Frederik IV´s landmilits

I 1701 oprettes der en Landmilits af Frederik IV. Baggrunden var krigsudbruddet året før og den chokerende virkning af Karl XII´s landgang i Humlebæk, - starten på den ´Store Nordiske Krig´- som havde afsløret de alvorlige mangler i det danske militær.
Kongen bestemte derfor, at for hver 20 tønder hartkorn skulle godsejerne stille en soldat, der hver søndag skulle møde op foran kirken efter gudstjenesten for at træne eksercits.
Kun karle og unge husmænd kunne udskrives til militsen; bønderne på gårdene var fritaget for denne militærtjeneste. Fra 1733 indrulleres alle bønderkarle fra de var 18 til de blev 40, og senere til de blev 45. Det blev indført i deres fæstekontrakter, at hvis de gik fra gården,  mens de var indrulleret, skulle de være soldat på fuld tid. Soldaterne blev kommanderet på tysk af lejede tyske officerer, og tjenesten var meget forhadt, og straffen for at udeblive fra eksercitsen var hård. Første gang blev tjenestetiden forlænget med 3 år, anden gang skulle karlen løbe 3 gange gennem spidsrod, d.v.s. løbe mellem 2 rækker soldater, som slog med stokke, og tredie gang skulle han ´uden al nåde hænges, eller efter sagens beskaffenhed gå i jern på Bremerholm hans livstid´. 
Uvillighed eller drukkenskab under eksercitsen blev straffet med et timelangt ´ridt´ på træhesten, som i følge den kongelige forordning ´til den ende på et bekvemt sted opstilles´. Soldaternes våben skulle opbevares i kirkens våbenhus, så de ikke blev misbrugt til ulovlig jagt.
 

Med Indførelsen af den nye landmilits indføres også nationale uniformer i Danmark. Den ensartede beklædning er også et udtryk for centralmagtens ambition om at ordne og ensrette verden under sig. Embedsmænd og officerer kommer i den enevældige konges klæ´r, og det kommer også snart til at gælde de indrullerede undersåtter og menigmænd. Tegningen til venstre viser en moderne opfattelse af tidens uniform for en menig soldat i landmilitsen, mens tegningen til højre, som er fra 1728 (tegnet af A.C. Worgewitz) viser en menig i Prins Carls Regiment. Rød er den dominerende farve i de tidlige danske militæruniformer, og knapper, skulderpynt, guldgalloner, broderede sløjfer m.m. viser personens status og rang.

Den nye konge ophævede kort tid efter sin tiltrædelse den blandt bønderkarlene meget upopulære landmilits, men genindførte den så igen kun tre år senere, og da skulle godsejerne så stille en soldat for hver 60 tønder hartkorn eller for ca. hver tiende til tolvte gård. Som modydelse for at stille mandskab til militsen, fik godsejerne så til gengæld indført stavnsbåndet, der gik ud på, at ingen karl mellem 18 og 36 år måtte forlade sit fødegods. Dette blev så 2 år senere udvidet til at gælde fra det fyldte fjortende år.
Godsejerne alene bestemte, hvem der skulle fremstilles for sessionen til udskrivning. Denne magt kunne de bruge til at presse en bondekarl til at overtage en gård i dårlig stand.  Militsen var berygtet for den  hårde disciplin, og i 6-8 år - undertiden endda meget mere - skulle soldaterne stille til 2 timer eksercits hver søndag efter kirkegang - i travle perioder, som f. eks. under høsten, dog sjældnere. Om vinteren skulle eksercitsen vare 1 time.

"Den kække, ferme og flinke Landsoldat" er titlen på denne farvelagte tegning fra 1774 af det "dobbeltvæsen", som alle ugens hverdage arbejdede som stavnsbunden fæstebonde med bl.a. plejl og ølbimpel, og som næsten hver søndag i mange år måtte bruge ´hviledagen´ på den tidskrævende, frygtede og forhadte eksercits ved kirken. 
Indtil udbruddet af Treårskrigen i 1848 blev den danske hær udelukkende rekrutteret blandt bønderkarlene.
Krigen nødvendiggjorde imidlertid ekstraordinær udskrivning af den hidtil ikke-værnepligtige del af landets befolkning, og
med grundloven 1849 blev den almindelige værnepligt for alle så indført.

Landmilitsforordningen lovede, at udskrivningen skulle ske "uden at landet derved i nogen måde besværes, eller bondens avl og jordens dyrkning...forsømmes".  Dette tilsagn blev imidlertid mildt sagt ikke blev overholdt. Styrkemålet var fra begyndelsen sat alt for højt i forhold til landets bæreevne, og med den opslidende 11-årige Store nordiske Krig 1709-20 blev landet udmarvet i voldsom grad, karlenes antal stærkt reduceret og en stor del af de tilbageværende demoraliseret. Frederik 4. lyttede mere til officererne end til de civile embedsmænd, der gang på gang advarede mod at presse landbefolkningens ydeevne for hårdt, men kongen har næppe forstået, hvor beskedent et soldaterpotentiale landbefolkningen i virkeligheden rådede over, og hvor hårdt det blev udnyttet, for ikke at sige direkte misbrugt.

Det tog lang tid for landbosamfundet, - og det gælder både karlene, bønderne og godsejerne -, at komme til kræfter igen, og den landbrugskrise, som satte ind i 1730'erne, kan formentlig for en stor del tilskrives krigen og Frederik 4.s landmilits.

Sognets unge karle fortsatte med at eksercere på pladsen ved kirken søndag efter søndag indtil midt i 1770´erne, hvor landmilitsen efterhånden blev afskaffet som landeværn og smeltede sammen med den hvervede hær. Efter stavnsbåndets ophævelse i 1788 foregik bønderkarlenes militærtjeneste som værnepligtige i de militære garnisoner.

Til minde om Frederik IV´s oprettelse af landmilitsen malede C. W. Eckersberg i 1836 ovenstående billede til ophængning på det genopførte Christiansborg efter branden 1794. Billedet, som naturligvis ikke har nogen kildeværdi i strengt historisk-videnskabeligt lys, giver nok alligevel et ganske troværdigt billede af situationen, hvor kongen mønstrer en afdeling af landmilitsen med deres nye fane på slotspladsen foran Københavns slot.
Bag den ridende monark ses prins Carl og prins Vilhelm, og bag dem igen følger Ulrik Christian Gyldenløve og general Christian Ditlev Reventlow.
Rytteren til højre i billedet skal forestille generalfeltmarskal Hertug Ferdinand Wilhelm af Wüttenberg (1659-1701), som var den egentlige ophavsmand til oprettelsen og organisationen af militsen og samtidig var øverstbefalende for alle tropper i Danmark og Norge.
Eckersberg har været meget omhyggelig med at få alle detaljer i billedet så historisk korrekte som muligt både med hensyn til uniformer og anden klædedragt og med hensyn til udseendet af det gamle Københavns slot med det bekendte ´Blåtårn´, som Christian VI øjeblikkelig lod nedrive, da han kom til magten 1730, for at give plads for ´det første Christiansborg´.
Maleriet hænger i dag i Audienssalen på Christiansborg.