Rytterskolerne i København

Rytterskolerne i
Københavns rytterdistrikt

Hvornår fotografiet foran rytterskolen i Ballerup (til venstre) er blevet til, men det er meget tænkeligt fra begyndelsen af 1900-tallet.Den oprindelige skolebygning er blevet forlænget. Bemærk også sandstens-mindetavlen til højre for døren. Billedet til højre, hvor sporvognen skramler forbi rytterskolen i Brønshøj, er fra 1961. Bygningen, som havde huset et distriktsbibliotek indtil 1939 og siden blev anvendt til beboelse, var på det tidspunkt i betydelig forfald, og en nedrivning blev overvejet. Heldigvis endte det med, at bygningen blev sat i stand og åbnet som museum i 1988.

Denne side er stadig under udarbejdelse.
Oplysninger om de enkelte skoler, rettelser eller billeder, som jeg må anvende på denne webside, modtages med taknemmelighed.

- Tiden hun æder med skarpen Tand, saa Lidet monne hun levne -

I Københavns rytterdistrikt blev oprettet i alt 19 `kongelige skoler´, som blev opført i følgende landsbyer:

Biskop Balle visiterede skolen i 1800 og noterede følgende i visitatsbogen: "En stor Mængde Børn
var forsamlet. De, som havde læst Lærebogen, udmærkede sig med Forstand, klar Indsigt og Færdighed. Der blev ligeledes svaret med god Forstand af Catechismus. Mange kendte den
bibelske Historie. Nogle læste meget godt i Bog
og andre vel langsomt men kjedeligen.
En stor Del skriver og regner. 26 Bøger uddeltes. Skoleholder Giøl, Studiosus, underviser meget
godt og katekiserer med Forstand."
I 1806 visiterede Balle igen, og denne gang gav det anledning til følgende bemærkning: "Skolelærer Jespersen er en meget duelig, flittig og rettænkende Mand, som med sin tro og forstandige Undervisning stifter megen Nytte. Af de paa Listen antegnede
Børn savnedes 18, og foruden disse havde 29 Børn
vist Ustadighed eller Forsømmelse ved Skolegang.
For det meste havde de hjemme i det fraliggende Eibye, hvor altså beboerne kunne behøve Sogne-præstens Samtykke og Provstens Bifald at holde
sig en skikkelig Mand eller Kone, som maatte lære deres Børn at læse i Bog og lede dem til første simpe Kundskab om Gud og Hans Vilje, ligesom andetsteds sker, indtil Omstændighederne i Tiden tillade an-
den Indretning. Iøvrigt befandtes alle de Børn, som havde flittigt søgt Skolen at være undervist på bedste Maade til ønskeligste Fremgang. De gjorde Rede for Lærebog og Catechismus samt bibelske Historie med
klart Begreb, viste sammenhængende Kundskab og udmærkede sig med megen Færdighed. I Skrivning havde de gjort god Fremgang efter deres Alder, er
vel 0vede i Regning af Hovedet og vide smukt Be-
sked om Geografi, især Fædrelandets. Ogsaa var
en Del blevet anført til at lære Salmer. Ved Inden-
adslæsning i fremmede Bøger lagde Børnene al Nøjagtighed for Dagen til megen Fornøjelse. Sko-
lens fortrinlig gode Lærer, Seminarist Jespersen,
er en meget agtværdig Mand, som ved forstandig og passende Undervisning stifter sand og varig Nytte til frugtbar Oplysnings Udbredelse. Guds naaderige Velsignelse være over ham!"
Den 12. oktober 1912 brændte den gamle rytterskole, og der måtte i hast opføres en ny skole til afløsning.

Historie
Skolen menes opført som en af de første ryttersko- ler og taget i brug i februar 1722. Rytterskolen i Hvi-dovre ligger på Hvidovre Kirkeplads 1 foran Hvidovre kirke. Bygningen har naturligvis gennemgået en del ombygninger i tidens løb. Allerede 1740 inddrages stalden, så skolestuen kan gøres større. Ved en visitats den 1. maj 1805 noterede biskop Balle i sin visitatsbog:" Skole Lærer og Seminarist Cappeln giør sig Umage for at opvække Begreb hos Børnene og holder dem til at lære udenad. Han catechiserer or-dentlig, men langsom uden Liv efter ældre Seminaris-ters Maneer. Ikke faa Børn svarede med god Forstand og temmeligt Liv saavel efter Lærebog som Catechis-mus. Man vidste noget af den Bibelske Historie og havde lært mange Psalmer. Sangen var antagelig. I Boglæsning havde en Deel øvet sig til Fornøyelse, men adskillige viiste Skiødesløshed. Her skrives og regnes godt. Man har begyndt med Geographie paa Landkort, læser Skrift, og Skolegang gaaer an. Gud velsigne den gode og troe Lærer Cappeln i sit rigtige Arbeyde til megen Opmuntring og Glæde! " I 1847 havde skolen 95 elever, og bygningen måtte udvidet med godt to meter i vestlig retning. Skolen blev nedlagt i 1902, og bygningen blev derpå solgt på auktion til en snedkermester i København for 6100 Kr. Derefter var bygningen været i privat eje i mange år. En af beboerne var billedhuggeren Hans Peder Pedersen-Dal, der først og fremmest er kendt som skaberen af "Den lille hornblæser" (1899) på H.C. Andersens Boulevard og de fire store Carlsberg-elefanter (1901). Pedersen-Dal købte den gamle rytterskole i Hvidovre i 1911. I 1935 solgte kunstneren bygningen for 15.500 Kr. til Hvidovre kommune, som stadig er ejer. Bygningen blev fredet i 1950, men blev fortsat anvendt til privat beboelse i en del år og var fra 1955 til 1960 blomster-butik, Blomsterkrogen, men efter en grundig istand-sættelse i 1989 kom bygningen atter i offentlig brug, og den anvendes i dag som en slags kulturhus for ak-tiviteter, der har lokalt og kulturhistorisk grundlag. Litteraturhenvisning: H. O. Nordlund: "Rytterskolen i Hvidovre", Lokalhistorisk arkiv (Hvidovre) Nr. 1, 1978. Bent Østergaard: "Rytterskolen - historien om en skole", Pædagogisk Central i Hvidovre, 1991.		Rytterskolen i Hvidovre fotograferet 1978. Bemærk sandstenstavlen over døren. Billedet herunder viser rytterskolebygningen, som den ser ud i dag. Opmåling fra 1955 af rytterskolebygningens indretning. Skolestuen, som lå i den højre halvdel af bygningen, blev indrettet til dagligstue, da skolen blev nedlagt i 1902..
Skoleholdere		Information og links
Erik Jensen Bruun Mouritz Aalborg Jacob Wibe Jens Bisted ? Frigast Peter Høvring Christian Smidt Cappeln Jørgen Frederik Holm Christian Larsen Jens Christian Nielsen Christian Schmidt Cappeln. Et eksempel på den flittige og pligtopfyldende landsby-lærer, som der heldigvis også var mange af blandt den brogede skare af undervisere i datidens landsbyskoler, (Se informationen om skoleholder Cappeln til højre.)	1722 - 1758 1758 - 1765 1765 - 1775 1775 - 1778? 1778? - ? 1787? - 1796 1796 - 1838 1838 - 1874 1874 - 1892 1892 - 1902	Det ældste lærerportræt i Hvidovre er af skole-mester Christian Smidt Cappeln (billede til ven-stre). Han blev også den første lærer, som fra begyndelsen af 1800-tallet blev den nye titel, som de tidligere skoleholdere herefter skulle tituleres med. Kigger man lidt nærmere på Cappelns histo-rie, får man et udmærket indtryk af den pligtop-fyldende, men usselt lønnede lærertype, som alli-gevel med flid og gode evner kæmpede for sin eksistens som underviser i landsbyskolerne ofte til langt oppe i årene og betydelig over vores nuværende pensionsalder. Naturligvis var der både gode og mindre gode lærere, men for Cap-pelns vedkommende har vi tydeligvis at gøre med en lærer af de bedre. Cappeln blev født i Mesinge præstegård på Fyn i 1775 og dimitterede fra Blågårds seminarium som 19-årig i 1795. Han blev ansat som skoleholder i Hvidovre 1796, gift med Ane Dorthea Norden-berg i 1799 og beskikket til skolelærer og kir-kesanger i 1808. Pastor Liebenberg, som var præst i Hvidovre, roste ham og bemærkede: "Med Sindsjævnhed bærer han sine trange Kaar". I februar 1800 modtog Cappeln en skri-velse fra pastor Liebenberg, som bl.a. skrev: "Hans Højærværdighed Hr. Stiftsprovst Bast har under 17de hujus tilmeldt mig, at hans Højærvær- dighed Biscopen (d.v.s. Balle) har i Skrivelse til ham af 14de hujus nævnt Dem iblandt de flere Skoleholdere med hvilke han erklærer sig vel fornøjet under Visitatzen. Hans Højærværdighed har tilsendt ...et eksemplar af Rist´s Anvisning for Skoleholdere...Jeg skulde i Anledning her ...an-mode Dem, at De vilde afhente Deres Exemplar hos Hans Højærværdighed Hr. Stiftsprovsten."
Sandstenstavlen
Tavlen sidder over døren i den oprindelige rytter- skolebygning. Stenen er muligvis restaureret på et tidspunkt, og teksten er diskret trukket op med guld.

Historie
Opført 1722. Skolen blev flere gange visiteret af biskop Balle, som efter visitatsen i 1807 bl.a. noterede sig, at ´ Skole Lærer Ortved underviser ikke ilde, men har intet Liv og kan derfor heller ikke forplante Liv og Munterhed hos Børnene, som her ere til Anstød ved deres døde og frygtsomme Væsen. Af de paa Listen antegnede Børn savnedes 8. I første Klasse havde nogle læst de 6 Capitler i Lærebogen, andre til 4 til 6 Capitler og atter andre fra 1 til 3 Capitler foruden heele Catechismus. Adskillige havde lært noget af Bibelsk Historie uden ad, og ellers brugtes den med dem alle til Indenads Læsning...I anden Klasse hav- de adskillige lært de 5 Parter af Catechismus uden ad og viiste godt Begreb. Ellers læste de fleste inden i Catechismus og Lærebog. Skrivning og Hovedregning fandt her ikke sted endnu. At lære Psalmer var lidet kommet i brug endnu, men skal efter Løfte snart blive almindelig Brug i begge Klasser.` Rytterskolen blev udvidet i 1842 og bl.a. forsynet med kamtakkede gavle. Skolen blev nedlagt 1904, og bygningen har i tidens løb bl.a. været anvendt som brandstation fra 1905-29, som teknisk skole, til rotte-mand og til beboelse. Siden 1917 har bygningen været anvendt som bibliotek. Den har været ombygget flere gange, først i 1931 og siden i 1985-87.		Et lidt ældre fotografi af rytterskolen i Valby. Bemærk sandstenstavlen på facaden (ukendt år). Den gamle rytterskole, som siden er forsynet med kamtakker (til højre på billedet) huser i dag en del af Valby Bibliotek.
Skoleholdere		Information og links
? ? Ericsen ? Lund ? Ortved	1788? 1801? 1807?	for yderligere information om skolen
Sandstenstavlen
Tavlen, som sidder i facaden på den oprindelige, men stærkt ombyggede rytterskolebygning, er velbevaret med kun ringe vejrslid. Teksten er trukket op med sort farve og spejlmono-grammet er forgyldt.

Historie
Opført 1722-1723 og taget i brug som skole i 1724. I 1737 indberetter præsten i Brønshøj, Hieronimus Larsen Aaschou, til provsten, at "Hvad Børnene angår, da er Vejen mellem Skolen og de tilliggende Byer så lang og om Vinteren så dyb og besværlig, at det er umuligt for de små Børn at komme igennem, de Fattige må da af Fornødenhed lade deres blive hjemme, og de Formuende træffes ved 2 gange om Dagen at følge dem frem og tilbage. Endelig forår- sager Børnenes forsømmelse om sommeren meget til at Frugten af den kongelige Skole ikke er så stor, som den kunne og burde være, da holdes de tilbage af Forældrene under Paaskud, at de behøver deres Tjeneste og glemmer, hvad de har lært. Det var der- for meget godt, der blev sat en vis tid, hvorlænge de måtte udeblive." I slutningen af 1700-tallet blev skolen forsynet med et udhus sydvest for bygningen. På et tidspunkt blev det oprindelige tegltag udskiftet med et stråtag. I 1823 skete der endnu en udvidelse af skolen, og i 1834 beskrives skolen således: "Skolebygningen består af et grundmuret Stuehus opført af Frederik d. IV; men senere udvidet med 2 Fag og tækket med Rør, samt et bindingsværks Udhus. Den har et Til-liggende af en liden Have på l skp. Land, et Vænge på 2 skp. Land, og en fra liggende Jordlod på 5½. tdr. Land. Skoleholderen lønnes med den såkaldte Degnetrave, der udgør 41 tdr. Byg. De skolesøgende Børns antal er 100, den indbyrdes Undervisning og Gymnastik er indført." Skolen gennemgik flere ombygninger i løbet af 1800-tallet, og i 1894 blev der opført en vinkelret tilbyg- ning, som var stråtækt på samme måde som skolen. 1899 blev der opført en ny skole, men undervisningen fortsatte i den gamle rytterskole fortsatte til 1932, men siden 1904 blev bygningen også anvendt som distrikts-bibliotek. Biblioteket blev flyttet 1939, og bygningen blev derefter anvendt til beboelse (se bil- lede øverst på siden). Nedrivning truede i en periode den efterhånden temmelig forfaldne bygning, der og- så en tid fungerede som hjemmeværnsgård. Den gam- le rytterskole, der ligger ved Brønshøj Torv, blev dog heldigvis reddet og danner i dag rammen om Brønshøj Museum, som åbnede i 1988. I dag er museet en afdeling af Københavns Bymuseum. På Brønshøj Museum kan man i dag se en nøjagtig model af en rytterskole i størrelsesforholdet 1:10.bygget af miniaturesten og indrettet med modeller af 1700-tallets almuemøbler. .		Rytterskolen i Brønshøj (til højre på billet) er her foto- graferet i 1932, hvor den fungerede som distriktsbibliotek. Den vinkelrette tilbygning fra 1894 blev nedrevet 1980-85. Bygningen ligger på Brønshøjvej 1. Den 24. maj 1805 visiterede biskop Balle skolen og noterede derpå følgende i sin ´visitatsbog´: "Brønshøy Skoles Lærer Piilegaard er en duelig, troefast og opbyggelig Mand, som underviser og catechiserer meget godt. Mange Børn udmærkede sig ved deres gode Begreb og megen Færdighed i deres Svar efter Lærebog og Catechismus. Adskillige havde tillige giort sielden Fremgang i den Bibelske Historie. Alle flittige Skolegiængere læste fermt i Bog og havde lært en Deel Psalmer. Ligeledes er Skrivning i god Gang. Gud velsigne den værdige Lærer Pilegaard og belønne ham af sin Miskundheds Fylde til megen Vederqvægelse!"
Skoleholdere		Information og links
Jacob Riis Henrich Hiort Peter Pilegaard Niels Pilegaard Hans Pedersen Hans Andersen Køie Johan Daniel Hartnack Peter Joachim Heinrich Ferd. Kierulf Jørgen Emil Larsen C. C. Gormsen Niels A. Arnvig	1724 - 1739 1739 - 1740 1740 - 1780 1780 - 1808 1808 - 1831 1831 - 1850 1850 - 1851 1851 - 1882 1882 - 1911 1911 - 1920 1920 - 1923	Udsnit af tegning (M. F. Larsen) fra 1920, som viser gavlen af rytterskolen og den tilbyggede staldlænge ud mod vejen ved det nuværende Brønshøj Torv. for yderligere information om skolen. Blandt museets publikationer er også en bog om skolen, bl.a. med en omtale af de enkelte skoleholdere. Bogen, som har titlen "Den kongelige skolebygning i Brønshøj", er skrevet af Erik Cramer og Lars Cramer Petersen. Den blev udgivet i 1996 og kan endnu købes på museet.
Sandstenstavlen
Tavlen sidder i dag indmuret på den oprindelige bygning. Stenen er meget vejrslidt, især kronedelen.

Historie
Opført i 1722 på en lille vej, Gladsaxe Skolevej, der løb mellem Gladsaxe Møllevej og Stengårds Allé ved kirken og gadekæret i Gladsaxe landsby. Sammen med `Prinsesseskolen´ ved Bagsværd og en skole i Buddinge udgjorde de 3 skoler i mange år hele kom-munens skolevæsen. Efter visitatsen 1799 noterede biskop Balle, bl.a. at ´Et stort Antal af Børn var forsamlet. Mange svarede af Lærebog med god Forstand og Færdighed. De gjorde behændigt rede for Chatechismus. Boglæs- ning var meget god. Man vidste noget af den Bibelske Historie. Psalmer havde man lært. 19 Bøger blev ud-delte. Skoleholder Farre underviser godt og chatechi-serer ret vel.` I begyndelsen af 1900-tallet var rytterskolen imidler- tid blevet for lille til at kunne rumme alle elever, og både et udhus i præstegården og et værelse hos den lokale cykelsmed Olsen måtte derfor også inddrages til undervisningsbrug. Rytterskolen blev afløst af en nyopført skole på det nuværende Tobaksvej ved vejen mellem Buddinge og Gladsaxe. 1939 nedbrændte rytterskolen. Den havde da fungeret som skole i næsten 200 år. Litteraturhenvisning: I artiklen "Erindringer om Mørkhøj og om den gamle Rytterskole i Gladsaxe" beretter Alva Odderskov om sine år som elev i den gamle rytterskole. Årsskrift / Historisk-topografisk Selskab for Gladsaxe Kommune. - (1974). - S. 19-33.		Et par ældre fotografier af rytterskolen i Gladsaxe, som nedbrændte i 1939 (ukendt år).
Skoleholdere		Information og links
? ? Farre Emil Sauter Emil Sauter (1832-1901), der i nogle år var skoleholder ved rytterskolen i Gladsaxe, var 1874 medstifter af Danmarks Lærerforening og stod bag oprettelsen af Dansk Skolemu-seum i 1887. Sauter, der oprindelig var udlært som sadel-mager, virkede efter lærereksamen bl.a. som enelærer i det fattige hedesogn Vindum ved Bjerringbro. Han beklædte senere formands- posten i Danmarks Lærerforening i 16 år.	1799? 1883 - 1898	Postkort fra ca. 1890 af Rytterskolen i Gladsaxe. På billedet ses Emil Sauter med en håndfuld elever, som i anledning af fotograferingen er i fint tøj og stillet omhyggeligt op foran den gamle skolebygning med sandstenstavlen indmuret over døren. Sauters skole i Gladsaxe husede Dansk Skolemuseum, som åbnede den 1. marts 1887. Året før havde Sauter sendt et brev til kultusministeriet og bl.a. forslået, at ´det må vistnok anses som et Hovedformål for vore Bestræbelser at have en større Samling af Skolemateriel på ét Sted, hvor den kan være tilgængelig for enhver, der interesserer sig for sagen. Det må vistnok anses for heldigst, at et saadant Skolemuseum i sin tid oprettes i København´. Sauter ffik udvirket, at ministeriet bevilgede 200 kroner til indretning af et lokale på hans egen skole Gladsaxe, som jo da var i nærheden af København. Placeringen var dog ikke særlig praktisk, og allerede samme år fik Sauter ministeriet til at bevilge 4000 kr. til leje af egnede lokaler og indretning af museet i København. Hér åbnede Dansk Skolemuseum på Gl. Kongevej 15 den 27. juni 1887. I dag har Dansk Skolemuseum til huse i Rådhusstræde. for yderligere information om museet.
Sandstenstavlen

Historie
Opført som den første af de 241 byggede kongelige skoler og taget i brug februar 1722. Denne bygning blev dermed ´model´ for alle de efterfølgende rytter-skoler med hensyn til indretning m.m. Byggekontrakten med muremester Lauritz Eriksen er dateret den 23. januar 1722, men arbejdet med opførelsen af skolen må dog næsten være påbegyndt lidt tidligere, for at skolen kunne være så klar, at den kunne tages i brug allerede i februar. 1765-66 fik skolen tillagt en jordlod, som blev anvendt af skoleholderne frem til 1880´erne. Ca. 1810 blev sko-len ombygget i betydelig grad, bl.a. blev bygningen forlænget, så lærerlejligheden blev mere rummelig, og stalden blev ombygget til skolelokale. Ved samme lejlighed blev der opført en ny stald- og ladebygning. Ladebygningen blev senere ombygget til gymnastikhus. En ny 2 skolebygning i 2 etager med skolestuer og bolig for andenlæreren blev opført i perioden fra 1850 til 1860. 1905 blev der opført en ny skole til afløsning for den gamle rytterskolebygning, som derefter blev revet ned i 1907. Bygningen lå i den sydlige ende af bytorvet og måtte derfor give plads, da Gentoftegade blev forlænget i sydlig retning. Den sidste skoleholder ved rytterskolen i Gentofte var H. Chr. A. Vestergaard, der var en meget nidkær og virksom skole-mand. I en årrække var han desuden medredaktør af ´Børne-vennen´ og ´Søndagsbladet´.		Ældre fotografi af den gamle rytterskolebygning i Gentofte, som blev revet ned i 1907 (ukendt år). Bag skolebygningen lå en lade og et mindre udhus. I midten af 1800-tallet blev der opført en ny skolebygning nogle meter nord for den gamle rytterskolebygning. Som det ses på billedet herover var den nye bygning i 2 etager. Fra 1785 og helt frem til den gamle skolebygning blev sløjfet i 1907 for at give plads til en forlængelse af Gentoftegade, havde skolen desuden en jordlod, - ´det til Gjentofte kongelige Skole hidtil liggende Støkke Jord, Grændsende med sin søndre Ende til Strømpe Fabrikens Bleghauge..og..Sydøst for Vejen til Gjentofte´ (regnet fra Kongevejen).., som blev anvendt af skoleholderne, indtil lærer Søren Peter Christensen tog sin afsked i 1887. En del af jordlodden blev da omdannet til legeplads.
Skoleholdere		Information og links
Niels Olsen Casper Wilhagen Bech Peter Langsted Frederik Jensen Christian Wolf Søren Peter Christensen H. Chr. A. Vestergaard	1722 - 1750? 1750? - 1763 1763 - 1798 1798 - 1850 1850 - 1854 1855 - 1887 1887 - 1910	Både rytterskolerne i Gentofte og Hvidøre er beskrevet i et jubilæumsskrift "Gjentofte og Hvidøre kongelige Skoler 1721 - 1921" ved Chr. A. Jensen og Carl Pedersen. Bogen, som udkom i 1921, giver både en fyldig beskrivelse af rytterskolernes historie og en gennemgang af skolevæsenets historie gennem 200 år bl.a. med omtaler af skoleholderne. Desuden er udgivet "Fra Rytterskole til Folkeskole" ved S. Lindvald, som også indeholder mere generelle oplysninger om undervisningen i rytterskolerne. Bogen udkom i 1971.
Sandstenstavlen
Tavlen blev nedtaget 1905 og flyttet til en nyopført skole. Herfra blev den igen flyttet i 1944. I dag er stenen indmuret ved hovedindgangen til Gentofte Skole på Baunegårdsvej 33. Tavlen er ret mørk med tydeligt vejrslid. Teksten er trukket op med hvid farve, og der er ændret flere ord. I kronen er der malet en rød puld, mens selve kronen og årstallet er forgyldte. Teksten er let læselig.

Rytterskolerne i
Københavns rytterdistrikt

Hvidovre

Valby

Brønshøj

Gladsaxe

Gentofte

Hvidøre

Lyngby

Farum

Lille Værløse

Slaglunde

Ganløse

Målev

Ballerup

Ledøje

Herstedøster

Herstedvester

Hvissinge

Brøndbyøster

Brøndbyvester

finn@thorshoj.dk

Historie
Opført 1724 eller 1725. Den første skoleholder var ´den Dannemand Rasmus Thorborg´, som provst Reenberg betegnede ham. Thorborg blev ansat alle- rede 1723 ved skolen i Skovshoved, men flyttede til Hvidøre, da skolen stod færdig ca. 1725. En ildsjæl ved Hvidøre skole var Peter Petersen, som blev skoleholder i 1803. Han prøvede ihærdigt at bringe skolens undervisning ud af forstokkede traditioner. Biskop Balles visi- tats i 1805 giver et udmærket billede af det store pædagogis- ke arbejde, ´semnarist Petersen´ havde igangsat (se citatet til højre). Peter Petersens sønner fortsatte lærergerningen frem til 1869, desværre uden at have faderens rige pædagogiske evner. I 1827 forsøgte man sig med en ny undervisnings-metode, ´Indbyrdes Undervisning´, som også blev anvendt i Hvidøre. Metoden, der stammede fra England, gik ud på, at eleverne blev opdelt i små hold, som under vejledning af udvalgte elever, skulle lære, hvad der nu skulle læres i skolen, ved hjælp af tabellæsning. Læreren skulle så blæse i en fløjte, når det var tid til at skifte til nye tabeller. De politikere, som stor bag det nye undervisningsprincip, mente endda, at lærerne godt kunne tage et privat arbejde med i skolen og være beskæftiget med det, uden at det gik ud over undervisningen. Den mere end tvivlsomme metode blev ofte kritiseret, men blev alligevel anvendt i mange skoler i adskillige år, og begyndte først at dø ud i midten af århundredet. Ved en visitats i 1850, da skolen havde ca. 150 børn, roste Provst Boisen skolemester Hans Peter Peter- sen og noterer samtidig "Gud styrke ham fremdeles, at han maa holde ud, til Hjælpen kan komme". I 1853 fik den overfyldte skole endelig hjælp, idet der blev ansat en andenlærer, Jørgen Jørgensen, som herefter overtog undervisningen af de første årgange. 1871 blev den gamle rytterskole nedlagt og under-visningen flyttet en nyindrettet skolebygning i Skovs-hoved. Den sidste fungerende skoleholder ved skolen i Hvidøre, P. V. Gjørling, blev overflyttet til den nye skole i Skovshoved. Bygningen er senere nedrevet.		I Hvidøre fastholdt man længe den gamle ordning uden klassedeling. Semnarist Petersen, som overtog embedet som skoleholder i 1803 var en meget energisk mand, som bravt kæmpede imod den forstokkede og dårlige skolegang. Det lykkedes ham også at nedbringe den enorme forsømmelsesprocent til 72 (!). At der var fremgang at spore fornemmes også i biskop Balles vidnesbyrd om hans fjerde visitats på skolen i 1805, hvor han bl.a. noterede: "Jeg overhørte de forsamlede Børn I Lærebog og Catechismus samt Bibelsk Historie, og fandt, at Læreren havde ordentligen og vel udviklet Begreberne for dem, men at faa havde bevaret levende Kundskab derom i deres Forestilling af Mangel paa Udenadslæsning, som bliver omhyggeligen at overholde. Man havde lært mange Psalmer, ogsaa nogle andre Sange, og synger meget godt. Boglæsning var for det meste ordentlig og god. En stor Mængde skriver, og deriblandt adskillige ganske fermt. Ogsaa blev nogle ret gode Prøver af egen Udarbejdelse forevist. Ikke faa regne gandske vel af Hovedet. Adskillige have gjort antagelig Fremgang i at tegne. Man er vel bevandret i Henseende til Geografi paa Globus, samt paa Kortet over Europa og over Danmark i Særdeleshed. I Naturlære er skeet god Begyndelse. Men Skolegangs Forsømmelse er alt for idelig, saa at den indsigtsfulde og duelige Skolelærer Petersen, Semnarist, ey endnu har kundet udbrede sin gavnlige Virksomhed efter Ønske, skønt allerede meget er udrettet. Imidlertid bliver hans Flid taknemmeligen paaskønnet." Embedsbøgerne for både Gentofte og Hvidøre skoler viser dog, at det indskærpes kommissionerne at føre en meget indgående kontrol med undervisningen i skolerne, hvor ikke alle skoleholdere var lide store pædagoger. I 1831 bemærker Provst Schach efter en visitats på Hvidøre skole, at "endnu maa jeg ved denne Skole indskærpe Læreren at tilholde Børnene bedre at lære deres Religions-Bøger og især Lærebøger udenad. Kun et lidet Pensum for sidste Skoleaar blev opgivet, og det samme Lidet kunde Børnene ikke gjøre Rede for. Indbyrdes Undervisning, især i Læseskolens Stavelse-Tabeller, var ikke normal, hvilket udfordres som befalet, og som een af Methodens bedste Sider. Over hele Skolen udfordres og ønskes en bedre, d. e. en livligere og mere oplivende Aand, uden hvilken Undervisningen ei kan trives og ei bære Frugter." Ved biskop Boisens visitats i 1842 bemærkes om skoleholderen, at man "forventer, at han stræber at hæve Skolen, og haaber Alt af hans redelige Villie og umiskiendelige Flid".
Skoleholdere		Information og links
Rasmus Thorborg Martin Sallingboe Rasmus Hansen Peter Petersen Poul Chr. Petersen Hans Peter Petersen Pouli Viggo Gjørling	1723 - 1756 1756? - 1764 1764 - 1803 1803 - 1824 1824 - 1846 1846 - 1869 1869 - 1900	Både rytterskolerne i Gentofte og Hvidøre er beskrevet i et jubilæumsskrift "Gjentofte og Hvidøre kongelige Skoler 1721 - 1921" ved Chr. A. Jensen og Carl Pedersen. Bogen, som udkom i 1921, giver både en fyldig beskrivelse af rytterskolernes historie og en gennemgang af skolevæsenets historie gennem 200 år bl.a. med omtaler af skoleholderne.
Sandstenstavlen

Historie
Opført 172? Bygningen er senere nedrevet og en ny skole opført på grunden.
Skoleholdere		Information og links

Sandstenstavlen

Historie
Opført 1726. Senest 1722 havde ejerinden af Farum-gaard ladet indrette et skolehus i den gamle kirkelade, men først med opførelsen af rytterskolen blev skole-gangen mere regelmæssig. I perioden 1778 og 1803 blev der opført flere udhuse på bygningen, bl.a. en lo, en lade, en stald og et tørvehus. Senest 1804 er bygningens vestlige ende forlænget med 4 fag. Rytterskolen var i brug som skole fra 1726 til 1924, hvor den blev afløst af den nyopførte Centralskole på Bregnerødvej, den nu nedlagte "Paltholmskolen", som i dag huser Farum bibliotek. Farum sogneråd afhændede derfor 1924 rytterskole-bygningen til kunstmaler Emil Krause, som lod den indrette som privatbolig for sin datter og svigersøn. Disse blev boende i bygningen indtil deres død i hen-holdsvis 1965 og 1964. Bygningen eksisterer angiveligt stadig.
Skoleholdere		Information og links
Claus Schnell Rasmus Røbe Henrik Finchenhof Hans Hald Albert Hansen Melchior Hans Peter Overgaard Henrich Rold Mauritz Jacob Siø Peder Leth Johan Theodor Leth Andreas Frederik Horst Einer Ougaard	1726 - 1726 1726 - 1739 1739 - 1741 1741 - 1756 1756 - 1761 1761 - 1764 1764 - 1778? 1778? - 1803 1803 - 1849 1849 - 1874 1874 - 1916 1916 - 1924	Bygningen ligger på Kålundsvej nr. 21 i Farum. Ved visitatsen i 1805 skrev biskop Balle bl.a., at ´Man svarede med godt Begreb af Catechismus , og adskillige udviiste god Kundskab i den Bibelske Historie...Nogle viste Beskeed paa Landkortet over Fædrelandet. Børnene havde lært mange Psalmer og sang gandske smukt. Den værdige og duelige Skolelærer Msr. Leth fortjener al Opmuntring og Høyagtelse. Gud velsigne ham!` for yderligere information på internettet, bl.a. med fyldigere oplysninger både om bygningens historie og om de enkelte skoleholdere og deres familier.
Sandstenstavlen
Tavlen menes at være flyttet 1907 og i 1925 overgivet til privat eje med servitut, da skolen var blevet nedlagt. Teksten,som stadig er tydelig, har et par misforståelser, f.eks. ´Værek´ (Værck) og ´Taek´ (Tack). Tavlen er noget vejrslidt, men ellers velbevaret.

Historie
Opført 1721. Bygningen er senere nedrevet..
Skoleholdere		Information og links

Sandstenstavlen

Historie
Opført år? Rytterskolen i Slagslunde ligger nordvest for gadekæret. Da skolen blev nedlagt 1955, blev eleverne overført til Ganløse Centralskole. Bygningen blev derefter solgt til læreren, og den har siden været i privateje. Bygningen er i dag stærkt ombygget.		Blandt museets publikationer er også en bog om skolen, bl.a. med en omtale af de enkelte skoleholdere. Bogen, som har titlen "Den kongelige skolebygning i Brønshøj", er skrevet af Erik Cramer og Lars Cramer Petersen. Den blev udgivet i 1996 og kan endnu købes på museet.
Skoleholdere		Information og links
		for yderligere information om skolen Litteraturhenvisning: "Slagslunde - en landsby" udgivet 1989 (s. 18-19 og s. 87-90). Nils Erik Andersen: "Om lokal skolegang 1720-1920. Glimt fra 200 års læring - Ganløse, Knardrup, Ledøje, Slaglunde, Smørum, Stenløse, Søsum, Veksø, Ølstykke." Eget forlag 2010. Bogen, som er en meget anbefalelsesværdig og velillustreret skildring af den lokale skolehistorie, kan købes hos Stenløse Lokalarkiv (stenlose.arkiv@mail.dk).
Sandstenstavlen
Stenen er velbevaret med tydelig sort optrukket tekst. Tavlen, som i dag er i privateje, sidder stadig indmuret i den oprindelige skolebygning, men er flyttet i forhold til den oprindelige placering og siden indmuret i en uheldig, dyb niche med cement til tekstfladen og med omformet kronetop med afskåret krone.

Historie
Opført i 1724. Rytterskolen fungerede som skole indtil 1942, hvor de yngste blev flyttet til den nyopførte Ganløse Centralskole. Allerede 1922 var de ældre elever dog overflyttet til ´Ganløse ny skole´, som i dag fungerer som tandklinik. Efter 1942 overtog sognerådet rytterskolen, og bygningen blev nu først anvendt af teknisk forvaltning og senere som skattekontor. I lærerboligen fik kommunens kæmner tjenestebolig. Efter kommunesammenlægningen i 1970 flyttede administrationen til Stenløse, og lokalerne blev herefter anvendt som møde- og foredragslokaler for pensionister og for byens foreninger. Som følge af en brand på Ganløse skole i 1974 blev rytterskolen for en periode igen anvendt til undervisning for derpå at blive overtaget af den lokalhistoriske forening. I 1991 overtog menighedsrådet hele bygningen og foretog en særdeles tiltrængt og gennemgribende restaurering, så den smukt bevarede bygning i dag dels anvendes som mødelokale og dels som hjemsted for sognets kirkelige administration. I tidens løb er bygningen naturligvis blevet ændret flere gange, bl.a. er den forlænget i begge ender, men med lidt god vilje er det dog stadigvæk muligt at genkende den oprindelige rytterskole i den nuværende. Rytterskolen i Ganløse ligger på hjørnet af Østergade og Bygaden. Denne moderne tegning af rytterskolen viser, hvordan bygningen I tidens løb er blevet ændret på forskellig måde, bl.a. ved en forlængelse i begge ender og en tilbygning i højre side. Alligevel er det stadig ret let at ´se´ den gamle rytterskole i de 5 fag omkring hoveddøren.		Rytterskolen i Ganløse (set mod NV) fotograferet i 1916. ´En hilsen fra Ganløse´ står der på det oprindelige postkort, som her vises i en let beskåret udgave. Det var bestemt ikke hver dag, fotografen kom forbi, så eleverne er i dagens anledning stillet op foran bygningen. På udsnittet herunder kan man se, at påklædningen tilsyneladende var den samme for alle hhv. piger og drenge, og at fodtøjet for alle elever - uanset køn - var træsko. (Det fine tøj kan jo være i anledning af dagens fotografering). Det morsomme gamle fotografi kan ses på Stenløse Lokalarkiv, hvor det har arkivnrummer 1971-110. Litteraturhenvisning: Nils Erik Andersen: "Om lokal skolegang 1720-1920. Glimt fra 200 års læring - Ganløse, Knardrup, Ledøje, Slaglunde, Smørum, Stenløse, Søsum, Veksø, Ølstykke." Eget forlag 2010. Bogen, som er en meget anbefalelsesværdig og velillustreret skildring af den lokale skolehistorie, kan købes hos Stenløse Lokalarkiv (stenlose.arkiv@mail.dk).
Skoleholdere		Information og links
		for yderligere information om skolen for link til Stenløse Lokalarkiv
Sandstenstavlen
Sandstenstavlen sidder stadig på den oprindelige bygning, hvor den i dag er indmuret til venstre for hoveddøren.

Historie
Opført 172? Bygningen eksisterer angiveligt endnu.
Skoleholdere		Information og links

Sandstenstavlen

Historie
Opført 172? Bygningen eksisterer endnu.
Skoleholdere		Information og links
		Litteraturhenvisning: Nils Erik Andersen: "Om lokal skolegang 1720-1920. Glimt fra 200 års læring - Ganløse, Knardrup, Ledøje, Slaglunde, Smørum, Stenløse, Søsum, Veksø, Ølstykke." Eget forlag 2010. Bogen, som er en meget anbefalelsesværdig og velillustreret skildring af den lokale skolehistorie, kan købes hos Stenløse Lokalarkiv (stenlose.arkiv@mail.dk).
Sandstenstavlen

Historie
Opført 1722 som den første egentlige skole i Glo- strup sogn. Hvissinge havde dengang flere indbyg- gere end Glostrup, så det var derfor naturligt, at rytterskolen blev opført netop hér som skole for børnene i Hvissinge, Glostrup og Ejby. Først i 1876 fik landsbyen Glostrup sin egen skole. Biskop Balle visiterede skolen i 1800 og noterede følgende i visitatsbogen: "En stor Mængde Børn var forsamlet. De, som havde læst Lærebogen, udmærkede sig med Forstand, klar Indsigt og Færdighed. Der blev ligeledes svaret med god Forstand af Catechismus. Mange kendte den bibelske Historie. Nogle læste meget godt i Bog og andre vel langsomt men kjedeligen. En stor Del skriver og regner. 26 Bøger uddeltes. Skoleholder Giøl, Studiosus, underviser meget godt og katekiserer med Forstand." I 1806 visiterede Balle igen, og denne gang gav det anledning til følgende bemærkning: "Skolelærer Jespersen er en meget duelig, flittig og rettænkende Mand, som med sin tro og forstandige Undervisning stifter megen Nytte. Af de paa Listen antegnede Børn savnedes 18, og foruden disse havde 29 Børn vist Ustadighed eller Forsømmelse ved Skolegang. For det meste havde de hjemme i det fraliggende Eibye, hvor altså beboerne kunne behøve Sogne-præstens Samtykke og Provstens Bifald at holde sig en skikkelig Mand eller Kone, som maatte lære deres Børn at læse i Bog og lede dem til første simpe Kundskab om Gud og Hans Vilje, ligesom andetsteds sker, indtil Omstændighederne i Tiden tillade an- den Indretning. Iøvrigt befandtes alle de Børn, som havde flittigt søgt Skolen at være undervist på bedste Maade til ønskeligste Fremgang. De gjorde Rede for Lærebog og Catechismus samt bibelske Historie med klart Begreb, viste sammenhængende Kundskab og udmærkede sig med megen Færdighed. I Skrivning havde de gjort god Fremgang efter deres Alder, er vel 0vede i Regning af Hovedet og vide smukt Be- sked om Geografi, især Fædrelandets. Ogsaa var en Del blevet anført til at lære Salmer. Ved Inden- adslæsning i fremmede Bøger lagde Børnene al Nøjagtighed for Dagen til megen Fornøjelse. Sko- lens fortrinlig gode Lærer, Seminarist Jespersen, er en meget agtværdig Mand, som ved forstandig og passende Undervisning stifter sand og varig Nytte til frugtbar Oplysnings Udbredelse. Guds naaderige Velsignelse være over ham!" Den 12. oktober 1912 brændte den gamle rytterskole, og der måtte i hast opføres en ny skole til afløsning.		Rytterskolen i Hvissinge ved Glostrup er her fotograferet ca. 1900. Den fungerede som skole indtil 1912, hvor den nedbrændte fuldstændigt og derpå blev erstattet af en nyopført skole. Denne bygning, som fungerede som skole fra 1912 til 1950, eksisterer endnu (herunder). Med stor nysgerrighed følger nogle børn i Hvissinge foto- grafens arbejde. På det morsomme fotografi, hvor gårde og huse ligger tæt omkring det store gadekær, skulle man angiveligt også kunne finde den gamle rytterskole - måske tredje bygning fra højre? (ukendt år). Litteraturhenvisning: Nyt fra Arkivet, Glostrup Lokalhistoriske Arkiv nr. 13 og nr. 14, begge fra 1999.
Skoleholdere		Information og links
Johan Berntsøn Lars Berthelsen Rosenkilde Christoffer Lovesøn Christian Høyer Niels Hansen Aulum Johan Vilhelm Rejsen Peder Madsen Ruberg Jes Hansen Jørgensen Jens Gjøl Hans Jespersen Ole Petersen Ludvig Helge P. B. Petersen Vilh. Marius Sigvardt Bjergen Peter Bøegh Langhoff Christian Sofus Bøegh Langhoff	1722 1722 - 1733 1733 - 1751 1751 - 1756 1756 - 1758 1759 - 1774 1774 - 1795 1795 - 1797 1797 - 1801 1801 - 1808 1809 - 1858 1858 - 1862 1862 - 1887 1888 - 1905 1905 - 1948	Den første skoleholder i Hvissinge blev ikke længe i embedet. Om ham berettes følgende: "Johan Berntsøn i Glostrup, tidligere Korporal ved de ungarske Dragoner, gik sin Vej 1. April 1722 efter at have faaet sit Kvartal og kom ikke igen, da Skoleholderiet ikke var ham ´anstændigt´". Hvad der var den reelle årsag bag denne reaktion, fortæller kilderne ikke noget om. I begyndelsen af 1800-tallet må kvaliteten af undervisningen have været meget bekymrende, så i 1809 satte provsten sin lid til den nyansatte skoleholder, Ole Petersen: "Den duelige, flittige og nidkære Lærer Petersen vil sikkert snart bringe Skolen, der endnu hører blandt Amtets middelmådige, i en bedre Tilstand"
Sandstenstavlen
Da den gamle rytterskole i Hvissinge brændte i 1912, blev tavlen overført til en nyoprettede skole. Da denne skole blev nedlagt i 1950 blev stenen flyttet til "Nordvangskolen", som netop var bygget, hvor den er opsat i en lille forhal. Her sidder tavlen stadig. Stenen er temmelig vejrslidt med striber og huller samt en dyb, skrå revne. En del af disse skader er utvivlsomt opstået i forbindelse med branden 1912. Teksten, der ikke er trukket op, er ret nedslidt, men intakt.

Historie
Opført 172? Bygningen nedbrændte i 1869.		Litteraturhenvisning: A. Benz og K. Kjær: Brøndbyernes skolehistorie. (1971)
Skoleholdere		Information og links

Sandstenstavlen
Ved rytterskolens brand i 1863 blev tavlen overført til en anden bygning, hvorfra den 1942 blev overført til Brøndbyøster skole, hvor den er indmuret på en klassegang i den ældre del af skolen. Stenen er særdeles velbevaret, da den på et tidspunkt er blevet istandsat efter brandspor og vejrslid. Teksten er ikke trukket op, men er alligevel tydelig og let læselig.

Historie
		Et ældre fotografi af rytterskolen i Brøndbyvester (ukendt år, men før 1920). Litteraturhenvisning: A. Benz og K. Kjær: Brøndbyernes skolehistorie. (1971)
Skoleholdere		Information og links
Lyder Frichmann ? Hans Christian Winde	1721? - 1723 1742 - 1788	for yderligere information om skolen
Sandstenstavlen
Tavlen, der blev flyttet i 1916 og senere igen i 1942, sidder i dag indmuret i opgang 1 på Brøndbyvester Skole. Stenen er velbevaret og bærer kun i ringe grad præg af vejrslid. Den er muligvis restaureret på et tidspunkt. Teksten er ikke trukket op, men er alligevel tydelig og let læselig.

Rytterskolerne i Københavns rytterdistrikt

Rytterskolerne i
Københavns rytterdistrikt