke optrukket, men skriften er allige- vel nogenlunde tydelig og læselig. Privateje. |
 |
|
| Historie | ||
|
Opført 1724 eller 1725 i udkanten af Aastrup. I 1841 blev rytterskolen
simpelthen flyttet fra den oprindelige plads i Aastrup og til Føvling by
(matr. nr. 12a),
hvor undervisningen fortsatte, indtil rytterskolen blev ned-lagt i 1867,
da sognet bliver opdelt i 2 skolekredse,
og erstattet af de to nye kommuneskoler i hhv. Aastrup-Føvling og i Hårup. Den gamle rytterskolebygning i Føvling er for længst revet ned. |
||
| Skoleholdere | Information og links | |
|
Christian Olufsen Christoffer Mossin Johannes Sørensen Svejstrup Morten Lassen Laurits Møller ? Knudsen Niels Christian Rom
|
1725? -
1741 1741 - 1761 1761 - 1799 1799 - 1847 1847 - 1851 1851 - 1866 1866 - 1875 |
Den sidste skoleholder ved Rytterskolen var den fremsynede lærer, Niels Christian
Rom (1830-1919), som grundlagde et bogforlag i København, der især udgav
skolebøger og andet pædagogisk litteratur. Forlagets største succes var
´Roms Husflidsbog´. Bogen, der i virkeligheden hed ´Haandgjerningsbog
for Ungdommen´, udkom første gang i 1873 under mottoet ´Vær din egen
Lykkes Smed´. Det pædagogiske formål med udgivelsen af den over 400 sider tykke og gennemillustrerede bog (over 700 træsnit) fremgik af N. C. Roms forord, hvor han bl.a. skrev, at "Mangel paa Selvøvelse vidner om Mangel paa Selvtillid. Men den, der mangler Tillid til, hvad han selv kan udrette, gaar det ofte maadeligt, hvorimod den Tillid til egne Kræfter og Evner, som Selvøvelsen udvikler i Drengesindet, ubetinget vil komme den modnere Alder til gode". Bogen udkom i adskillige udgaver og blev sammen med bl.a. klassikeren "Roms lille Flora" til plantebestemmelse anvendt af skolebørn i adskillige generationer - også i vor tid. N.C. Rom var også en af pionererne i oprettelsen af Danmarks Lærerforening, hvor han endda i perioden 1878-1882 var foreningens formand. 1873 påbegyndte han udgivelsen af ugebladet "Husvennen" og nogle år senere også "Folkets Almanak". Han stiftede desuden ´Hjælpekassen for nødlidende Lærerenker´ i 1877. Roms store interesse for husflid havde allerede 1873 ført til hans oprettelse af ´Dansk Husflidsselskab´. |
| Sandstenstavlen | ||
|
Tavlen blev nedtaget 1847 og har været flyttet flere gange, bl.a. 1869. 1926
blev den flyttet og indmuret på den i 1971 nedlagte skole i Aastrup-Føvling, som i dag bl.a. anvendes som børnehave. Her befinder stenen sig endnu. Tavlen er fagligt restaureret med dyb efterhugning og kantretning, så stenen nu virker mere ´ny´. Teksten, der er trukket op med brun farve, er tydelig og usædvanlig komplet. |
 |
|
| Historie | ||||
|
 |
|||
| Skoleholdere | Information og links | |||
|
?
? Rasmussen |
? 1935? |
|||
| Sandstenstavlen | ||||
|
Tavlen blev nedtaget 1891 og 1964 indmuret på Fårvang centralskole. Stenen
er temmelig vejrslidt med flere frostafsprængninger. Teksten, der har spor af tidligere at have været trukket op med hvid farve, er tydelig.
"da Skolebygningen blev udvidet, blev den gamle |
 |
|||
| Historie | ||
|
Opført
mellem 1724 og 1727 på ´en Bakke i Gjern Bye´. Udover elever fra Gern modtog rytterskolen også elever fra bl.a. Skannerup, Holmstol, Dalby, Møl-hauge, Skannerup Mølle, Voel, Skjellerup og Sminge. For eleverne betød det en skolevej på op til 10 - 12 kilometer, som skulle tilbagelægges til fods. Sådan var det stort alle steder, og det giver lidt større forståelse for de skyhøje forsømmelsestal, som der ofte er gjort bemærkninger om ved visitatser på stort set alle rytterskolerne i samtlige rytterdistrikter. Bygningen blev revet ned i 1892, og på samme sted (Ejnar Nielsensvej 3-5) kom byskolen så til at ligge. Også denne skole er nu revet ned. På rytterskolens plads er der i dag opført parcelhuse. |
|
|
| Skoleholdere | Information og links | |
|
? |
|
|
| Sandstenstavlen | ||
|
Tavlen blev nedtaget 1893 og 1963 indmuret i aulaen på Gjern centralskole. Tavlen, der er mørk grå, er velbevaret, dog med en lille afstødning i nederste venstre hjørne, som er repareret i forbindelse med indmuringen. |
 |
|
| Historie | |||
|
Opført februar 1727. Bygningen eksisterer stadig og har trods udvidelser i begge ender bevaret meget af den gamle, oprindelige rytterskolebygning i sit nuværende udseende. Det er derfor med god grund, at bygningen i dag er fredet. |
 |
||
| Skoleholdere | Information
og links |
||
 |
Alle rytterskolerne var udstyret med solide
bilæggerovne
af jern. I Overby har man bevaret en af pladerne til ovnen (til venstre). Ovnpladen er fra 1724. Relieffet forestiller Frederik IV og Anne Sophie Reventlow, som kongen havde giftet sig med 2 gange, - først i 1712 til venstre hånd og siden i 1721 til højre. |
||
| Sandstenstavlen | |||
|
Tavlen blev ca. 1910 flyttet til
gymnastiksalen på den nu nedlagte Kattrup skole, der i dag er i privateje.
Stenen er siden tilbageført til den oprindelige byg- ning, hvor den nu er indmuret i ydervæggen mod gaden. Den grå sten har enkelte frostskader, men er ellers pæn og velholdt. Teksten er ikke trukket op, men er nogenlunde læsbar. |
 |
||
| Historie | ||
|
Opført 1721 (?) i nærheden af
Skovsrodgård som skole for børn i Alling, Tørring, Tulstrup-Jaungyde og fra Flensted. Bygningen blev nedbrudt 1834, hvorefter eleverne fortsatte deres skolegang på den nyopførte Tørring skole. |
||
| Skoleholdere | Information og links | |
|
Albertsen (måske Albrechtsen) Knud Pedersen Jens Steensen Anders Møller Mikkel Madsen Westergård |
1721? -
1755 1755 - 1766 1766 - 1787 1787 - 1829? 1829? - 1834 |
En 17-årig hjælpelærer, Jens
Lassen, som ventede på at blive gammel nok til at kunne komme på seminariet,
har bl.a. skrevet: "Tog da i 1828 Plads som Hjælpelærer hos den gamle Lærer Møller i Rytterskolen i Skovsrod. Jeg var så glad for at holde Skole og mindes endnu min sorgløse Ungdomstid, når jeg sad ved Enden af det lange, flade Skolebord med nogle opmærksomme Drenge og Piger på den anden Side." for yderligere information om skolen |
| Sandstenstavlen | ||
|
Da den oprindelige bygning blev nedbrudt 1834, blev tavlen nedtaget med
henblik på anbringelse på den netop opførte skole i Tørring. I den forbindelse er tavlen forsvundet, og den er derfor en af de ganske få sandstenstavler fra rytterskolerne, som ikke er bevaret til vore dage. Måske dukker den op en dag... |
||
| Historie | ||
|
Opført 1726. Opførelsen af den nye rytterskole i Hørslevbole medførte, at
skolen i
annexsognet Framlev
måtte lukke. Skolen i Framlev, som i virkeligheden snarere var et ´skoleholderhus´,
havde ellers fungeret som skole siden 1641. Degneembedet ved Harlev og Framlev kirker blev i 1794 opdelt i to stillinger, og det førte til, at der 1803 atter blev oprettet skole i Framlev. En ellers ret udbredt opfattelse af, at der også har ligget en rytterskole i Framlev, er derimod ikke korrekt. Det samme gælder også den såkaldte ´rytterskole´ fra Mesing, som blev opført 1679 og i dag er flyttet til frilandsmuseet på Hjerl Hede. Heller ikke i dette tilfælde er der tale om en ´ægte´ rytterskole. Skolen i Hørslevbole blev nedlagt 1926, hvorefter eleverne fortsatte deres skolegang på Lillering Skole.
|
|
|
| Skoleholdere | Information og links | |
|
? ? Kjeldsen Jens Jensen Jens Andreasen Ole Hansen Jens Johansen |
? - 1815? 1815? - 1842 1842 - 1865 1866 - 1896 1896 - 1926 |
for yderligere information om skolen |
| Sandstenstavlen | ||
|
Sandstenen blev 1906 flyttet til nyere skole og at-
ter 1928 flyttet til den nu nedlagte Lillering Skole. Siden 1984 har stenen været indmuret i aulaen på Næshøjskolen i Harlev . Stenen, som er tydelig vejrslidt, har flere lodrette okkerstriber. Teksten har spor efter at have været optrukket med både hvid og gul farve. Tavler har tilsyneladende været i nærkontakt med ´kunstneriske´ elever, men disse mindre forsøg på graffiti lader sig forhåbentlig let fjerne igen. |
 |
|
| Historie | ||
|
Opført 1721.
Skolen var sognets eneste indtil 1835, da Sorring Skole blev opført. 1809 var der endnu ikke udbygget, men få år senere opførte lærer J. Lassen et udhus på 5 fag, og i 1858 blev bygningen udvidet med yderligere 3 fag. Skolen fungerede til 1903, hvor den blev afløst af en nyopført skole. Tegningerne herunder viser den gamle skole, som den så ud ca. 1940. Bygningen, som i dag er i privat- eje, er naturligvis ombygget og moderniseret.  Skoleholder Jacob Gjesten beskrives som ´en haard Mand, der hængte Drengene med Reb under Armene op paa en Tværbjælke under Loftet, og Pigerne lod han sidde med den bare Rumpe paa en udhulet Sten, hvori der var Vand´. Ikke overraskende blev han afskediget på grund af Uduelighed og slet opførsel.
Las Lassen, som siden 1830 havde
hjulpet faderen, Jens Lassen, som hjælpelærer, var uddannet fra Lyngby
Seminarium. Han var en dygtig og meget respekteret lærer, som også var meget optaget af
sognets forhold. Han bestred således adskillige offentlige tillidshverv og
blev siden udnævnt til Dannebrogsmand. |
|
|
| Skoleholdere | Information og links | |
|
?
(kan evt. være Ole
Joensen) Ole Joensen Jacob Gjesten Peder Erichsen Schyom Jens Lassen Las Lassen Niels Bang |
1721? - 17xx? 17xx? - 1777 1777 - 1785 1785 - 1808 1809 - 1837 1837 - 1880 1880 - 1923 |
Litteraturhenvisning: I Chr. Heilskov og H. E. Jensens "Dallerup Sogn i Fortid og Nutid" (1948) findes der en kort omtale af Toustrup Skoles historie (s.114) og en en udmærket, kommenteret gennemgang af lærerne ved skolen fra 1721 og frem til udgivelsestidspunktet (s. 162 - 165). En mindebog om Las Lassen på grundlag af dennes optegnelser blev i 1927 udgivet af hans sønnesøn, T. Bundgaard Lassen. Bogen har titlen "En Lærers Livserindringer". |
| Sandstenstavlen | ||
|
Tavlen
blev 1903 flyttet til den nu nedlagte Toustrup Skole ca. 100 m. vest for
rytterskolen, hvor den er indmuret i gavlen i 1. sals højde. Selv om den
nedlag- te Toustrup Skole er solgt til privat, har kommunen forbeholdt sig retten til stenen, som synes at være rimelig velbevaret. |
 |
|
Denne side er stadig
under udarbejdelse.
Oplysninger om de enkelte skoler,
rettelser eller billeder, som jeg må anvende på denne webside, modtages med
taknemmelighed.
