Rytterskolen i Køng blev opført 1724
ved alléen til avlsgården Øbjerggård, som Niels Ryberg
erhvervede i 1774.
Spindeskolen fra 1778, som Niels Ryberg lod opføre overfor rytterskolen på
den anden side af alléen til avlsgården, eksisterer stadig. Rytterskolen er
derimod nedrevet for længst.
Spindeskoler blev indført i Danmark efter tysk forbillede især på initiativ
af Niels Ryberg. Ryberg var en særdeles succesrig grosserer og desuden også ejer af
hovedgården Øbjerggård, som han havde erhvervet ved auktionen over
Vordingborg rytterdistrikt i 1774. Samme år oprettede han en
spinde- og vævefabrik i Køng. En del af arbejderne på Rybergs virksomheder
valgte
efterhånden at sende deres børn til undervisning på rytterskolen i Køng. Skoleholder
Johannes Møller forlangte imidlertid 4
rigsdaler om året for hvert barn med den
begrundelse, at rytterskolen var forbeholdt børn fra bondestanden. Det gav
anledning til betydelig strid, hvor provsten til sidst måtte lægge sig imellem.
Provsten meddelte derpå skoleholder Møller, at han kun kunne gøre krav på 2
skilling
for hver elev efter den gældende forordning. Nogle af de økonomisk bedrestillede
borgere i Køng valgte dog fortsat at betale de 4 rigsdaler til skoleholderen, så deres
børn kunne lære både at skrive og regne.
Af de bevarede protokoller fra møder i sognerådet i perioden mellem april og
juni 1907 fremgår det, at der helt frem til midten af 1907 kun har været ét
lærerembede i Køng, og det kan kun have været i den gamle rytterskole. I
foråret 1907 drøftede man dog at oprette endnu et lærerembede i Køng, og et
embede som forskolelærerinde i Køng. Konklusionen må derfor være, at rytterskolen
i Køng fungerede som skole helt frem til sommeren 1907, hvor den blev
nedrevet og en ny og større skole blev opført på præcis den samme grund.
(Oplyst af Gunnar Stobbe). Denne
´nye´ skolebygning, som siden er nedlagt som skole, eksisterer stadig, og
anvendes i dag til andet formål.
Udsnit af kort over Køng Fabriksby
fra 1806. Spindeskolen har nr. 5, rytterskolen har nr. 6, og vejen mellem
dem er alléen ned mod herregården Øbjerggård, (nr. 19). "Gammmel Øbjerggård,"
(nr.1) var den oprindelige administrationsbygning, men er nu museum.
Den store klædefabrik i Køng blev oprindelig oprettet som afløser af den
fabrik til lærredsfremstilling,
som Struensee havde oprettet i København med Niels Ryberg som direktør i
forsøget på at reorganisere af fattigvæsnet. Fabrikken i København lukkede
få år efter henrettelsen af Struensee i 1772, men ideen om en fabrik til
fremstilling af lærred tog Niels Ryberg med til Køng, hvor han oprettede sin egen klædefabrik i 1774.
Flankeret af rytterskolen og
spindeskolen (på Rybergs tid) førte en ca. 500 meter lang allé op til
avlsgården Øbjerggård, som Niels Ryberg erhvervede i 1774. Både den
imponerende allé og gården findes endnu, og er i dag en avlsgård under
Rosenfeldt Gods. Den nuværende hovedbygningen er dog først opført i 1846,
hvor den erstattede den oprindelige hovedbygning. Den nuværende hovedbygning
er dermed først opført 42 år efter Rybergs død. Niels Ryberg ejede desuden
også herregården Frederiksgave på Fyn, som i vore dage hedder Hagenskov.
Fabrikken i Køng udviklede sig efterhånden til en hel lille by omkring
avlsgården Øbjerggård og omfattede efterhånden
hele tre store væveværksteder, hegle- og skætteværksteder, tørrehuse,
hørmølle m.m., der sammen med funktionær- og arbejderboliger, marketenderi,
teglværk, spindeskole og hospital ændrede landsbyen til en reguleret
industriby med rette gader og ensartede huse med tegltage, som også blev
kaldt ´Lille Christiansfeldt´.
Spindingen af garnerne til produktionen udførtes i en længere periode af en
snes spindeskoler i Syd og Vestsjælland, Møn og Lolland-Falster -
etableret af patriotiske selskaber - og der var beskæftiget vævere i deres
egne hjem. Især var der en stor lærredsproduktion i og omkring Dragør.
Fabrikken i Køng blev overtaget af staten i 1820 og gennemgik derpå en moderniseiring og
drevet som ´Kgl. Linnedsmanufaktur paa Kiøng´ frem til 1836, hvor den
blev overdraget af private ejere og uflyttet til fabrikkens blegeri ved
Vintersbølle øst for Vordingborg. Driften her ophørte i 1906, da
håndvævningen ikke længere kunne konkurrere med de mekaniserede fabrikker,
men fabrikkens udsalg i København, - oprindelig i Børsen, som var Københavns
første ´varehus´ - blev videreført, og fabrikkens vævere fortsatte
produktionen af linned bl.a. med vævede damaskduge og servietter til brug for
kongehuset i et særligt værksted, der var indrettet i kælderen på
Christiansborg slot, og som var i brug helt frem til 1924.
Gammel Øbjerggård, hvorfra Ryberg administrerede den omfattende klædefabrik m.m.
ligger direkte over for den lange alle´, som fører til avlsgården, senere
hovedgården Øbjerggård. Bygningen rummer i dag
Køng Museum. Foran indgangen står et mindesmærke for Niels Ryberg,
hvis store betydning for byens økonomiske fremgang og bøndernes levevilkår i
slutningen af 1700-tallet næppe kan overvurderes.
Niels Ryberg lod også
opføre et hospital
(herunder), der fungerede som ældreplejehjem
for fabrikkens arbejdere. Ordet ´hospital´ var tidligere betegnelsen for
fattighuset eller fattiggården.
I praksis fungerede det som et alderdomshjem eller asyl for en halv snes
gamle, fattige folk fra godset..
Mindestenen for Niels
Ryberg på hospitalets facade kunne nok trænge til at blive renoveret. Den
store aktivitet i Køng førte også til, at befolkningstallet på bare 10 år
voksede med 200 personer, så Ryberg satte derfor 2 korsfløje på kirken, som
også var hans ejendom, så der var
plads til alle. Samtidig blev de oprindelige kamtakkede gavle på tårnet
erstattet med den specielle kobberklædte overbygning. Køng Kirke, som ses
herunder, blev restaureret både indvendigt og udvendigt i 1990´erne. Kirken
ligger på toppen af en bakke lidt udenfor byen.
Ældre postkort fra ukendt
år med motiv fra Køng. Som tiden gik, ændrede landsbyen karakter i takt med,
at tekstilfabrikken udviklede sig, så Køng efterhånden blev en lille,
reguleret industriby med rette gader og ensartede arbejderboliger med
tegltage. Byen blev også kaldt ´Lille Christiansfeldt´.
Herunder er gengivet et
fotografi fra præcis det samme sted i
dag; ca. 100 år senere.
Nyttige links
To glimrende, men upublicerede artikler om hhv. rytterskolen og
spindeskolen i Køng; - begge skrevet af Gunnar Stobbe, - kan med forfatterens
tilladelse læses ved at klikke på disse links:
*
Rytterskolen
i Køng
*
Spindeskolen
i Køng
Litteraturhenvisning til biografi om Niels Ryberg:
Aage Rasch: "Niels Ryberg : 1725-1804 : Fra bondedreng til handelsfyrste",
Universitetsforlaget, 1964.
|
Der findes næppe noget bevaret fotografi af selve rytterskolen i Køng,
og det eneste kendte fotografi er et skolefoto fra omkring 1890, hvor
skolebørnene og læreren - alle i
positur med korslagte arme - er opstillet til fotografering foran den gamle
skolebygning.
Rytterskolen
måtte i 1907 vige pladsen for den nu nedlagte Køng Skole, som
blev opført på den samme grund, hvor rytterskolen oprindelig lå. Bygningen,
som stadig eksisterer, er hér gengivet på et
ældre fotografi fra et ukendt år. Se også titelbilledet over artiklen.
Bag den senere, men siden også nedlagte Køng
Skole ligger stadig et udhus opført i bindingsværk, som hørte til den
oprindelige rytterskole.
Spindeskolen i Køng fra 1778 blev opført som pendant til rytterskolen, der
lå på den modsatte side af Øbjerggård Allé. Fotografiet stammer fra 1939,
før spindeskolen blev renoveret. Herunder ses spindeskole, som den ser ud i
dag (2016).
´Søsterbygningen´ til rytterskolen i
Køng, spindeskolen, blev oprettet af Niels Ryberg, der var ejer af Øbjerggård og
byens spinde- og vævefabrik, som han også selv havde oprettet. I
spindeskolen lærte piger mellem fire og ti år at spinde hørtråde til
fabrikkens væve sideløbende med, at de modtog undervisning. Der blev
efterhånden opført
spindeskoler flere steder rundt omkring i landet
Oprettelsen af skolerne var på den ene side
velgørende, men på den anden side var der også tale om en god forretning.
Ved statsbankerotten i 1813 led
familien Ryberg store økonomiske tab, og fabrikken i Køng overgik til
staten. Rytterskolen i Køng er væk, men spindeskolen, som både af størrelse
og udseende var bygget nogenlunde som rytterskolen, eksisterer endnu.
Spindeskolen i Køng forfaldt i årevis mere og mere, men i 2011 startede restaureringen af
Spindeskolen med midler fra Områdefornyelsen i Køng og fra forskellige private fonde. Nu
er bygningen totalrestaureret og ført tilbage til sit oprindelige udseende,
og den tilstræbte lighed med rytterskolerne, som ses på
min
rekonstruktionen af en rytterskole fra 1720´erne herunder, er mere end
tydelig.
Over døren, hvor rytterskolerne havde
den karakteristiske sandstenstavle, fik spindeskolen også en lignende tavle
med et digt af Niels Ryberg.
"Lad denne Skole og af dig
velsignet være
Til Fædrelandets Vel, at Bondens Dotter lære
Her dueligt Spinderi og det fortsætte maae
Naar de som Møddre selv et Huus skal forestaae.
Forældre, stræbsom Sind og Gudsfrygt ene leder
Til sand Lyksalighed til Velstand Agt og Hæder.
Lad Eders Børn ey forsømme Skolerne.
Til Ansvar staaer de Gud for slig Forsømmelse".
Et par portrætter af konferensråd Niels Ryberg,
som havde stor indflydelse på udviklingen i Køng. Han fik også stor
betydning både for skolevæsenet i lokalområdet og hans idé om oprettelse af
spindeskoler i Danmark efter tysk forbillede.
Med dem gik velgørenhed og økonomisk fortjeneste i
´symbiose´, men det gav også pigerne en mulighed for at tjene en smule
penge, som kunne hjælpe de oftest meget fattige familier med et beskedent
økonomisk supplement.
Niels Ryberg var på den ene side en særdeles driftig forretningsmand, som
selvfølgelig ønskede størst mulig profit af sin virksomhed og havde stor
interesse for samfundsøkonomien,
men på den anden side også var besjælet af iver efter at modvirke fattigdommen
og hjælpe fattige, syge, svage og hjælpeløse på bedst mulig måde.
Administrationsbygningen, som i dag rummer Køng Museum og Spindeskolen set
fra havesiden, hvor der var indrettet en nyttehave til spindeskolen.
Niels
Ryberg, der selv var søn af en fæstebonde fra Nordjylland, bevarede livet igennem stor forståelse
for bøndernes ofte hårde vilkår. Han afløste hoveriet og udskiftede jorderne, så
bønderne ikke længere var fæstebønder, men selvejere. Det krævede ofte
midler, som bønderne ikke havde, så Rydberg hjalp de nye selvejerbønder, der
skulle bygge, med gratis tømmer fra skovene og med mursten fra
hans teglværker. Ryberg startede det første jordmodervæsen i landet, og han
interesserede sig for såvel skole som kirke og satte også på disse områder
sit meget store præg på udviklingen i Køng i slutningen af 1700-tallet.
Niels Ryberg døde i 1804.
Sønnen, Johan Christian, overtog begge
godser og handelsimperiet, men med statsbankerotten i 1813 gik han fallit
med det hele.
Jens Juel malede det kendte familiebillede af den aldrende Niels Ryberg med
sønnen Johan Christian og svigerdatter Engelke i 1797. I baggrunden ses godset
Frederiksgave på Fyn (det nuværende
Hagenskov
Gods), som Ryberg også havde købt og udbygget bl.a. med
en stor park. Sønnen slår ud med hånden ikke kun for at vise familiens besiddelser frem, men måske også for at udtrykke en
interesse for naturen, som netop voksede frem i slutningen af 1700-tallet i
hele Europa. Maleriet viser også, hvordan en samfundsgruppe af nyrige danske
borgere ønskede at føre sig frem på lige fod med ´de gamle´ medlemmerne af
adelsklassen, som netop Jens Juel ofte havde portrætteret. Det er derfor næppe
helt
tilfældigt, at Niels Ryberg henvendte sig netop til Jens Juel, da han
ønskede at få malet sit familiebillede. Maleriet, som er et af de berømteste
fra den ´Danske Guldalder´, er temmelig stort. Det måler
253 x 336,5 cm. og hænger i dag på Statens Museum for Kunst.
Link til et ´ nærstudium´ af maleriet på Statens
Museum:
https://www.google.com/culturalinstitute/asset-viewer/niels-ryberg-with-his-son-johan-christian-and-his-daughter-in-law-engelke-n%C3%A9e-falbe/6QEiqKSuht6WCg?projectId=art-project
|
Mern
Kirke
(Besøgstælleren er sidst nulstillet den 1. januar 2017.
Midlertidig pauseret 1. oktober 2020, da webhotellet ikke længere understøtter
den aktuelle besøgstæller.)