Rytterskolerne i Kronborg Rytterdistrikt

Mod slutningen af 1600-tallet og igen lidt ind i 1700-tallet blev en del af krongodset i Danmark opdelt i 12 rytterdistrikter, hvor krongodsets bøndergårde oprindelig skulle stille med en udrustet rytter til hæren for hver 8 tdr. hartkorn. Til gengæld var disse gårde så fritaget for skatter og hoveri. Som modydelse skulle gårdene til gengæld sørge for at indkvartere og forpleje ryttere og heste. I 1721 besluttede Frederik IV at fejre sin 50 års fødselsdag med en ´folkegave´, nemlig oprettelsen af 20 "Kongelige Skoler" i hvert af rytterdistrikterne, og i perioden 1722-1727 blev de 240 skoler opført i Østjylland, på Fyn og på Sjælland, samt på Lolland, Falster og Møn. I Kronborg Rytterdistrikt blev der opført 5 skoler i 1722, 5 skoler i 1723, 5 skoler i 1724 og 4 skoler i 1725. En ´ekstra´ skole blev efterfølgende opført på Bogø, så der i alt blev opført 241 rytterskoler, der var nogenlunde ligeligt fordelt på de 12 rytterdistrikter Alle rytterskolerne i Kronborg rytterdistrikt blev opført af bygmester Laurits Eriksen for 550 rigsdaler pr. skole. Billedet herover viser et udsnit af kortet over de nordsjællandske rytterdistrikter, Kronborg Rytterdistrikt og Frederiksborg Rytterdistrikt.

Denne side er stadig under udarbejdelse.
Oplysninger om de enkelte skoler, rettelser eller billeder, som jeg må anvende på denne webside, modtages med taknemmelighed.

- Tiden hun æder med skarpen Tand, saa Lidet monne hun levne -

I Kronborg Rytterdistrikt blev der oprettet i alt 19 `Kongelige Skoler´ eller rytterskoler, som blev opført i følgende landsbyer:

* Borsholm	* Melby	* Ravnsnæs
* Tikøb	* Torpmagle (Torupmagle, Thorpmagle)	* Græsted
* Esbønderup	* Avderød	* Mårum
* Søborg	* Dagløkke (Daugløkke)	* Ammendrup
* Valby	* Veksebo	* Blidstrup
* Ramløse	* Grønholt
* Vejby	* Sjælsmark

Klik på navnet for at få information om den enkelte skole.

Vær opmærksom på, at Avderød er fejlplaceret på arkitekt Svenn Eske Kristensens håndtegnede kort over Frederiksborg Amt fra 1919, som er gengivet herover, hvor Avderød fejlagtigt er placeret i Auderød (som det staves nu) ved Frederiksværk og ikke ved Karlebo.

I årenes løb gennemgik alle rytterskoler ændringer typisk i form af tilbygning i begge ender. Herover er gengivet en plan
over en typisk ombygning af en rytterskole i Kronborg eller Frederiksborg Rytterdistrikt, men eksemplet kunne for så
vidt have været fra et hvilket som helst af de 12 rytterdistrikter. Teksten lyder: "En af Frederik IV´s Skoler saaledes
som de i 1790-erne paa Kronborg og Frederiksborg Distrikter blev ombygget af Kaptajn og Landinspektør Recke.
Der blev opført særligt Udhus, da der ved Udskiftningen var tillagt Skolerne Jordlod. Det tidligere Staldrum indrettedes
til til Skolestue, denne blev derved forøget med to Fag til højre, men mistede et Fag til venstre - til Pigekammer m.m.
Recke fik for en ny Skole 1000 Rdl. / for et Udhus til en gl. Skole 100 Rdl. 18-5-1914 L.P."

Links og litteraturhenvisning
En oversigt over landsbyerne i Frederiksborg Amt med ældre billeder bl.a. af flere skoler findes på:
http://library.au.dk/materialer/saersamlinger/sognekort/frederiksborg-amt/
Link til lenet: http://www.roskildehistorie.dk/gods/adelsgods/Lynge/Kronborg.htm
Gribskov Stads- og Lokalarkivs hjemmeside har bl.a. en del sognebeskrivelser m.m. Sitet findes på:
http://www.holbo.dk/default.php
Henvisning til litteratur og websider om enkelte skoler findes under denne omtale af dem.
Ellers henvises til litteraturlisten, som også har links til websider af mere generel karakter.

Borsholm

Landsbyen Borsholm ligger i Tikøb Sogn øst for Klosterris Hegn og syd for Hornbæk. Man har tidligere ment, at landsbyen
var den bedst bevarede i Helsingør Kommune, idet alle dens oprindelige gårde bortset fra nogle få stykker lå samlet inde i
selve landsbyen samt at de omkringliggende marker stadig ligger omgivet af velbevarede ejelaugsskel og markskel. Ud fra
ny og opdateret viden om landsbyen fremgår det at største delen af gårdene enten er brændt ned og aldrig gen opført, flyttet,
sammenlagt eller ombygget i nyere tid, så ud fra den viden, der er i dag, er det alligevel nok Skibstrup, der må regnes bedst
bevarede landsby i Kommunen. Borsholm har antagelig allerede i slutningen af jernalderen dvs. mellem 700 - 900 efter vor
tidsregning været en moder- eller hovedlandsby, hvorfra udflytterlandsbyer som torperne Skibstrup og Apperup i 1000-tallet
og 1100-tallet kan være udflyttet. En større gravplads fra sidste del af bronzealderen er fundet som urnebegravelser omkring
den store høj kaldet Munkhøj. Borsholm nævnes i de skriftlige kilder første gang i 1178 i Brevbogen fra Esrum Kloster under
navnet Birgirsholm, hvor den sammen med 5 andre landsbyer nemlig Villingerød, Havreholm, Saane og Stenholt blev oprettet
som ´grangie´ dvs. som en større avls- eller ladegård under cistercienserklosteret. Klosterets meget store besiddelser blev
senere i 1200 tallet drevet som brydegods dvs. med en godsbestyrer, mens det fra omkring 1500 blev drevet som fæstegods.
Den skotske indvandrer Sander Lejel købte Borsholm af Esrum Kloster i 1547. Skødet oplyser, at Borsholm da omfattede en
hovedgård, 8 landbogårde og 2 gårdsædegårde. Borsholm bestod i 1681 af 9 gårde og var inddelt i 4 vange. I 1774 af 9 gårde
og 11 huse. Landsbyen blev udskiftet i 1783.

Historie
Rytterskolen i Borsholm blev opført 1722 på den nuværende adresse Strædet 1. Skolen var på dette tidspunkt opdelt i to klasser, hvoraf den ældste klasse havde 35 elever og den yngste klasse 30. Skolen bestod da af et skolehus i nord-sydlig retning på 14 fag, samt udhuse på i alt 13 fag. Skolen nedbrændte den 3. juni 1903, og intet fra den gamle skole blev reddet. Kortskitse over Borsholm baseret på udskiftningskortet fra 1779, som var et forarbejde til selve udskiftningen af landsbyen, som fandt sted nogle år senere i 1783. Rytterskolen og skolelodden har nr. 1 på kortet. Den totale forsikringssum på 8.600 kr. blev af Tikøb Sogneråd anvendt til at bygge en ny skole, men ikke på samme sted. Man besluttede nemlig i stedet at bygge på den tidligere skolejord på Skibstrupvej 1, som lå øst for Borsholm By. Byggeriet stod på i foråret 1904, og cirka et år efter branden kunne den ny skole tages i brug. I mellemtiden lejede man et skolelokale i et andet hus i Strædet. *Udsnit af ældre kort over Borsholm med angivelse af 1903-skolens placering lidt øst for Borsholm.* En halv snes år senere var elevtallet vokset til 71, og en udvidelse af skolen trængte sig på. Det skete i 1915 blev skolen udvidet med et klasseværelse, så skolen nu rådede over to lokaler. Samtidig blev der oprettet et embede for en lærerinde, som det hed tidligere, til at varetage undervisningen af de yngste elever. En kilometer øst for Borsholm ligger den skole, som i 1904 afløste den nedbrændte rytterskole. Bygningen ophørte som skole i 1939 trods lokalbefolkningens utrættelige kamp for at bevare skolen. På maleriet af skolen fra 1904, som herunder er gengivet i sort/hvid, og som angiveligt også har været anvendt som postkort; kan man tydeligt se, at sandstenstavlen fra den nedbrændte rytterskole er indmuret over hoveddøren. I forbindelse med den store skoledebat i 1930´erne,var befolkningen i Borsholm og omegn meget aktive for at beholde og forbedre deres skole. Begrundelsen herfor var især, at skoledistriktet ikke var mindre end de øvrige, men selv nok så gode argumenter hjalp dog ikke; skolen blev nedlagt med udgangen af marts 1939, og eleverne blev herefter overført til henholdsvis Nygaard Skole og Hornbæk Skole. Den tidligere skolebygning i Borsholm blev derefter anvendt som forsamlingshus. Oplysning om, hvem der har malet billedet og hvornår, det er malet, foreligger ikke.		*Det er (endnu) ikke lykkedes af finde et fotografi af rytterskolen i Borshom, som nedbrændte i 1903. Om der overhovedet findes et sådant foto er derfor usikkert.* Borsholm Rytterskole lå her på den nuværende adresse på Strædet 1 indtil indtil branden i 1903. Det gule hus, som ligger præcis på det samme sted som den gamle rytterskole, er privatbolig. Den nye skole blev opført på Skibstrupvej 1 øst for landsbyen efter branden. Denne skole blev nedlagt i 1939, og bygningerne blev derpå indrettet til Borsholm Forsamlingshus, som ses på fotoet herunder. Forsamlingshuset var lukningstruet i 2014. En glimrende beskrivelsen af de sidste lærere ved rytterskolen er ned skrevet omkring 1920 af Otto Mathiasen, Munkhøjgaard, som i sine erindringer om skolegangen i rytterskolen bl.a. skrev, at "Borsholm Skole var en af de gamle, som kongen havde ladet opføre. Den første lærer, som kendes her, var Top - en militær underofficer. Derefter kom Møller, som min bedstemoder havde havde lært hos. Dengang lærte de kun at læse - ikke at regne eller skrive. Lærer Møller havde en datter, Lene, som fik et uægte barn. Hun blev derfor tilsagt at møde i Hornbæk Kirke, for at stå til skamme indenfor kirkedøren under gudstjenesten. Dem som ville spytte på hende, havde lov dertil. Derpå kom Jakobsen som lærer ved Borsholm skole. Da blev der undervist i forskellige fag. Jeg har selv gået i skole hos Jakobsen, men der var mange flere børn at undervise end nu. Vi var med mindste klasse, i alt 76 børn på en gang i skolen, men undervisningen foregik på en anden måde. Læreren gik mest med en rebtamp op om nakken og prygl faldt glatværk over det hele. 10-12 af de dygtigste børn måtte lære de øvrige, og de kaldtes for ´bihjælpere´. På væggene hang store tabeller, og der stod en bihjælper med 5-6 børn for at læse med dem. Hjælperen havde en lang pegestok til at vise på tabellen med, og sommetider faldt stokken over armene på de små. Det blev ikke taget så nøje - dengang lærte børn at lyde medens de var små. Efter Jakobsen kom Jørgensen. Da blev undervisningen ledet på en anden måde, og da var der blevet bygget flere skoler så børneantallet var betydeligt mindre. Jørgensen var her i mange år, og efter ham kom en tidligere højskolelærer og jyde, Hansen. Han var en meget dygtig lærer, som børnene så højt op til, men efter nogle få års forløb fik han gigtfeber og døde fra hustru og fem børn. Efter Hansen kom Skjoldager og var her i nogle år, i hvilket skolen brændte. Den blev derpå flyttet hen, hvor den ligger i dag. Der var mange ubehageligheder med denne lærer, og han måtte herefter forlade skolen. Herefter kom den nuværende lærer Petersen, som havde været friskolelærere i Hellebæk, og som er en meget dygtig lærer". (Citeret fra Kjeld Damsgaards artikel jf link herunder).
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
? Casper Müller ? ? Top ? Møller ? Jacobsen ? Jørgensen ? Hansen ? Skjoldager	? 1800? ? ? ? ? ? ? ? -1903.	Litteraturhenvisning: Vagn Mathiasen: "Borsholm og Munkhøjgaard gennem tiderne". Udg. af Helsingør Kommunes Museer, 1997, s.. 35-60. Lars Bjørn Madsen: "En beskrivelse af Tikøb Sogn i året 1681", udg. af Helsingør Kommunes Museer, 1997; (s. 76-82. Link til yderligere information om rytterskolen og byen: Rytterskolerne i Kronborg rytterdistrikt http://www.tikobkommune.dk/borsholm-skole-1722-1939.html (kort, men fin artikel af Kjeld Damsgaard) http://www.tikobkommune.dk/borsholm.html http://www.helsingorleksikon.dk/index.php/Borsholm
Rytterskoletavlen
Tavlen fra den nedbrændte rytterskole blev 1903 overført til den nyopførte skole, da den stod færdig året efter. Her var den var indtil 1939, hvorefter den igen blev flyttet, denne gang til Nygaard Skole, som var opført samme år. Her blev den indmuret i en forhal. Stenen har en tæt struktur, og den er ikke særlig vejrslidt. Teksten har tidligere haft en forgyldning med et kobberpræparat, som nu er afskallet, og kobberpræparatet har givet en irret grønfarvning. Teksten, der er hugget meget dybt, er siden trukket bredt op med hvid farve. Fra spejlmonogrammet øverst på stenen er der på et tidspunkt løbet grønne striber ned på tekstfladen. Denne misfarvning stammer antagelig fra den omtalte behandling med et eller andet kobberpræparat.i forbindelse med forgyldningen.		Kommende foto af rytterskoletavlen

Tikøb

Tikøb ligger i Tikøb Sogn ca. 10 kilometer fra Helsingør, 6 fra Fredensborg, 8 fra Espergærde og 8 kilometer fra Hornbæk.
Tikøb (gl. stavemåde Tiwith, Tiwithcop) betyder: "Den til Tyr viede skov". Tyr var vikingetidens krigsgud. Tikøb går tilbage
til tidligste middelalder;, og byen omtales første gang i 1170. En teglstenskirke er opført formentlig i slutningen af 1100-tallet
*eller begyndelsen af 1200-**tallet. Landsbyen havde nærmest form som et u, idet den lå langs veje, der gik øst, syd og vest om en
stor sø. Matrikelkort fra begyndelsen af 1800-tallet* viser, at kirke, præstegården og den senere rytterskole fra 1722 lå øst
for søen ,og at en gård og en smedje lå syd for søen. Desuden lå flere gårde og en vindmølle vest for søen. Tikøb omfattede
i 1682 6 gårde, 1 hus med jord og 3 huse uden jord. Da munkene hen mod slutningen af 1100-tallet havde færdigbygget den
nye kirke i Tikøb, havde de opført en imponerende teglstensbygning, men Tikøb sogn var også meget stort. Efter et besøg
i kirken var det naturligt, at man kunne få mad, drikke og hvile. Derfor blev kroen etableret. Årstallet 1198 (som der stod
på den brændte bygning) er næppe korrekt, men der har været drevet krovirksomhed på dette sted fra den tidlige middelalder.
Den ældste del af den nuværende bygning stammer fra 1862.Da sognekommunerne blev oprettede i 1842, blev Tikøb
hjemsted for sognerådet for Tikøb-Hornbæk-Hellebæk sognekommune (nu Tikøb Kommune).
Postkortet herover ´fra Elisabeth´ med motiv og hilsen fra Tikøb er poststemplet i 1905. Herunder foto fra Tikøb i år 1907.

Historie
Rytterskolen i Tikøb blev opført i 1722. I Tikøb Sogn oprettedes to sådanne skoler - den anden var rytterskolen i Borsholm. Denne skole havde således halvdelen af sognet som skole, og det betød - forventeligt -, at mange børn ikke besøgte skolen eller i det mindste kun kom der meget sjældent. Lønnen som skoleholder udgjorde 24 Rdl. samt nogle naturalier fx brænde om året, og det ikke meget, så fattigdom hos skoleholderne var ganske normalt. Alligevel skriver præsten, magister Garboe, at "Skoleholderen haver et gåt Brød og een af de beste Skoler i Landet". Om den første skoleholder ved rytterskolen skrev han i 1742, at "Skoleholderens Navn er Christian Gødesen; han er ustuderet, men i tiuve Aar har upaaklagelig forreettet Tienesten". Et par år senere sammenlignede Garboe lærer Gødesens og degnens evner som sangere i kirken med denne vurdering: "Skoleholderen catcheriserer kun maadelig som illitiratus (ustuderet), synger som en Stær-Unge i sin Rede og kan knap giøre noget ved sin Skole. Min Degn, Seigneur Klog, som icke er skaaren til det Embede, synger som en Oldenbor (oldenborre) i een Flaske". Der var ingen pensionsmuligheder for skoleholderne på dette tidspunkt, og da den beskedne aflønning næppe har givet mulighed for opsparing til alderdommen, var mange skoleholdere derfor tvungen til at forblive i embedet længe efter, de i virkeligheden var uskikkede til at undervise. Sådan gik det også skoleholder Gødesen. Den 16. marts 1766 sendte en gruppe bønder fra Tikøb derfor dette bønskrift til Sjællands biskop, Peder Hersleb: "Da Deres Høyærværdighed næsten for 3 Aar siden var her i Tikiøbs Præste Gaard, understoed fire af os undertegnede Mænd at fremkomme for at udbede os Deres Høyærværdigheds Høye Gunst og Bevaagenhed i at see os forhjulpen til en anden Skoleholder i Tikiøbs Skoele, som kunne have Kræfter og Munterhed til til at lære og underviise vores opvoxende Ungdom i deres Læsning Catechismo og Børne-Lærdom, hvilket de dog fornemmelig i de yngre Aaringer imedens de ey andet kand forrette, bør at lære; thi saa snart de blive lidet voxne, ere der kun faa eller ingen i vor Stand, som kand unde dem Tiid til at gaa i Skoele, saasom vi høylig behøve dem til Arbeide. Den nuværende gamle Skoeleholder, saa længe hand var yngre, har han underviist vore Børn, ja, en stoer Deel af os self i vores Opvext med god Frugt of Nytte; nu kand hand det ikke længer; for hans Alderdom Skyld haver vi biet dertil i nogle Aar i det Haab, at Gud self skulde gøre en god Forandring herpaa. - Høyædle og Høyærværdige og Høylærde Hr. Biskop Harslev Deres underdanigste og allerydmygste Tienere: Peder Larsen, Jens Pedersen, Niels Andersen, Hans Pedersen og Jørgen Pedersen af Tikiøb Sogns Søndre Part". 9 måneder senere - den 11. december 1766 - døde den gamle skoleholder imidlertid, og et par uger senere kunne præsten notere i kirkebogen, at "Her var Skifte efter Christian Gødesen, Skolehoelder i Tikoeb; det gaar lige op (aktiver og passiver). Den gamle Mand, 81 Aar gammel, skrev paa sin Dør i god Sundhed og Helbred i sin Skoele: Denne Dag - 11. september (terminsdagen) er en mærkelig og besværlig Dag for mange. Samme Dag imod Klokken fem om Aftenen gaar hand ud frisk og munter i sin Have, kommer ind igen upasselig og døde inden en halv Time. - Der er ellers ingen Sygdom her iblandt Menniskene, og, Gud skee Lov, heller ikke iblant Creatur." Udsnit af et ældre kort over Tikøb. Den anførte skole er ikke rytterskolen, som lå tæt ved kirken, men den ´nye´ Tikøb Skole, som afløste rytterskolen i 1911. I maj 1794 visiterede biskop Balle for tredje gang kirken og skolen i Tikøb og noterede i den anledning i visitatsbogen, at "Ungdommen, baade den voxne og den uconfirmerede over alt giorde Rede til megen Fornøyelse Der blev svaret med god Forstand og Færdighed. Man kiendte den bibelske Historie og smukke Psalmer alt til Opbyggelse for Menigheden som til Glæde og Opmuntring for de brave Lærere, hvis Exempel og Fliid Gud fremdeles vilde velsigne". I 1842 overtog Tikøb Kommune ansvaret for skolevæsenet, og på det tidspunkt var der kommet flere skoler i området. Derfor kunne Tikøb Skole fortsætte i de samme lokaler helt frem til 1872. Først da blev der opført en ny bolig for førstelæreren på den anden side af gaden, hvorefter den gamle bygnings stueetage udelukkende blev anvendt til skoleformål. Fotografi af rytterskolen fra omkring 1910, - året før skolens nedlæggelse. Rytterskolen ligger til højre. Bygningen på den anden side af vejen er lærerboligen, der blev opført i 1872, da lærerboligen i selve skolen blev inddraget, og lejligheden af mangel på plads til eleverne blev omdannet til et yderligere klasseværelse. I begyndelsen af 1900-tallet var skolen imidlertid blevet meget forældet trods nogle ændringer og tilbygning i begge ender i tidens løb. Alligevel blev den gamle rytterskole anvendt frem til 1912, hvor man kunne man tage en ny og moderne skole i brug lidt nord for den gamle. Skolen eksisterer stadig som selvstændig skole med klasser fra 0.-6. klassetrin. Den ´nye´ Tikøb skole afløste den gamle rytterskole i 1912. Skolen er stadig i brug,- her mere end 100 år senere.		2 ældre fotografier af rytterskolen i Tikøb. Facaden øverst og bagsiden herunder (fotografierne er fra et ukendt år). Koloreret postkort - desværre uden angivelse af år - med fotografi af Tikøb Skole (rytterskolen). Tikøb Kirke blev bygget ca. 1175 og ombygget engang i 1400-tallet. Kirken er trods senere forandringer en af de smukkeste og ejendommeligste landsbykirker i tegl fra middelalderen. Den ældre del, kirkeskibet og koret, der ender i en lige gavl, er opført af røde munkesten i typisk romansk stil. Kirken har oprindelig haft fladt bjælkeloft, men spidsbuede gotiske hvælvinger er senere bygget ind. Tårnet, våbenhuset, gavlkammeret og et sakristi er ligeledes føjet til senere. Rasmus Henriksen Garboe (1699-1784) var kun 24 år, da han i 1723 blev sognepræst i Tikøb. Rasmus Garboe var ikke kun veluddannet i både teologi, hvor han havde en kandidatgrad, men også i filosofi, hvor han havde en magistergrad. Garboe blev senere også provst og kom i høj grad til at præge udviklingen både i Tikøb, hvor han var præst i en årrække, og i Hornbæk, hvor han senere også var præst. Pastor Garboe var desuden forfatter til den første samlede topografiske og historiske skildring af Tikøb sogn fra 1743, hvor han bl.a. skrev, at "Luften er sund, landet ligger højt, vejene er overalt velindrettede, brolagte og gode. Men ulempen ved Tikøb Sogn er, at jorden for det meste er skarp og ufrugtbar; mængden af bøg og andre træer, lyng, tjørn og enebær tager al kraft fra jorden. Bønderne må købe både sæd til at æde og sæd til at så, så intet sted i landet er dyrere med alle ting end i denne egn. De grønne skove har man, men ikke guldet, sulet (fra svinene) kan bønderne have, men ikke altid brødet." Esrum Kloster ligger ligger ved Esrum Sø i et landskab med skove og søer kun 5 kilometer fra Tikøb. Klosteret hørte til cistercienserordenen, og i middelalderen hørte Tikøb under klostret, som blev indviet til Jomfru Maria i 1151. Klosterets jordbesiddelser voksede gennem middelalderen, og indtil reformationen i 1535 blev munkene i Esrum efterhånden de absolut største jordbesiddere i Nordsjælland.
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
Christian Gødesen Henrich Friderich Volckersen ? Lucas ? (En lærer ved navn Ole Nexøe, som omtales i årene omkring 1760, kan have været en ansat hjælpelærer for den aldrende skoleholder Gødesen, som bønderne i Tikøb i nogen tid forgæves havde forsøgt at få afskediget på grund af alderdom.)	1722-1768 1768-1785 1785- 1800? ?	Litteraturhenvisning: Niels Stenfeldt: "Om Tikøb Sogn i gamle Dage", udg. 1960 (Hele bogen kan downloades kvit og frit som pdf-fil på: http://www.bodilogniels.dk/tikoeb-i_gamle-dage/tikob_sogn_i_gamle_dage.pdf i alt 202 sider. Ønskes grundigere information om rytterskolen og den første skoleholder, Chr. Gødesen, er især siderne 144-148, 168-169 samt 191-95 af særlig interesse. Hovedvægten af indholdet omhandler dog sognets tidlige historie og en omfattende beskrivelse af præsten, magister Garboe.) Links til yderligere information om rytterskolen og byen: http://www.tikobkommune.dk/tikob-skole-1722-.html http://www.tikobkommune.dk/den-eldste-undervisning.html http://www.helsingorleksikon.dk/index.php/Tikøb
Rytterskoletavlen
Da rytterskolen blev nedlagt i 1913 blev tavlen flyttet til den nyopførte Tikøb Skole, hvor den blev opsat i en gang med god indmuring. Stenen har en meget tæt og glat struktur med få og små afflisninger. Farven på stenen er mørkegrå med en blåbrunlig tone. Tavlen er lidt usymmetrisk, og kronen er forenklet. Teksten, der et enkelt sted er lidt klemt (t i ´instar´), er skarpt hugget og muligvis restaureret på et tidspunkt. Teksten, som er trukket op med sort, er velplaceret og fuldstændig. (Midlertidigt billede af tavlen i højre spalte)

Esbønderup

Esbønderup ligger Gribskov Kommune. Esbønderup betyder `Esbens udflytterbebyggelse´. Det vil sige, at byen opstod
ud fra en ældre nærliggende by engang i vikingetiden, som enten er grundlagt eller tilegnet en mand ved navn Esben.
Egentlig hedder byen i dag Kirke Esbønderup, men det fulde navn anvendes sjældent. Formodentlig er dette navn opstået
for at adskille den fra Lille Esbønderup og Strand Esbønderup. Saltrup er opstået samtidig og betyder »den store gårds
udflytterbebyggelse«. Den store gård er i middelalderen blevet til et lille gårdmandssamfund, hvad det sådan set stadig er
den dag i dag. Landsbyen Esbønderup var ikke nogen stor by i middelalderen, men den havde en række enkeltgårde i sit
nære opland. Kongen havde interesse i seks af byens syv gårde frem til 1496, hvor de kom under Esrum Kloster, men
efter reformationen i 1536 kom de under Kronen igen. I byens centrum ligger kirken og gadekæret, som tidligere stod i
forbindelse med Søborg Sø gennem et åløb. Området har også en del hellige kilder. De kendteste af disse er Hvide Kilde
og Grønne Kilde i Grib Skov. Byens tilknytning til Kronen udmøntede sig i, at Esbønderup blev en del af Kronborg
rytterdistrikt.Dette tilhørsforhold førte i 1720´erne til oprettelse af en rytterskole i byen. Senere dannede stutteriet i Esrum
grundlag for opførslen af Esbønderup Sygehus i 1755. Der var nemlig brug for lægehjælp i forbindelse med rytteriet.
Esbønderup var op gennem 1900-tallet en livlig by med både kro, andelsmejeri, skole, apotek, andelskølehus og vandværk
m.m.Herunder ses et udsnit af et ældre, koloreret postkort fra ukendt år med Esbønderup Kirke og gadekæret som motiv.

Historie
Rytterskolen i Esbønderup blev opført 172? Udsnit af et par ældre kort over Esbønderup, hvor Esbønderup Skole er markeret lidt sydøst for kirken. Det er (endnu) uklart, om rytterskolen lå på det samme sted, men placeringen så tæt på kirken kunne godt tyde på det. Bygningen er senere revet ned (år?) og erstattet af en ny skole, som måske blev opført på samme sted. Endnu under udarbejdelse Det er tvivlsomt, om der findes et billede af rytterskolen i Esbønderup, som blev revet ned muligvis i midten af 1800-tallet eller tidligere og måske blev afløst af den skole, som ses på fotografiet herunder. (Fotografiet er fra et ukendt år, men tidligere end ca. 1920).		Samme motiv i dag som på postkortet, som er anvendt som titelbillede herover. Der er et tidsrum på ca. 100 år mellem de to fotografier. Herunder ses kirken lidt nord for Esbønderup gadekær anno 1897, malet af Martin Olsen. De ældste dele af Esbønderup Kirke kan tidsfæstes til omkring 1130. Kirken består af et romansk skib opført af forskellige sten og tre sengotiske udvidelser kor, sakristi og tårn, hvortil der er anvendt teglsten. 1943 fik kirken tilbygget nogle stræbepiller og et våbenhus ved tårnets sydside. Sidst i 1800-*tallet* blev der i kirken afdækket en del kalkmalerier fra begyndelsen af 1200-tallet og frem til midten af 1500-*tallet*. Prædikestolen med evangelisterne er et fornemt billedskærerarbejde fra omkring 1600.
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
?	?	Links til yderligere information om rytterskolen og byen: http://www.holbo.dk/topografi/top_esbond.php
Rytterskoletavlen
		Kommende foto af rytterskoletavlen

Søborg

Søborg ligger i Gribskov Kommune. I dag er Søborg Slot kun en ruin, men i middelalderen var Søborg Slot en af de
stærkeste borge i landet. Slottet nævnes første gang i 1100-tallet, hvor det blev mageskiftet mellem kongen og Roskilde
Bispestol. Sammen med flere andre borganlæg i området udgjorde Søborg et forsvarsværk for Esrum Kloster.
Æ rkebiskop Eskil udbyggede i 1100-tallet de eksisterende bygninger til et betydeligt borganlæg med ringmur, tårne og
voldegrav. Borgen lå på den yderste af de tre holme i den daværende fjord, som senere blev ændret til Søborg Sø, der
i dag er drænet og udlagt som landbrugsjord. 1161 erobrede Valdemar den Store Søborg i forbindelse med kirkekampen,
og borgen blev derefter i flere århundreder også anvendt som statsfængsel for kongens farligste politiske fjender.
Blandt de mest prominente af disse var den stridbare ærkebiskop af Lund, Jens Grand, som sad lænket i et ussel fangehul
i kælderen fra 1294 og indtil sin dramatiske flugt halvandet år senere. Søborg Slot var beboet indtil omkring 1535 under
Grevens Fejde, hvor det blev ødelagt. I 1577 blev den forladte borg lagt under Kronborg Len, og lensmanden hér fik
tilladelse til at bryde sten på Søborg for at anvende stenene andre steder, så i dag er der stort set kun er det lave
fundament fra det store borganlæg tilbage. Søborg By opstod i forbindelse med slottet på den inderste af de tre holme
i søen og nævnes første gang som købstad i 1270. Købstadens segl fra 1519 er bevaret, og danner faktisk grundlag for
Græsted–Gillelejes Kommunes nuværende byvåben. I modsætning til borgen er købstaden Søborg aldrig blevet systematisk
undersøgt. Der er fundet en plads, som nu kaldes »Justitspladsen«, og byens kag til afstraffelse af forbrydere er flyttet
uden for byen. Søborg Slots fald trak dog byen med i faldet, og omkring 1560 har byen mistet sine købstadsprivilegier.
Borgerne blev til bønder, og borgmester, råd og byting forsvandt. Byen oplevede derpå en nedgangsperiode, men helt op
i 1700-tallet bærer den dog stadig præg af sin købstadsfortid, idet flere gader endnu er delvist brolagt. Først i dette
århundrede mister den sin status som Holbo Herreds største by. I dag er Søborg en regulær lille landsby med en
overdimensioneret købstadskirke; møllen og andelsmejeriet eksisterer ikke længere, købmanden og andelsfrysehuset
er nu privatboliger, og den gamle skole er som mange andre landsbyskoler blevet omdannet til privatskole. Missionshuset
og Søborg trinbræt, som - med tilladelse af T. Rithmester (danskestationer.dk) ses på fotografiet herunder i retning mod
Helsingør, findes endnu, men hvor længe? ´Sic transit gloria mundi´ , - kan man næsten tilføje...

Historie
Rytterskolen i Søborg blev opført i 172?. Skolen fungerede indtil 1912, hvor den blev revet ned og afløst af en nyopført skole på den samme matrikel. ikke færdigskrevet Udsnit af kort over Søborg fra sidste halvdel af 1800-tallet. Rytterskolen er afmærket lidt over midten i højre del af kortet. Slotsruinen ses afmærket øverst i venstre side.		Søborg Skole er i dag privat friskole. Søborg Kirke blev opført omkring 1180 som en købstadskirke i tilknytning til Søborg Slot. I slutningen af 1200-*tallet* blev der føjet et nyt tårn til kirkeskibets vestre ende. Desuden blev en bred spidsbue åbnet fra tårnets nederste hvælvede rum ud til kirken, som stadig er den største i Holbo Herred. Kirken er i dag det den sidste rest af Søborgs tidligere storhedstid og har været vidne til, at byen gennem de sidste 500 år gradvis mistede betydning og efter `Grevens Fejde´ i 1530´erne blev omdannet fra en vigtig købstad til den lille landsby, som vi kender i dag. Også købstadsvåbenet og herredsvåbenet, som begge viser borgen ved søen, der har givet byen navn, vidner om tidligere tiders storhed. Søen blev senere drænet bort.
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
?	?	Links til yderligere information om rytterskolen og byen: http://www.holbo.dk/topografi/top_soborg.php https://da.wikipedia.org/wiki/Søborg_Slot
Rytterskoletavlen
Da rytterskolen blev nedrevet i 1912, blev tavlen opsat på den nyopførte skole, hvor den blev indmuret til venstre for lærerens indgangsdør. En tavle fra en anden nedlagt rytterskole (?) blev på tilsvarende måde anbragt på højre side.		Kommende foto af rytterskoletavlen

Valby

Maleriet herunder, som er signeret J. N. T. viser angiveligt rytterskolen i Valby. Maleriet er fra 1901, og rytterskolen
blev nedlagt i 1912. Se yderligere oplysning i højre spalte i nedenstående artikel.

Historie
Rytterskolen i landsbyen Valby blev opført 172? på nuværende adresse ?,og blev nedlagt som skole i 1912. Bygningen eksisterer stadig og benyttes nu til privat beboelse. Udsnit af det ældre kort over Valby, som i større udsnit er anvendt som titelbillede til beskrivelsen af denne rytterskole. Skolen ligger i nærheden af kirken, men har været nedlagt på tidspunktet for kortets fremstilling og er derfor ikke anført. Bemærk, at den gamle galgebakke fra middelalderen har overlevet i navnet på bakken lidt sydvest for landsbyen.		Bag på maleriet fra 1901 af landsbyen Valby, som er gengivet i sin helhed i begyndelsen af denne artikel om rytterskolen, er der på bagsiden noteret med kridt "Valby Skole". Den nedlagte rytterskole, som stadig eksisterer og i dag anvendes til privat beboelse, ligner på maleriet, - som er gengivet herover i udsnit - i høj grad en typisk ombygget og udvidet rytterskole, som der er flere eksempler på blandt de bevarede rytterskoler. Det er (endnu) ikke undersøgt, om det virkelig også er rytterskolen, som er gengivet på maleriet, - men meget tyder på det, - eller præcis, hvor rytterskolen ligger i dag. Kan nogen hjælpe med informationer om rytterskolen i Valby (eller andre af rytterskolerne i rytterdistriktet), vil oplysninger herom blive modtaget med taknemmelighed. (Tak til Robert Rasmussen, rytterskolen i Borsholm.)
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
?	?	http://www.holbo.dk/topografi/top_valby.php
Rytterskoletavlen
		Kommende foto af rytterskoletavlen

Ramløse

Ramløse er en landsby i Ramløse Sogn umiddelbart nordøst for Arresø og ca. 5 kilometer fra Helsinge. Byen hører under
Gribskov Kommune. At Ramløses navn ender på –løse er et tegn på, at navnets oprindelse sandsynligvis skal findes i den
sene jernalder. Forstavelsen Ram menes at betyde fugtig, og stavelsen -løse betegner blot et fritliggende område. Man kan
derfor oversætte navnet, som ´et sted med våde/fugtige enge. Alene i den oprindelige bykerne i Ramløse har der tidligere
ligger mindst et dusin gravhøje fra Bronzealderen, men hovedparten af dem er i dag pløjet væk, så enkelte ses endnu. Det
berømteste skattefund fra egnen, Ramløseskatten, blev fundet på markerne øst for byen. Fundet stammer fra den sene
jernalder, og befinder sig nu på museet i Gilleleje. Skatten bestod af ikke færre end 454 genstande, hvoraf en del er af
guld, men de fleste af sølv. I de tidligste skriftlige kilder, hvori Ramløse nævnes, hører vi om betegnelsen Ramløse Len.
Det var betegnelsen for et område, som omfattede landsbyerne Ramløse, Ågerup, Torup, Høbjerg Mølle og Bendstrup.
Ramløse Len tilhørte Roskilde bispestol indtil reformationen i 1536, hvorefter det tilfaldt Kronen og senere i 1670 udgjorde
en del af Kronborg rytterdistrikt. Ramløse Kirke, som ses herover, er sognets ældste bygning, og dens historie går tilbage
til 1100-tallet. Kirken er ret højt beliggende i den nordvestlige del af byen med en flot udsigt ud over store dele af Arresø.

Historie
Rytterskolen i Ramløse blev opført 172? på den nuværende adresse Frederiksværkvej 116 i Helsinge. Bygningen blev tilbygget mod vest i 1856 og er også forlænget i begge ender. Desuden har den også fået tilføjet karnapper på stråtaget. Rytterskolen ophørte som skole 1936. Bygningen eksisterer stadig og benyttes nu til privat beboelse. Kortet er udarbejdet i 1779, to år før selve udskiftningen. Det angiver placeringen af gårde og byhuse i Ramløse. Dengang havde byen en stor åben plads ned mod gadekæret. Denne plads, som hed ´forten´ , som var et fælles areal beliggende midt i landsbyen På forten var kvæget lukket inde om natten. Her blev det malket og vandet ved gadekæret, og her holdt oldermandslavet møder ved bystævnet og bestemte landsbyens drift. I Ramløse lå forten lige ved kirken, der i øvrigt fejlagtigt er drejet en kvart omgang i forhold til virkeligheden. Rytterskolen er markeret (ikke den firelængede gård, men huset lige overfor kirken til højre for teksten ´Skolen´). Ramløse var på det tidspunkt usædvanlig stor af en landsby at være. Med hele 28 firlængede gårde var den herredets absolut største. Rytterskolen på hjørnet af Frederiksværkvej og Ellemosevej. Kirken ligger omtrent 100 meter direkte nord for rytterskolen. På kortet herunder er rytterskolen vist med en grøn pil. Bemærk, at kortet ikke er retvendt, men set fra vest.
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
?	?	Litteraturhenvisning: Peter Hansen og Leif Ziegler: "Bogen om Ramløse" udg. 2013. Link til yderligere information om rytterskolen og byen: http://www.ramloseguiden.dk/grundejerforninger/om-raml%C3%B8se http://www.holbo.dk/topografi/top_ramlose.php Et malerisk motiv fra den gamle præstegård i Ramløse er her fotograferet i 1906. Tidligere hørte der undertiden jord med til præsteembedet, idet sognepræsten fik overdraget den gård, som lå nærmest kirken. Det var sædvanligvis også landsbyens største gård, men sådan var det nu ikke i Ramløse. Når der hørte jord med til præsteembedet, udgjorde den en del af præstens løn, som så kunne tage stilling til, om han selv ville drive jorden som et lille landbrug eller foretrække at bortforpagte den.
Rytterskoletavlen
		Midlertidigt billede

Vejby

Historie
Rytterskolen i Vejby blev opført i opført172? på den nuværende adresse Gammel Skolevej 1 lidt vest for Vejby Kirke. Ophørte som skole 1912. Bygningen eksisterer stadig og anvendes i dag til privat beboelse. ikke færdigskrevet og redigeret		Vejby Kirke stammer fra tiden omkring 1100. Kirken er opført som en romansk stormandskirke af skånske sandsten i romansk stil og med herskabspulpitur i tårnet, hvis underdel nu står som en del af det lange skib.Som noget enestående i dansk kirkearkitektur er skibets mur både indvendigt og udvendigt forsynet med en fremspringende 'kordon' , - en gesims, som ikke findes på skibets senere forlængelse af kirkeskibet mod øst. Denne forlængelse fandt sted omkring år 1500, og midlerne hertil menes at stamme fra de mange offergaver, som valfartende til Helenekilde og Grav lagde i kirkeblokken i Tisvilde, og som skulle fordeles mellem de syv kirkesogne, som udgjorde den tidligere Helsinge Kommune. Det nuværende tårn er sandsynligvis kirkens yngste middelalderlige tilbygning.
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
?	?	Links til yderligere information om rytterskolen og byen: http://www.holbo.dk/topografi/top_vejby.php https://da.wikipedia.org/wiki/Vejby_Kirke
Rytterskoletavlen
		Kommende foto af rytterskoletavlen

Melby

Landsbyen Melby ligger i Halsnæs Kommune ca. 3 km nordvest for Frederiksværk og tilhører Region Hovedstaden. Af
historiske seværdigheder kan nævnes Melby Mølle og Melby Kirke, som er bygget af romanske kampestensmure fra sidst
i 1000-tallet, som tydeligt kan ses på nordmuren. Siden er kirken blevet udvidet mindst fire gange – senest omkring år 1500,
hvor både tårnet og den nærliggende kirkelade blev føjet til. Kirkens indre er præget af et stort antal kalkmalerier fra omkring
1540. De forestiller hovedsagligt ranker, blade og blomster (se også L .A. Rings maleri af kirken fra ca. 1900 sidst i denne
beskrivelse af rytterskolen i Melby, som har ligget tæt på kirken). Herunder ses Melby Skole, som afløste rytterskolen, da
den brændte i 1881. Børnene har taget opstilling foran skolen, og i baggrunden ses møllen, som lå på en bakke lidt udenfor
Melby. Fotografiet er fra ukendt år, men før 1917.

Historie
Rytterskolen i Melby blev opført 172? på den nuværende adresse Melbyvej 140. Bygningen er senere nedbrændt (1881?), og en ny skole blev 1888 opført på den samme grund, hvor den nedbrændte rytterskole havde ligget. Udsnit af ældre kort over Melby. Den anførte skole er ikke rytterskolen, men Melby Skole fra 1881. (Yderligere info følger) Strø Herred bestod geografisk af den nuværende Halsnæs Kommune samt den tidligere Skævinge Kommune, Alsønderup Sogn og Tjæreby Kommune, som i dag alle ligger i Hillerød Kommune.		Det er tvivlsomt, om der findes noget fotografi af rytterskolen i Melby, men skolen, som afløste rytterskolen, ses både på det ældre fotografi, som er anvendt som titelbilledet, og herover på et nyere fotografi, som viser bygningen, som den ser ud i dag. Melby Skole fusionerede med Enghaveskolen og Vinderød Skole i 2011, og den nye ´fællesskole´ fik derefter navnet Frederiksværk Skole. De har dog medført nogen utilfredshed blandt borgere i Melby, som ønsker at ´genoplive´ Melby Skole. "Vi mener, at den nuværende struktur på Frederiksværk Skole ikke er optimal, og den bedste løsning vil være at lade Melby genopstå som en selvstændig skole. Vi har fået lovning på en undersøgelse, og vi håber, den vil vise, at der skal være fire skoler i kommunen frem for de tre", udtalte et byrådsmedlem i 2014. Tiden vil vise, om ønsket også bliver til virkelighed. Herunder et par ældre fotografier fra ukendte år af Melby med dels hovedgaden i byen og dels vejen ind mod Melby med kirken og møllen i baggrunden.
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
?	?	Litteraturhenvisning: En artikel om kirken i Melby (26 sider) kan downloades kvit og frit som pdf-fil på denne web-adresse: http://www.melbykirke.dk/file/32349 (Tak til Niels-Henrik Elberg Jørgensen for nyttige oplysninger.)
Rytterskoletavlen
Tavlen fra den nedbrændte rytterskole blev overført til den nyopførte skole Melby i 1881. 1942 blev tavlen flyttet igen, denne gang til Melby Centralskole (Pendenttavle), hvor den er indmuret. Rytterskoletavlen er af en ret grov struktur med en 5-6 ringformede aftryk og en større indfældet sten. Tavlen, der er af en gulliggrå farve, har flere mindre jernudtrædninger og er lidt vejrslidt. Kronetoppen er også lidt forvitret. Teksten er velplaceret og tydelig med spor af tidligere at have været trukket op med sort farve. I dag er rytterskoletavlen fra Melby indmuret ved indgangen til Frederiksværk Skole, Melby på adressen Melbyvej 1344 (?) sammen med den anden allerede omtalte rytterskoletavle fra den (endnu ´ukendte´) rytterskole, som det ses på det foreløbige foto til højre. (Mere info følger.)		Kommende foto af rytterskoletavlen

Melby Kirke malet af L. A. Ring omkring år 1900.

Torpmagle (Thorpmagle eller Torupmagle)

Landsbyen Torpmagle ligger i Torup Sogn i Halsnæs Kommune, ca. 7? km. øst for Hundested og 5? km. nordvest for
Frederiksværk. Postkortet herunder med fotografiet af rytterskolen i Torpmagle (Thorpmagle) er fra omkring 1905.
Viggo Hørups far var skoleholder ved rytterskolen, så skolen blev hans fødested og barndomshjem.

Historie
Rytterskolen i Torpmagle blev opført i 172?. Rytterskolen blev nedlagt i 1906 og erstattet af Torup Skole. Bygningen, som på dette tidspunkt var tilbygget i begge ender, overgik derefter i privat eje. Det er (endnu) uklart, hvornår bygningen ophørte som skole. Viggo Lauritz Bentheim Hørup var en dansk jurist, politiker, redaktør og minister, der var en ledende skikkelse i oppositionen mod ministeriet Estrup i sidste halvdel af 1800-tallet. Faderen, Frederik Bendtsen Hørup (1811–1905), var en rationalistisk indstillet landsbylærer og stammede selv fra en sjællandsk lærerslægt. på Halsnæs. Senere blev faderen skoleholder ved rytterskolen i Torpmagle. Viggo Hørup blev født på rytterskolen den 22. maj 1841 og voksede op på dette sted, indtil han i 1853 som tolvårig blev sendt til København for at gå i latinskole. Senere blev han juridisk kandidat, politiker og redaktør. Viggo Hørup var fætter til digteren og maleren Holger Drachmann. I oktober 1884 grundlagde Hørup bl.a. sammen med Edvard Brandes dagbladet Politiken, der snart blev et af de mest udbredte og vistnok det mest læste blad i hele landet, og avisen skaffede efterhånden skaffede Venstre en betydelig indflydelsebåde i København og i købstæderne, som intet tidligere blad havde formået. Hans litterære stil og skarpe agitation var medvirkende til at ”fravriste de nationalliberale deres monopol” på meningsdannelsen blandt borgerne, men også arbejdere og akademikere støttede Hørups ideer. Da Venstre blev delt i foråret 1878, sluttede Hørup sig uden betænkning til den radikale gruppe og var næst efter Christen Berg dens leder. I protest mod Estrups ´visnepolitik´ deltog Hørup i stiftelsen af Venstrereformpartiet, Svækket af sygdom spillede han en fremtrædende rolle ved dannelsen af Ministeriet Deuntzer, som betegnede systemskiftet i dansk politik i 1901. Hørup regnes sammen med brødrene Brandes for en af kulturradikalismens grundlæggere og i 1905 - 3 år efter hans død - stiftede en række af hans meningsfæller Det Radikale Venstre. Viggo Hørup døde som 60-årig af knoglekræft (1902).		Rytterskolen i Torpmagle fotograferet ca. 1905. Dette foto blev også anvendt som postkort (herover anvendt som titelbillede) måske i forbindelse med Viggo Hørups død i 1902. Fotografiet findes på Industrimuseet Frederiks Værk, Arkivet Torpmagle Mølle og landsbyens købmand på et gammelt postkort fra ukendt år, men sikkert fra begyndelsen af 1900-tallet.
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
? Frederik Bendtsen Hørup ?	? 1838-1888? ?
Rytterskoletavlen
Da rytterskolen blev nedlagt i 1906, blev tavlen flyttet til Torup Skole (blev senere til kursusstedet "Toruplund"), og da denne skole blev afløst af "Lerbjegskolen" i Hundested i 1970, fulgte rytterskoletavlen med og blev indmuret i skolens aula. Tavlen har en tæt struktur, vandrette smårevner med enkelte jernudtrædninger. Stenens farve er meget lysegrå med en blålig tone. Tavlen er velholdt med enkelte afsprængninger, måske på grund af frost. Teksten er trukket op med sort, men med enkelte fejl: ´Varek´ skulle have været ´Værk" og ´rat´ skulle have været ´rætt´. Desuden mangler bogstavet ´s´ i ordet ´Cohorte´. Tavlen blev istandsat i forbindelse med flytningen til skolen i Hundested i 1970.		Kommende foto af rytterskoletavlen

Avderød

Avderød ligger i Karlebo Sogn i Fredensborg Kommune. 1761 gav dronningen på Hirschholm Slot bønderne i
Hørsholm og Karlebo Sogne skøder på deres fæstegårde, så de dermed blev selvejere. I landsbyens rytterskole
har Karlebo Lokalhistoriske Forening indrettet et lokalhistorisk museum, Fredensborg Lokalhistoriske Museum.
I Avderød bor der 50-100 mennesker, og der ligger cirka 25 huse. Førstelærer P. Ørum Andersen og lærerinde
frk. Helene Johnsen med skoleklasse er herunder fotograferet foran rytterskolen omkring 1920. På muren bagved
er rytterskoletavlen indmuret til højre for døren. Den 1. januar 2007 blev kommunerne Fredensborg-Humlebæk og
Karlebo lagt sammen til Fredensborg Kommune. Det er Fredensborg Lokalhistoriske Museums opgave at belyse
de to nu nedlagte kommuners politiske, økonomiske, sociale og kulturelle historie.

Historie
Rytterskolen i Avderød blev opført 1723 på den nuværende adresse, Avderødvej 19, matr. 1A. Rytterskolen ligger mellem tre store gårde. Bygningen blev ombygget i perioden 1845-46. Placering af Avderød ved Karlebo. Vær opmærksom på, at Avderød er fejlplaceret på arkitekt Svenn Eske Kristensens håndtegnede kort over Frederiksborg Amt fra 1919, som er gengivet øverst på denne side. Her er Avderød fejlagtigt placeret i Auderød (som det staves nu) ved Frederiksværk og ikke ved Karlebo. Udsnit over et kort fra 1800-årene over Avderød, hvor rytterskolens placering i landsbyens sydøstlige hjørne er tydelig afmærket. Skolen blev nedlagt 1926. Derefter var der bolig for førstelæreren indtil 1942 og derpå bolig for Karlebo Kommunes administrationschef til 1969. Siden blev der indrettet to lejligheder til kommunalt ansatte indtil 1976, hvor Karlebo Lokalhistorisk Forening først oprettede Lokalhistorisk Arkiv, og efter at arkivet flyttede, også oprettede det lokalhistoriske museum. Den nedlagte rytterskole har derfor siden været rammen om Karlebo Lokalhistoriske Arkiv og Frederiksborg Lokalhistoriske Museum. Skolefotografi med lærer og børn opstillet foran rytterskolen i Avderød fra et ukendt år, men før 1922. (Fotografiet er - dog i bedre opløsning - midlertidigt også anvendt som afsluttende fotografi i denne gennemgang af rytterskolen i Avderød). P. Ørum Andersen tiltrådte embedet som førstelærer ved rytterskolen i Avderød i 1883 og bestred embedet i flere årtier. Lærerinde Helene Johnsen blev ansat i 1901. Begge er med på det skolefoto fra ca. 1920, der er anvendt som titelbillede over beskrivelsen af denne rytterskole. Herunder ses skolestuen i rytterskolen fra kateteret. Skolestuen er udstyret med møbler og inventar fra kommunens skoler, og som noget specielt, bliver besøgende i dette rum ligefrem opfordret til at “røre de udstillede genstande”.		Rytterskolen i Avderød ophørte som skole i 1924 og blev derefter anvendt til beboelse for ansatte ved kommunen. Bygningen er her fotograferet fra nordøst ca. 1972 få år inden, den blev indrettet som museum og arkiv. Den nedlagte rytterskole har siden 1976 været ramme om Frederiksborg Lokalhistoriske Museum og Karlebo Lokalhistoriske Arkiv, som også rummer en afdeling om skolehistorie og tilbyder skoleelever i vore dage at opleve, hvordan det var at gå i skole for godt hundrede år siden. Museet er åbent fra tirsdag til søndag fra kl. 13 til 16. Mandag lukket. Og der er gratis adgang. Adressen er: Avderødvej 19, Avderød, 2980 Kokkedal. En 4-siders folder om rytterskolerne og skolen i Avderød kan læses eller downloades som pdf-fil ved at klikke hér. Avderød hører til Karlebo Sogn, og det var derfor også præsten i Karlebo Kirke, som ses her0ver, der havde både tilsynspligt og ansvar for, at skoleholderen i Avderød passede sit kald og at børnene i skolen lærte det, der blev forlangt. Kirken, som er sognets ældste bygning, ligger i Karlebo landsby. En del af murene, som er opført af kampesten, stammer fra begyndelsen af 1100-årene. Inden udgangen af 1200-årene blev kirken udvidet både i længden og med korsarm. Tårnet er fra 1400-tallet. Et tidligere våbenhus på sydsiden er blevet revet ned, men til gengæld er et sakristi på nordsiden bygget til, - begge dele i 1800-tallet. Indgangen til kirken er i tårnet. Inde i kirken er der nogle få kalkmalerier fra det såkaldte Isefjordsværksted.
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
? Jesper Dauw Peder Lassenius Hinderup Hans Ludvig Hansen Carl Valdemar Erslev P. Ørum Andersen Kristian Jakobsen Førstelærerne ved rytterskolen i Avderød mellem 1829 og 1883.	172?-1750 1750-1800 1800-1829 1829-1866 1866-1883 1883-1923 1923-1926	Litteraturhenvisning: Pjecen "Rytterskolen i Avderød" af Karlebo Lokalhistoriske Forening. A. H. Brandt: "Træk af Karlebo Kommunes historie", udgivet i 1970. Link til information om museet: http://www.lokalhistorisk-museum.dk/ http://www.lokalhistorisk-museum.dk/2_Om_huset.html http://lokalhistorisk-museum.dk/files/Download/ Turistfolder_FLM_24.03.2015.pdf http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/ tx_tcchurchsearch/Frederiksborg_0880-0902_01.pdf (Særtryk om Karlebo Kirke fra værket "Danmarks Kirker", som hér - ganske gratis - kan downloades som pdf-fil.)
Rytterskoletavlen
Rytterskoletavlen er indmuret til højre for hoveddøren på facaden i en tre centimeter dyb Niche. Strukturen er tæt, og der er kun mindre slitage. Stenens gulliggrå farve skyldes muligvis okker. Teksten på tavlen, som er dybthugget og korrekt uden klemninger eller lignende, er er ikke trukket op med farve, men alligevel tydelig og forholdsvis let læselig. Tavlen må betegnes som særdeles velbevaret. (Fotografiet af tavlen i højre spalte er midlertidigt). Skolefotografiet af rytterskolen herunder er fra et ukendt år.

Dagløkke (Daugløkke)

Landsbyen Dagløkke, som kendes helt tilbage fra middelalderen, ligger i Humlebæk Sogn. I 1682 talte landsbyen 8
gårde og 5 huse uden jord. Rytterskolen findes endnu og ses midt i billedet herover. Herunder ses arkitekt Sven Risoms
rekonstruktionstegninger af den oprindelige rytterskole i Dagløkke fra 1725 og af den i 1843 med et andet klasseværelse
tilbyggede rytterskole efter ombygningen i 1792. Sven Risom (1880-1971) arbejdede bl.a. meget med rekonstruktioner.

Historie
Opført 1725 på nuværende adresse Dagløkkevej 51 Rytterskolen, som er ændret og ombygget i tidens løb, og som kan følges på arkitekt Sven Julius Risoms glimrende rekonstruktionstegninger (herover). Bygningen eksisterer endnu og anvendes til privat beboelse. ikke færdigskrevet og redigeret Ældste matrikelkort over Dagløkke fra 1789. Rytterskolens lod har matrikelnummer 1. Det er meget almindeligt på disse kort. Ole Beck Kielberg var en dansk kunstmaler. Elev på Kunstakademiet 1929-1933. Frekventerede 1933-1934 Académie Scandinavie Maison Watteau i Paris. Han var medlem af Corner- og Høstudstillingen fra 1936 til sin død.		Herover ses endnu en opmåling af den oprindelige rytterskole med angivelse af den senere tilbygning. På fotografiet fra 1928 ses maleren Ole Kielberg (1911-1985), som bosatte sig i den gamle rytterskole i 1938. Mange af hans billeder - bl.a. dette af hans eget hus set fra havesiden (herunder) - blev inspireret af hjemmet og naturen omkring Dagløkke. Få meter fra rytterskolen har Ole Kielberg fået opkaldt en vej efter sig. Rytterskolen ses lidt til højre for midten
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
?	?	En udmærket oversigt over det tidlige skolevæsen i Asminderød Sogn findes på: http://www.olischer.dk/Byskriv/skoler.html
Rytterskoletavlen
		Kommende foto af rytterskoletavlen

Veksebo

Veksebo. ikke færdigskrevet og redigeret.
På fotografiet af rytterskolen i Veksebo, der er gengivet herunder, og som angiveligt skulle være fra 1908, står
skoleholderen og hans hustru foran facaden, hvor rytterskoletavlen er indmuret til højre for døren. Fotografiet, som
teknisk er temmelig mangelfuldt, skulle således vise bygningen set fra haven, men det forekommer dog mindre
sandsynligt, - men naturligvis ikke utænkeligt, - at rytterskoletavlen i så fald ikke skulle være indmuret på facaden mod
gaden.

Historie
Rytterskolen i Veksebo blev opført 1724 på den nuværende adresse Veksebovej 6b (matrikel 1.a) i Asminderød Sogn, . Den første skoleholder ved rytterskolen i Veksebo hed Key Topp, og han blev af præsten omtalt som "et godt stakkels Faar, ikkun af maadelig Capacitet, men af et ærligt Gemyt og lader sig vise til rette". Rytterskolen fungerede som almueskole indtil 1934, hvor skolen blev nedlagt. Siden har bygningen været anvendt til beboelse. Rytterskolen blev om- og udbygget flere gange og fik således en tilbygning mod vest i 1878, og i 1914 blev det oprindelige stråtag udskiftet med et tegltag. Den ombyggede skolebygning er bevaret til vore dage og anvendes stadig til privat beboelse Fotografierne herunder er begge fra tiden omkring 1890 og viser børnene og skoleholder Peder Schack opstillet foran rytterskolen på Veksebovej. Bemærk den indmurede rytterskoletavle til højre på det nederste fotografi. Begge fotografier findes på Fredensborg Arkiv.		Rytterskolen i Veksebo eksisterer endnu (Midlertidigt billede) Rytterskolen i Veksebo (fotografi fra 1987)
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
Key Topp ? Søren Kolter ? Peder Pedersen Schack ? Førstelærer Peder Pedersen Schack, som forestod undervisningen i ikke færre end 28 år, er her fotograferet omkring 1885. Inden han kom til rytterskolen i Veksebo, havde han oprettet en realskole i Slotsgade i 1866.	1724-? ? 17??-1766 ? 1878-1906 ?	Litteraturhenvisning: Links: En udmærket oversigt over det tidlige skolevæsen i Asminderød Sogn findes på webadressen: http://www.olischer.dk/Byskriv/skoler.html
Rytterskoletavlen
		Kommende foto af rytterskoletavlen

Grønholt

Landsbyen Grønholt, som ligger *ca. 5 km nordøst for Hillerød, kendes tilbage fra 1100-**tallet* og er en af egnens tidligste
skovrydninger. De relativ få huse ligger langs landsbyens hovedgade. Udover kirken, som også går tilbage til 1100-tallet,
har byen flere bygninger med høj bevaringsværdi bl.a. rytterskolen, som dog er ombygget en del i tidens løb. Rytterskolen
i Grønholt (herunder) blev opført i 1722. Skolebygningen findes stadig lige overfor kirken, men er for længst erstattet af en
anden skole. Rytterskoletavlen sidder dog stadig på facaden af den privatejede bygning, som nu anvendes til beboelse.

Historie
Opført 1722 på nuværende adresse Grønholtvej ? Rytterskolen er siden nedlagt, og bygningen, som stadig eksisterer, anvendes nu til privat beboelse. ikke færdigskrevet og redigeret Rytterskolen ligger lige overfor Grønholt Kirke på den anden side af landevejen. (Midlertidigt billede) (Midlertidigt billede)		Rytterskolen i Grønholt findes stadig og ligger midt på hovedgaden, Grønholtvej. Herunder foto fra 2002.
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
Peiter Gierild ?	1722-17?? ?	En glimrende oversigt over skolehistorien i Asminderød Sogn findes på: http://www.olischer.dk/Byskriv/skoler.html http://www.stedermedsjael.dk/groenholt-landsby
Rytterskoletavlen
Tavlen er indmuret på facaden af den bevarede rytterskole.

Sjælsmark

Landsbyen Sjælsmark ligger i Blovstrød Sogn. Rytterskolen i Sjælsmark blev nedlagt som skole allerede i året 1852, men
bygningen eksisterer stadig og har siden 1852 været i privat eje og anvendt til privat beboelse.

Historie
Rytterskolen i Sjælsmark blev opført i 172? på nuværende adresse Landsbyen 9A; kun få hundrede meter fra nordbredden af Sjælsø. Da biskop Balle visiterede skolen første gang i 1787, noterede han i visitatsbogen, at "I Selsmarke Skole svarede Børnene i Almindelighed med god Forstand. Adskillige, hvis Navne jeg haver optegnet, udmærkede sig til megen Roes. De havde tillige lært deres Bibelhistorie. Skoleholder Holstebroe, en duelig, flittig og skikkelig Mand, fortiener Opmuntring." Den 30.april 1800 fik skolen atter besøg af biskop Balle, som denne gang var mindre tilfreds med forholdene. Han bemærkede, at "Børnene havde meget forsømt Skolen. Nogle havde gjort antagelig Fremgang i Lærebog og Catechismus samt læste vel i Bog, mest ved Forældrenes Hielp. Den største Deel var svag og vidste lidet. (...) Degnen holder en Vicarius for sig, Nørregaard, som ikke forstaar at catechisere." Nørregaard vikarierede stadig for degnen, da biskop Balle visiterede skolen for tredje gang den 4 juni 1806. Balle var imidlertid stadig ikke imponeret over vikarens evner til i lære børnene indholdet af Katekismus: "Skole-Assistent Nørregaard er flittig nok, men har ikke store Gaver til at catechisere; dog lærer han de flittige Børn nogenlunde at fatte Meningen af det, der læres, og holder dem temmelig vel til Boglæsning og Skrivning. Jeg maatte tøve meget længe, inden Børnene forsamlede sig. Omsider befandtes, at nogle af dem, der omsider kom tilstede al; drig før havde været i Skole; og nogle hørte til Blaustrød og andre til Hirschholms Skole. Af Skolepligtige Børn, efter Fortegnelsen, savnedes ikke mindre end 57. (...) Men Skolegang blev alt for meget forsømt. Dersom gavnlig Oplysning skal vinde nogen Fremgang, maae deres Forsømmelse efter Muelighed afhielpes. Afdøde Degns Skole-Assistent Sr Nørregaard kan nok veylede Børnene til nogenlunde Begreb og lære dem godt at læse i Bog". Rytterskolen blev nedlagt i 1852 og erstattet af en nyopført skole i Grønnegade. Siden har bygningen været anvendt til privat beboelse. En kortfattet beskrivelse af bygningen fra 1921 oplyser, at den var ´en del forandret´, og på det tidspunkt var ejet og beboet af en landmand.		Rytterskolen blev nedlagt allerede i 1852, og bygningen har siden været i privat eje. Bemærk rytterskoletavlen i væggen. Den blev tilbageført til bygningen i 1942 efter at have været placeret andre steder i 90 år. På luftfotoet herunder ses hele den trelængede ejendom, hvor den gamle, nedlagte rytterskole udgør den ene fløj.
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
? ? Holstebroe ? Niels Matthiasen Nørager ?	? ?-1787-? ? ?-1801-? ?	Litteraturhenvisning: Karen Hansen: "Grønnegades Skoledistrikt gennem Aarene", udg. 1927.
Rytterskoletavlen
Da rytterskolen blev nedlagt i 1852, blev tavlen flyttet til den nyopførte skole i Grønnegade. Da også denne skole blev nedlagt i 1939, blev tavlen opbevaret på kommunekontoret indtil 1942, hvor den blev ført tilbage til den gamle rytterskole, som på det tidspunkt var i privat eje. Her blev tavlen imidlertid ikke opsat på væggen i første omgang, men anvendt som trædesten ved vandposten i gården. Stenen var enten nedgravet eller lå direkte på jorden med skriftsiden opad. Tavlen har også en del vejrslid, og en del af kronetoppen har revner. Stenen er af en grov struktur, og farven er mørkegrå. Tavlen ser ikke ud til at have været renoveret. Teksten er ikke trukket op, men skriften er alligevel forholdsvis tydelig trods det nævnte slid.

Ravnsnæs

Landsbyen Ravnsnæs ligger umiddelbart syd for Sjælsø i et kuperet istidslandskab mellem Holte, Hørsholm og
Birkerød i Birkerød Sogn. Selve Ravnsnæs er byzone, men lbyen er omgivet af landzone hele vejen rundt. Der er
to tilkørselsveje til Ravnsnæs, som ligger få kilometer fra Høsterkøb i Rudersdal Kommune. Der er en smuk udsigt
over både Sjælsø og Ravnsnæs fra toppen af Åsebakken på Høsterkøbvej. Herunder ses et udsnit af en ældre kort
over både Ravnsnæs og Høsterkøb, som ´overtog´ undervisningen af skolebørnene i Ravnsnæs, da rytterskolen i
Ravnsnæs blev nedlagt i 1864. Skolens placering i Høsterkøb er anført på kortet.

Kun ganske få rytterskoletavler er gået til eller forsvundet, siden de blev sat op på rytterskolerne for omtrent 300 år
siden. Normalt er tavlerne flyttet til de skoler, der afløste rytterskolerne, efterhånden som de blev nedlagt. Siden er
tavlerne ofte flyttet én eller flere gange, efterhånden som også disse skoler blev nedlagt. Den originale tavle fra skolen
i Ravnsnæs er indmuret på facaden på Høsterkøb Skole, men i forbindelse med istandsættelsen af rytterskolen blev
der opsat en smukt udført kopi af en rytterskoletavle, - dog ikke af den originale tavle, men af rytterskoletavlen fra
rytterskolen i Brønshøj.

Historie
Rytterskolen i Ravnsnæs blev opført i 172? på nuværende adresse Ravnsnæsvej 225. Skolen blev visiteret af biskop Balle i 1787, og han var ikke tilfreds med, hvad han overværede. I visitatsbogen noterede han nemlig, af "I Rafnæs Skole saae det ikke vel ud. Faa Børn havde indfundet sig, og disse var meget dorske. Skoleholder Reis er en skikkelig Mand. Mere kan ikke siges til hans Berømmelse". Biskop Balle (1744-1816) Den 29. april 1800 bliver rytterskolen igen visiteret af biskop Balle, og selv om han uddelte nogle bøger til dygtige elever, var han heller ikke tilfreds med forholdene denne gang. Han noterede i visitatsbogen, at "Ikke mange Børn var tilstede of faa havde søgt Skolen. Fremgangen var liden eller ingen. Nogle vidste lidet af Lærebog og Catehismus samt læste skikkelig skikkelig i Bog. Men ellers regierer stor Vandkundighed. Skolegangs Forsømmelse er her et gl. Onde. Præsten tager sig ikke af Skolen. 10 Bøger bleve uddeelte. Reiss kan vel undervise, men catechiserer ikke med Lethed". Da biskop Balle visiterede skolen for tredje og sidste gang den 12. juni 1806, var forholdene imidlertid blevet meget bedre, og den aldrende bisp kunne nu med tilfredshed notere, at "Kirke-Sanger og Skole Lærer Ranlef er en flittig, troe og vel oplagt Skole Lærer, som leder Børnene til rigtig Begreb og lærer dem at læse godt i Bog. Han har siden sin Ankomst i November Maaned bragt denne aldeles forfaldne Skole i god Gang. Blandt de Skolepligtige paa Fortegnelsen anførte Børn savnedes 16. Ved at overhøre de Tilstedeværende deels i Lærebogens første Kapitler og deels i Catechismus forefandt jeg 25, som ved deres rigtige og gode Svar i Overensstemmelse med sundt Begreb og klar Bevidsthed om Ordenes Mening og Indhold, efter deres forskellige Alder, tilvandte sig min fortrinlige Opmærksomhed. Men ved at prøve dem i Boglæsning efter adskillige dem forelagte Bøger befandt jeg, at ikkun de 17 kunde fortiene at opmuntres ved Foræring til hver 1 Bog i Forhold til deres Fremgang. Fem til sex lagde Vind paa Skrivning. Regning var ikke begyndt endnu., ey heller Bibelsk Historie. Enkelte havde lært 1 Psalme . Den flittige og velskikkede Skole Lærer Stud. Ranlef, som først tiltraadte Skolen i November, har allerede reyst den op af sit forhen værende store Forfald og udrettet alt, hvad der i saa kort Tid var muligt. Herren styrke og velsigne ham i sit Troefaste Arbeyde.". Udtog af kort over Ravnsnæs fra sidste halvdel af 1800-årene. En kortfattet beskrivelse af rytterskolen fra 1921 oplyser, at bygningen på det tidspunkt stadig havde sin oprindelige længde. Mod nord havde skolen bevaret det halvvalmede tag (knækgavl), men mod syd var der nu ´lige´ gavl. I 1864 blev rytterskolen i Ravnsnæs nedlagt, og undervisningen af eleverne fortsatte på en dengang nyopført landsbyskole i Høsterkøb. En flot ny skole i Høsterkøb blev opført i 1916, da den stråtækte skole blev nedlagt efter kun at have været i brug i 50 år. Høsterkøb Skole er stadig i brug har i dag (2016) elever fra 0. til 5 klassetrin. Da rytterskolen i Ravnsnæs blev nedlagt i 1864, måtte skolebørnene fortsatte skolegangen i den da nyopførte, stråtækte skole i Høsterkøb. Denne bygning eksisterer ikke længere, men kan ses på et relief på udsmykningen af et vindue på den nuværende Høsterkøb Skole (herunder), som erstattede den gamle landsbyskole i 1916. Den nye skole blev opført få meter bag den nedlagte skole, som blev revet ned det følgende år. På dette ældre maleri ses den stråtækte skole i Høsterkøb, som lå helt ned til Nedenomsvej. Maler og år er ikke oplyst, men maleriet menes at være fra omkring midten af 1900-tallet eller måske lidt senere. Maleren er tydeligvis inspireret af det gamle fotografi af skolen, som heller ikke kan dateres præcist. Skolen fungerede kun i 52 år, inden den blev afløst af den nye skole i Høsterkøb i 1916 og revet ned året efter. Skolen lå nogenlunde dér, hvor flagstangen foran Høsterkøb Skole nu står. (Tak til arkitekt Joakim Kofod, Høsterkøb, for information m.m. )		Fotografiet af rytterskolen i Ravnsnæs er fra 2012. På fotoet herunder, som er fra 2016, er der nu opsat en kopi af en rytterskoletavle på facaden. Da rytterskolen blev nedlagt i 1864, blev den originale rytterskoletavle flyttet til en siden nedlagt skole i Høsterkøb og er i dag opsat på den nuværende Høsterkøb Skole. Den gamle rytterskolebygning i Ravnsnæs eksisterer stadig. Siden beskrivelsen i 1921 har bygningen fået halvvalmet tag i begge gavle, og på taget er tilføjet 2 kviste. Den smukt restaurerede bygning er privatejet og anvendes til beboelse. En ny og meget smukt udført afstøbning af en original rytterskoletavle er nu opsat på rytterskolens facade. Monteringen med de 4 kroge er korrekt udført. Mange rytterskoletavler har stadig synlige mærker efter sådanne kroge, også selvom en del af tavlerne senere er blevet indmuret. Oprindeligt var tavlerne opsat over hoveddørene til rytterskolerne og ikke på muren, som det oftest ses i dag. Ravnsnæs Skolesti blev oprettet, så børnene fra byerne Høsterkøb og Sandbjerg kunne komme til skolen i Ravnsnæs. Skolestien findes endnu, og forløbet af stien fremgår af nedenstående kort, som udgør en del af den information om stien og rytterskolen i Ravnsnæs, der fremgår af de nydelige informationstavler, som Høsterkøb Kommune har opstillet i hver ende af den gamle skolesti. Den nuværende og næsten ´palæagtige´ Høsterkøb Skole, som ses herunder, blev opført i 1916 og erstattede den ældre, stråtækte skole, som siden 1864 også havde været skole for børnene i Ravnsnæs. Rytterskoletavlen fra Ravnsnæs ´flyttede med´ og kan skimtes mellem vinduerne lidt under midten på facaden
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
? ? Rolenbech ? ? Reis ? ? Ranlef ?	? ? 1767? ? ? 1787 ? ? ? 1806 ? ?	Litteraturhenvisning: Heine Andersen: "Gøngedrengen fortæller om Høsterkøb Asyl, Skole og Kirke", Hillerød 2008. Hanne Mikkelsen:"Birkerøds historie. Kulkturhistoriske tidsbilleder". Udgivet af Birkerød Lokalhistorisk Forening 2008. "Birkerød Lokalhistorie", Årgang 2016, nr. 3. Udgivet af Birkerød Lokalhistoriske Forening, Arkiv og Museum. Links til yderligere information om rytterskolen og byen: http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_ historie/Danmarks_geografi/Sjælland/Høsterkøb (information om Høsterkøb)
Rytterskoletavlen
Da rytterskolen i Ravnsnæs blev nedlagt i 1864, blev tavlen flyttet til den stråtækte landsbyskole i Høsterkøb, og da denne skole blev nedlagt i 1914, blev tavlen atter flyttet og i 1916 opsat på den dengang nyopførte Høsterkøb Skole på Nedenomsvej 22, (se højre spalte), hvor den er opsat på facaden. Tavlen har en tæt struktur og en særlig dyb kantgrat. Den lysegrå sten har kun beskedent vejrslid. Teksten er hugget tydeligt dog med en ujævn linjeplacering. Desuden mangler bogstavet ´i ´ i ordet ´fundavi´ i den latinske tekst og et ´t ´i ordet ´rætt´ i selve verset. Teksten har været trukket op med sort farve, som nu til dels er forsvundet.

Græsted

Græsted er en stationsby i Nordsjælland i Region Hovedstaden og ligger i Gribskov Kommune. Byen nævnes første gang
i Esrum Klosterbog i 1299 som Gresholdt eller Gresholte ´Holte´er betegnelsen for en lille skov, så navnet betyder derfor
»den lille skov, hvor der vokser græs«. Byen ligger på et højdrag og havde indtil op i forrige århundrede en ret beskeden
størrelse. Græsted som sogn er langt og strækker sig fra Grib Skov til beskedne 500 meter kystlinie ved Strand
Esbønderup. Specielt nævnes Fredbogård, hvis historie kan følges helt tilbage til midten af 1400-tallet. Den har været
ladegård for Søborg købstad og alt dominerende i området. I dag ligger gården lige udenfor Græsted by. Der er fundet
spor fra en gammel kulsvierplads i skoven. Kulsvidning er et oldgammelt fænomen. Allerede i bronzealderen havde man
brug for de høje varmegrader, som man kan få fra trækul, når man skulle smelte kobber og tin for at støbe bronze.I hele
Nordsjælland er der i tidens løb blev svedet enorme mængder af trækul. Da kulsvidningen var på sit højdepunkt i 1700-tallet,
blev der på et enkelt år – 1764 – kørt 66.804 tønder trækul gennem Københavns porte til Kultorvet, hvor det blev solgt. Helt
frem til 1951 blev der svedet kul på traditionel vis i en grusgrav ved Nødebo.Aggebo Hegn blev til, da man i 1781 indhegnede
området mellem Tulstrup og Aggebo og kaldte skoven Aggebo Hegn. På det tidspunkt stod det sørgeligt til med skovene i
Danmark. Kun omkring to procent af landet var dækket af skov mod op mod 14 procent i dag. Behovet for træ var stort, og
det var grunden til, at man begyndte at indhegne skovene. Deraf de mange skove med benævnelsen hegn. Når man satte
hegn op, kunne man holde bøndernes dyr ude, der ellers havde græsset i skoven. På den måde kunne man bedre sikre
skovens vækst.Det var en katastrofe i 1777, da to gårde og kromandens fæstehus brændte. Det satte udskiftningen af
jorden fra landsbyfællesskabet i gang. Før denne tid levede man i landsbyens tætte fællesskab i gård tæt ved gård, med
et lokalt bylaug bestående af gårdenes bønder under ledelse af en valgt oldermand. Det gjorde man alle steder på denne
tid, forskellen er blot, at Græsteds byvedtægter fra 1600-tallet helt unikt er bevaret. Heri er det lokale fællesskabs regler
opgjort i en lang række punkter. Byen var på dette tidspunkt en bondelandsby med kirke og en af de såkaldte rytterskoler.
Nævnes i forbindelse med jordudskiftningen skal også udstykningen af 55 husmandslodder på Græsted Overdrev i 1791.
Kroen er først fra 1869, men der har tilbage i tiden været kro i mindre stil. Græsted Station er en dansk jernbanestation
på Gribskovbanen i Græsted.Nordsjællands Jernbaneklub har hjemsted i tilknytning til stationen, hvorfra der køres med
veterantog Græsted station er hjemsted for Nordsjællands Veterantog og huser bla. værksteder og er desuden
foreningens primære samlingspunkt.I 1880 skete det skelsættende, at der blev indviet en jernbane fra Hillerød til Græsted.
Den nyvundne status som stationsby fik byens udvikling til at eskalere voldsomt. I nyere tid skal nævnes kommunalreformen
i 1970, der skilte Græsted fra dets gamle medsogn Mårum og skabte Græsted–Gilleleje Kommune.
Græsted Lokalhistorisk Forening ukendt år. (Under udarbejdelse - Ikke færdigskrevet og redigeret).
Herunder ses den ´nye´ skole i Græsted på et fotografi fra et ukendt år.

Historie
Rytterskolen i Græsted blev opført i 172? på nuværende adresse ? Sankt Hansdag i 1695 skrev sognepræsten i Græsted, pastor Giersing, at "Her er ingen Skole, men hvor en Skole burde være er en Kro, som nok holdes vedlige, men til en Skole at lade opbygge for den store Mængde af ungdom, som højlig gøres fornøden at undervises udi Gudsfrygt og deres Børnelærdom, finder ingen Assistance, hvilket er mit højeste Klagemaal". Der skulle dog gå endnu et nogle årtier, inden Græsted fik en landsbyskole, men i 1722 blev rytterskolen opført tæt ved kirken. Da byen blev udskiftet i 1789, fik skolen tillagt 5½ tdr. land som skolens jordlod omkring skolebygningen. At samarbejdet mellem sognepræsten og skoleholderen ikke altid forløb uden problemer blev også tilfældet i Græsted. I perioden mellem 1799 og 1816 var pastor Peder Schiwe sognepræst i Græsted Sogn, og han var tydeligvis en temmelig stridbar person, oh han endte da også med at blive afskediget fra embedet ved en domstolsafgørelse i 1816, og da var familien "ved Mandens Processer i Bund og Grund ruineret". Striden mellem pastor Schiwe og skoleholderne Schrøder i Græsted og Hornemand i Mårum begyndte, da sognepræsten forlangte, at skoleholdernes ´bylæsning´ med den voksne ungdom, som ellers havde fundet sted om eftermiddagen, fremtidigt skulle finde sted om aftenen. På den måde skulle bønderne ikke undvære deres tjenestefolk om eftermiddagen. De to skoleholdere klagede derpå forgæves til biskop Balle, fordi de fandt, at det var "forbundet med Livsfare i ondt Vejr at vandre til Læsning i byerne om Aftenen". Biskop Balle bestemte dog, at bylæsningerne for fremtiden skulle finde sted to aftener om ugen. Forholdet mellem sognepræsten og skoleholderne blev dog stadig værre, og da pastor Schiwe på et tidspunkt ikke kun omtalte skoleholderne både som ´vankundige og unyttige´ og på grund af skoleholder Hornemanns navn også kaldte dem ´hornede amfibier´ , men også forbød menigheden at melde til skoleholderne, når nogen skulle døbes eller ægtevies m.m. og desuden forhindrede menigheden i at ønske sang ved vielser og begravelser og at skoleholderne hentede brød og vin til kirken, blev situationen hurtigt værre og værre. Sangen i kirken blev forestået af skoleholderne, som også var kirkesangere. I sin årlige indberetning til Danske Kancelli klagede Pastor Schiwe også over, at skoleholderne ikke gik til alters så ofte, som de var forpligtede til i henhold til loven og efter hans mening også forsømte bylæsningerne med den voksne ungdom. Skoleholderne forsvarede sig med, at "hverken Foragt eller Letsindighed, men ængstelig Frygt holdt dem tilbage fra Sakramentets Nydelse" og frygt for, at skriftestolen skulle blive dem ´en Pinebænk´. Efter et kongeligt reskript af 10. februar 1792 fik de to skoleholdere herefter gå til alters hos sognepræsten i Søborg. Denne afgørelse tog pastor Schiwe i Græsted forventeligt meget ilde op, og striden mellem pastoren og skoleholderne udviklede sig i de følgende år ikke kun mod de to skoleholdere, men også mod deres efterfølgere med stadig grovere udfald, som til sidst endte med den allerede omtalte afskedigelse af pastor Schiwe i december 1816 med virkning fra 1817. Hele striden kan følges i en længere artikel i Nordsjællands Venstreblad, som blev skrevet af pastor B. C. Garde i 1913. I årenes løb blev der bygget til den gamle rytterskole, så da skolen nedlagt i 1922, og bygningen efterfølgende blev revet ned (1928?), var der næppe meget tilbage af den oprindelige rytterskole. (Bygningen blev muligvis anvendt sammen med den nyopførte skole i en kortere periode, inden den blev revet ned.)		Udsnit af et fotografi fra 1910, som viser den oprindelige rytterskole, som siden er udvidet med tilbygninger i højre gavl. Fotografiet kan ses i sin helhed i slutningen af denne artikel om rytterskolen i Græsted. Herunder er gengivet et ældre postkort fra et ukendt år med motiv fra Græsted omkring kirken, hvor også rytterskolen lå. Græsted kirke er en romansk middelalderkirke med senere gotiske tilbygninger Græsted Skole
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
? Johannes Frederik Høeg ? Isac Bendtsen Nikolaj Nyholm Johannes Schrøder Christian Liebst Otto Christian Olsen Emil Theodor Hansen Christian Christensen Hedemand Kort efter ansættelsen af lærer Otto Chr. Olsen i 1852 blev der oprettet et embede som andenlærer ved rytterskolen på grund af det voksende antal skolebørn. Førstelærer Emil Hansen Førstelærer Chr. Hedemand dimitterede fra ´Kjøbenhavns Skolelærerseminarium´ i 1882 med karakteren ´Meget duelig´. Hedemand, som også var organist, havde været lærer ved flere skoler, inden han blev den sidste førstelærer ved rytterskolen i Græsted. Lærer Hedemand var særdeles respekteret ikke blot af elever og kollegaer, men også af lokalbefolkningen. Han var gift 2 gange og tilbragte sine sidste leveår i Hillerød.	? ? 1748 ? ? ? 1770-erne ? ? - 1778? 1778? -1801 1801-1852 1852-1870 1870-1896 1896-1928	Litteraturhenvisning: "Den kongelige skole i Græsted. Rytterskolen 1722-1922". Udgivet af Gribskov Stads- & Lokalarkiv. Restoplaget af hæftet, som er på 39 A4 sider, blev overtaget og solgt af Lokalhistorisk Arkiv for Græsted og Omegn (nu udsolgt). Links til yderligere information om rytterskolen og byen: http://graestedlf.dk/om-foreningen/ http://www.holbo.dk/topografi/top_grasted.php Gribskovbanen er navnet på jernbanestrækningerne Hillerød-Græsted-Gilleleje/Kagerup-Helsinge-Tisvildeleje. WikipediaDen store Gribskov nord for Hillerød har igennem flere århundreder leveret store mængder brænde til hovedstaden. I den første halvdel af det forrige århundrede anvendtes til transport af skovens produkter bl. a. søvejen, idet staten havde anlægt Esrum Kanal fra Esrum Sø til Kattegatkysten ved Dronningmølle. Da Nordbanen blev ført frem til Hillerød varede det ikke længe, før der fremkom forslag om at føre en jernbane op igennem skovene og herved forbedre transportmulighederne væsentligt. Grundlagt: 20. januar 1880 Lokomotivet på det nyere fotografi fra Græsted station en k-maskine, litra K 582, som blev bygget år 1900. 1900DSB K 582 på Græsted Station Heritage train for Mårum leaving Græsted Station on Gribskovbanen between Hillerød and Gilleleje in Denmark.hvor de gamle lokomotiver og vogne bliver istandsat og vedligeholdt. K 582 blev bygget 1900 af Breda i Milano i Italien dansk tegning og ombygget igen i 1930 på Århus centralværksted bl.a med ny og større kedel ikke færdigskrevet
Rytterskoletavlen
		Kommende foto af rytterskoletavlen

På fotografiet herunder ses den efterhånden noget ombyggede rytterskole i Græsted i venstre side af fotografiet, som
er fra et ukendt år. Den gamle rytterskole var i tidens l sammenbygget med en nyere tilbygning, ´Lærerindeskolen´, som
blev opført vinkelret på den nyeste del af skolen og indrettet som forskole, der blev taget i brug den 6. januar 1902.

Mårum (Maarum)

Landsbyen Mårum ligger i Mårum Sogn og er en del af Gribskov Kommune. Byen ligger 6 kilometer øst for Helsinge og 4
kilometer nord for Kagerup. Mårum nævnes første gang i Valdemar Sejs jordebog i 1200-tallet og betyder ´rummet eller
rydningen i skoven´, fordi skoven dengang stort set dækkede hele området. Egnen var i middelalderen derfor en udpræget
skovbygd med mindre byer med enkelte gårde omkring sig. Mårum landsby bestod i 1682 af 6 gårde og 3 huse uden jord.
I byen ligger bl.a. Mårum Kirke, som ses herover, og den gamle rytterskole, Kulsvierne, som gennem milebrænding af
træ fra skoven skabte trækul, som i ældre tid blev afsat på bl.a. Kultorvet i København til storbyens mange komfurer.
Skoven gav efterhånden arbejde til både skovarbejdere, savværker, skovbønder, kulsviere og krybskytter. Den mest
legendariske af de sidstnævnte var ´Jens Omgang´, som havde fået dette ´navn´, fordi han oprindelig gik på omgang
hos bønderne som daglejer. Myndighederne havde sit hyr med ham, da han altid nægtede enhver form for krybskytteri,
også når han blev taget på fersk gerning. Da han døde i 1869 blev fundet et utal af hans geværer gemt rundt om i skoven.
Siden 1913 blev områdets centrale virksomhed dog Mårum Teglværk, hvis storhed stadig kan beskues i den forladte
virksomhed ved Ejstrup. Sammen med savværkerne trak den arbejdskraft til langvejs fra. Mårum og Græsted, som i
praksis har fungeret som en slags dobbeltsogn, var begge også præget af en fælles religiøse vækkelse i slutningen af
forrige århundrede. Vækkelsen betød en stærk missionsk menighed i selve Mårum, men medførte også nogle meget
markante skarpe skel i det lille samfund. Teglværksarbejderne og mange småkårsfolk tilsluttede sig absolut ikke
missionen. Mårum blev også kendt for sin kilde, hvorfra der blev solgt vand under navnet “Maarum, naturligt mineralvand
fra Den Danske Stats Kilde.” Mårum var tillige splittet mellem en gammel administrativ tilknytning til Græsted, og en ny
tilknytning mod Helsinge, grundet de mange af teglværks- og savværksarbejdere, der kom herfra. Kommunalreformen i
1970 adskilte brutalt dobbeltsognet Græsted og Mårum, og mange borgere i Mårum føler sig i dag som et yderområde i
Helsinge Kommune. Fotografiet herunder viser Mårum Skole på Tinghusvej, som afløste rytterskolen i 1914, da den blev
nedlagt som skole .Også Mårum Skole er nu nedlagt som folkeskole og anvendes i dag som naturbørnehave. Der har
været 3 skoler i Mårum gennem 300 år. I dag er der ingen tilbage!

Historie
Rytterskolen i Mårum blev opført 1723 på den nuværende adresse Skovvej 8. På et tidspunkt blev bygningen udvidet mod øst. Rytterskolen fungeret indtil 1914, hvor den blev afløst af den nyopførte Mårum Skole, som dengang lå lidt uden for byen. Rytterskolen blev derefter anvendt til privat beboelse og i første omgang beboet af en landmand, som måske også har haft rådighed over skoleloden, - det jordstykke, som hørte under rytterskolen. Bygningen eksisterer endnu og har siden fortsat været anvendt til privat beboelse. Ældre kort over Mårum, som viser placeringen af rytterskolen tæt ved kirken og den nyere skole lidt nord for landsbyen. Der har gennem tiden været 3 skoler i Mårum. Foruden rytterskolen og Mårum Skole har der nemlig også været en skole på Skovvej 12, Frue Skole, som siden er nedlagt, men bygningen eksisterer endnu og anvendes i dag anvendes til privat beboelse. Yderligere info følger Mårum Skole på Tinghusvej 17A blev bygget, da rytterskolen blev nedlagt i 1913-1914 efter at have fungeret i 200 år. Mårum Skole kom til at fungere i 100 år, inden også den blev nedlagt, som det er sket med mange af de mindre landsbyskoler, der i de seneste årtier ´har ladet livet´ til fordel for større og større centralskoler. Det kan man stille mange spørgsmål til, men når først skolen er nedlagt, opstår der selvfølgelig også spørgsmålet om, hvad man så stiller op med den nedlagte landsbyskole. Det problem har mange kommuner stået overfor, og det har man også i Mårum. Da skolebygningen havde stået tom i 3 år, endte den med at danne ramme om en lokal naturbørnehave, så i hvert fald de mindre børn i Mårum kan blive i byen lidt endnu, inden de skal sendes videre til større byer for at påbegynde deres skolegang (fotos fra sn.dk). Gribskovbanen er navnet på jernbanestrækningerne Hillerød-Græsted-Gilleleje/Kagerup-Helsinge-Tisvildeleje. Oprindeligt var banen ejet af tre forskellige selskaber, A/S Gribskovbanens Drifts-Selskab, A/S Kagerup-Helsinge Jernbaneselskab og A/S Helsinge-Tisvildeleje Banen, hvoraf de to sidstnævnte havde forpagtet de fulde driftsherrerettigheder til A/S Gribskovbanens Drifts-Selskab. De tre selskaber blev 1945 sammensluttet til A/S Gribskovbanen i 1945. Strækningerne drives i dag af lokaltog. Herover er Mårum station i retning mod Gilleleje fotograferet i 1966. ikke færdigskrevet og redigeret		Rytterskolen ligger stadig på Skovvej i Mårum. Siden den blev nedlagt som skole i 1914, har bygningen været i privat eje og anvendes fortsat til beboelse. Bygningen er her fotograferet i 1980 af den daværende ejer. Rytterskolen i Mårum ophørte som skole for over 100 år siden, men bygningen eksisterer stadig og anvendes i dag til privat beboelse. Mårum Kirke består af et apsis, kor og skib fra sidst i 1100-tallet. Kirkeskibet blev forlænget mod vest i 1837, hvor også et våbenhus blev tilføjet. Kirketårnet er ikke så gammelt, men først opført i 1924, hvor det afløste en tagrytter (se fotoet herunder) Indtil da havde kirken kun haft et lille, tømret klokketårn ved vestgavlen. Fra reformationen i 1536 og frem til 1873 var kirken i kongens eje, men skiftede igen senere ejer, og siden 1915 har kirken været i selveje. Forskolen i Mårum blev opført i 1907 (udsnit af postkort fra ukendt år, men før 1924, hvor tagrytteren på kirken blev erstattet af et ´rigtigt´ kirketårn opført i ´gotisk middelalderstil´. Stilarten kaldes historicisme, og den var forholdsvis udbredt fra første halvdel af 1800-tallet og frem til begyndelsen af 1900-tallet. Adskillige danske byer blev forsynet med nye ´middelalderbygningen´ på dette tidspunkt - typisk offentlige bygninger -, eller byens kirke blev ´renoveret´ til ukendelighed i en mere eller mindre ´hjemmelavet pseudo-middelalderstil¨. (Det værste eksempel er nok Viborg Domkirke, der faktisk var rent hærværk mod den oprindelige, gamle kirke. Kirketårnet i Mårum hører dog til de mere vellykkede). Forskoler opstod på dette tidspunkter i adskillige byer, hvor pladsmangel fx i de gamle rytterskoler var et større og større problem. Der var altid lærerinder, som det hed tidligere, der forestod undervisningen i forskolerne, og forskolen i Mårum blev da også kaldt ´Lærerindeskolen´ Bygningen blev opført på Skolevej 12, hvor den stadig findes, men i dag også er anvendt til privat beboelse.
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
?	?	Litteraturhenvisning: "Træk fra Maarum Skoles historie", udg. 1983 "Træk fra Maarum Skoles historie", bind 2, udg. 1986 Publikationerne blev trykt i 300 eksemplarer i samarbejde med Helsinge (nu Gribskov) Kommunes Lokalhistoriske Arkiv. Links til yderligere information om rytterskolen og byen: http://www.holbo.dk/topografi/top_maarum.php
Rytterskoletavlen
Da rytterskolen blev nedlagt i 1913-1914, blev tavlen flyttet til den dengang nyopførte Mårum Skole, hvor den blev indmuret i gavlen på højre side af døren. På venstre side blev indmuret en såkaldt ´flyttetavle´, som er tydeligt inspireret af den gamle rytterskoletavle. På flyttetavlen, som ses på fotografiet i højre spalte under rytterskoletavlen, ses Christian Xs spejlmonogram og teksten "Opført ANNO 1914 af Græsted-Maarup Kommune" samt følgende bibelcitat: "Herrens Frygt er Visdoms Begyndelse. Dv. Ps. 111.10." Rytterskoletavlens struktur er tæt, og tavlen har kun små ´afflisninger´ i kanterne, som sikkert skyldes vejrslid og især frost. Farven på stenen er grå, og der er enkelte svage spor af de 4 jernkramper, som har holdt tavlen på plads. Teksten er tydelig, ganske skarpt hugget og usædvanlig fejlfri både med hensyn til opstilling og stavning. Teksten er ikke trukket op med farve, men er alligevel forholdsvis let læselig. Under Frederik IVs spejmonogram og en kort latinsk tekst står følgende vers: Halvtredsindstyve Aar, GUD har DU mig opholdet. At Sygdom, Kriig og Pest mig intet ondt har voldet Thi yder ieg min Tack, og breeder ud DIT Navn, Og bygger skoler op, De Fattige til Gavn. GUD lad i dette Værck DIN Naades Fylde kiende; Lad denne min Fundatz bestaa til Verdens Ende: Lad altid paa min Stool een findes af min Ætt Som meener DIG MIN GUD, og DISSE SKOLER Rætt.

Ammendrup

Den tidligere landsby Ammendrup er i dag et sydligt bykvarter i Helsinge, som for længst har opslugt den lille landsby.
Ved Ammendrup har man fundet rester af beboelser fra Jernalderen. Fundet blev udgravet i årene 2005 og 2006.
Helsinges første del betyder hals, som må forstås som topografisk indsnævring. Bynavnet betyder således »stedet for
beboerne ved halsen«, men det er uklart hvad dette henviser til. Det er derimod kendt, at området så helt anderledes ud
for bare nogle hundrede år siden. Bymosen syd for byen var en stor mose og senere byens tørvejord. Mod Valby hegn var
ligeledes en stor mose. Det nuværende Tofte var decideret udmark med fælled, vandhuller, mose og tæt krat. Mod
Skærød på den ene side og Høbjerg på anden side var der fra gammel tid tæt skov. 1682 omfattede Helsinge landsby
10 gårde og 12 huse uden jord. I det tidlige 1800-tal var Helsinge en landsby på størrelse med de omgivende landsbyer,
men den havde en kro og en kirke, idet sognepræsten desuden havde et annekssogn, Valby. Byens tolv gårde var på
landbyfællesskabets tid samlet omkring gadekær og kirken. Landsbyen med det store opland voksede til en handelsby
i sidste halvdel af 1800-tallet.1863 byggede Helsinge mølle bag Toglerupgård, og senere bygningen af Tofte mølle.
Desværre er begge møller i dag væk
Ikke færdigskrevet og redigeret

Historie
Rytterskolen i Ammendrup blev opført i 172? Tidligere gik børn fra Helsinge i Rytterskolen i Ammendrup (som i dag er et bykvarter i Helsinges sydlige del). Udsnit af ældre kort over landsbyen Ammendrup, som i dag er en bydel i det sydlige Helsinge. Rytterskolen blev nedlagt i 1871 og er siden nedrevet (eller nedbrændt (?) i ?. Ikke færdigskrevet
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
		Link til yderligere information om rytterskolen og byen: http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/ resource/26471 (om den arkæologiske udgravning)
Rytterskoletavlen
		Kommende foto af rytterskoletavlen

Blidstrup

Landsbyen Blistrup var tidligere hovedby i Blistrup Kommune og var fra 1970 en del af Græsted-Gilleleje Kommune.
Siden 2007 har byen tilhørt Gribskov Kommune. Den første del af Blistrup er et gammel personnavn, mens den sidste
del kommer af ordet torp. Torp er en fast endelse for udflytterbebyggelser i vikingetiden, hvor befolkningsvæksten
resulterede i opdyrkning af nye områder og bygning af nye byer. Blistrup betyder således »Bliths udflytterbebyggelse«,
mens Smidstrup er »smedens udflytterbebyggelse«. Første del her er et gammelt personnavn, mens holt betyder lille
skov. Blistrup bestod oprindelig ikke meget andet end kirken, præstegården og nogle gårde. På det udsnit af et kort
fra begyndelsen af 1900-årene over Blistrup og nabobyerne Bakkebjerg og Kolsbæk, der ses herover, er placeringen
af skolen i Blistrup tydeligt markeret. I modsætning til de to nabobyer, som siden er blevet mindre, har Bistrup vokset
sig betydelig større end på det omkring 100 år gamle kort.

Husflidskolen er fra 1896. Luthersk og Indre Mission byggede missionshuse i 1923 og 1925.
Blistrups nu ´gamle skole´ blev bygget i 1938 og udbygget så sent som i 1960´erne. Gårde er der til gengæld ikke meget af
tilbage, det meste af den resterende landbrugsjord er samlet under den udflyttede Ludshøjgård, som til gengæld er en stor
proprietærgård. I løbet af 1800-tallet opstod en ´husflidsbevægelse´, hvor ideen var, at folk især på landet lærte sig at
fremstille alle slags nyttige genstande, som skulle eller kunne anvendes i hjemmet, og der opstod derfor husflidsskoler
rundt omkring i landet. Fra slutningen af 1860'erne skabtes i takt med husflidens faldende erhvervsmæssige betydning en
forståelse for, at husfliden som fritidsbeskæftigelse havde særlige pædagogiske og sociale værdier. N.C. Rom (1839-1919),
der var skoleholder vedrytterskolen i Aastrup-Føvling i Skanderborg Rytterdistrikt og ritmester J.A.F. Clauson-Kaas (1826-1906)
var fortalere for, at husflid blev en samfundsopgave og en folkelig bevægelse; N. C. Rom udgav bl.a. en meget udbredt
husflidsbog, en lige så udbredt håndgerningsbog samt ´Den Danske Husflid´ (1871) med flere. I løbet af anden halvdel af
1800-tallet aftog husfliden på gårdene. En del blev erstattet af fabriksfremstillede varer, mens andet overgik til husmænd
og arbejdsmænd. På fotografiet herover ses elever og medlemmer fra Blidstrup Husflidsskole ved Gilleleje i 1897; Skolens
lokaler var udlånt af den lokale brugsforening. Eleverne viser prøver på vinterens arbejde: Kurvemøbler, natpotteskab,
bogindbinding, kufferter mv. Skiltet på høvlebænken bærer de opbyggelige ord: ´Hvor Tid fordrives i Lediggang, gaar altid
meget Ondt i Svang. Brug Aandens Evner og Haandens Snilde, da ej I ville et kostbart Minut af Tiden Spilde´. Rytterskolen.
BlistrupSkolen kan ikke rumme befolkningseksplosionen og Blistrup nye skole blev bygget i 1978. Den gamle skole blev
derefter anvendt som medborgerhus og børnepasning. Herunder et foto af rytterskolen i Blidstrup (ukendt år, men før 1927).

Historie
Rytterskolen i Blistrup blev opført i 172?. Ophørte som skole i 1905 og blev derpå nedrevet. Udsnit af kort fra 1800-årene over landsbyen Blistrup . Rytterskolen er tydeligt markeret lidt sydvest for kirken. ikke færdigskrevet og redigeret		. Blistrup Kirke
Skoleholdere (førstelærere)		Information og links
?	?	Links til yderligere information om rytterskolen og byen: http://www.holbo.dk/topografi/top_blistrup.php
Rytterskoletavlen
		Kommende foto af rytterskoletavlen

finn@thorshoj.dk	Rytterskolerne oversigt (klik på billedet)	Hovedmenu (klik på billedet)
E-mail: Klik på adressen

(Besøgstælleren er sidst nulstillet den 1. januar 2017. Midlertidig pauseret 1. oktober 2020, da webhotellet ikke længere understøtter den aktuelle besøgstæller.))

Vejby

Sjælsmark Landsbyen Sjælsmark ligger i Blovstrød Sogn. Rytterskolen i Sjælsmark blev nedlagt som skole allerede i året 1852, men bygningen eksisterer stadig og har siden 1852 været i privat eje og anvendt til privat beboelse.

finn@thorshoj.dk

Sjælsmark

Landsbyen Sjælsmark ligger i Blovstrød Sogn. Rytterskolen i Sjælsmark blev nedlagt som skole allerede i året 1852, men
bygningen eksisterer stadig og har siden 1852 været i privat eje og anvendt til privat beboelse.