Rytterskolerne i Lolland - Møn Rytterdistrikt samt på Bogø

  
Mod slutningen af 1600-tallet og igen lidt ind i 1700-tallet blev en del af krongodset i Danmark opdelt i 12 rytterdistrikter, hvor krongodsets bøndergårde oprindelig skulle stille med en udrustet rytter til hæren for hver 8 tdr. hartkorn. Til gengæld var disse gårde så fritaget for skatter og hoveri. Som modydelse skulle gårdene til gengæld sørge for at indkvartere og forpleje ryttere og heste. I 1721 besluttede Frederik IV at fejre sin 50 års fødselsdag med en ´folkegave´, nemlig oprettelsen af 20 "Kongelige Skoler" i hvert af rytterdistrikterne, og i perioden 1722-1727 blev de 240 skoler opført i Østjylland, på Fyn og på Sjælland, samt på Lolland, Falster og Møn Opførelsen af rytterskolerne på Lolland fik en speciel historie i forhold til de øvrige rytterdistrikter, hvor der efter planen blev opført 20 skoler i hvert distrikt. På Lolland var der dog oprindeligt planlagt opførelse af 21 rytterskoler, men sådan kom det ikke til at gå. Frederik IV valgte nemlig at afhænde Lolland Rytterdistriktet på et tidspunkt, hvor kun godt halvdelen af skolerne var færdigbyggede. Der blev derfor kun opført 11 rytterskoler på Lolland. 5 af disse skoler blev opført i 1722, yderligere 5 blev opført i 1723, og den sidste blev opført i 1724. De ´manglende´ 10 rytterskoler blev derfor ikke opført på Lolland, men i stedet ´flyttet´ til det nyoprettede rytterdistrikt på Møn, selv om Møn oprindeligt slet ikke var et rytterdistrikt. Alle 10 rytterskoler på Møn blev opført i 1727. En ´ekstra´ skole blev efterfølgende opført på Bogø (1727), så der i alt blev opført 241 rytterskoler, der var nogenlunde ligeligt fordelt på de 12 rytterdistrikter.  Alle rytterskolerne i Lolland Rytterdistrikt blev opført af bygmester Chr. Fritscher, mens rytterskolerne på Møn blev opført af bygmester Laurits Eriksen ligeledes for 550 rigsdaler pr. skole. Rytterskolen i Magleby på Møn, som ses herover,  er bevaret, men som alle de gamle rytterskolebygninger, der stadig er bevaret, har også denne bygning gennemgået en omfattende ombygning og modernisering. Tavlen sidder stadig på bygningen, men er flyttet til gavlen. Af de 230 oprindelige sandstenstavler, som blev opsat ( - de 11 skoler på Lolland fik ikke opsat tavler - ) er kun 5 forsvundet i tidens løb. Måske er antallet af forsvundne tavler i virkeligheden 6, idet tavlen fra rytterskolen i Tjørnemarke på Møn er bortkommet i tiden efter 1970, hvor den blev lagt i depot. Alle tavlerne har været flyttet i tidens løb eller i det mindste været taget ned fra den oprindelige plads over døren. De enkelte tavler har en bredde på ca. 71-75 cm., en højde på ca. 43 til 47 cm. og en vægt på ca. 72-76 kg. Tavlerne har et ´afkantet´ ´fremspring på 3½ cm. og en tykkelse på ca. 7-11 cm. På den færdige bygning fjernede man muren i ½ stens dybde på det sted, hvor tavlen skulle indmures. Stenen blev desuden sikret med 4 solide jernkramper. Det kan undre, at man ved flytning af stenene ofte har overset eller misforstået stenenes oprindelige udformning til - som allerede nævnt  -, at springe 3½ cm. frem i murfladen, men i stedet har frataget stenen dette særpræg ved at indmure den på en sådan måde, at skriftfladen ligger i plan med muren. Som det fremgår af ovenstående billede, har man heldigvis ikke begået denne fejl ved genopsætningen af stenen på rytterskolen i Magleby. Det vides ikke, hvor eller hvornår fotografiet til højre er taget, men det viser på udmærket måde, hvordan sandstenstavlen er indmuret.

 Denne side er stadig under udarbejdelse.
 Oplysninger om de enkelte skoler, rettelser eller billeder, som jeg må anvende på denne webside, modtages med taknemmelighed.

 - Tiden hun æder med skarpen Tand, saa Lidet monne hun levne -
 

Nyoprettet rytterdistriktet på Møn 1726 / 1727 og ´de manglende sandstenstavler på Lolland´
 I 1724 afhændede Frederik IV en stor del af krongodset på Lolland, og dermed standsede også opførelsen af rytterskolerne. Mellem 1722 og 1724 var 11 af skolerne bygget. Ved en kongelig resolution  den 10. april 1726 bestemte Frederik IV, at der blev oprettet et nyt rytterdistrikt på Møn og at de ´manglende´ 9 skoler fra Lolland sammen med én skole fra Dronningborg Rytterdistrikt i stedet skulle tildeles det nyoprettede rytterdistrikt på Møn. Med salget af krongodset bortfaldt også disse områders rytterpligt, og det betød, at de 11 skoler på Lolland ikke blev forsynet med sandstenstavler. Ved en kongelig resolution af 11. juni 1727 blev der opført en ´ekstra´ rytterskole på Bogø. Denne skole, som sådan set er skole nr. 241, hører derfor reelt set ikke med under Møns Rytterdistrikt, men er medtaget hér af praktiske grunde.

I Lollands Rytterdistrikt blev der opført i alt 11 `Kongelige Skoler´ eller rytterskoler i følgende landsbyer:

 * Flårup  * Vester Ulslev  * Toreby (Thoreby)
 * Herritslev  * Hjelm  * Flintinge
 * Rågelunde  * Vantore  * Assenbølle
 * Frejlev  * Errindlev  


 I Møns Rytterdistrikt blev der opført i alt 10 `Kongelige Skoler´eller rytterskoler i følgende landsbyer:

 * Tjørnemarke  * Elmelunde (Hjertebjerg)  * Damme (Store Dame, Store Damme)
 * Æbelnæs  * Borre  * Hårbølle
 * Svendsmarke (Svendsmark, Svensmark(e)  * Magleby  
 * Keldby (Kjeldbymagle)  * Mandemarke  * Bogø (se senere information om denne rytterskole)

Klik på navnet for at få information om den enkelte skole.





 

Links og litteraturhenvisning
 Den mest omfattende beskrivelse af de enkelte rytterskoler i Lolland - Møn Rytterdistrikt er:
Johs. C. Jessen "Præstø Amts Skolehistorie indtil 1830". Historisk Samfund for Præstø Amt, 1950.
Viggo Larsen: "Rytterskolerne på Lolland-Falster". Lolland-Falsters Historiske Samfund. Årbog 1962, S. 375-97
Svend Jørgensen: "Bag Diger og Hegn", kapitlet: "Fra Degnelæsning til Centralskole" udg. år ?.
Frede Bojsen: "Af Møns Historie",  i alt 9 bind. Udgivet fra 1905 og efterfølgende år.
Jacob Paludan:" Forsøg til en antiqvarisk, historisk, statistisk og geographisk Beskrivelse over Møen", bind I-II, udgivet posthumt 1822-24
 Niels Peter Stilling: "Danmarks Herregårde -  Sjælland, Møn og Lolland-Falster", udg. 2014
En oversigt over landsbyerne i Maribo Amt med ældre billeder bl.a. af flere skoler findes på:
http://library.au.dk/materialer/saersamlinger/sognekort/maribo-amt/
 En udmærket artikel over rytterskolerne på Møn er Jonna Kjær-Nielsen: "Fra rytterskoler over den stråtækte
til centralskole". Oversigten, som kort gennemgår alle skolerne på Møn, kan downloades som pdf-fil på:
http://www.fanefjordsogn.dk/lokalhistorier-pdf/skolernes historie/Fra rytterskoler_til_centralskoler.pdf
Beskrivelse af skolerne omkring Nysted på Sydøstlolland: https://da.wikipedia.org/wiki/Nystedegnens_skoler
 En oversigt over landsbyerne i Præstø Amt med ældre billeder bl.a. af flere skoler findes på: 
http://library.au.dk/materialer/saersamlinger/sognekort/praestoe-amt/
Museum Lolland-Falster Guldborgsund (og andre museer) har en større samling kommenterede lokalhistoriske fotografier m.m. , som kan ses på adressen:
 https://www.kulturarv.dk/mussam/Tilknyttede.action?parentId=13654&listType=fotofilm&parentType=sag
Link til lenet: http://www.roskildehistorie.dk/gods/adelsgods/Moen/Stege.htm
http://www.kirkehistorie.dk/pages/struk4.htm  Dansk kirkehistorie / Lolland-Falster Stift.
http://www.visitmoensklint.dk/moen/kirker-kalkmalerier-moen  Kirker og kalkmalerier på Møn.
 Niels Peter Stilling: "Danmarks Herregårde -  Sjælland, Møn og Lolland-Falster", udg. 2014, s. 311 - 328 og s. 349 - 434.
Link til litteraturoversigt over Møns historie m.m. på http://www.mandemarke.dk/studerkammer_litteratur.html
 Henvisning til litteratur og websider om enkelte skoler findes under denne omtale af dem.
Ellers henvises til litteraturlisten, som også har links til websider af mere generel karakter.
Rytterskolerne på Lolland:
 

Flårup (Flaarup)


Landsbyen Flårup ligger i Holeby Sogn mellem Holeby, som ligger ca. 9 kilometer syd for Maribo og omkring 6 kilometer
nord-østligt for Rødby og  landsbyen Vester Ulslev. Holeby er en tidligere landsby, der senere voksede sammen med Holeby
Stationsby, der dog først opstod på åbne markområder i slutningen af 1800-tallet, som følge af placeringen af Danmarks
første egentlige sukkerfabrik, der stammer fra 1872 og jernbanens placering med vigespor ind til fabrikken til nutidens
Holeby. Gammel Holeby omtales første gang 1449 under navnet Horeby. Forleddet er et gammelt ord for sump (horu), og
byen lå da også på et lavt terræn netop der, hvor datidens landevej fra Nysted nåede landevejen mellem Maribo og Rødby.
Holeby var en forholdsvis stor landsby, som i 1682 havde 20 gårde med jord, 1 hus med jord og 16 huse uden jord.
Holeby fik først en skole i 1818, men i Flårup lå den på det tidspunkt næsten hundrede år gamle rytterskole. Landsbyen
Flårup kan nok i virkeligheden beskrives som en samling huse omkring et vejkryds, nemlig krydset Flårupvej / Tamrodsvej
midt i Landsbyen. På det nordvestlige hjørne lå der en købmandsforretning, og på det sydøstlige hjørne skråt overfor ligger
en smedje, som var i brug helt frem til 1983 og som er bevaret, som det er vist på et fotografi længere nede i beskrivelsen.
På det gamle fotografi fra ukendt år af krydset i Flårup herunder er smedjen på Tamrodsvej 26 det hvide hus i forgrunden
til højre. Rytterskolen lå angiveligt på samme side som smedjen blot nogle huse længere nede af gaden i østlig retning.

Historie  
Rytterskolen i Flårup blev opført i 172? på den nuværende adresse Tamrodsvej, men præcis hvor skolen lå, er (endnu) usikkert. Rytterskolen blev nedlagt omkring 1856, da den blev erstattet af en nyopført skole med stor sandsynlighed endda på den samme grund på Tamrodsvej, hvis placering er anført på nedenstående udsnit af et ældre kort over Flårup. 



Efter nedlæggelsen af rytterskolen blev den gamle bygning anvendt som udhus måske til den nyopførte skole, indtil den nedbrændte i 1914. Der findes tilsyneladende ikke megen information om rytterskolen i Flårup og tilsyneladende heller ikke nogen bevaret tegning eller anden gengivelse af skolen.


 


Det lille landsbysamfund i Holeby driver i dag den ca. 200 år gamle smedje i Flårup som forsamlingshus og museum. Smedjen lægger gennem året hus til adskillige lokale aktiviteter som f.eks. den årlige sommerfest. Smedjen fungerer derudover som museum bl.a. med udstilling af værktøj til forskellige håndværk m.m. Smedjen fremstår i dag stort set som da den sidst var i brug i 1983. Værkstedet rummer blandt andet stadig den oprindelige esse, blæsebælg og ambolt, som alle stadig er velbevarede. (Den gamle smedje holder i øvrigt åbent hver dag i påskeferien og gennem hele sommeren med mulighed for at nyde egen medbragt mad m.m.)


En del af udstillingen på museet i den gamle smedje.  Det vides (endnu) ikke, om museet fx rummer effekter fra rytterskolen i Flårup eller ligger inde med materiale.
 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?

 

 ?

Link til information om rytterskolen og byen:
 http://www.streetdir.dk/DK/Sjaelland/Lolland-Kommune/Cities/Flarup/
Rytterskoletavlen  
Ingen tavle opsat.  


Herritslev


Herritslev er en landsby, som ligger ca. 6 km. vest for Nysted. Landsbyens navn kommer af mandsnavnet Hariradan med
efterleddet lev, som betyder ”Hariradans efterladte ejendom". Midt i Herritslev by, hvor landevejen fra Sakskøbing og Rødby
mødes ca. 5 km fra Nysted, ligger Herritslev Kirke, der er opført i 1200-tallet. Tårnet, som har pyramideformet spir, er dog
noget yngre. Kirken i Herritslev er rødkalket, - et lokalt kendetegn, som gælder for de fleste af kirkerne på Lolland-Falster.

Historie  
Rytterskolen blev opført 172? umiddelbart øst for kirken på en grund, som nu i formindsket størrelse kaldes ´Trekanten´. Skolen var i brug til 1892, hvor den blev afløst af en ny skole. Rytterskolen blev på et tidspunkt anvendt til fattiggård og  revet ned i marts 1949.


 Den nye skole, som afløste rytterskolen, ligger stadig på Solgårdsvej 5 umiddelbart syd for kirken. Den nye skoles placering er tydelig markeret på dette udsnit af et ældre kort. samt på luftfotografiet herunder. Rytterskolen lå på den trekantede grund øst for kirken (markeret med gult), som dengang var større og lå direkte op til kirkegårdsmuren.




Af et gammelt kort over Herritslev fremgår det, at der har ligget en skole øst for kirken på det sted, som i dag kaldes Trekanten (foto herunder). Det kan sagtens være kirkegårdsmuren, som skimtes i baggrunden. Fotografiet herover (fra et ukendt år) viser det gamle fattighus, som i følge Lokalhistorisk Arkiv i Nysted må har været den gamle rytterskole, inden bygningen efter nedlæggelsen som skole på et eller andet tidspunkt blev indrettet som fattighus. Bygningen blev revet ned i 1949.


´Trekanten´ øst for Herritslev Kirke, hvor rytterskolen har ligget indtil 1949. Herritslev Kirke er en af de mange rødkalkede kirker på Falster og Østlolland. Kirken er opført  på Valdemar Sejrs tid omkring år 1220 og bygget af store røde munkesten i romansk stil. Skolelodden var dog noget større end den nuværende trekant, som ses på fotoet herover. Herunder ses den skole, som afløste den gamle rytterskole i 1892. Denne ´nye´ skole ophørte som skole i 1963 og anvendes i dag til privat beboelse.
 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
 		 ? Links til yderligere information om rytterskolen og byen: https://da.wikipedia.org/wiki/Nystedegnens_skoler

Herritslev: En skolehus omtales i 1699 og en rytterskole opførtes (måske først efter 1723). Denne bygning findes ikke længere. En sogneskole bygges?? og nedlægges 1963     ikke redigeret
Rytterskoletavlen  
Ingen tavle opsat.  



Rågelunde (Raagelunde)


Rågelunde ligger på det sydøstlige Lolland nord for Nysted. Byens navn betyder ”den lille skov med råger”. Som det
ses på luftfotografiet i venstre spalte, er den tidligere landsby Rågelunde nu sammenbygget med nabobyen Kettinge,
som ligger direkte syd for Rågelunde. Herover ses et forstørret udsnit af luftfotografiet af området mellem de to næsten
sammenvoksede byer med den snoede Rågelundevej, hvor rytterskolen lå. Rytterskolen var i brug frem til 1914, hvor
den blev afløst af en ny skole i Kettinge Stationsby.

Historie  

Rytterskolen i Rågelunde blev opført i 1722 på den nuværende adresse Rågelundevej 21. Rytterskolen var tilsyneladende ikke den første skole på stedet, for allerede i 1676 omtales der en skole i Rågelunde, og det har været fremført, at den gamle skole i større eller mindre grad skulle være indgået i opførelsen af rytterskolen. Det er dog en noget tvivlsom formodning, der ikke forekommer særlig sandsynlig.


 Udsnit af et kort fra 1800-tallet over landsbyen Rågelunde mellem nabobyerne Tokkerup og Kettinge. Rytterskolens placering et stykke vej syd for Rågelunde i retningen mod Kettinge er tydeligt afmærket.

 Rytterskolen var i brug indtil 1914, hvor den blev revet ned og afløst af en ny skole i Kettinge stationsby, som hér også afløste en gammel, stråtækt skole. I Rågelunde blev der opført et nyt privatejet hus på fundamentet af rytterskolen. Skolen i Kettinge, som ses på fotografiet herunder blev nedlagt i 1962, og den tidligere skolebygning blev derefter i mange år anvendt til kommunale institutioner som ungdomsklub og børnehave.
Placeringen af rytterskolerne på Nystedegnen, som alle blev opført i perioden 1722-1723.
 
Det er lidt tvivlsomt, om der findes et bevaret fotografi eller anden gengivelse af rytterskolen i Rågelunde, men da børnene fra Kettinge kan have været elever på rytterskolen, som lå mellem Rågelunde og Kettinge, og da der tilsyneladende ikke har været skole i Kettinge inden kommuneskolen i Kettinge blev opført i 1914, som børnene fra Rågelunde i øvrigt også benyttede, vil det  gamle fotografi af ´Kettinge gamle Skole´ fra et ukendt år med  skoleholderen og frue siddende i forgrunden måske i virkeligheden vise sig at vise den gamle rytterskole i Rågelunde. Det er rent gætteri, og bidrag til opklaringen modtages derfor med taknemmelighed. Fotografiet herunder, som ligeledes er fra et ukendt år, men betydelig yngre, skulle dog angiveligt vise rytterskolen i Rågelunde.




En nyere bygning blev i en periode betragtet som den gamle rytterskole i Rågelunde, men det har siden vist sig, at der var tale om det hus fra ca. 1920, som ses på dette fotografi. At netop dette hus undertiden har været omtalt som rytterskole, er derfor det rene sludder, men huset, som angiveligt blev erstattet af en nyopført hus i 2012, lå på den grund, hvor rytterskolen i sin tid blev opført.
 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
    Links til yderligere information om rytterskolen og byen: https://da.wikipedia.org/wiki/Nystedegnens_skoler
 
Rytterskoletavlen  
Ingen tavle opsat.  

 

Frejlev


Landsbyen Frejlev, der regnes for at være  Danmarks længste landsby, og som ses herover på et ældre postkort fra
ukendt år, ligger i Guldborgsund Kommune. Selve Frejlev landsby strækker sig langs Kettingevej, der fortsætter som
Enghavevej ud mod Frejlev Enghave. Ca. 600 meter nord for byen ligger Nørre Frejlev, som i knap 60 år var station på
jernbanen mellem Nysted og Nykøbing Falster. Frejlev nævnes så tidligt som 1264. Navnet Frejlev er en sammensætning
af mandsnavnet Fræthi og ´efterstavelsen´ -lev, som betyder `levn, arvegods, ejendom´. Det antages, at navne af den
karakter stammer fra tiden før år 600, og Frejlev er da også en af områdets større landsbyer, selv om den ikke er
sogneby eller har en kirke. Til gengæld har landsbyen haft både en rytterskole, hvor bygningen stadig findes, samt et
mejeri og en mølle, som i dag begge er væk., Fotografiet herunder, sder er fra et ukendt år, viser rytterskolen i Frejlev

Historie  
Rytterskolen i Frejlev blev opført mellem 1722 og 1727 på den nuværende adresse Enghavevej 1. Angiveligt skulle der have ligget en skole i Nørre Frejlev, inden rytterskolen blev opført i 1720´erne.


Udsnit af ældre kort over både Frejlev (øst) og Nørre Frejlev (vest).

Læsning især af bibelen og katekismus var det obligatoriske fag i rytterskolerne. Hvis eleverne også skulle undervises i skrivning og regning, som var frivillige fag, skulle forældrene betale ekstra for denne undervisning. Et bevaret dokument fra 1780´erne viser, at degnen i Frejlev fik 4 skilling ekstra om måneden for at undervise en af gårdmændenes sønner. Et andet dokumenter viser også, at den pågældende elev blev dygtig til at skrive.
Voksne og børn foran rytterskolen den 31-7-1908.
6 år senere blev rytterskolen i Frejlev nedlagt.

1914 blev rytterskolen i Frejlev afløst af en nyopført skole, som blev opført på nabogrunden. Denne skole blev nedlagt 1962. Den nedlagte rytterskole, som stadig eksisterer, men naturligvis i ombygget tilstand, anvendes i dag til privat beboelse. (Der er dog usikkerhed om, hvorvidt bygningen er den gamle rytterskole, eller om der i virkeligheden er tale om en ny bygning, som blev opført omkring nedlæggelsen af rytterskolen. (Oplysning, som kan bidrage til at opklare dette spørgsmål, modtages med taknemmelighed).
 
Den bevarede rytterskole på Enghavevej i Frejlev.



Frejlev Vestre Skole på Frejlev Skolevej 1, som afløste rytterskolen i 1914, blev nedlagt i 1962 (foto fra ukendt år). Herunder ses Østre Skole i Frejlev på et fotografi fra et ukendt år.
 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
 		 ?
 		 Litteraturhenvisning:

Links til yderligere information om rytterskolen og byen:
http://frejlev4892.dk/frejlev-nu-og-for/frejlevs-spaendende-fortid.htm

http://www.landsarkivetkbh.dk/genealogi/
familier/inger.htm

https://da.wikipedia.org/wiki/Nystedegnens_skoler

http://faaborg-nielsen.dk/Frejlev.html#Konggron
Rytterskoletavlen  
Ingen tavle opsat.  


Ved landsbyen Frejlev på Lolland finder man adskillige minder fra oldtiden, både en stor stendysse, som ses herover,
men også langdyssen Kong Grøns Høj og et par besynderlige mindesmærker: Skalkekorset og Knækkerygstenen.
Under Grevens Fejde i 1534-1536 havde Frejlevs bønder, som nogle af kun ganske få i Danmark, beholdt retten til at
drive svin på olden i en række skove i byens udkant på trods af, at de ellers var fæstebønder under Ålholm Slot. At
 drive svin på olden betød, at bønderne kunne drive deres svin ud i skovene, hvor dyrene kunne spise blandt andet
bog og agern olden. Skiftende lensmænd og ejere af Ålholm Slot udfordrede konstant bøndernes privilegium, men én
gang gik det så vidt, at bønderne greb til vold for at beholde deres ret. Det var i 1533, da lensmanden på Ålholm var
Jürgen von der Wisch. Han satte slottets ridefoged i gang med at fælde træer i Frejlevs skove med hjælp fra nabobyen
Kettinge. Men bønderne fra Frejlev mødte op med høtyve og leer. Folkene fra Kettinge fortrak skyndsomt, og Frejlevs
landsbysmed løftede den arme ridefoged op og kastede ham på en stor, spids sten, så han brækkede ryggen og døde.
Den dag i dag kan man se Knækkerygstenen, som står på strandengene ud mod Guldborgsund. Det hele skete midt
under Grevens Fejde, så først da der blev fred i landet, blev sagen bragt for kong Christian III. Kongen benådede dog
bønderne, hvis de kunne levere ham 24 hvide okser med røde ører. Det lykkedes kun bønderne at skaffe 22 dyr, så de
farvede ørerne røde på de sidste to. Skæbnen ville, at det blev regnvejr, den dag dyrene skulle bringes for kongen, og
den røde farve blev vasket af. Kongen må have haft humor, for han udtalte: "De Frejlev Bønder ere nogle Skalke". Som
straf skulle bønderne rejse et vejkors ved byen, som evigt bevis på deres skam. Skalkekorset står der endnu. I Frejlev
betragtes det ikke som en skamstøtte, men som et bevis på, at modstand mod overmagt kan lykkes. Skalkekorset
- dog i nyere udgave - og Knækkerygstenen på strandengen står stadig ved Frejlev.
 (Citeret med enkelte ændringer fra Kristeligt Dagblad, 10. august 2013).




Vester Ulslev



Landsbyen Vester Ulslev ligger i Vester Ulslev Sogn vest for Nysted i Guldborgsund Kommune. Indtil Kommunalreformen i
2007 lå det i Nysted Kommune, og indtil Kommunalreformen i 1970 lå Vester Ulslev i Musse Herred. Forleddet i navnet
Ulslev kommer af et mandsnavn, enten Ulf eller Ulvar + efterleddet -lev, der betyder ´levn/arvegods´, altså ´den ejendom
Ulf/Ulvar efterlod´. Det er sandsynligt, at der er tale om samme mand som ophav til både Øster- og Vester Ulslev. Byer
med endelsen -lev er sandsynligvis opstået før år ca. 800 og er som regel betydelige. Vester Ulslev er også kirkeby, og i
perioden 1846-1849 var D. G. Monrad præst ved Vester Ulslev Kirke. I 2015 blev en skulptur af D. G. Monrad afsløret ved
Vester Ulslev kirke, hvor Monrad var præst i perioden 1846-48 og skrev det udkast til Danmarks Riges Grundlov fra 1849,
som gjorde ham til ´grundlovens fader´. Skulpturen er udskåret af et lindetræ lige ved mindestenen for biskop Monrad.
Vest for byen lå tidligere en række moser, som nu stort set er udtørret.


Luftfotografi, som viser rytterskolen (markeret) på adressen Dalbakkevej 28 i venstre side af fotografiet. Vester Ulslev
Kirke ses i højre side af fotografiet. Den bevarede rytterskole, som herunder ses på et ældre foto fra ukendt år, ligger
kun få hundrede meter fra kirken jf. det rekonstruerede kort over landsbyen, som den så ud i 1792 (i venstre spalte
herunder), hvor skolelodden også tydeligt er markeret.

Historie  
Rytterskolen i Vester Ulslev blev opført 1723 på den nuværende adresse Dalbakkevej 28.


Rekonstruktion af bykort, som viser Vester Ulslev, som den så ud i 1792. Af kortet fremgår også både placering og størrelse af den skolelod, som hørte til rytterskolen.
;
Rytterskolen er i tidens løb bygget en del om; , bl.a. er gesimsen fornyet. Indtil 1817 var bygningen i det store og hele uændret; dog var taget blevet stråtækket og den oprindelige stald i bygningens venstre ende inddraget til skolestuen, som det er sket i størsteparten eller i alle rytterskolerne.
I stedet for stalden blev der langs vejen opført et udhus i 8 fag med bindingsværk, som blev anvendt til lade, lo og stald.
For at få en større skolestue, blev rytterskolen forlænget med 2 fag mod øst i 1852. Tilbygningen var grundmuret med bindingsværksgavl og afvalmet tag. Omkring 1877 blev
der bygget yderligere et par fag til huset, denne gang mod vest. Udhuset langs vejen blev revet ned i 1883 og et nyt udhus blev opført nord for skolen med anvendelse af de gamle materialer. Rytterskolen havde valmtag, indtil gavlene blev grundmuret formentlig omkring år 1900.
Udsnit af ældre kort over Vester Ulslev med angivelse af skolens placering lidt vest for kirken.

I 1983 blev rytterskolebygningen beskrevet som et ´grundmuret, tretten spærfag langt hus med med rørtækket heltag med halmmønning og to hvid-kalkede skorstenspiber i mønningen. Kvist med hvid-kalket halvrundt, torammet, torudet vindue mod syd. Langsiderne er pudsede og hvidkalkede med sorttjæret murfod og en enkel gesims. Gavlene står i blank mur af gule sten på sokkel af kløvet granit... Fint og interessant bygningsanlæg, som har bevaret mange gode detaljer og en traditionel vedligeholdelse, der dog har været noget forsømt i de senere år. Rytterskolen i Vester Ulslev fungerede som skole i 237 år fra 1723 til 1960. Dette år blev Krumsøskolen taget i brug som erstatning for Vester Ulslev, Strandby, Sløsse og Godsted skoler. Rytterskolen har været ejet af Vester Ulslev kommune, som solgte den fra i 1961. Siden da har den været i privat eje og anvendes i dag til beboelse.

Luftfotografi af den nedlagte rytterskole på Dalbakkevej. Et større udsnit af billedet er anvendt som titelbillede.

 Rytterskolen i Vester Ulslev fungerede også som lokalt bibliotek i en række år. Bogsamlingen blev oprindelig oprettet i 1847 som en af de første på Lolland, men på et tidspunkt efter 1872 blev biblioteket imidlertid nedlagt af ukendte grunde, og bøgerne blev spredt. 1905 stiftede man imidlertid en ny bogsamling under navnet ´Vester Ulslev Bogsamling´ med en startkapital på 275 kr., som rakte til indkøb af 71 bind. Også denne bogsamling havde til huse på rytterskolen. Det kostede  2 kr. om året for gårdmænd og ligestillede og 1 kr. for andre at være medlem af bogsamlingen, men medlemstallet synes aldrig at have været over 40, og midlerne til nyindkøb var derfor meget små. Fra 1919 modtog man dog et årligt tilskud fra Nakskov Spare- og Laanebank og et par gange også fra sognet. I perioden 1932-1952 var det førstelærere B. Arhnung ved rytterskolen, som styrede sagerne tilsyneladende uden indblanding fra andre. Udlånet fortsatte til 1952, hvor der blev oprettet et kommunalt bibliotek i samarbejde mellem Vester Ulslev og Øster Ulslev-Godsted sogne. Det ´nye´ bibliotek havde stadig hovedkvarter på rytterskolen i Vester Ulslev, men der var dog også mulighed for udlån fra Øster Ulslev Skole. Lærer Arhnung var bibliotekets leder frem til nedlæggelsen af rytterskolen i 1960, hvor biblioteket - sammen med eleverne - blev overført til Krumsøskolen.
I 1955 omfattede rytterskolens bogsamling ca. 900 bind.
I et avisinterview sidst i 1940-erne gav førstelærer J. Arhnung et udmærket indtryk af, hvordan rytterskolen blev opvarmet. Til avisen `Ny Tid´ fortalte han bl.a. at, "da jeg tiltraadte embedet, stod røgen op fra skoleovnen som fra en mejeriskorsten, naar der fyres kul paa. Jeg ville have sendt børnene hjem, men vikaren, der havde passet embedet gennem 8 maaneder, og som skulle tage nogle timer for mig den dag, insisterede paa, at vi lod børnene blive. Ovnen plejede at blive bedre op ad dagen. Saa jeg lod ham forsøge. Paa den tid var skorstenen ogsaa forsynet med en vindfløj, som nat og dag buldrede gennem huset. Fløjen blev taget ned og smurt og buldrede videre. Mange gamle elever maa endnu have den lyd i øret. Den gang havde vi heller ikke indlagt vand, børnene drak vand af et lille krus ved vandposten i køkkengaarden - og da vi saa fik vand indlagt, flyttede en musvitfamilie ind i vandposten".


 Udsnit af kort over Lolland fra ca. 1900.
.
 


Rytterskolen i Vester Ulslev i dag (herover), og som den så ud i 1983 (herunder) før den omfattende ombygning, som bl.a. betød, at stråtaget blev udskiftet med fast tag, og at de gamle vinduer blev erstattet af en nyere type.




I 1985 modtog Lokalhistorisk Arkiv i Nysted et gammelt fotografi  af rytterskolen i Vester Ulslev fra lærer B. Arhnung, som på bagsiden (se ovenfor) har noteret: "V. Ulslev skole ikke senere end 1892, da lærer Boje, som ses på trappen ind til skolen, dette år rejste til andet embede (Vigsnæs). Gavlene kaldes krippel-gavle." Billedet af skolen er gengivet herunder.


Rytterskolen i Vester Ulslev er her fotograferet senest 1892. Rytterskolen havde da stråtag og var i løbet af 1800-tallet blevet udvidet i begge ender. På trappen ind til skolestuen står skoleholder Anton Boje.


Da rytterskolen i Vester Ulslev blev nedlagt i 1960, blev den - sammen med  landsbyskolerne: Sløsse Skole, Godsted Skole og Strandby Skole  - erstattet af den nyopførte centralskole, `Krumsøskolen´, som ligger på landevejen mellem Vester Ulslev og Øster Ulslev ved Øllebølle. Skolen skiftede senere status fra kommunal folkeskole til privatskole, som stadig er i brug under skiftende navne.


 Vester Ulslev, som ligger ca. 10 km. sydøst for Maribo, hører til Døllefjelde-Musse-Herritslev-Øster Ulslev-Vester Ulslev-Godsted Pastorat. Kirken, som er opført omkring år 1220,  består af et romansk hus med et senere tilføjet sengotisk tårn. Inde i kirken er der svage rester af kalkmalerier fra omkring år 1300. I Vester Ulslev kirkes våbenhus hænger en mindetavle for biskop Monrad, som var præst ved kirken i nogle år. Tavlen blev opsat i 1999.


 Herunder ses Constantin Hansens tegning af kirken i Vester Ulslev. Tegningen tilhører Monradselskabet.

 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
?Anton Boje
?
J. M. Lauritsen
?
? Michelsen
B. Arhnung


 Fotografi af af Lærer Anton Boje (født d. 8/4-1847 og død d. 3o/8-1900). Anton Boje var lærer i Vester Ulslev fra 1872 til 1892, derefter lærer i Vigsnæs skole fra 1892 til sin død år 1900. Fotografiet, som er fra ca. 1900, befinder sig på Sakskøbing Lokalhistoriske Arkiv.

Rytterskolerne på Sydlolland blev alle opført omkring 1723. Den tidlige undervisning i landsbyerne blev oprindelig varetaget af  degnene og de tidlige almueskoler var helt indrettet på at lære børnene om kristendommen – det gjaldt om at opdrage til fromhed og lydighed. Først i begyndelsen af 1700-tallet ændrede indstillingen sig langsomt i retning af at uddannelsen også skulle omfatte læsning, skrivning og regning. En del steder blev der oprettet skoler med egen bygning og lærer på initiativ af lokale godsejere eller egnens bønder. 1736 kom loven, som indførte den tvungne konfirmation, og alle børn skulle herefter tilegne sig teksten i Luthers Katekismus eller tilsvarende bøger for at kunne blive konfirmeret, og de skulle være konfirmerede bl.a. for at kunne blive gift eller tage tjeneste uden for hjemsognet. Der blev efterhånden oprettet skoler de fleste steder. Samtidig blev en del af de mindste latinskoler nedlagt og erstattet af almueskoler. Læreren ved landsbyskolen var som regel den lokale degn, der var en kirkelig embedsmand, som forventedes at have en teologisk uddannelse. I byerne var det ofte de dårligste latinskolelærere eller andre med ringe eller ingen uddannelse der underviste. I 1791 blev Blaagaard Seminarium oprettet som det første lærerseminarium i Danmark. Derefter oprettedes efterhånden en del mindre seminarier på landet og senere i byerne.


 		 ?
1872 - 1992
?
1910?
?
19?? - 19??
1932? - 1960
 

Litteraturhenvisning:
Arne Heyn: "Nysted Kommune historisk set",  udg. 1984.

"Der undervises stadig i den 230 aar gamle rytterskole", avisartikel i ´Ny Dag´, 24. december, 194?  Artiklen gennemgår oprettelsen af rytterskolerne generelt, men indeholder også udtalelser fra lærer Arhnung, der boede på rytterskolen, som på det tidspunkt stadig var i brug.

Links til yderligere information om rytterskolen og byen:
http://nysted-bevaringsforening.dk/Skolebygninger.htm

https://da.wikipedia.org/wiki/Nystedegnens_skoler

https://da.wikipedia.org/wiki/
Nystedegnens_biblioteker (om bogsamlingen på skolen)

http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/
tx_tcchurchsearch/Maribo_1080-1086.pdf
(Særtryk om Vester Ulslev Kirke fra værket  "Danmarks Kirker" , som hér gratis kan downloades som pdf-fil.)


 Som de fleste andre rytterskoler var også skolen i Vester Ulslev opført i umiddelbar nærhed af kirken som er bygget før år 1300 og består af et romansk kirkeskib med et senere tilføjet tårn. i kirken er der svage rester af kalkmalerier fra omkring 1300.


Ditlev Gothard Monrad var præst i Vester Ulslev i perioden 1846-1849. Monrad stod bag udformningen af grundloven fra 1849, som er udtænkt i præstegården i Vester Ulslev. Det var Monrad, der skrev det første udkast til Junigrundloven, og han kaldes derfor for grundlovens fader. I perioden 1849-1854 var han biskop over Lolland-Falster. Monrad understregede de de store sociale skel mellem bondebefolkningen og landbefolkningen således: "Tag en fattig købstadshåndværker, er han end nok så uvidende, kan han end ikke skrive to ord af modersmålet uden i det mindste at begå to fejl, så har han dog en levende følelse af, at han er et ganske andet ophøjet væsen end en velhavende oplyst selvejerbonde". Monrad indtrådte i martsministeriet i 1848. Han repræsenterede den yngre generation af nationalliberale, der ikke blot engagerede sig i den danske sag i Slesvig, men også ønskede, at et kommende systemskifte skulle medføre sociale reformer. Biskop Monrad blev konseilspræsident (statsminister) i 1863 og kom derfor til at spille en vigtig rolle under krigen i 1864. Under London-konferencen blev der først foreslået en deling af Slesvig, men Monrad afslog kompromisforslagene. Krigen brød derfor ud igen, og Als blev erobret af preusserne. Monrad forlangte nu, at krigen skulle fortsætte, "indtil den nåede Københavns gader, hvor man kunne kæmpe mand mod mand". Han blev afsat som statsminister af kongen 8. juli. Monrad græd og skreg: "Kongen har forrådt mig!" Indenrigsministeren måtte tage sig af ham og erklærede, at Monrad var fra forstanden. Fredsaftalen, som bl.a. indebar afståelse af hele hertugdømmet Slesvig og gjorde Sønderjylland tysk i et halvt århundrede, blev ratificeret af Danmark i november 1864. Monrad holdt da sin "galskabstale" om, at man skulle have kæmpet til sidste mand og ikke underskrevet Danmarks dødsdom. Efter den tabte krig i 1864 og de alvorlige konsekvenser for Danmark, som nederlaget i 1864 førte med sig,-  og som Monrad i høj grad var medansvarlig for, - udtalte han, at "ingen kan vente af mig, at jeg skal stå skulder ved skulder med et så råddent folk!". 1865 besluttede han sig derfor for at blive nybygger i New Zealand og udvandrede med kone og børn. Efter et maorioprør i 1869 vendte D. G. Monrad imidlertid tilbage til Danmark, hvor han i 1871 igen blev udnævnt til biskop i Nykøbing-Falster; et embede, han besad til sin død i 1887.
Rytterskoletavlen  
Ingen tavle opsat.  

Herunder er gengivet et kort over landsbyskoler på Østlolland. Kun 11 af landsbyskolerne på Lolland var dog egentlige
rytterskoler, idet rytterdistriktet som tidligere nævnt blev afhændet så tidligt som i 1724. De øvrige skoler er derfor
opført senere, men nogle af disse skoler kan muligvis have været planlagt som rytterskoler inden afhændelsen i 1724.


Hjelm (Hjælm)


Der findes næppe noget billede af den oprindelige rytterskole i Hjelm. På fotografiet herover fra før 1910, hvor bygningen
blev revet ned, ses førstelærer Boisen foran Hjelm gamle skole, som afløste rytterskolen på et ukendt tidspunkt i løbet
af 1800-tallet. Førstelærer Boisen ses foran skolen på dette fotografi fra lidt før 1910, hvor bygningen blev revet ned.

Historie  
Rytterskolen i Hjelm blev opført i 1725? på den nuværende adresse Hjelm Byvej 38. I forbindelse med sin visitats på skolen i 1788 noterede biskop Balle, at "I Hielm Skole var Boglæsningen antagelig; men de fleeste vidste kun lidet af deres Børnelærdom. Skolegang havde været forsømt...Skoleholder Christensen er en 80ve Aars gammel Mand og kan efter 30ve Aars Arbeyde i Skolen vel være træt." Ved den følgende visitats i 1793 var biskoppen dog noget mere tilfreds med forholdene og noterede i visitatsbogen, at "I Hjelm Skole havde Børnene forbedret sig fra forrige Gang. De læste vel i Bog, og nogle havde begyndt på Lærebogen...Skoleholder Jens Hansen tegner vel og catechiserer meget godt over Lærebogen". Den lærebog, som biskop Balle hentyder til, er den bog, som biskop Balle havde udgivet i 1791. Denne bog var en ny udgave af Luthers Lille Katekismus med forklaringer, som Balle havde givet titlen "Lærebog i den evangelisk christelige Religion til brug for alle skoler i Danmark". Balles lærebog blev den autoriserede udgave af Katekismus til skolebrug i adskillige årtier og er måske den mest udbredte skolebog i Danmarks historie.



Det er usikkert, hvornår rytterskolen blev nedlagt og derpå nedrevet, men omkring 1850 har der ligget en ´ny´ skole opført i bindingsværk med tavl af rødt murværk og med stråtag på den grund, hvor rytterskolen har ligget. 1910 blev denne skole nedlagt og året efter erstattet af en ny skole på den modsatte side af vejen. Det er et fotografi af den ´gamle Skole´, der er anvendt som titelbillede foroven. Hjelm Skole, der som nævnt blev opført i 1850, var i brug indtil 1984, hvorefter bygningen blev ombygget til brugsforening og fungerede som sådan indtil 1994. Siden har bygningen været anvendt til privat beboelse.
 
Den gamle skole i Hjelm, som afløste rytterskolen, blev revet ned i 1910. Sakskøbing Lokalhistoriske Arkiv har dateret ovenstående fotografi til omkring 1898. Skolen blev nedlagt i 1910, hvor den blev afløst af den nyopførte skole,  som ses på fotografierne herunder.




Hjelm Skole blev opført  i 1911 som genbo til den nedlagte skole på Hjelm Byvej 38. Bygningen fungerede som skole indtil 1965, og har siden været anvendt til privat beboelse. Postkortet menes at være fra 1920´erne. Hjelm gamle skole, som afløste rytterskolen på et ukendt tidspunkt i løbet af 1800-tallet, blev siden brugsforening perioden mellem 1984 og 1994. Fotografiet herunder er dateret 1989, og det findes på Sakskøbing Lokalhistoriske Arkiv.


 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
? Christensen
?
Jens Hansen
?
 		 ?
? 1788 ?
?
? 1793?
?		 Litteraturhenvisning:
 Bent Jensen: "Sognet med de mange skoler", ´Historiske beretninger 7´, udgivet af foreningen ´Forskergruppen Støvmiderne´, Sakskøbing 2013.

(Tak til Lisbeth Christensen, Sakskøbing Lokalhistoriske Arkiv, for hjælp og nyttige oplysninger.)
Rytterskoletavlen  
Ingen tavle opsat.  

 

Vantore


På det allersydligste Lolland ligger landsbyen Vantore ca. 3 km fra Nysted og 16 km fra Nykøbing. Navnet kommer
muligvis af det oprindelige navn på den nu næsten udtørrede Storesø, som kan oversættes til ´søen der ofte mangler
vand´. I Jernalderen lå der et bælte af udyrket jord mellem Vantore og Frejlev, men i dag findes kun den østligste del
af skovene tilbage under navnet Roden Skov. Store dele af sognet var i 1200-tallet og i 1300-tallet ejet af kongen,
som byggede kongeborgen Aalholm, hvor kongens lensmand havde til huse. Borgen er påbegyndt i hvert fald før år
1300 og har muligvis allerede haft en forgænger i nærheden. 1409 fik Nysted rettighed som købstad, og derfor blev
Vantore delt i en stor østlig og en lille vestlig del med Nysted by liggende i midten. Den hvide bygning på fotografiet
herover er den bevarede rytterskole på Vantorevej.


På billedet herunder ses et lidt ældre fotografi af rytterskole på Vantorevej 65 (afmærket på luftfotografiet herover).
Ligesom byens øvrige to skoler er også rytterskolen for længst nedlagt, men alle tre tidligere skoler er bevarede og
anvendes i dag til privat beboelse. Fotografierne af rytterskolen, som er gengivet herunder, er begge uden angivelse
af år.



Historie  
Allerede i 1657 omtales en skoleholder i Vantore, så byen må have haft en skole også tidligere en opførelsen af rytterskolen i Vantore i året 1722  på den nuværende adresse Vantorevej 65.


Udsnit af ældre kort over Vantore og den nu næsten tørlagte Storesø, som dengang var vandfyldt. På kortet, som er ca. hundrede år gammelt, er der tydelig afmærkning ikke kun af landsbyens største gård, men også med tydelig markering af både fattighuset, rytterskolen og smedjen.

I perioden 1892 - 1908 blev rytterskolen anvendt som  ´pogeskole´. (Oplysningen er (endnu) lidt usikker, da kilderne divergerer. Søges opklaret).
Skolebillede fra ca. 1892-93  med elever foran rytterskolen. I perioden fra 1892 og til 1908 var Vantore Skole, som den hed, en såkaldt pogeskole, der er betegnelsen for en privat skole, som havde elever i alderen 6-9 år. 1856 bestemte ´Lov om Borger- og Almueskoler´, at man kunne oprette pogeskoler uden at stille krav om uddannelse af underviserne. Da folkeskoleloven blev ændret i 1937, forsvandt imidlertid også muligheden for at oprette sådanne pogeskoler, som ellers var forholdsvis udbredte over hele landet. Det gamle skolebillede befinder sig på Nysted Lokalhistoriske Arkiv.

Rytterskolen blev endeligt nedlagt i 1907 og erstattet det følgende år af en nyopført skole på Vantorevej 61 .Allerede 1911 blev en forskole opført på Vantorevej 74. Omkring 1960 blev alle elever fra Vantore flyttet til Nysted Skole. Den nedlagte rytterskole, som stadig eksisterer, gennemgik en grundig modernisering i 1990´erne, men fremstår smukt velbevaret og anvendes i dag til privat beboelse.


 Vantore Skole på Vantorevej 61 blev opført i 1908 og var i brug som skole til omkring 1960. Den nedlagte skolebygning, som ses herunder, anvendes i dag til privat beboelse.


Vantore Rytterskole anvendes i dag til privat beboelse.





Vantore Skole, som afløste rytterskolen i 1908. Fotografi fra et ukendt år, men før 1935.


Vantore ligger i et af de efterhånden ret tyndt befolkede områder på Lolland. I dag har den lille by ca. 250 beboere, og efter et orienterende beboermøde i 2005 blev den 100 år gamle Vantore Kirke omdannet til lejlighedskirke, så der kan holdes enkelte gudstjenester for eksempel ved  højtiderne. På det nævnte møde måtte præsten meddele, at "kirken på landet også lever af at indgå i en folkelig sammenhæng, og i den er skolen og forsamlingshuset og mejeriet og butikkerne vigtige. I Vantore er alt det væk, og der er ikke længere lokale traditioner. En historie er altså ved at slippe op, og vi tror ikke, at vi kan gøre historien om".
 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
? Henriksen
R. Hansen


 De 2 sidste førstelærere ved rytterskolen i Vantore, lærer Henriksen og lærer Hansen.		 ?
1858 - 1904
1904 - 1907		 Links til yderligere information om rytterskolen og byen: https://da.wikipedia.org/wiki/Nystedegnens_skoler

Vantore
Rytterskoletavlen  
Ingen tavle opsat.  




Errindlev


Landsbyen Errindlev hører under Errindlev Sogn. Errindlev Kirke ligger på en bakke midt i landsbyen og er indviet til
Sct. Nicolaj, som er de søfarendes helgen og særlige beskytter. Kirken består af et romansk kor og et skib af kampe,
tegl og kridtsten. Fotografiet af rytterskolen herunder er dateret til perioden 1900-1914 og det i dag findes på Sydlollands
Lokalhistoriske Arkiv.

Historie  
De 241 rytterskoler blev opført i perioden 1722 og 1727, men i ganske få tilfælde valgte man at tilpasse en eksisterende skole i landsbyen. Kun ganske få landsbyer havde dog skoler før 1721, hvor fundatsen om opførelsen af disse skoler stammer fra. En af disse undtagelser var landsbyen Errindlev, hvor man allerede havde haft en skole i flere årtier. Skolen var opført af Erik Kaas, som ejede hovedgården Bremersvold (se senere) fra 1646 og til sin død i 1669, men hvornår denne skole på hans initiativ blev opført, ved man ikke i dag.
Rytterskolen i Errindlev, som blev opført i 172?, lå på den nuværende adresse Rødbyvej 2, og i en matrikelfortegnelse fra 1688 er det noteret, at der hér ligger "et Skolehus, som salig Erik Kaas haver ladet opbygge ved Kirken". Måske blev skolen opført allerede omkring 1649, for en anden kilde oplyser nemlig, at "Uanset her i Erringlef Sogn, længere end i Mands Minde ungefehr siden 1649 haver været et Skolehus for hele Sognets Ungdom, hvortil Bygningen, tømret af en velbaaren ædel Mand Erich Kaas Mogensen til Bremersvold er bleven foræret, og af Sognemændene opbygget, hvis Bygninge endnu staar paa den søndre Side af Kirkegaarden. Det en velærværdig Præst her til Sognene og tillige Herredets Provst Hr. Jacob Clausen har for Efterkommerne behaget at optegne, samme Skole og ved Skolemester er bleven forsynet, og af Sognemændene for hele sognets Ungdom blevet vedligeholdt."
Da Frederik IV oprettede de 12 rytterdistrikter på krongodset efter afslutningen af den store nordiske krig, og i den anledning foretog en del mageskifter, kom godserne Bremersvold og Højbygård ind under Lollands rytterdistrikt. Da rytterskolerne blev opført blev den allerede eksisterende skole i Errindslev ombygget, så den kom til at ligne de øvrige rytterskoler.


På dette udsnit af et ældre kort over Errindlev ligger forten lige syd for kirkegården ved det store gadekær. Her ligger også rytterskolen (til højre for gadekæret på den anden side af vejen syd om kirkegården).


 Bremersvold Gods ligger sydøst for Holeby på Lolland. Bremersvold Gods har været i i slægten Raben-Levetzaus eje siden 1726, hvor det blev frasolgt af Frederik IV. Hovedgården er nævnt allerede i 1381 som Gallendrop, men navnet blev efterhånden ændret til Galmindrup eller Galmindrupgård.
Den oprindelige hovedbygning fra 1570´erne, som nu hed Bremersvold, blev i 1872 afløst af en nyopført hovedbygning i fransk palæstil (herover), men også denne bygning er siden revet ned og blev i 1999 erstattet af den helt moderne hovedbygning, som ses herunder.

Højbygård Gods kendes fra 1397. Af det middelalderlige anlæg, der blev ødelagt under Karl Gustav-krigene 1657-60, findes kun svage spor af holm og grave. Bindingsværksfløjen i den T-formede hovedbygning stammer fra gårdens genopbygning omkring 1670. Hovedbygningen har i tidens løb været ombygget flere gange. Gården har været i slægten Lehns og Bertouch-Lehns eje siden 1724, hvor en del af rytterdistriktet på Lolland blev nedlagt af Frederik IV og afhændet krongodset.
I 1724 afhændede Frederik IV en stor del af krongodset på Lolland, som det er beskrevet i indledningen til opslaget om Lollands rytterdistrikt øverst på denne side. Højbygård gods m.m. og med skolerne blev købt af Abraham Lehn (1701 - 1757), som var en af sin tids største godsejere og i øvrigt også en stor kunstsamler. Købet skete med klare pålæg, som bl.a. fordrede, at "grundmurede Skoler, Huse som er udi Errindlev Sogn og By, et og udi Olstrup Sogn, Assenbølle By, et; thi skal de og tilhøre Abraham Lehn og hans Arvinger, men derimod skal han og de samt efterkommende Ejere være pligtige, under Guds evige Hævn og Straf at lade samme Huse være destinerede fremdeles til det brug, hvortil de af en god og kristelig Intention byggede og indrettede er, samt og ellers årligt at lade dem vedligeholde".
Rytterskolen i Errindlev blev i tidens løb udvidet flere gange bl.a. blev der tilføjet et par fag mod vest, men en kortfattet beskrivelse af skolen fra 1921oplyser dog, at den i det ydre ´ret uforandret´ med skrå gavle og stråtag. Skolen blev nedlagt i 1878, hvor den blev erstattet af en nyopført skole på den samme grund,  skolelodden over for møllen. Rytterskolen overgik til privat eje, og var i 1921 ejet og beboet af bestyreren for byens elektricitetsværk. Bygningerne i gården var det gamle elværk. Nogle år senere blev der indrettet forretning i den gamle skolebygning, som nu blev udstyret med et større butiksvindue i højre side og med et stort skilt over vinduet.
Den sidste beboer i bygningen var en fattig maler og hans familie, som overtog huset i 1924, men i 1926 nedbrændte bygningen. Et ubekræftet rygte vil vide, at familien var så ubemidlet, at brandfolkene valgte at aflåse dørene og lade indboet brænde, så familien kunne få udbetalt den fulde erstatning fra brandforsikringen.1927 blev der opført en privatbolig på grunden.
 
Rytterskolen i Errindlev bevarede stort set sit ydre bortset fra en tilbygning i venstre side og på et senere tidspunkt en tilbygning i højre side, som rummede en butik. På fotografiet herover, der er fra et ukendt år, men må være fotograferet lidt ind i 1900-tallet, ses butikken og det store udstillingsvindue, og som det ses på avisbilledet herunder ligeledes fra ukendt år, blev den lille butik senere også udstyret med et stort skilt over vinduet.


Den nyopførte skole i Errindlev blev opført på skolelodden som erstatning for rytterskolen, som nedbrændte i 1926. Bygningen eksisterer endnu, og ses på fotografiet herunder, men skolen blev nedlagt i 1906, som det er sket for næsten alle de små landsbyskoler i hele landet



Undervisningen i alle skoler i by og på land over hele landet var under nøje kontrol. Det var pålagt præsterne at visitere skolerne flere gange om året for at sikre, at  skoleholderen passede sit arbejde på tilfredsstillende måde, og at børnene lærte, hvad de skulle. Fra tid til anden blev skolerne også visiteret af provsten og med nogle års mellemrum af selveste biskoppen, som nøje noterede i visitatsbogen, ikke kun hvordan forholdene var på skolerne, men også om præst og degn passede deres arbejde. Børnene gik i skole, indtil de blev konfirmeret, men konfirmationen var ikke den ´gaveregn´, når barnet har nået en vis alder, som vi måske lidt overdrevet kender det i dag. Dengang var konfirmationen i virkeligheden en slags eksamen, hvor barnet skulle bevise, at det havde tilegnet sig den nødvendige faglige viden, så det kunne få erhverve sig en skudsmålsbog, som skulle følge personen resten af livet. Uden konfirmation, ingen skudsmålsbog, og uden skudsmålsbog, ingen mulighed for at komme ud at tjene eller få et arbejde. Nedenstående let tilpassede citat giver et udmærket indtryk af situationen:

Den 9. april 1821 blev det noteret, at der blev afholdt ´eksamen´ i Errindlev skole, og at 7 børn var blevet ´overhørt´. Fx ses noteret, at "Gårdmand Peder Dues Plejesøn Mads Hansen, befandtes at læse godt i bog, regne godt og skrive temmelig godt og have god Kristendomskundskab". Et andet eksempel er "Afdøde husmand Henrik Hækmands Søn, Hans, befandtes at læse temmelig godt i Bog, men kunne ikke regne og skrive. I betragtning af hans Alder, hans forældreløse Tilstand og svage Kunnen, antages han til Konfirmation." Reglen var nemlig, at et barn ikke måtte udskrives af skolen, "førend det i Religion, Skrivning og Regning og Læsning har opnået tilstrækkelig Kundskab og Færdighed, og at intet Barn antages til Konfirmation, førend det er befundet fuldkommen modent til anordningsmæssigt at udskrives af Skolen".


Når eleverne var blevet konfirmeret fik de en ret til at købe en skudsmålsbog, som så fungerede som en slags ´karakterbog´ med udtalelser fra præsten om deres faglige kunnen. Denne bog fulgte eleverne resten af deres dage, for her skulle også arbejdsgivere senere skrive og se anbefalinger. Dorthe Hansdatter gik ud af Errindlev skole i 1834, og du kan læse hendes skudsmålsbog her
(Kilde til ovenstående: Louise Koch. Se link under "Information og links".)


 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
Peder Hardvigsen
 ?
Christian Hofmann
 Kjeldskov Hansen Hofmann (søn af ovennævnte)
? Due

 Førsteærer Due fortsatte som lærer på den nye skole, der erstattede rytterskolen i 1878.
I sin erindringsbog "Minder fra Errindlevs opblomstring 1889-1934" fortæller L. Hansen følgende historie om  førstelærer Due: "Efter Hofmann kom lærer Due, der var en meget flittig mand. I al sin fritid bandt han koste som han solgte til købmændene, og da hans kone var født Ros blev alle kostene stemplet Ros Due. Desuden fæstede han en karl, Kristoffer Larsen, som havde været i Amerika, til at køre omkring med en trækvogn fyldt med koste, som han havde udsolgt inden han nåede Sakskøbing. Han benyttede så lejligheden til at købe en lirekasse der blev sat op i vognen og så kørte han fra dør til dør og spillede 'Ack, du lieber Augustin'. Det var noget der gav mønt, men politiet sendte bud efter Due der fik ordnet det i mindelighed. Men han sendte ikke oftere Kristoffer af sted".
 		 ?
1732(?)
?
1809(?) - 1850(?)
1850(?) - 1870(?)
1870(?) - 1878		 Litteraturhenvisning:
L. Hansen: "Minder fra Errindlevs opblomstring 1889-1934", udg. ?

 Link til yderligere information om rytterskolen og byen:
http://www.mixpix.dk/koch/byhistorie/
Errindlev/Rytterskolen.htm (meget anbefalelsesværdig)

http://www.mixpix.dk/koch/byhistorie/Errindlev/
Skudsmaalsbog.htm
Rytterskoletavlen  
Ingen tavle opsat.  


Toreby (Thoreby)


 Landsbyen Toreby ligger 2 kilometer syd for stationsbyen Grænge, 6 kilometer vest for Nykøbing Falster og 11
kilometer fra Sakskøbing. Fra 1970 til og med 2006 hørte sognet til Nykøbing F. kommunes lollandske del, men
fra 2007 er sognet en del af Guldborgsund Kommune. 2014 var Toreby udnævnt til ´Årets Landsby´. Den bevarede
rytterskole, som på fotografiet ses foran kirken i fotografiets venstre side, ligger ganske tæt ved Toreby Kirke og
anvendes i dag til kirkekontor. Siden middelalderen har der i sognet også ligget herregården Fuglsang, som Toreby
Kirke blev afløst fra i 1962. Herunder er gengivet et skolebillede fra 1890-erne med eleverne fint opstillet foran den
gamle rytterskole. Fotografiet findes på Toreby Sogns Arkiv.

Historie  
Rytterskolen i Toreby blev opført 172? på den nuværende adresse Torebyvej 54.   


Udsnit af ældre kort over Toreby, hvor rytterskolens placering er anført ved den sydøstlige side kirkegårdsmuren omkring Toreby Kirke.
Rytterskolen blev nedlagt 1908. Den nedlagte rytterskole, blev i 1919 købt af godsejerinde Bodil de Neergaard, som var ejer af herregården Fuglsang. Skolebygningen stillede hun derpå til rådighed for det hjælpeearbejde, som de to kristelige spejderkorps KFUK og KFUM udførte i sognet og dermed indgik i det betydelige sociale arbejde, hun udførte for egnens fattige. Den nedlagte rytterskole kom dermed til at indgå i sognets menighedspleje.
1988 overtog menighedsrådet i Toreby den gamle rytterskole, som kun ligger få meter fra Toreby Kirke, og indrettede den dels til kirkekontor og dels til brug for andet kirkeligt arbejde.


Herregården Fuglsang, som var en avlsgård under godset Corselitze, ligger i Toreby Sogn ud til Guldborgsund i et af Danmark skønneste naturområder omgivet af kulturhistoriske levn fra forhistorisk og historisk tid. Herregårdens historie går helt tilbage til middelalderen. Den nævnes for første gang i de skriftlige kilder i 1403. Hovedbygningen blev opført i perioden 1868-69 i Rosenborglignende stil af den daværende ejer R. V. Neergaard. Hans kone, Bodil de Neergaard, åbnede i slutningen af 1800-tallet herregården for udøvende kunstnere. I dag hører Fuglsang Gods under Det Classenske Fideicommis, et af de store, gamle danske fonde, der blev stiftet allerede i 1792. Fideicommisset har bl.a. til formål at støtte videnskab og uddannelse, og i dag fungerer Fuglsang som kulturcenter og danner bl.a. rammen om en række koncerter. Herunder er gengivet et luftfotografi af Torup Kirke og rytterskolen, som i dag anvendes til kirkekontor. Vær opmærksom på, at fotografiet ikke er retningskorrekt, men set fra vest. Rytterskolen ligger øst for kirken.

 
Et feriebillede fra omkring 1947, hvor entomolog Jens Peter Ole Kryger Jensen og hans hustru er fotograferet foran rytterskolen i Toreby, mens den stadig havde stråtag.
Rytterskolen i Toreby anvendes i dag som kirkekontor.
 Herunder tidligere fotografi af rytterskolen fra et ukendt år.




Toreby Kirke er en usædvanlig stor teglstensbygning, hvis romanske dele, kor og skib, i gotisk tid er udvidet med sakristi og sideskibe. Kirken, som er opført i begyndelsen af 1200-tallet, er treskibet og meget rigt udsmykket bl.a. med en gotisk krusefiksgruppe fra ca. 1325 og fine kalkmalerier i sakristiet fra 1400-tallet. 




 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
N. M.  Skotte

 Overlærer Skotte blev den sidste lærer ved rytterskolen, som blev nedlagt i 1909(?). Lærer Skotte fortsatte derpå sit virke ved  Thoreby Kirkeskole, der tilsyneladende afløste den nedlagte rytterskole (usikkert)


 		 ?
1906 - 1909
 		 Litteraturhenvisning:
Niels Peter Stilling: "Danmarks Herregårde -  Sjælland, Møn og Lolland-Falster", udg. 2014 / ´Fuglsang´, side 420 - 425.
Rytterskoletavlen  
Ingen tavle opsat.  


På skolebilledet, som er dateret 1909, ses elever fra Toreby Rytterskole. Yderst til højre står overlærer N. M. Skotte.
Den stråtækte rytterskole ses i baggrunden. Fotografiet findes på Toreby Sogns Arkiv. Ganske få kilometer nord for
Toreby ligger Middelaldercentret, som det også fremgår af kortet herunder med nabobyen Flintinge, som i dag reelt
er vokset sammen med Toreby. Middelaldercentret, som blev etableret i 1989 i forbindelse med Nykøbing Falsters 700
års jubilæum, er ikke blot et frilandsmuseum, men også et oplevelses- og forsøgscenter med fokus på dansk middelalder
omkring år 1400. På centret er der opbygget en del af en typisk dansk købstad, hvor der bl.a. findes håndværkerhuse,
handelsboder og en havn med tilhørende små og store skibe. Museets ansatte er iført periodens dragter, bebor husene
og varetager dagligdags aktiviteter fra middelalderen som madlavning, håndværk og våbentræning. Middelaldercentret
drives desuden en omfattende forskning i middelalderen og forskellige middelalderteknologier, og man har rekonstrueret
bl.a. våben, skibe, klædedragter m.m. Centret råder desuden over et betydeligt arsenal af reproduktioner af periodens
våben, bl.a. funktionsdygtige kastemaskiner - såkaldte blider,-  hvoraf den ene er verdens største af sin art.






Flintinge


Landsbyen Flintinge var tidligere en selvstændig landsby syd for Toreby, men i dag er de to byer reelt vokset sammen,
som det ses på luftfotoet, som viser Toreby med Toreby Kirke øverst i billedet og Flintinge nederst. Jættestuen i
Flintinge Byskov er et 5200 år gammelt og 20 meter langt gravkammer fra bondestenalderen. Gravkammeret blev
udgravet i 1873 af godsejer Rolf Viggo de Neergaard fra det nærliggende Fuglsang Gods (se højre spalte herunder).
I kammeret fandt man flintredskaber og ravperler fra enkeltgravskulturen, men også en grav fra bronzealderen.

Historie  
Rytterskolen i Flintinge blev opført i 172? på nuværende adresse Vestermark 8?
Udsnit over ældre kort over Flintinge med tydelig angivelse af skolens placering. Bemærk også markeringen af den store stendysse nord for præstegården. Der er bemærkelsesværdig mange oldtidslevn i landskabet omkring Flintinge.


Skolebillede ca. 1882 fra rytterskolen i Flintinge. (Foto på Toreby Sogns Arkiv.)

Rytterskolen blev nedlagt omkring 1900(?), hvor den blev erstattet af en ny skole, Flintinge Nyskole (?) på adressen Ved Teglskoven 5, som bl.a. ses herunder på et fotografi fra 1931 i forbindelse med en udvidelse (nederst). Skolen blev nedlagt i 1967?
ikke færdigskrevet eller redigeret
 


Vestermark nr. 8 Gk, rytterskole, angiveligt opført ca. 1740 (???) Foto fra 1990 Toreby Sogns Arkiv (undersøges!)


Herregården Fuglsang er en avlsgård under herresædet Corselitze. Gården ligger i Toreby Sogn ca. x kilometer fra Flintinge. Hovedbygningen blev opført i 1868-1869. Musikken har altid haft en fremtrædende plads i huset og har det stadig med talrige koncerter året igennem. Både Edvard Grieg og Carl Nielsen blev den daværende ejer, Rolf Viggo de Neergaards nære venner og var ofte gæster på gården. Fuglsang fungerede som refugium i perioden 1962-1995, og i 1996 stiftedes derpå Fuglsang Musikforening, som afholder koncerter om året i hovedbygningen, og i 2008 blev Fuglsang Kunstmuseum indviet i nye bygninger tæt på hovedbygningen. Hele området udgør derfor i dag et kulturelt centrum på egnen.
 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
?
L. Olsen
? Muck
? Lindhart
? Nørretranders
? Andreasen
? Falter
J. Mikkelsen
 		 ?
1830 - 1860
1860 - 1863
1863 - 1875
1875 - 1883
1883 - 1886
1886 - 1892
1892 - ?		  
Rytterskoletavlen  
Ingen tavle opsat.  

 

Assenbølle


Med kun 4 gårde og nogle huse er landsbyen Assenbølle mellem Errindlev og Torslunde på Sydlolland næsten så lille,
som en landsby kan være, men tidligere har den dog været lidt større. Forleddet af navnet er mandsnavnet Åsmund,
og efterleddet  '-bølle' betyder enkeltgård eller ´helgård´. Rytterskolen i Assenbølle, - herover, som den ser ud i dag,
hvor den anvendes til privat beboelse, og herunder et ældre foto fra et ukendt år, - eksisterer endnu og er en af de
bedst bevarede rytterskoler, som endda stort set har beholdt den oprindelige størrelse fra dengang, bygningen blev
opført i 1720´erne. Rytterskolen i Assenbølle, som ses herover, som bygningen ser ud i dag og herunder ses på to
ældre fotografier, som begge er fra ukendte år. Det nederste fotografi, hvor der tydeligvis er lagt raster ind, må
stamme fra en avis, men hvilken avis, det drejer sig om, og hvornår fotografiet  har været bragt, - måske i forbindelse
med en eventuel artikel om rytterskolen, er ikke oplyst.



Historie  
Rytterskolen i Assenbølle blev opført i 172? på nuværende adresse Krusegårdsvej 1. Bygningen eksisterer stadig og regnes for en af de bedst bevarede rytterskoler på Lolland-Falster. I en kortfattet beskrivelse af rytterskolen i 1921 oplyser Thøger Jensen, at bygningen er " saa godt som uforandret udvendig, skraa Gavle, Stråtag, oprindelig Længde, gammel Skorsten, gamle Vinduesbuer, paa Muren Kroge til Fastheftning af Vinduesskodder, Bjælkelag som i Maglebrænde paa Falster, den benyttedes kun en kort Tid til Skole, ejes og beboes af en Landmand, der er Efterkommer af den sidste Lærer."  


En landsby kan næsten ikke blive mindre end Assenbølle. På dette udsnit af et ældre kort er Krusegårdsvej den østgående vej fra midten af landsbyen, og følger men den, er skolen og skolelodden den første grund på venstre hånd, som det er markeret på nedenstående luftfotografi af landsbyen fra 2016. Der er omkring 100 år mellem kortet og luftfotografiet, og bortset fra, at antallet af gårde er reduceret fra 5 til 4, ser det umiddelbart ikke ud, som om der er sket noget som helst i løbet af de mange år. Rytterskolens placering er markeret.

 
 
Rytterskolen i Assenbølle er næsten uforandret i det ydre siden den blev opført for snart 300 år siden. Døren i facaden er udskiftet med et vindue, så indgangen er flyttet til bygningens oprindelige bagside. Der er desuden tilføjet en karnap, som ikke omtales i beskrivelsen fra 1921, så den må formodes at være opført senere. Bygningen har oprindelig haft tegltag, men det er ikke usædvanligt for en del af rytterskolerne, at tegltaget allerede meget tidligt er blevet erstattet af et stråtag.

 Som det er oplyst i indledningen til beskrivelsen af rytterdistriktet på Lolland øverst på denne side valgte Frederik IV allerede i 1724 at afhænde en del af krongodset på Lolland, og det betød, at nogle af de rytterskoler, som man havde nået at opføre inden salget, kun fungerede som skoler i en relativ kort periode. Det var også tilfældet med rytterskolen i Assenbølle, men præcis hvornår, rytterskolen blev nedlagt, er (endnu) uklart.


 Landsbyen Assenbølle set fra syd. Rytterskolen, som ligger på en sidevej til højre for landevejen, ses tydeligt i baggrunden.
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
? ? Litteraturhenvisning:
"Lolland-Falster - historier i landskabet", udgivet af Lolland-Falsters historiske Samfund

Links til yderligere information om rytterskolen og byen:
 www.lollandfalstershistorie.dk
 
Rytterskoletavlen  
Ingen tavle opsat.  

Udsnit af kort over Maribo Amt fra 1830


Rytterskolerne på Møn og Bogø:
 

Tjørnemarke


Landsbyen Tjørnemarke er en bebyggelse i Stege Sogn vest for Stege. Byen nævnes første gang i 1506, hvor den
kaldes Tyrnemarke. Landsbyen blev udskiftet allerede i 1796. Rytterskolen, som ses herover på et fotografi fra 1907,
blev opført i 1727. Bemærk tavlerne, som er opsatmuret på begge sider af hoveddøren. Den ene af tavlerne - sikkert
den til venstre for hoveddøren - var en tavle af træ, som blev opsat efter en restaurering af bygningen i 1841 (se senere).
Tavlen til højre var den oprindelige rytterskoletavle, som dog senest i 1910 blev flyttet ind i skolestuen. Herunder ses en
gengivelse af et skolebillede fotograferet foran rytterskolen i 1904. Førstelærer Ludvig Nielsen står med den ældste søn,
Ejvind, i  fotografiets højreside, og i døren står hans hustru med datteren Maja på armen. Lærerparret døde begge i
efteråret 1909, lærer Nielsen af sukkersyge og hustruen af tuberkulose. De efterlod tre små børn, hvis anbringelse de
på forhånd havde sikret. Frygten for, at TB-smitte kunne befinde sig i den gamle skolebygning var medvirkende til, at
rytterskolen blev revet ned i 1916 og erstattet af en ny skole. Bemærk, at begge de omtalte tavler stadig sidder på
facaden på de to fotografier. Tavlerne blev lagt i depot i 1970, men siden er de tilsyneladende forsvundet. Det er uvist,
om både rytterskoletavlen og mindetavlen af træ siden er gået tabt.

Historie  
Rytterskolen i Tjørnemarke blev opført 1727 på den nuværende adresse Tjørnemarkvej 7A og blev taget i brug 20. august samme år. Efter en visitation i 1788 blev der indberettet til Danske kancelli, at "Mange Børn fattedes, og det, som er værre, der fattedes Skolegang, Lyst, Munterhed og Forstand". Det store antal forsømmelser blev også påtalt i de følgende visitatser, således blev der i 1805 noteret i visitatsbogen, at "Mange Forsømmelser, mange udeblev fra Visitatsen, 3 Drenge, 9 store og 2 smaa Piger svarede godt og læste vel i forskellige Bøger. Ingen skrev eller regnede, faa Salmer, men af den gamle Salmebog. Møller kan, naar han gør sig Umage".
I 1822 var elevtallet 84, men 1829 var det faldet til 64 børn. Det blev bemærket ved visitatserne, at antallet af forsømmelser og elever, som slet ikke mødte i skolen, var bekymrende stort.

 
1841 gennemgik bygningen en grundig istandsættelse og til erindring om det, blev der opsat en mindeplade af træ som pendanttavle til den oprindelige rytterskoletavle. Tavlen havde øverst et monogram for Christian VIII og følgende tekst: ´Hanc Scolam Ecclesiæ Stegensis curalis Suis impensis auxit restauravit´. Derunder stod årstallet MDCCCXLI og følgende vers:
 

I hundredtyve Aar har Du vor Gud betrygget,
Hvad Fjerde Frederik med fromme Hænder Bygget.
Thi Konger paa hans Stol der sad ud af hans Æt,
Som mente Gud og Folk og Bondestanden ret.
Fremdeles Herre, Du Din Naades Fylde lægge
til dette gode Værk, at inden disse Vægge
et kraftigt, lidet Folk oplæres i Dit Navn
og oplyst vokser frem til Fædrelandets Gavn.
 

Rytterskolen blev udvidet i 1903, idet skolen blev forlænget, som det ses på fotografiet af skolen fra begyndelsen af 1900-tallet, der er anvendt som titelbillede. Tilbygningen rummede både et klasseværelse til de mindste elever og en lejlighed til den nyansatte forskolelærerinde, frøken Hovmand, som også er med på skolebilledet fra 1904 (herover), hvor hun står foran lærer Nielsens hustru, der står med det barn på armen, som frøken Hovmand også blev plejemor for, da både førstelærer Nielsen og hans hustru begge døde i 1909.

Efterhånden som børnetallet voksede, blev der behov for få mere plads på skolerne. Enten opførte man en ny pogeskole eller en forskole, eller man udbyggede den eksisterende skole, som det skete i Tjørnemarke. Den første lærerinde for de yngste elever var frøken Emma Hovmand, som kom til skolen i 1903. Hun var født på Lolland i 1877 og blev uddannet som forskolelærerinde i København. Emma Hovmand fortsatte sin gerning på rytterskolen i Tjørnemarke og efter 1916 på Tjørnemarke Skole indtil 1938, hvor hun flyttede til København.

Rytterskolen blev nedlagt i 1916 og erstattet af en nyopført skole på den samme grund. En medvirkende årsag til, at man nedrev rytterskolen, var frygten for, at bygningen kunne indeholde smitte af tuberkulose. Førstelærer Ludvig  Nielsens hustru var død af TB i 1909, men også hans efterfølger, førstelærer Carsten Nielsen, mistede ikke mindre end to halvstore døtre på grund af den smitsomme sygdom, som dengang krævede mange dødsofre.
Den nyopførte skole fik også en mindetavle af træ, hvor opsætningen af teksten var kopieret fra tavlen fra den gamle rytterskole. Under Chr. Xs monogram stod følgende vers :


Denne Skole har Sogneraadet for Stege Landsogn
ladet bygge i Aaret MDCCCCXVI.

Den gamle Skole, som af Fjerde Frederik var bygt,
I næsten to Aarhundreder har staaet her saa trygt.
Den har nu Pladsen veget, Den faldt for Tidens Tand.
Men Gud velsignet Gerningen til Gavn for Folk og Land.
Nu bygger Folket Skoler selv. Oplysningen gaar frem.
En god og sund Oplysning gør gode danske Hjem.
Den nye Skole beder vi, at Gud velsigne maa,
Gud give Held til Værket til Lykke for de Smaa.
 

Nedenstående oplysninger om rytterskolernes betydning for Møn er - en del forkortet - citeret fra Jonna Kiær "Skoler fra Møn" Artiklen kan læses eller downloades i sin helhed fra adressen:
http://www.fanefjordsogn.dk/lokalhistorier-pdf/skolernes historie/Skoler paa Moen.pdf

"Frederik den 4. havde ikke fået afsat alle sine planlagte 240 nye ”rytterskoler”på rytterdistrikterne, og derved fik Møn - der jo også var kongeligt gods  - andel i det store skolebyggeri, vel nok enevældens største hæder på det kulturelle område. I årene 1726-27 opførtes der 10 ”kongelige skoler” på Møn, ganske svarende til ”rytterskolerne” andre steder i landet. Fra året 1727 var da skoleforholdene med et slag ganske forandrede, og i de følgende år dannede de kongelige skoler rammen om næsten al skoleundervisning på øen, givet af den brogede række af skoleholdere og lærere. Med skoleloven af 1814 indførtes undervisningspligt for alle børn, men der gik - på Møn som andre steder - adskillige år derefter, før det nødvendige antal nye undervisningslokaler var skaffet til veje. I nutiden er forholdsvis mange gamle skolebygninger stadig i brug på Møn. Skoleloven af 1937 blev aldrig rigtig gennemført; og de allerfleste af de små skoler nedlægges, og næsten al skolegang i sognekommunerne på Møn samles i 5 skoler: Skolen i Lendemarke og skolen i Magleby og desuden 3 projekterede store skoler, en skole i Damsholte, en stor skole i Hjertebjerg og en centralskole i Fanefjord. I Stege oprettedes Borgerskolen i 1818; den havde da 3 lærere og var den eneste skole i byen. Senere var den både Borger-& Realskole."
Den oprindelige rytterskole i Tjørnemarke, som ses på titelbilledet til denne beskrivelse, blev revet ned i 1916 og erstattet af den nyopførte skole på den samme grund, som ses herover. På luftfotografierne herunder ses skolens placering i landsbyen. Vær opmærksom på, at ´nærbilledet´ ikke er retningsvendt, men set fra vest.






 At en dygtig og afholdt lærer kan være en vigtig person i et lokalsamfund er førstelærer Ludvig Nielsen er fint eksempel på. I forbindelse med hans død og begravelse nogle dage senere i oktober 1909 skrev Møns Folkeblad:

"Forleden morgen døde lærer Nielsen i Tjørnemark efter en lang, håbløs sygdom. For kort tid siden fulgte han sin hustru til graven. Hun havde ligeledes været dødsmærket i flere år. Tilbage i hjemmet er nu deres tre små børn og Nielsens gamle moder.
Det er en hård skæbne, der har ramt denne familie. Lærer Nielsen var oprindelig en kraftig og stærk mand også rent legemlig set, og hans hustru, en datter af lærer Sørensen, Tostenæs, havde jo også en stærk og sund race at slægte på. Livet lå i enhver henseende lyst for de to unge mennesker, indtil sygdommen sneg sig ind på dem og gjorde deres skæbne så urimelig hård og uforståelig...Nielsen var ikke alene en af de allerdygtigste lærere her på Øen, men han var en i høj grad sympatisk elskværdig, forekommende og virkelig frisindet karakter, som umiddelbart vandt alle, der kom i berøring med ham...Ved ettiden begyndte folk at samles ved skolen. Alle flag i Tjørnemark vejede på halv stang, og gaden var i hele dens længde bestrøet med grønt. Skolebørnene stillede sig op i haven beredt til at følge deres elskede lærer til hans sidste hvilested".


 Udsnit af kort over Møn fra år 1800 med Tjørnemarke, som hører under Stege Sogn, så det var præsten i Stege, som havde opsyn og ansvar for, at skoleholderen ved rytterskolen i Tjørnemarke passede sit kald, så børnene fik lært, hvad de skulle. 


Stege Kirke er en rødstenskirke bygget i første halvdel af 1200-årene af munkesten i romansk stil. Bygherren var sandsynligvis Jakob Sunesen. Kirken bestod dengang af apsis, kor og skib. I gotisk tid, 1460-1525, blev kirken udvidet til den størrelse, den har i dag. Udvidelsen i 1400-tallet skete efter en påsat brand. På korets nordside blev et sakristi opført i forbindelse med en omfattende hovedrestaurering af kirken i perioden 1907-1909.
Kirken har kalkmalerier fra flere perioder. I koret findes udsmykninger fra 1400-årene. Udsmykningen af selve skibet er ifølge en indskrift på den østlige væg fra 1494.
 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
Andreas Gottorp
Søren Riber
Jens Mortensen
Albert Lund
Rasmus Møller
 Peter Selmer (?)
Nicolai Rydahl
K. Rydahl
Ludvig. Nielsen
Carsten Nielsen
 
Skoleholdere  ved skolen i Tjørnemarke i perioden 1840-1909. Om K. Rydahl evt. skulle være søn af N. Rydahl
er uklart.


 

 1727 - 1740
1740 - 1751
1751 - 1775
1775 - 1783
1783 - 1838
1838 - 1840
1840 - 1880
1880 - 1898
1898 - 1909
1910 - 1916		 Link til yderligere information om rytterskolen og byen:
http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/
tx_tcchurchsearch/Praestoe_0203-0227.pdf
(Særtryk fra "Danmarks Kirker" om Stege Kirke, som  her kan downloades som pdf-fil)

Møns Museum er et kulturhistorisk museum i Stege Museet har til huse i Empiregården, der er en gammel købmandsgård. Museet er en del af Museum Sydøstdanmark og tjener desuden som lokalarkiv for Møn. Museet blev grundlagt i 1914, men blev først indrettet i Empiregården, der ligger lige ved siden af Mølleporten, i 1958. Den permanente udstilling indbefatter blandt andet udstillinger om Stege Havn og Møns historie i perioden 1660-2000.
Rytterskoletavlen  
I en kortfattet beskrivelse af skolen fra 1921 oplyses det, at rytterskoletavlen var indmuret i skolestuen over kateteret, og at to tavlen udført i træ var opsat over dørene. Den originale rytterskoletavle blev nedtaget 1970 og flyttet i midlertidigt depot på Hjertebjergskolen. Siden hen er den tilsyneladende ´forsvundet´, og Møns Museum arbejder nu på at finde ud af, hvor tavlen er henne i øjeblikket. Rytterskoletavlen blev i 1971 beskrevet som "grå og ganske velbevaret med tydelig tekst". Kommende foto af rytterskoletavlen, hvis man finder den på et tidspunkt.


Skolebillede fra rytterskolen i Tjørnemarke, hvor førstelærer Carsten Nielsen og forskolelærerinde Emma Hovmand har
taget opstilling foran skolen sammen med eleverne. Bemærk, at den ´originale´ rytterskoletavle, som tydeligt kunne ses
på højre side af hoveddøren på de tidligere gengivne fotografier af skolen, nu er væk, så kun mindetavlen for den store
restaurering af bygningen i 1841 er tilbage på facaden. Den gamle rytterskoletavle var på dette tidspunkt opsat inde i
klasseværelset. Nogle år tidligere var skolen blevet udbygget med et ekstra klasseværelse og en bolig for lærerinden.
Postkortet herunder med ´Parti fra Tjørnemark´ er fra efteråret 1907. (Tak til Johannes J. Lund for værdifuld information og materiale.)


Æbelnæs (også Ebelnæs eller Ebbelnæs)


Æbelnæs er en bebyggelse i Damsholte Sogn på Møn, som ligger cirka 1 kilometer nord for Damsholte. Æbelnæs omtales
1513. Landsbyen blev udskiftedes i 1813. Omkring 1 kilometer sydøst herfor ligger Ny Æbelnæs, der er er opstået som en
udflytterlandsby fra Æbelnæs. Æbelnæs har også været stavet både Ebelnæs og Ebbelnæs. Ny Æbelnæs (Ny Ebbelnæs)
er en bebyggelse, der hænger sammen med Damsholte i én samlet landsby i Damsholte Sogn. (se udsnittet af det ældre
kort over Æbelnæs, Damsholte og Ny Æbelnæs senere i dette opslag). Herunder er gengivet et gammelt fotografi af
rytterskolen i Æbelnæs fra et ukendt år, men før 1920. Siden 1727, hvor skolen blev opført, var den indtil dette tidspunkt
forlænget med to fag mod vest og ét fag mod øst, yderligere to skorstene er kommet til, første salen er også ombygget til
beboelse, hestestalden er nedlagt og rytterskoletavlen er flyttet fra den oprindelige plads over døren og indmuret mellem to
vinduer i højre side af facaden. Bortset fra det, så er bygningen ikke forandret ret meget i det ydre, hverken i slutningen af
1800-tallet eller begyndelsen af 1900-tallet, som det ses på det gamle fotografi, eller som bygningen stort set ser ud i dag
godt mere end 100 år senere.

Historie  
Rytterskolen i Æbelnæs blev opført 1727 på den nuværende adresse Grønsundvej 284 og taget i brug 9. juli samme år. 1743 blev Stege landsogn, som var meget stort, delt således, at en del af sognet blev udskilt og fik navnet Damsholte Sogn. Det betød også, at rytterskolen i Æbelnæs kom til at ligge i det nye sogn, som fik kirke lidt syd for Æbelnæs (indviet 1743) og præstebolig i Søgard. 1744 blev degnetjenesten frataget skoleembedet efter pres fra menighedens første præst, Rasmus Platou, der ikke ønskede, at  degneembedet og  skoleholderembederne blev lagt sammen.
 Efter en visitats på skolen i Æbelnæs 1847 blev der noteret i visitatsbogen, at "Ungdommen svarede med Færdighed og er Gud at tacke for, at paa et Sted, hvor saa stort Mørke, ikke for saa mange Aar siden har været, nu saa kiendeligt Forandring sees." Også ved visitatsen i 1788 var der tilfredshed: "I Skolen læstes skikkeligt, og det fejlede ikke paa Begreb om Børnelærdommen. Man tav stille, da der blev spurgt, om noget var at klage. Sligt sker oftere og udlægges in mitiorem sententiam til et Bevis paa Tilfredshed."
1822 havde skolen i alt 105 elever, men 1829 var antallet faldet til 85. En beskrivelse af bygningen fra 1921 oplyser, at bygningen på det tidspunkt var tilbygget med ét fag mod vest, og at "to Værelser ser ud til at være de gamle Dagligstue og Sengekammer".
Udsnit af et ældre kort over Damsholte og Ny Æbelnæs.

Rytterskolen blev nedlagt i 1916 og erstattet af en nyopført skole i nærheden af rytterskolen, som derefter overgik til privat eje og siden har været anvendt til privat beboelse.
Bygningen eksisterer stadig og er nu næsten bygget sammen med en større automobilvirksomhed, som det også fremgår af nedenstående luftfotografi, hvor rytterskolen er markeret.


 
Rytterskolen i Æbelnæs ligger som beskrevet faktisk i Damsholte. Skolen blev nedlagt i 1916, men bygningen eksisterer stadig og anvendes i dag til privat beboelse.




Rytterskolen er i dag næsten bygget sammen med en automobilvirksomhed til højre for det gamle skolehus..
.

Ved delingen af Stege Sogn i 1743 blev den sydlige del skilt ud og fik navnet Damsholte. Rytterskolen i Æbelnæs kom på den måde til at ligge i Damsholte. Da rytterskolen blev nedlagt i 1916, blev den erstattet af den nyopførte skole i Æbelnæs, som ses på fotografiet herunder. Fotografiet er fra ukendt år, men senest 1920. Æbelnæs Skole blev nedlagt i 1962. Da den kommunale skole i Damsholte, Gammelsøskolen, blev nedlagt i 1996, blev bygningen overtaget af Møn Friskole, som blev oprettet i protest mod byrådets beslutning om lukning af Gammelsøskolen.

Straf og fravær
Ingen skoleelever i 1800-tallet var i tvivl om, at de skulle vise læreren lydighed og ærbødighed. Det var et naturligt krav til børn. Selvom det var naturligt, var mange børn alligevel bange for skolen. For andre elever har skolen været et fristed – væk fra det hårde arbejde derhjemme.
Læreren skulle først og fremmest være et eksempel for børnene. Hvis ikke formaninger hjalp på dårlig opførsel, måtte læreren slå eleverne med spanskrør bagi – 3 gange! Forældrene kunne blive pålagt mulkt (bøde), hvis de sendte deres børn snavsede i skole, eller hvis de slet ikke sendte dem i skole. Det sidste var et stort problem. Der var brug for børnenes arbejdskraft i landbruget, og folk syntes måske ikke, det var så vigtigt, det de lærte i skolen.

Konfirmations- og skolelov
I 1736 kom en lov, som forlangte, at alle unge blev konfirmeret. Blev de ikke det, kunne de ikke blive gift og heller ikke få en gård i fæste. Kravet om konfirmation var derfor en alvorlig sag, der fik betydning i mange, mange år. Konfirmationen blev en prøve, så de unge skulle have deltaget i undervisningen, som lagde op til prøven. Christian VI udskrev en ny skolelov i 1739, hvorefter det var en pligt, at alle børn på landet fik undervisning, i hvert fald i katekismus og læsning. Han bestemte også, at der skulle bygges skoler, så der var nok af dem. Det endte nu med, at han selv måtte betale byggeriet, for det ville hverken bønder eller godsejere gøre.

 (Citeret fra "Fra rytterskoler til centralskoler", se ´Information og links´)
 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
Henrik Normann
Hans Larsen Schmidt
Arnoldus Carstensen
Hans Nielsen Wegner
Jørgen Tommerup
Niels Christopher Castensen
Søren Gabriel Kiep
Jens Paludan
C. E. Bronee
K. Sleth Hansen


 		 1727 - 1744
1744 - 1756
1756 - 1762
1762 - 1766
1766 - 1777
1777 - 1781
1781 - 1816
1817 - 1872
1872 - 1911
1912 - ?		 Yderligere information om rytterskolen og byen: http://www.fanefjordsogn.dk/lokalhistorier-pdf/skolernes historie/Fra rytterskoler_til_centralskoler.pdf


I 1740 blev det ved kongelig forordning bestemt at danne Damsholte Sogn med at udskille den vestlige del af Stege Sogn. Damsholte Kirke blev opført i 1741-1743.
Rytterskoletavlen  
Rytterskoletavlen blev nedtaget fra rytterskolen, da den blev nedlagt i 1916 og indmuret over hovedindgangen på den nyopførte skole i Æbelnæs. Da denne skole så blev nedlagt i 1962, blev tavlen flyttet igen og denne gang opsat i en ydervæg på den nyetablerede friskole, "Møn Privatskole", i Damsholte, som kun ligger få hundrede meter fra den gamle rytterskole.
Tilstanden på den grå sten er god, og teksten, der er trukket op med sort farve, er tydelig og let læselig.


Svendsmarke (også Svendsmark, Svensmarke eller Svensmark)


Landsbyen Svendsmarke er en lille bebyggelse i Stege Sogn, som ligger syd for og tæt ved Stege Nor. Svendsmarke
er omtalt første gang i 1366, og i værket "Danmarks Riges Breve" kan man læse, at ridder Folmer Jakobsen Lunge af
Ryde i 1405 pantsatte alt gods i Øster Kippinge til Niels Jensen i Svendsmarke. Rytterskolen i Svendsmarke blev
nedlagt i 1871 og blev derefter anvendt til beboelse, og bygningen, som efterhånden var i betydeligt forfald, menes at
være revet ned på et tidspunkt i 1960´erne

Historie  
Rytterskolen i Svendsmarke blev opført i 1727 på den nuværende adresse Søndersognsvej 102 og taget i brug den 20. august samme år. Ved en visitats 1799 noterede biskop Balle i visitatsbogen, at "Børnene læste vel i Bog, svarede med god Forstand og Færdighed, havde lært Salmer, en Del skrev. Præstøe gaar i sin gamle Faders Fodspor".


Udsnit af et kort over Møn fra 1824. I Svendsmarke er der vist 5 gårde og nogle huse, og et af disse huse må være rytterskolen.

I 1805 var vurderingen dog noget mere forbeholden: "Børnene havde ved Skødesløshed og Forsømmelser glemt, hvad de forhen vidste. De flittige Børn havde sundt Begreb og klar Indsigt i Religion, læste ogsaa for det meste godt i forskellige Bøger, havde lært nogle gamle Salmer, 8 Børn skrev, Bibelhistorie ikke begyndt".
1822 havde skolen 64 elever, og 1829 var antallet vokset til 82. Ved en visitats i 1838 bemærkede biskop Mynster om skoleholder Lars Knudsen, at han "hverken har Lyst eller Duelighed, katechiserer daarligt og skaber sig ilde." Rytterkolen i Svendsmarke ophørte 1871 og blev afløst af en nyopført skole i Tøvelde. Den nedlagte rytterskole blev derpå anvendt til privat beboelse i en årrække..
En kortfattet beskrivelse af bygningen fra 1921 oplyser, at den på det tidspunkt havde fået tilbygget ét fag mod vest, havde fået lige gavle og nyt tegltag, men ellers var ret uforandret. Fortsat lyder beskrivelsen, at bygningen havde "vistnok den gamle Forstue og Dagligstue, gammel Skorsten og et gammelt Vindue i Køkkenet med 12 blyindfattede Ruder i hvert halve Vindue".
Den gamle rytterskole er siden revet ned (år?).


 Hér lå rytterskolen i Svendsmarke ganske tæt på Stege Nor med flot udsigt over vandet og måske med de smukkeste naturomgivelser, nogen rytterskole har haft.
 


Her lå rytterskolen i Svendsmarke med smuk udsigt mod Stege på den anden side af farvandet Stege Nor. Der er ingen spor tilbage af bygningen i dag.


Skolen i Tøvelde, som i 1871 afløste  rytterskolen i Svendsmarke, er her fotograferet i et ukendt år, men før 1926. Tøvelse Skole er nu nedlagt, men bygningen eksisterer stadig, som det ses på nedenstående foto.
 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
Nicolaj Poulsen Bøtticher
Hans Mortensen
Peder Hansen
Mathias Præstøe
Søren Jacob Mathiasen Præstøe
Lars Hansen
Lars Knudsen
Hans Christian. Lund

 Da lærer Hans Christian Lund overtog embedet som skoleholder i Svendsmarke i 1830, var der 82 børn i skoledistriktet. Lærer Lund blev den sidste skoleholder ved rytterskolen.		 1727 - 1733
1733 - 1768
1768 - 1774
1774 - 1790
1790 - 1821
1821 - 1827
1827 - 1830
1830 - 1871
 

 

 Litteraturhenvisning:
Ole Pilegaard Hansen: "Skolen i De Søndre Byer - Historien om Tøvelde Skole:", udgivelsesåret er ukendt, men senere end 1971. Som titlen oplyser omhandler bogen først og fremmest Tøvelde Skoles historie, men da denne skole afløste rytterskolen i Svendsmarke, indeholder bogen også et afsnit om rytterskolen, s. 18 - 23 samt s. 57-57  og  153.

Link til yderligere information om rytterskolen og byen:
Rytterskoletavlen  
Tavlen er nedtaget fra den oprindelige bygning i 1856
og opsat i en ydervæg på Tøvelde gamle skole. Her sad tavlen i ca. 100 år, inden den i 1972 den igen blev taget ned. og siden  har den siden været anbragt i depot på Møns Museum. Tavlen, der er noget vejrslidt med tydelige okkerstriber, hører til de typen ´lavbrede´, og der mangler lidt af kanten over kronen. Den ellers noget udviskede tekst er trukket op med sort farve og er derfor let at læse. Det vides ikke, om stenen påtænkes udstillet.

 


Keldby (Kjeldbymagle)


Keldby (en ældre stavemåde er Kjeldby) er en lille landsby i Keldby Sogn på Møn. Oprindelig hed  byen ´Kjeldbymagle´
(nævnt 1135), som er udledt af ´Storekildeby´. I middelalderen fandtes her en kilde, kaldet Præstekilde, som ansås for
hellig. 1859 blev byfogeden i Stege opmærksom på, at en gravhøj kaldet Hulehøj ved Keldby stod for at skulle sprænges,
og han fik dette stoppet. Samme år foretog Nationalmuseet en udgravning af højen, som viste sig at indeholde et stort
antal begravelser fra Bronzealderen (se link hertil under ´Information og links´ længere nede i i højre spalte herunder.
På ovenstående postkort af Klintevej i Keldby med Keldby Kirke i baggrunden Kirken er en af de kirker, som den kendte
´Elmelundemester´ har udsmykket med kalkmalerier, formentlig omkring slutningen af 1400-tallet (se ligeledes links hertil.
Kirken har også ældre kalkmalerier, hvoraf de ældste er fra omkring 1275. Rytterskolen i Keldby (eller Kjeldbymagle)
eksisterer stadig. Den ligger også på Klintevej blot et par hundrede meter i vestlig retning i forhold til motivet på postkortet..

Historie  
Opført 1727 på nuværende adresse Klintevej 66.Inden rytterskolen blev opført og taget i brug den 9. juli dette år, havde sognepræst Niels Theilgaard ladet bygge et hus ved kirken på præstegårdens jord beregnet til enkesæde, men han havde bestemt, at i de perioder, hvor der ikke var nogen præsteenke, skulle bygningen anvendes til skole for sognets børn. Omkring 1785 blev der indrettet en ekstraskole i Kjeldbylille til aflastning for rytterskolen, som i 1829 havde nået et antal af 52 elever.



Ved en visitats 1788 blev der noteret i visitatsbogen, at "I Kjeldbymagle Skole læste Børnene ikke saa vel, heller ikke forstod de saa vel, hvad de havde lært. Imidleretid da nogle faa viste sig til Fornøjelse, og Skoleholderen besidder Menighedens Yndest, uddelte jeg 8 Præmiebøger for ej at levere Rum til Klage over Partiskhed, som ellers var paafulgt, om denne Skole i slig Henseende skulde have nydt mindre Fortrin end den anden. Saa god Bonden er, og saa meget jeg elsker ham, ved jeg dog, han skal omgaas med Varsomhed. Skoleholder Hjort er hverken flittig, ej heller synderlig oplagt til Catechisation. Imidlertid lovede han Bedring og lod sig vejlede af mig til at fatte en bedre Undervisningsmaade".
Det hjalp åbenbart ikke, for ved en senere visitats i 1805 er dommen over samme skoleholder hård: "Hjort har ingen Lyst til at undervise, gør sig ingen Umage og forstaar ikke ad adskille Mening og Indhold for Børnene. Denne ugudelige Vankundighed, som her tager Overhaand, maa nødvendigvis afskaffes. Faa Børn vidste lidet af Katekismus uden at fatte Meningen og kunde ledes til taaleligen Boglæsning i forskellige Bøger. Kun to af de bedste Børn var undervist anstændigt. Hjort bør holde sig en Medhjælper eller i andet Fald berede sig paa Tiltale efter Loven".



Skoleholder Hjort antog derpå en medhjælper, Johs. Andreas Jensen, som blev aflønnet med 30 Rd. plus kost af Hjort.
Rytterskolen blev afløst af den nyopført Kjeldbymagle Skole i 1882.
En kortfattet beskrivelse af rytterskolen fra 1921 oplyser, at bygningen på det tidspunkt havde fået "tilbygget to Fag mod Øst, lav Dør på den gamle Plads, Straatag, lige Gavle (den øverste Del af Bindingsværk)". På dette tidspunkt var bygningen stadig ejet af kommunen, som benyttede den til kommunal ældrebolig. Siden er bygningen kommet i privat eje, og den anvendes nu til privat beboelse.
 


Rytterskolen i Keldby eksisterer stadig og anvendes i dag til privat beboelse.








Keldby Kirke er en kirke i Keldby på Møn. Kirken er en af de kirker, som ´Elmelundemesteren´ har udsmykket med kalkmalerier, formentlig omkring slutningen af 1400-tallet. Kirken har også ældre kalkmalerier, hvoraf de ældste er fra omkring 1275. ´Elmelundemesteren´ er det navn, man har givet til en navnløs kunstner fra 1500-tallet, som ikke kun har udført mange imponerende kalkmalerier i Elmelunde Kirke, men også i Fanefjord og Keldby kirker, som ses på fotografiet herover fra Keldby Kirke.
 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
Niels Andersen
Marcus Christian Strunge
Jørgen Jensen Huulbech
Peter Hansen
Carl Christian Rostrup
Hans Jacobsen Rasmussen Raae
Niels Hjort
Johan Christopher Bertelsen
J. B. Wellejus
A. H. Lund


 De to sidste skoleholdere ved rytterskolen i Kjeldby. Skoleholder Lund fortsatte sit virke på den nyopførte Kjeldbymagle Skole, som erstattede den nedlagte rytterskole i 1882..
 		 1727 - 1745
1745 - 1762
1762
1762 - 1768
1768 - 1774
1774 - 1783
1783 - 1820
1820 - 1840?
1840 - 1876
1876 - 1882
 		 Link til yderligere information om rytterskolen og byen:

 Links til yderligere information om kalkmalerierne:
https://da.wikipedia.org/wiki/Elmelundemesteren

http://www.keldbyelmelundekirke.dk/keldby-kirke/kalkmalerier/




 
Rytterskoletavlen  
Da rytterskolen blev nedlagt i 1882, blev tavlen nedtaget fra den oprindelige bygning og flyttet til den nyopførte Kjeldbymagle Skole (herunder), hvor den blev indmuret i skolestuen. Da denne skole blev aflæst af Hjertebjergskolen, blev tavlen også flyttet hertil og indmuret i en væg i aulaen.
Stenen er ganske velbevaret trods mindre vejrslid og med uoptrukken, men tydelig og dermed også letlæselig tekst.


Hvornår ovenstående fotografi af Kjeldbymagle Skole er fra et ukendt år, men det er før 1921. Skolen blev senere afløst af Hjertebjergskolen, som ligger i Elmelunde, og som i øvrigt har den stadig eksisterende rytterskole i Elmelunde som genbo på den anden side af landevejen..

 
Elmelunde (Hjertebjerg)


Elmelunde Kirke er den ældste kirke på Møn, opført omkring år 1100. Kirken gør vældigt opmærksom på sig selv; den
ligger højt og kan ses over store dele af Møn og har tidligere været benyttet som sømærke, selv om den ligger midt inde
på Østmøn. Men Elmelunde rummer mere end de fine kalkmalerier i kirken. Elmelunde er også vejens by. Møn har ingen
stationsbyer, men Klintevejen har haft næsten samme betydning som en jernbane i form af byudvikling og villabyggeri for
de byer, vejen går igennem. Det gør den i Elmelunde og Hjertebjerg. De to byer er som tvillinger, og funktioner i den ene
by har tjent begge byer foruden det omgivende opland. På nedenstående udsnit af et ældre kort kan man se, at Klintevej
på det tidspunkt gik syd om både landsbyen og kirken. Klintevejs fremtidige forløb er her en mindre vej hen til skolen og
videre til Hjertebjerg (kilde: ´Møn - Kulturarvsatlas´ (se link hertil under ´Litteratur og links´ i beskrivelsen af rytterskolen).

Historie  
Rytterskolen i Elmelunde blev opført 1727 på den nuværende adresse Klintevej 238 mellem byerne Hjertebjerg og Elmelunde, som ligger omkring 8 kilometer vest for Stege. Rytterskolen blev taget i brug 9. juli samme år. Efter en visitats i 1740 blev det noteret om undervisningen, at "De smaa læste vel i Bog. Scholeholderen god, flittig, dog enfoldig".
Efter visitatsen i 1799 var der også tilfredshed, og i visitatsbogen blev der bl.a. noteret: "Et stort antal Børn forsamlet, mange svarede med Forstand og Færdighed, god Boglæsning. Møller underviser og katekiserer godt". I 1805 bemærkes det, at Hjertebjerg Skoles "duelige Lærer Møller fortjener Opmuntring. Gud styrke ham".

Den gamle rytterskole blev nedlagt blev nedlagt i 1871 og afløst af den nyopførte Hjertebjerg Skole, som ses på det ældre fotografi fra ukendt år, men før 1931. Den nye skole blev opført lige overfor den nedlagte rytterskole på den anden side af Klintevej. Rytterskolen blev derefter anvendt som pedelbolig. I 1960 blev Hjertebjerg Skole afløst af den nye centralskole, Hjertebjergskolen, der blev opført på den samme grund, som Hjertebjerg Skole havde ligget på, som det ses på luftfotografiet herunder.
Rytterskolen, som stadig er bevaret, er i tidens løb ombygget og moderniseret og har nu været anvendt til privat beboelse i adskillige år.




 Se info om ´Kulturarvsatlasset´ under ´Information og links´.
 
Rytterskolen i Elmelunde eksisterer stadigvæk, men er ændret meget i årenes løb. Bygningen anvendes i dag til privat beboelse. Herunder foto af Hjertebjergskolen, som ligger få meter fra den gamle rytterskole i Elmelunde.
Hjertebjergskolen, stod færdig i slutningen af 1960,. er den største af Møns nye skoler og fungerer stadig som centralskole for de tidligere kommuner i Elmelunde, Borre og Keldby.
 



 Når man hører Elmelunde omtalt, vil de fleste udenfor det lokale område nok forbinde navnet med kalkmalerierne i Elmelunde Kirke og ´Elmelundemesteren´. Kirken, som er den ældste stenkirke på Møn, ligger ret højt, og den hvidkalkede kirke har derfor også i århundreder tjent som sømærke. I middelalderen har kirken og den nærliggende Elmelundegård, også kaldet Elmelunde Slot, hørt under bispesædet i Roskilde.. Den romanske kirkebygning blev påbegyndt omkring 1085. Bygningen var opført af forskellige materialer, bl.a. granit, kridt, flint, og myremalm. I 1200-årene blev kirken forlænget mod vest med mure af munkesten. De oprindelige kvinde- og mandsindgange henholdsvis mod nord og mod syd blev muret til, og nye indgange blev indrettet i forlængelsen. De kan stadig ses, og indgangen mod sydvest er den nuværende hovedindgang, hvorover der er et tilmuret romansk vindue. Kirketårnet blev opført omkring år 1300 blev byggeriet af tårnet påbegyndt, men det var først færdigbygget omkring år 1500. Se yderligere information om kalkmalerierne under ´Information og links´ herunder.

 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
Jacob Christensen Rydahl
Mathias Præstøe
Carl Christian Rostrup
Hans Riber
Christian Sinding Lindet
Christopher Hersleb Høyer
Niels Frederiksen Møller
Christian Lind Høyer
?
?

 1727 - 1739
1739 - 1774
1774 - 1786
1786 - 1788
1788 - 1790
1790 - 1795
1795 - 1813
1813 - 1838?
?
18?? - 1871		 Link til yderligere information om rytterskolen og byen:
http://www.moen-atlas.dk/index.php?id=85

http://www.moen-atlas.dk/?id=59 (kulturarvs   atlas)

http://www.keldbyelmelundekirke.dk/elmelunde-kirke/historie/


´Elmelundemesteren´ er det navn, man har givet til en navnløs kunstner fra 1500-tallet, som har udført mange imponerende kalkmalerier i Elmelunde Kirke. Han har også udført kalkmalerier i Fanefjord og Keldby kirker.
Link: https://da.wikipedia.org/wiki/Elmelundemesteren
Rytterskoletavlen  
Tavlen sidder stadig i den oprindelige skolebygning, hvor den er indmuret i facaden mod vejen. Stenen er meget vejrslidt. Teksten, der ikke er trukket op, er af samme grund temmelig vanskelig at læse. Privateje.

 

Borre


Borre før og nu. Der er mindst hundrede års aldersforskel på de to fotografier af kirkepladsen med rytterskolen
i højre side. Kirken i Borre menes at være den ældste teglstenskirke på Møn. Kirkeskibet og koret er opført
omkring 1200 eller 1250. Våbenhuset og sakristiet stammer fra  omkring 1517. Borre Kirke er typisk romansk
med karakteristiske murprydelser og rundbuede gesimser. Prædikestolen er lavet af egetræ med påmalet
årstal 1591, og kirkens altertavle er fra 1627.

Landsbyen Borre (gl. form Burgh, Borrig) ligger i Borre Sogn på den østlige del af Møn for foden af en stor bakke
på vejen fra Stege til Liselund og Møns Klint. Dens tidligere beliggenhed er ikke klar; men den har formentlig ligget
på en ø i et sund, som helt gennemskar den østligste del af Møn fra nord til syd. Senere forvandledes dette sund til
en smal vig med indløb fra nord. Borre ligger i Vordingborg Kommune. Byen fik købstadsprivilegier i 1460, og på
grund af sildefiskeriet i Øresund og Østersøen udviklede Borre sig i middelalderen til en habil handelsby. Sildene
i Øresund var i senmiddelalderen landets største eksportvarer til andre katolske lande i Europa. Indtil 1536 var
Danmark også katolsk, og grunden til den store handelssucces skal netop findes i den forbindelse, idet kirken
forbød indtagelse af kød i fasteperioden, men dette forbud omfattede ikke fisk. Men det var ikke kun en vigtig
handelsvare for Danmark. Sild var den tredjestørste handelsvare på europæisk plan, og det var var kun overgået
af handelen med stof og korn. Borre har haft købstadsrettigheder siden 1460, og de er i tidens løb blevet blevet
fornyet med mellemrum senest i 1648. Dengang kunne Borre konkurrere med Møns anden købstad, Stege.
Borre var så betydelig en handelsby, at lübeckerne brændte byen af i 1510, fordi Borre var en betydelig
handelskonkurrent, som truede de tyske hanseatiske købmænd på handelen. Efter dette angreb kom byen sig
aldrig helt igen, og værre endnu blev det i løbet af 1600-tallet, dels fordi sildeforekomsten blev mindre, men også
fordi fjorden gradvis sandede mere og mere til, så det efterhånden kun var små både, som kunne komme ind til
Borre. Efterhånden blev fjorden gradvis ændret til en sø, der efterhånden som tiden gik ændrede sig til den
nuværende Borre Sømose. Senere lukkedes fjorden helt, men endnu i 1763 kunne den dog besejles. Rytterskolen
blev, som det oftest var tilfældet med rytterskolerne i de landsbyer, hvor der var en kirke opført så tæt på kirken,
som det nu var muligt. Sådan gik det naturligvis også i Borre, og på det ovenstående postkort fra ukendt år ligger
rytterskolen lige til højre for porten ved kirkegården. Herunder er gengivet et fotografi af rytterskolen fra et ukendt år,
men før 1927. Bemærk også rytterskoletavlen i facaden til venstre for døren i midten af bygningen.

Historie  
Rytterskolen i Borre blev opført i 1727 på den nuværende adresse Klintevej 364 og taget i brug 9. juli samme år.
Skoleholder Lützov blev på sine gamle dage både dårligt seende og så tunghør, at sognepræsten, pastor Jens Engell,
for at bøde på den mangelfulde undervisning selv måtte forrette skoletjenesten et par gange om ugen gennem hele 9 år. Alligevel blev der indberettet følgende i visitatsbogen efter en bispevisitats i 1740: "Scholeholderen har lært Børnene vel at læse i Bog, og uden til; men havde ingen Gaver til at cathechisere. Degnen var og nys ankommen og derfor lidet øvet. Ungdommen fandtes meget maadelig, ja, slett, når der blev spurgt det eenfoldigste med andre Ord, saa vidste de intet. All Skaden overalt kommer af foreskrevne Formular-Forklaringer, som maa læres uden ad, hvorved de undervisende sparer Umagen. Derefter blev min Slutningstale indrettet, med Formaning og Opmuntring".

 

1801 anføres elevtallet til ikke mindre end 150 børn,
og 1829 er antallet faldet til 120 børn. Som det er tilfældet ved en del af skolerne på Møn, vidner indberetningerne i forbindelse med visitatserne dog om et ofte meget mangelfuldt fremmøde. Bygningen blev i en periode anvendt som lærerbolig, men er i dag i privat eje og benyttes i dag til beboelse med ´Bed and Breakfast´.
 


Maleri fra et ukendt år af Chr. Wilhelm Eckersberg (1783-1853) med Borre Kirke i baggrunden. Herunder ses det samme motiv, som det ser ud i dag.

Skoleholdere (førstelærere) Information og links
Peter Lützov
Peter Ammentorp
Peter Selmer
Hans Jørgen Leegaard
Gjerhardt Christian Bagger
Kjeld Peder Hagenstrøm
Niels Christian Nielsen
J. Jepsen
P. Lundkvist


 Skoleholder - og fra sidst i 1800-tallet førstelærer  - J. Jepsen, som stod for undervisningen i perioden mellem 1864 og 1907, og hans efterfølger, lærer P. Lundkvist.
 		 1727 - 1752
1752 - 1762
1762 - 1776
1776 - 1801
1801 - 1822
1822 - 1823
1823 - 1864
1864 - 1907
1907 - 19??		 Link til yderligere information om rytterskolen og byen:
 http://www.maglebykirke.dk/Borre



Link til yderligere information om ovenstående: (sømosen): http://www.moen-atlas.dk/index.php?id=75
Rytterskoletavlen  
Stenen er bevaret og opsat på facaden i den oprindelige, men meget ombyggede skolebygning, der i dag er privatbeboelse. Den mørkegrå sten er meget vejrslidt og med tydelige jernaflejringer. Teksten, der ikke er trukket op, er temmelig vanskelig at læse. Privateje.






Magleby


Magleby er en landsby på den østligste del af Møn 13 kilometer øst for Stege. Bebyggelsen er centreret omkring det
område, hvor Klintholm Havnevej fra syd og Sømarkevej fra nord rammer Klintevej. Magleby nævnes allerede i 1370.
På fotografiet ses Magleby Kirke bag den bevarede rytterskole, som også ses på fotografiet herunder, som ikke er
dateret, men er ældre end 1921.

Historie  
Rytterskolen i Magleby blev opført i 1727 på nuværende adresse Klintevej 496 og blev taget i brug 9. juli samme år.
Ved visitatsen i 1805 noterede biskop Balle følgende i visitatsbogen: "Saa godt som ingen Skolegang, nogle Børn møder enkelte Dage, men de fleste Forældre holder sig til Genstridighed imod alle Formaninger og holdt dem helt forsætligt tilbage uden al antagelig Aarsag, da skolens Lærer er lige så agtet som Duelig".
1829 havde skolen 75 elever, men af indberetningerne fra visitatserne til Danske Kancelli i København- datidens ´indenrigsministerium´ -  fremgår gang på gang, at børnenes fremmøde i skolen er ret beskeden ringe, så der har næppe været så trangt, som elevtallet ellers kunne antyde.
 Ved en senere visitats er det tilsyneladende ikke blevet  meget bedre med børnenes fremmøde, og man fornemmer, at skoleholderen er ved at opgive kampen: "Hansen i Magleby er ikke uduelig, men maa være doven. Skolevæsenet i dette Pastorat er det sletteste paa Øen. tg. tg. tg., ingen Hovedregning".

Udsnit af kort fra 1800-årene over landsbyen Magleby.

Rytterskolen i Magleby blev tilbygget i 1886 og var i brug indtil år? Bygningen eksisterer stadig og anvendes i dag til privat beboelse.


Krongodset på Møn blev i 1769 opdelt i 5 hovedgårde, som blev solgt på auktion, som det også var tilfældet med krongodset i de øvrige rytterdistrikter. Både landsbyerne Mandemarkes og Maglebys fælles græsningsoverdrev blev dermed lagt ind under Klintholm Gods, som bestod af omkring 110 bygninger, hvoraf de fleste er udlejet enten enkeltvis eller opdelt i flere lejemål. Meget store dele af det østlige Møn har været - og er  fortsat - i godsets besiddelse. Til erstatning for den oprindelige hovedbygning, som var brændt i 1819, opførtes i 1838 en ny hovedbygning, som blev kaldt for ´Kammerherreboligen´.
I 1873-75 lod godsejeren opføre en ny hovedbygning i hollandsk renæssancestil, som delvis var finansieret ved salg af fæstegårde. Den nyopførte hovedbygning havde karakter af et lille slot, og var, som det ses på fotografiet herover, tydelige inspireret af CHR. IVs Rosenborg Slot. Bygningen blev dog revet ned i år 2000.


 
Rytterskolen i Magleby eksisterer stadigvæk og ligger tæt på Magleby Kirke. Bygningen anvendes i dag til privat beboelse. Rytterskoletavlen er stadig indmuret på den gamle skolebygning, men er flyttet til den østvendte gavl, som det ses på fotografierne herunder.






Magleby Kirke består af et senromansk kirkeskib, som er opført med munkesten sammen med et jævnbredt tårn. Oprindeligt var tårnet dog to tvillingetårne, som siden blev muret sammen. ´Langhuskoret´, som er fra omkring år 1500, har en rigt varieret blændingsgavl.  Altertavlen fra 1598 er tilskrevet Abel Schrøder den ældre. En gotlandsk kalkstensdøbefont er fra 1200-tallet.Magleby Kirke er også sognekirke for landsbyen Mandemarke, hvor der også havde ligget en rytterskole.
 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
Mogens Christiansen Hillerøe
Frands Farum
Laurentius Reerslev
Jens Jørgen Niemann
Johan Christopher Schmidt
Johan Martin Hansen
?
 F. Mejsler
K. Nielsen
J.P. Hyllekvist


 Førstelærerne F. Mejsler og K. Nielsen, som stod for undervisningen i perioden mellem 1871 og 1892.
 		 1727 - 1734
1734 - 1754?
1754? - 1756
1756? - 1768
1768 - 1795
1795 - 1833
1833 - 1871
1871 - 1885
1885 - 1892
1892 - ?		 Litteraturhenvisning:
 Niels Peter Stilling: "Danmarks Herregårde -  Sjælland, Møn og Lolland-Falster", udg. 2014 / ´Klintholm´, side 320 - 322.

Links til yderligere information om rytterskolen og byen:
 http://www.maglebyborre.dk/wp-content/uploads/2016/12/Magleby-Dansk.pdf (download et hæfte om Magleby Kirke som PDF-fil).


Med en metaldetektor fandt en lokal beboer i 2012 en større sølvskat på en roemark ved Magleby. Fundet af de ca. 750 sølvmønter er et af de største danske møntfund fra 1500-tallet. Sølvskatten menes at være nedgravet under borgerkrigen mellem 1534-1536, som kaldes for ´Grevens Fejde´, hvor det ikke var helt ualmindeligt at  nedgrave formuen, for at holde den skjult, mens krigen varede. På fotografiet herunder er Nationalmuseet i gang med udgravningen af ´Sølvskatten fra Møn´.
Rytterskoletavlen  
Tavlen er stadig anbragt på den oprindelige bygning, men stenen har (muligvis) på et tidspunkt været flyttet til Magleby Skole, men siden flyttet tilbage til den oprindelige bygning i forbindelse med en ombygning og er i dag indmuret i den ene gavl. Der kan imidlertid også være tale om, at det er stenen fra Mandemarke (se herunder), som i dag sidder på bygningen i Magleby. Trods enkelte mindre skader er tavlen velbevaret. Teksten er ikke trukket op, men alligevel tydelig og letlæselig


Mandemarke


 Mandemarke er en landsby i Magleby Sogn på det østlige Møn ved marksiden af Bjergene på Høje Møn, hvor
højdepunkterne Kongsbjerg og Høvblege også kaldes Mandemarke Bakker ligger. Mandemarke er en landsby i
Magleby Sogn på det østlige Møn ved marksiden af Bjergene på Høje Møn, hvor højdepunkterne Kongsbjerg og
Høvblege også kaldes Mandemarke Bakker ligger. Mandemarke er nævnt i 1370, og landsbyen blev udskiftet i 1804.


Landsbyen Mandemarke ligger i Magleby Sogn. Tidligere lå der en rytterskole i Mandemarke, som ses på dette fotografi
fra et ukendt år, men rytterskolen blev erstattet af den nyopførte skole fra 1875, som ses på fotografiet herunder. Skolen
er siden nedlagt, og bygningen anvendes i dag til privat beboelse. Ved det nærliggende Busene Have, der er et område
helt ude ved kysten på den sydøstligste del af Møn, som allerede i middelalderen var et meget vigtigt sildemarked, og
hvor der tidligere lå et lille fiskerleje, Brøndehøje, gjorde man i 1874 et stort fund fra vikingetiden, nemlig den såkaldte
´Mandemarke-skat´, som bl.a. bestod af ti arm- og halsringe, heraf tre i rent guld, resten i sølv, nogle med forgyldning,
et par Thorshamre og meget andet. Fundet var hensat mellem nogle sten. 1903 blev der på samme sted yderligere fundet
en del bronzesmykker m.m. Kortet herover viser Mandemarke og egnen øst for landsbyen i første halvdel af 1900-årene.


Mandemarke Skole åbnede dørene i 1875 på den samme grund, hvor den gamle rytterskole havde ligget indtil få år
tidligere, men til sidst var i så elendig forfatning, at en nedrivning var nødvendig. Stativet i skolegården er et redskab
beregnet til det forholdsvis ´nye´ skolefag, gymnastik. Bemærk også rytterskoletavlen fra den gamle rytterskole, der
er indmuret på facaden. Rytterskoletavlens skæbne er noget usikker, som det er beskrevet senere. Dateringen af
fotografiet er ikke sikker, men menes at være fra 1920´erne. På skolefotografiet herunder, som angiveligt er fra
sidst i 1920´erne, står lærer Henriksen med sin klasse foran Mandemarke Skole.

Historie  
Rytterskolen i Mandemarke blev opført i 1727 på den nuværende adresse Skovstrædet 2 og taget i brug 20. august samme år. Den første kendte skoleholder hed Frands Farum. Han tiltrådte embedet i august 1727. Helt tilbage fra 1586 havde Mandemarke haft tilknyttet en degn, men degnene har dog langt fra alle boet i landsbyen. Mandemarkes sidste degn var Johan Christopher Scmitt, der døde i 1795. Studiosus Broderus Riisbrigh, som havde tiltrådt kaldet som skoleholder i 1752, opsagde sin stilling uden begrundelse d. 30 juli 1754. Riisbrigh havde tidligere været lærer ved vajsenhusene i Halle og Wærningerode og desuden været 5 år i Norge. Efter embedet som skoleholder ved rytterskolen i Mandemarke blev han kateket ved Greve C. E. Stolbergs vajsenshus i København. Christian Ernst Stolberg (1691-1771) var meget påvirket af den Spenerske pietisme i Halle, og det viste sig også i det omfattende reformarbejde, han fik sat i gang under den stærkt pietistiske Christian VI, bl.a. med en ny kirkeordning, oprettelsen af et seminarium, støtte til latinskolen, udvidelse af vajsenhuset i København og af biblioteket, som han 1746 gjorde offentligt tilgængeligt.


På dette udsnit af et kort fra 1800-tallet over Mandemarke er skolens placering tydeligt markeret.

Ved en visitats i 1805 var biskop Balle noget utilfreds med, at de fleste af skolens mange børn enten aldrig havde mødt i skolen eller kun fulgt undervisningen i ganske få dage. Om skoleholder Leegaard og undervisningen noterede Balle i visitatsbogen: "En Ligegyldighed, som hartad bliver magelig...16 Børn læser vel i Bog, dog maa Skrivning øves, to har begyndt at skrive, een læser Bibelhistorie. Mængdens uovervindelige Lunkenhed i Henseende til deres Børns Opdragelse bør der engang raades Bod paa."


Udsnit af et matrikelkort over Mandemarke fra 1798. Rytterskolen er tydeligt tegnet ind lige under teksten ´Skolen´
på skolelodden ved gadekæret, der har fået ¨tildelt´ matrikel nr.1, som det også kendes fra tilsvarende matrikelkort over landsbyer fra slutningen af 1700-tallet. Herunder ses et ´nærbillede´ af selve skolelodden og rytterskolen (ved det brune kryds midt i billedet). Klik her for at se matrikelkortet i en større udgave, hvor der også er mulighed for at ´zoome´ ind i kortet.
 (Se ´Information og links´ i højre spalte for yderligere information om kortet).


En opgørelse fra 1812 oplyser, at der på dette tidspunkt var 50 skolepligtige børn tilknyttet Mandemarke Skole. Samtidig fremgår det, at skoleholderen havde fået tildelt tre tønder land umiddelbart i forbindelse med skolen. Skolelodden lå syd for skolen. På det tidspunkt var der ifølge præsten og lokalhistorikeren Johan Paludan planer om at nedrive Mandemarke Skole, så der i stedet kunne opføres en ny skole, som så kunne placeres på et mere bekvemt sted. “Skønt det ville være ubilligt at bebrejde den nuværende nok så betyngede Slægt, at de nye Skoler ikke er bygget for efterkommerne, burde dog lige så gode Bygninger sættes i stedet for Fædrenes når vi forstyrrer disse,” skrev Paludan i 1820. Johan Paludan (1756-1821), som var præst i Fanefjord i perioden 1788-1821, var også forfatter til et stort værk om Møns historie  (se den indledende litteraturliste øverst på siden).
I perioden mellem 1812 og 1822 voksede elevtallet, så der nu var  indskrevet 60 børn  i skolen. Ved en efterfølgende visitats fik skoleholder Leegaard, som ellers havde været discipel i Vordingborg latinske Skole, det skudsmål, at han var "en højst maadelig Lærer (...) Skolevæsenet i dette Pastorat er det sletteste på Øen. tg. tg. ingen hovedregning". Lærer Leegaard døde i 1825 og blev efterfulgt som skoleholder af Hans Manden, der drev skolen i Mandemærke gennem mange år. I 1829 havde skolen 90 skolesøgende børn, men skolen længe havde haft ry for at have et usædvanlig stort fravær af elever, så hvor mange af de 90 elever, der i 1829 reelt mødte op og fulgte undervisningen, er nok et åbent spørgsmål.
I løbet af 1800-tallet forfaldt den gamle skolebygning mere og mere, og gennem flere årtier drøftede man muligheden af at erstatte flere af egnens skoler med ny bygninger, men trods beslutningen om også at erstatte rytterskole i Mandemarke med en nyopført skole, skulle der gå mere end et halvt århundrede, inden rytterskolen endelig blev revet ned i sidste halvdel af 1800-tallet, og der kom endda til at gå yderligere nogle år, inden planen om en ny skole blev til virkelighed i 1875.
 
Rytterskolen i Mandemarke var i brug indtil først i 1870´erne, hvor den efterhånden var i så dårlig stand, at den blev revet ned. Skolen havde fået tilbygget et fag i venstre side, og rytterskoletavlen var flyttet fra den oprindelige plads over døren til en placering i væggen til højre for hoveddøren. Det skete i øvrigt med mange af rytterskolerne. Det oprindelige tegltag var - også på rytterskolen i Mandemærke  - på et tidspunkt blevet udskiftet med et stråtag, en beslutning, som kendes fra mange andre rytterskoler. En væsentlig grund var, at børnene kastede sted på taget med det resultat, at teglstenene gik itu.  (Fotografiet er fra et ukendt år).


Mandemarke Skole blev opført i 1875, idet den gamle rytterskole var blevet revet ned nogle år inden. Tidligere lå der et hus ud mod marken på den anden side af skolebygningen, som læreren sikkert har anvendt som stald. Herunder er gengivet et fotografi fra et ukendt år.




Den ´nye´ skole, som ses herover samt på det fotografi, som er anvendt som titelbillede, blev opført omtrent på det samme sted, hvor rytterskolen havde havde ligget og fungeret som skole i omkring 150 år. Den ´nye´ skole blev nedlagt i 1937, og bygningen med den tilhørende landbrugsjord blev derefter solgt til en lokal bonde. Børnene fra Mandemarke måtte derefter fortsætte deres skolegang på Magleby Centralskole på Klintholm Havnevej. Denne skole er imidlertid siden også blevet nedlagt, så i dag må skolebørnene til Hjertebjergskolen i Elmelunde.


  

 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
Frands Farum
Anders Nielsen
Anders Salling
Magnus Bojesen
Broderus Riisbrigh
Bertel Laurentius Reerslev
Jens Jørgen Niemand
Hans Jørgen Niemand
Christen Kibsgaard
Hans Jørgen Leegaard
Hans Madsen
H. Hansen

 Studiosus Broderus Riisbrigh opsagde sin stilling uden begrundelse d. 30 juli 1754.
Han havde tidligere været lærer ved Vajsenhusene i Halle og Wærningerode og 5 år i Norge. (´Studiosus´ var betegnelsen for en studerende eller student fra en latinskole).


 Den sidste skoleholder  - og fra sidst i 1800-tallet førstelærer - ved rytterskolen i Mandemærke var lærer H. Hansen, som fortsatte sit virke som lærer på den nyopførte skole i 1875, da rytterskolen var nedlagt.
 		 1727 - 1734
1734 - 1744
1744 - 1747
1747 - 1752
1752 - 1754
1754 - 1768
1768 - 1777
1777 - 1786
1786 - 1801
1801 - 1825
1825 - 1843(?)
1843 - (1875/85)
 

Links til yderligere info om rytterskolen og byen::
http://www.mandemarke.dk (en glimrende og meget informativ webside om byen og dens historie m.m. fx
http://mandemarke.dk/?page_id=4764
(om matrikelkortet fra 1794)
http://mandemarke.dk/?page_id=696
(om rytterskolen i Mandemarke)
http://mandemarke.dk/?page_id=676
(om Mandemarke Skole fra 1875)
http://www.mandemarke.dk/studerkammer_litteratur.html (omfattende litteraturliste især om Møn)

(Tak til Flemming Deleuran, mandemarke.dk, for stor hjælpsomhed).

http://www.moen-atlas.dk/index.php?id=86
(Møns Kulturarvsatlas)
Mandemarke har været beboet siden oldtiden, og flere gange har man netop hér gjort betydelige fund både fra oldtiden og fra vikingetiden bl.a. denne fornemme omkring 1000 år gamle sølvkæde med beslag, som nu befinder sig på Nationalmuseet i København.
Rytterskoletavlen  
Rytterskoletavlen blev nedtaget i 1937 fra ´den nye skole´ som erstattede rytterskolen i 1875, og overført til Magleby Centralskole, hvor den sammen med tavlen fra rytterskolen i Magleby (usikkert) blev anbragt på en væg overfor indgangen. Herfra er stenen siden blevet fjernet.
Møns Museum har to sandstenstavler i depot, men er noget usikker på, hvor tavlerne egentlig hører til. Fotografiet øverst i spalten til højre skulle angiveligt være rytterskoletavlen fra Mandemærke og være fotograferet inden, den kom til Møns Museum. Den anden af disse tavler, som ses på fotografiet nederst i spalten til højre, menes at være tavlen  fra rytterskolen i Mandemarke, men museet oplyser, at der også kan være tale om, at det er tavlen fra rytterskolen i Magleby (?) Stenen har tydeligvis været knækket på et tidspunkt, men er senere repareret. Fotograferet er angiveligt taget på museet. Rytterskoletavlen fra Mandemarke er beskrevet i 1971 uden omtale af denne skade, så hvis fotografiet viser denne tavle, må skaden derfor være af nyere dato.
Der er tydeligvis tale om fotografier af to forskellige tavler, når man sammenligner hugningen af både spejlmonogrammet og selve teksten. Tavlen fra den gulkalkede væg har en del spor fra kalkningerne og måske også lidt udtrækning af jern. Det er imidlertid (endnu) et uafklaret spørgsmål, om fotografiet til højre viser rytterskoletavlen fra Mandemærke.


Den nu nedlagte skole i Mandemarke blev opført på nogenlunde samme sted midt i landsbyen, hvor rytterskolen lå i
omkring 150 år. Herunder er gengivet et udsnit af et matrikelkort over Mandemarke fra år 1900. Skolelodden har nr. 1.




Et par kilometer øst for Mandemarke og Magleby ligger Møns Klint, der med sine imponerende kridtklinter og den
stenede strand nok må regnes for en af Danmarks smukkeste og mest imponerende kyststrækninger. 128 meter
over havet ligger ´Dronningestolen´ som det højeste punkt på Møns Klint. Ifølge sagnet sad klintekongens dronning
netop på dette sted og skuede ud over havet, mens Klintekongen selv var på togt til fremmede egne.


Herunder er gengivet et prospektkort over Møns Klint, udarbejdet af tegneren af Franz Sedivy i 1918. (Lokalarkiv for Møn).


Damme (Dame eller Store Damme)


 Damme eller Store Damme er en lille by i Fanefjord Sogn og hører til i Vordingborg Kommune. På grund af den
mønske udtale af byens navn ses byen også stavet Dame. Lille Damme er en mindre lidt spredt bebyggelse, som
ligger ca. 2 km. vest for Store Damme. Ovenstående postkort med et gadeparti i Damme er fra ukendt år, men dateret
til omkring år 1900. Også postkortet med fotografiet af rytterskolen, som er gengivet herunder, er ligeledes uden
præcis datering, men er tidligere end 1920. Man har prøvet på at forbedre skarpheden på fotografiet med en mindre
vellykket forsøg med optegning  af bygningen. Bemærk rytterskoletavlen mellem vinduerne på facaden.


På skolefotoet herunder ses den unge førstelærer Bork-Andersen i højre side og til venstre frk. C. Møller, som blev
ansat som forskolelærerinde ved skolen i 1908 til at undervise de yngste elever. Fotografiet med børnene opstillet til
fotografering foran rytterskolen er dateret til omkring 1920.
.


Historie  
Rytterskolen i Damme blev opført i 1727 på den nuværende adresse Fanefjord Kirkevej 3 og blev taget i brug den 9. juli samme år. Den første skoleholder var studenten Peter Thess, som dog opgav kaldet som skoleholder i 1736 og i stedet valgte at blive klokker i Stege. Som skoleholder havde han ellers fået et fint skudsmål ved at have udvist "uafladelig Flid, været som et Eksempel, et Lys for de unge og gamle, æret og elsket af al Gejstlighed paa Landet".
Udsnit af ældre kort over Store Damme og Kokseby.

Efter en visitats på rytterskolen i 1805 erklærede biskop Balle, at "Rydahl havde været en fortjent Mand, nu gammel og skrøbelig. Mange Børn savnedes ved denne Visitats, en stor Del af de tilstedeværende havde aldrig tilforn været i Skole eller ikkun besøgt den nogle Uger eller faa Dage. Religionskundskab og Boglæsning var ikke til at forkaste, een skriver, ingen regner, faa har lært Salmer".
I 1819 havde skolen 160 børn, så i 1820 besluttede man omsider, at tiden var inde til at færdiggøre en påbegyndt skolebygning i Askby, som ellers havde henstået ufærdig i en halv snes år. I 1822 var der 84 børn i skolen i Damme.
Kun 7 år senere var antallet vokset til 104.


 
Der er bevaret en morsom beretning om en drengs oplevelse af den første skoledag, mens Rydahl var skoleholder i perioden mellem 1762 og 1811.
Erindringen om mødet med skolen er nedskrevet 1861:

”7 Aar gammel pakkede jeg min Taske med de
nødvendige Bøger og Tavlen ved siden af og
stavrede af sted det bedste, jeg kunne til Skole
hos Lærer Rydahl, en af de Lærere, som i
almindelighed havde deres Spanskrør og
Tamp i orden, jeg var ikke langt fra at ryste
ved at tænke på sligt, men da jeg blev spurgt
om, hvad jeg kunne, fortalte jeg ham, at jeg
godt kunne læse og maatte så læse 3 - 4 Linier
i ABCen, hvorfor jeg fik Ros, det lettede."

Rytterskolen i Damme var i brug til år ?, men den  oprindelige rytterskole er siden betydelig ombygget, så den i dag fremstår som en villa på 240 m2 i to etager.
 
Rytterskolen i Damme eksisterer stadigvæk og anvendes i dag til privat beboelse.


Landsbyen Damme ligger i Fanefjord Sogn, så skolen i Damme hørte under Fanefjord Kirke, som er en stor, fritliggende munkestensbygning, i hvis skib der indgår en del af en kirke fra ca. 1250-1300.  Kirken, som indvendigt er delt i to skibe, blev afdækket 1929 og efterfølgende år og afslørede en omfattende udsmykning af kalkmalerier på skibenes vægge og hvælvinger. Kalkmalerierne, som  hører til de allerbedste i Danmark, er udført omkring år 1500 af den såkaldte Elmelundemester og rummer bl.a. også motivet ´Djævelen og de sladrende kvinder´, hvor djævelen er i færd med at skrive ned, hvad to kvinder sladrer om under gudstjenesten.






 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
Peter Thess
Hans Rostrup Carlsen
Morten Reenberg Schmidt
Jonas Andersen
Peter Selmer
Nicolaj Rydahl
Jens Lund
Ivar Christophersen
?
? Christensen
Emil Petersen
S. Bork Andersen
?

 
Skoleholder Christensen og førstelærer Emil Petersen, som stod for undervisningen i perioden mellem 1857 og 1919.
 		 1727 - 1736
1736 - 1744
1744 - 1747
1747 - 1762
1762
1762 - 1811
1811 - 1819
1819 - 1830
1830 - 1857
1857 - 1887
1887 - 1919
1919 - 19??
?
Links til yderligere information om rytterskolen og byen:
http://www.moen-atlas.dk/index.php?id=94



 Skoleholder Christensen med frue og skolebørn foran rytterskolen i Damme omkring år 1880.
 

 
Rytterskoletavlen  
Tavlen nedtaget og 1960 flyttet til ´Fanefjordskolen´, hvor den nu sammen med stenen fra rytterskolen i Hårbølle er anbragt på en murstensvæg i vindfanget ved hoveddøren. Tavlen er noget vejrslidt, men alligevel ganske velbevaret. Teksten er trukket op med sort farve.






 .


Førstelærer Emil Petersen med skolebørnene fotograferet foran rytterskolen i Damme på et tidspunkt før 1919.
Herunder udsnit af kort over Møn fra 1810.



Hårbølle


Hårbølle er en landsby på det vestlige Møn mellem Fanefjord og Fanefjord Skov, lidt syd for Store Damme i Fanefjord
Sogn, Vordingborg Kommune. Byen er nævnt første gang ifølge Trap i 1513-33, dengang som Harrebølle, senere fra
1536 som Haarbølle. Rytterskolen, som ses til venstre i billedet herover, er bevaret til vore dage, og anvendes nu til
privat beboelse. Herunder er et udsnit af et kort fra 1800-tallet over landsbyen Hårbølle og området nord herfor.
Skolens placering mellem smedjen og fattiggården i Hårbølle er tydeligt anført.

Historie  
Rytterskolen i Hårbølle blev opført i 1727 på den nuværende adresse Hårbøllevej 47. Rytterskolen blev taget i brug 9. juli samme år.
Efter en visitats af biskop Balle i 1805 blev det indberettet til Danske Kancelli i København, at "Børnene udviste godt Begreb af og Færdighed i Lærdommen, læste for det meste ret godt i forskellige Bøger og lærte Salmer. 12 skriver, 7 tillige gjort smuk Fremgang i Regning."
 1822 havde skolen 90 elever, og i 1886 var antallet nogenlunde det samme, 86 børn. Skolen blev nedlagt og erstattet af en nyopført skole i 1873. Rytterskolen eksisterer stadigvæk og anvendes i dag til privat beboelse.

 Sjællands Biskop N. E. Balle

Den årlige overhøring fandt sted hvert år i april og oktober. Nu skulle børnene gøre rede for, hvad de havde lært. De skulle altså til prøve to gange om året, og det gjaldt både små og store elever. Mens de voksne og præsten hørte på, skulle de besvare en lang række spørgsmål.  Eleverne skulle lære mange ting udenad, så de har nok svedt, når de skulle give et svar, de ikke kunne huske på et spørgsmål, de ikke forstod!
Det var præsten, som havde ansvaret for, at undervisningen i skolen foregik, som den skulle, og havde samtidig ansvaret for at vurdere både børnenes kunnen og skoleholderens evner og arbejde. Med års mellemrum kom både provsten eller bispen på besøg både i sognekirken og i skolen og forestod visitatserne begge steder. De noterede så deres bedømmelser i visitatsbøgerne og indsendte de nødvendige informationer til Danske Kancelli i København, som sådan set var datidens ´Indenrigsministerium´. Det var et samfund, hvor kontrol og ´kontrol af kontrollen´ spillede en meget vigtig rolle.
Rytterskolen i Hårbølle blev nedlagt i 1853, men bygningen eksisterer endnu og anvendes i dag til privat beboelse.

 
Rytterskolen i Hårbølle eksisterer stadigvæk og anvendes i dag til privat beboelse.




Ældre fotografi af den ´nye´ skole i Hårbølle, som afløste rytterskolen i 1853. Rytterskoletavlen blev flyttet til denne skole , men om det er tavlen, som ses indmuret i gavlen, er vanskligt at afgøre. Fotografiet er fra et ukendt år, men før 1920 og temmelig sikkert noget tidligere end det.


 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
Peder Nielsen
? Rosenbech
Christian Ludvig Mossin
Carsten Jochum Castensen
Halvor Malling
Carsten Christensen
Jørgen Stauning

Skoleholder Stauning blev den sidste lærer ved rytterskolen. Han fortsatte sit virke som lærer i endnu nogle få år ved den nyopførte skole i Hårbølle, der afløste den nedlagte rytterskole i 1853.
 		 1727 - 1748
1748 - 1749
1749 - 1763
1763 - 1802
1802 - 1807
1807 - 1825
1825 - 1853
 		 Links til yderligere information om rytterskolen og byen:
http://www.fanefjordsogn.dk/lokalhistorier-pdf/Harboelle_by_og_Stenminerne.pdf

http://www.fanefjordsogn.dk/lokalhistorier-pdf/skolernes historie/Fra rytterskoler_til_centralskoler.pdf
Rytterskoletavlen  
Tavlen blev overført til en nyopført skole, da rytterskolen blev nedlagt som skole i 1873. Da denne skole blev nedlagt i 1960, blev tavlen denne gang flyttet til ´Fanefjordskolen´, hvor den nu  er anbragt på en murstensvæg i vindfanget ved hoveddøren sammen med tavlen fra rytterskolen i Damme. Stenen er velbevaret, men med en tydelig, lodretstribet kalkaflejring i højre side.


Bogø


Bogø er en mindre ø i Storstrømmen mellem Sjælland og Falster og vest for Møn. Øen blev i 1231 omtalt som Bokø
I 1689 blev Bogø lagt under Møns Amt. Et reskript fra 1696 fritog beboerne på Møn og på Bogø for ´vornedrettighed
og fødestavns tiltale´ mod at forældrene lod en søn oplære til sømandskab. Ved salget af det mønske krongods i
1769 overtog beboerne Bogø for 18.456 rdl. De fleste af disse penge blev fremskaffet ved at fælde Vesterskov, som
dog blev etableret igen i 2001.Tømmeret blev anvendt til skibsbygning i København. Øen er forbundet med Møn og
Farø med dæmninger fra henholdsvis 1943 og 1979, samt med Sjælland og Falster via Farøbroerne fra 1985.
Midt på øen ligger byen Bogø Gammelby med en sengotisk kirke fra 1200-tallet. På Bogø ligger bl.a. Bogø Kostskole,
hvor forfatteren Torry Gredsted tidligere var lærer. Øens hovederhverv er landbrug, men der findes også en del småindustri.
Øen har også store sommerhusområder. Herunder ses et udsnit af et luftfoto fra 1939 med rytterskolen (til venstre), som
naturligvis er udvidet en del i årenes løb bl.a. med en tilbygningen (til højre) med lejligheder til lærerne på første salen.
Bemærk også rytterskoletavlen på skolens facade. Fotografierne af rytterskolen findes på Bogø Lokalhistoriske Forening.


En hjælp til datering af fotografier af rytterskolen på Bogø kan være at tælle antallet af kviste mod gaden på den nordlige
tilbygning, som blev opført i år 1800. På skolefotografiet fra 1936 (herunder) er der to kviste, og på luftfotografiet fra 1939
(herover) er der tre, så den nordligste kvistlejlighed må derfor være indrettet mellem 1936 og 1939. I dag har bygningen
fire kviste, hvoraf den sydligste er den senest tilkomne. Ejendommen blev ombygget i 1994, hvor der bl.a. blev indrettet
10 lejligheder. Ved ombygningen fra skole til lejligheder, blev ejendommen endda præmieret for sin smukke restaurering.
Herunder er gengivet et maleri af rytterskolen, før rytterskolen blev forlængelsen med kviste. Maleriet, som befinder sig
på Bogø Lokalhistoriske Arkiv, og som her er gengivet let beskåret, er udateret, men der er tydeligvis tale om en ikke
helt nøjagtig kopi af et fotografi af bygningen, som angiveligt viser rytterskolen, som den så ud i 1870. Rytterskoletavlen
ses til højre for døren til venstre.




 Skolefoto fra 1936. Førstelærer A. P. Andersen står i midten af billedet omgivet af elever og øvrige lærere. Fotografiet
herunder er fra den sidste skoledag i Bogø Rytterskole den 5. juli 1952. Efter sommerferien foregik flytningen til den
nye kommuneskole på den anden side af Bogø Hovedgade. Skolefotoet herunder, hvor elever og lærere har taget
opstilling foran den oprindelige rytterskole, er fra sommeren 1952. Rytterskoletavlen ses tydeligt midt på Facaden

Historie  
Rytterskolen på Bogø blev opført som en ´ekstra´ kgl. skole ved en kongelig resolution af 11. juni 1727 på nuværende adresse Bogø Hovedgade 163. Denne skole, som sådan set er en ´ekstra´ rytterskole nr. 241, hører derfor reelt set slet ikke med under Møns rytterdistrikt, men er alligevel medtaget hér af praktiske grunde.


Udsnit af et ældre kort over Bogø, hvor byens centrale
vejkryds fremstår tydeligt. Her mødes 5 veje, som det
også klart ses på luftfoto af rytterskolen fra 1939 (herunder).
På den anden side af gaden lå en købmandsforretning med benzintank, som det tydeligt ses på det udsnit af fotografiet,
der er anvendt som titelbillede herover. Syd for købmandsforretningen havde skolen en legeplads.



I et inventarium over skolen fra 1881 oplyses følgende om skolens inventar: "30 skoleborde med faste bænke, 4 pulte med tilhørende lænestole, 1 skab og 1 vaskebord i syskolen, samt et skab til opbevaring af fysiske apparater og lærebøger i "Arkivet"; 2 flade borde med 4 løse bænke; 2 større og 3 mindre magasinovne, 1 stor 4-etages vindovn i skolen, 1 mindre do. i lærerindens værelse; 5 kulkasser og 1 brændekasse; 5 kuløsere og 5 jernspyd; 3 par ildtænger og skovle; 2 kulspande; 1 sandkasse; 4 vægtavler; 6 drejlshåndklæder til syskolen; 1 gymnastikapparat til skolen, 1 gangbræt og 2 springstøtter; 1 længere svingreb (...)" Listen afsluttes med en opremsning af lærebøger, atlas, globus, verdenskort, tegnebestik, vinkler, etc. Kilde: Rigsarkivet. Bogø Kommune: Årsregnskab m.m. (1859-1968) 13-3: 1864 - 1902. (Oplysningerne i Inventarielisten fra 1881 er gengivet med tilladelse fra Svend Aage Christensen, Bogø Lokalhistoriske Forening, som også takkes for stor hjælpsomhed både med dette og med andet materiale m.m.)
Som alle kirker og skoler blev rytterskolen i Bogø også visiteret af biskoppen med års mellemrum. Siden 1793 havde Erland Glørsen Bang været skoleholder i Bogø. Han var født i begyndelsen af 1750´erne, og inden ansættelsen som både degn og skoleholder i Bogø havde han været degn og skoleholder flere andre steder. Ved bispevisitatserne i 1788 og 1791 blev det bemærket, at han katekiserede ´ret vel´; i 1792 opnåede han endda at få udbetalt 5 rdl. i belønning for ´godt Skolehold´, men efterhånden som lærer Bang blev ældre, gik det forståeligt nok også ud over hans evner som underviser, og efter en bispevisitats i 1805 blev det indberettet, at skoleholder Bang nu var ´affældig og ikke duelig til Skole´. Året efter døde han. Denne situation var ikke speciel for lærer Bang. Lønnen som skoleholder var ringe, og muligheden for at spare op til alderdommen derfor reelt også meget vanskelig hvis ikke direkte umulig, og da der endnu ikke var nogen former for pension, fortsatte de fleste lærere ved landsbyskolerne deres virke indtil de - bogstavelig talt - blev ´båret ud´ af skolen efter en kortere eller længere periode, hvor undervisningen hverken har været til glæde for læreren eller til større nytte og gavn for børnene.
Det skyldes især politikeren Christen Berg, der tidligere også havde været førstelærer ved rytterskolen, at rytterskolen på hans initiativ gennemgik en betydelig udvidelse i 1876. Det fremgår bl.a. af en kronik i Lolland-Falsters Folketidende fra den 27. oktober 1916. (Se linket til denne kronik under ´Information og links´ i højre spalte).
 

 Christen Berg (1829-1891) virkede som lærer ved Borgerskolen i Kolding i årene 1852 til 1861, inden han blev landskendt som venstrepolitiker. Her viste han fortrinlige anlæg for undervisning og vandt almindelig respekt hos byens befolkning. 1861 blev han førstelærer på Bogø og skolevæsenet på øen kom snart til at nyde godt af den driftige lærer. Efterhånden blev Berg endda kendt som ´Kongen af Bogø´, da han efter nogle års forløb blev formand for øens sogneråd og blandt andet fik oprettet Bogø Navigationsskole, som efterhånden voksede sig så stor, at den blev den næststørste af sin art i Danmark, og Bogø Kostskole.  1865 blev Christen Berg indvalgt i Folketinget for partiet Venstre, og fra 1886 blev han den magtfulde leder af den sammenslutning af alle Venstre-grupperne, - Det forenede Venstre - , som lagde grunden til det nutidige Venstre. Berg fik efterhånden også oprettet en række venstreaviser, som er kendt som ´De Bergske Blade´. Trods sit politiske arbejde i København glemte Berg dog aldrig Bogø, og Berg fik efterhånden oprettet bl.a. en telegrafstation og en meteorologisk station på øen. 1897 opførte befolkningen på Bogø et mindesmærke for Christen Berg, der er opstillet foran Navigationsskolen, som dog lukkede i 1930.

 Problemer med at finde plads til det voksende antal børn i skolen gjorde det således nødvendigt at udvide rytterskolen med to nye klasseværelser, og samtidig blev der ansat endnu en lærer og en lærerinde til at undervise de yngste elever. Desuden oprettede man den realskole for drenge, som i dag er Bogø Kostskole. Skoleplanen blev efterhånden ændret, så også pigerne nu kunne få del i undervisningen på realskolen.
Senere blev der tilbygget yderligere et klasseværelse og ansat endnu en lærerinde, så der nu var hele 5 lærerkræfter til varetage undervisningen af de omtrent 200 børn, som efterhånden fyldte den velfungerende landsbyskole, der nu hed "Bogø Almue- og Realskole".
 
    På initiativ af Christen Berg blev Julie Weberg ansat som håndarbejdslærerinde ved rytterskolen i 1864. Som 23-årig blev i 1867 gift med den senere førstelærer, Niels Petersen. Ved vielsen var N. Petersen lærer og kirkesanger i Sdr. Nissum. 1875 blev han af biskoppen over Lolland-Falsters Stift kaldet til førstelærer og kirkesanger
på Bogø. Også fotografiet af Julie Petersen, som er udateret, befinder sig på
Bogø Lokalhistoriske Forening..

Skolen rummede også lejligheder til lærerne; førstelæreren boede således i en lejlighed i den sydlige del af bygningen. Rytterskolen i Bogø, som var Danmarks længste landsbyskole, var i brug indtil 5. juli 1952, hvor den blev afløst af en nyopført kommuneskole i nærheden af den gamle skole.

 
Rytterskolen blev nedlagt i 1952 og afløst af en nyopført skole.
 
Den nedlagte rytterskole på Bogø eksisterer stadigvæk og anvendes i dag til privat beboelse. Bygningen er i tidens løb forandret en del, men det er dog stadig forholdsvis let at genkende den oprindelige rytterskole, som udgør den sydlige del af den nuværende, udvidede bygning. Bemærk rytterskoletavlen på facaden.




Fra inventarlisten: "I førstelærerens bolig var der en brandstige og brandhage, jernvindovne i både en og fire etager, komfur med tilbehør, en vask, et køkkenbord, en køkken- række, en fast og en løs loftstrappe, samt en post".


Inventarlisten fra 1881 oplyser også, at blandt skolens instrumenter til undervisning i naturlære var der ikke blot et mikroskop, men også et tellurium, dvs. en mekanisk indretning, som viser jordens bevægelse om solen og dermed, hvordan dag, nat og årstider forårsages af jordens rotation om sin akse og dens kredsløb om solen. Der omtales også et lunarium, der viser månens bevægelse omkring jorden. Desuden 4 vægtavler; 6 drejlshåndklæder til syskolen; 1 gymnastikapparat til skolen, 1 gangbræt og 2 springstøtter; 1 længere svingreb og 14 mindre. Derefter fortsættes listen med lærebøger, atlas, globus, verdenskort, tegnebestik, vinkler, etc. Kilde: Rigsarkivet. Bogø Kommune: Årsregnskab m.m. (1859-1968) 13-3: 1864-1902.


 Rytterskolerne blev opført i nærheden af den lokale sognekirke, som havde ansvaret for, at skolen fungerede, som den skulle. Sådan var det selvfølgelig også på Bogø. På det ældre postkort fra ukendt år med gadeparti på Bogø, som ses herunder, er udsigten til Bogø Kirke fra 1200-årene nogenlunde den samme, som man tidligere ville have haft fra rytterskolen.




´Parti ved Skolen´ står der på dette ældre postkort fra ukendt år, men som må stamme fra ´tiden med to gavle´ dvs. fra før - og sikkert en del tidligere end - 1939.
 
Anders Peter Andersen var født i 1879 som søn af en købmand i Kalundborg. Han virkede som lærer ved rytterskolen i 49 år fra ansættelsen som nyuddannet lærer i år 1900, og indtil han som førstelærer blev pensioneret  i 1949. (Udsnit af fotografi fra ca. 1942)

Den 1.oktober 1925 fejrede beboerne på Bogø lærer A. P. Andersens 25 års jubilæum med en stor fest, som behørigt blev omtalt i Lolland Falsters Folketidende. Avisen skrev bl.a. at "Bogøerne viste i Gaar deres elskværdige Sogneraadsformand, Sparekassedirektør og Lærer, i hvor høj Grad han har deres Sympati – og at han ogsaa har ”no’et at ha’ den i”. Det var jo i sin Egenskab af Lærer, at Hr. A.P. Andersen jubilerede, og ganske naturligt var det derfor Lærerne og Eleverne ved Bogø kommunale Skole, der blev Dagens første Gæster. Overalt på Øen vejrede Flag ved Flag under en straalende Sol, der fik det gyldne Efteraarsløv til at glimre som nyslaaede Halvkronestykker. Allerede fra den tidlige Morgenstund blev der Travlhed i den gamle ”Frederik den Fjerde-Skole", der nyder den Ære at være den længste Landsbyskole i Danmark.
Fra sin Sokkel udfor Navigationsskolen sendte Christen Berg et mildt blik ned til den gamle Skole, hvor han boede i sine lykkelige Aar på Bogø (...) Derefter mødte alle Skolebørnene, der overrakte den afholdte Lærer et kæmpe Blækhus (...)
Forstander Kragh, Bogø Realskole, bragte Lærer Andersen Tak for mange gode Raad gennem Aarene og udtalte sin beundring for Jubilaren for hans udmærkede Værk om Bogøs Historie, der hviler paa udmærket Granskning af historiske Kilder suppleret med mundtlig Overlevering. (Kilde: Bogø Tidende, 8. okt. 2008).
 
Skoleholdere (førstelærere) Information og links
Niels Thuresen Arensbjerg
Casper Laxmann
?
Niels Ring
Ludwig Christian Wulf
Andreas Julius Hjort
Thomas Christensen Warde
Erland Glørsen  Bang
?
Christen Berg
Niels Petersen
Peder Lydik
Anders Peter Andersen
Ludvig Rasmussen


Førstelærerparret ved rytterskolen i Bogø Skole i perioden 1875-1901, Niels Petersen og hans hustru, lærerinde Julie, født Weberg (se fotografi og beskrivelse tidligere), har herover været på besøg hos fotografen omkring år 1900. Som konsekvens af det stadigt voksende antal børn i landsbyskolerne var den tid, hvor skoleholderne, som ellers altid havde været enelærere, ved at være forbi, og det blev derfor nødvendigt at ansætte flere lærere, så fra slutningen af i 1800-årene blev den gamle stillingsbetegnelse for skolens ledende lærer ændret fra skoleholder til førstelærer. De sidste førstelærere ved rytterskolen i Bogø var lærer N. Petersen, lærer P. Lydik, og lærer A. P. Rasmussen, der allerede som 21-årig blev blevet ansat som tredjelærer ved skolen i år 1900 og dermed virkede som lærer ved rytterskolen i ikke færre end 49 år, samt endelig afløseren, lærer Ludvig Rasmussen, der efter 1852 fortsatte sit virke i nogle år som lærer ved den nye skole i Bogø, da rytterskolen var blevet nedlagt samme år.
 		 1727 - 1735
1735 - 1742
1742 - 1746
1746 - 1765
1765 - 1765
1765 - 1768
1768 - 1793
1793 - 1806
1806 - 1861
1861 - 1875
1875 - 1901
1902 - 1933
1933 - 1949
1949 - 1952		 Litteraturhenvisning:
A. P. Andersen: "Af Bogø's Historie", Årbog / Historisk Samfund for Præstø Amt, udgivet 1923, bd. 12

"Bogø 200 år", udgivet 1969.

Links til yderligere information om rytterskolen og byen:
https://www.facebook.com/Bogø-Lokalhistoriske-Forening-459791860762448/

https://www.facebook.com/459791860762448/photos/
a.1211240005617626.1073741843.459791860762448/
1438474266227531/?type=3
(især en del ældre skolebilleder.)

https://www.facebook.com/459791860762448/photos
/a.459934624081505.1073741828.459791860762448/
1142011345873826/?type=3&theater
(aviskronik om Chr. Berg og Bogø.)

 https://da.wikipedia.org/wiki/Bogø

https://sites.google.com/view/bogoehistorie/bogø-arbejder/undervisning
(Den 28. juni 1635 skrev biskoppen over Fyns Stift, Hans Mikkelsen, i sin dagbog: "Jeg visiterede Bogø Kirke; børnene var godt underviste, men degnen syntes at have været mere efterladende end de forgangne år." Visitatsen fandt dog sted, længe inden rytterskolen blev opført. Webstedet omhandler bl.a. også ydereligere information om skolegang, elever og lærere på Bogø.)

Peder Lydik var både førstelærer på rytterskolen i perioden 1902 til 1933 og sognerådsformand i 12 år. 
P. Lydik var født i 1864, tog lærereksamen fra Jelling Seminarium 1885 og blev i november samme år ansat som tredjelærer ved Bogø Skole, derpå andenlærer fra 1891 og siden førstelærer, inden han gik på pension i 1933. Peder Lydik døde i 1950. Ovenstående stilfulde portrætfotografi findes på Bogø Lokalhistoriske Forening..
 
Sandstenstavlen  
Tavlen nedtaget og på et tidspunkt flyttet til den nuværende Bogø Skole, hvor den var opsat på en væg i skolens aula.
I dag er tavlen igen på plads på rytterskolen, hvor den nu er indmuret i facaden mod gaden. På den mørkegrå tavle, som er meget vejrslidt, er der tydelige spor efter, at teksten har været forgyldt. Tavlen er dog velbevaret og teksten læselig.


Fotografiet af Bogø Rytterskole stammer fra et privat fotoalbum, som er fremstillet af Sophie Petersen med titlen
"Bogø, Laaland & Falster". Dette fotoalbum indgår i Det Kongelige Danske Geografiske Selskabs Arkiv, som siden
2010 har været opstillet på Nationalmuseet som et selvstændigt arkiv. Fotografiet er fra et ukendt år, men formentlig
fra 1940´erne.


Herover ses det eneste kendte eksempel på et skolefotografi, der er taget så tæt på rytterskoletavlen i Bogø.
Fotografiet er udateret, men menes at være fra omkring år 1900. Førstelærer Niels Petersen står med sort kalot
i fotografiets højre side. Lærer Petersen døde i november 1901, og embedet som førstelærer blev i 1902 overtaget af
Peder Lydik. Herunder er gengivet et ældre fotografi, der er fotograferet ved Rytterskolens nordgavl, og som Bogø
Lokalhistoriske Forening forsigtigt daterer til perioden mellem 1907 og 1915. På fotografiet ses førstelærer Lydik i
midten af billedet og andenlærer A.P. Andersen (til venstre), som efterfulgte lærer Lydik som førstelærer i 1933,
står sammen med tredjelæreren (til højre) i bagerste række.




 

animated gif

finn@thorshoj.dk


Rytterskolerne oversigt (klik på billedet)


Hovedmenu (klik på billedet)
E-mail:
Klik på adressen

(Besøgstælleren er sidst nulstillet den 1. januar 2017. Midlertidig pauseret 1. oktober 2020, da webhotellet ikke længere understøtter den aktuelle besøgstæller.)