Rytterskolen i Karise

Den første egentlige skole i Karise nær Fakse var Frederik IV´s Rytterskole, som var en af de 240 skoler, kongen lod opføre med sin skoleforordning fra 1721. Indtil da havde undervisningen i Karise været lagt i hænderne på byens degne, som man kan følge i det mindste til begyndelsen af 1600-årene.
 

Hvor vejen mellem Store Heddinge og Dalby krydser landevejen mellem Fakse og Køge - et par hundrede meter fra den imponerende Karise kirke fra midten af 1200-årene - lå en del gårde tæt i en klynge og dannede sammen med smedien, kroen og nogle mindre huse en bebyggelse, som senere blev kaldt Gammel Karise. Her blev den kongelige skole opført i 1724, og i de første mange år blev undervisningen stadig varetaget af en række degne, indtil den første egentlige skolemester blev ansat, da degneembedet og lærerstillingen blev forenet i 1790.
 

Degne og skoleholdere ved rytterskolen i Karise

Jens Kierketorp var studeret og fik inden sin død i 1743 det skudsmål efter en visitats, at han ´synger vel, han lærer Ungdommen at læse inden og uden ad, men ej synderlig til at katakisere og ej eksemplarisk, men som de fleste´.
Samuel Johannes Meyer var også studeret. Han kom på et tidspunkt på tale som skoleholder i Fakse, men selv om der var meget godt at sige om ham, fik han ikke stillingen, da han ´ikke havde Talent til at undervise Børn´. Han fortsatte imidlertid som lærer ved skolen i Karise, og noget må han alligevel have kunnet lære børnene, for efter en visitats i 1749 bemærkes det dog, at ´Ungdommen var skickelig nock´, og at skoleholderen havde ´vendt flid paa sine Skolebørn´.
Efterfølgeren, studeret Jacob Roerslev havde indtil 1752 gennem mange år hjulpet sin far, som var degn i Fakse. Professor Ludvig Holberg ville gerne have ham som efterfølger i degneembedet i Fakse, men biskoppen havde imidlertid lovet embedet til førnævnte Samuel Johs. Meyer i Karise. Da Roerslev ´ikke havde tjent Skolen i 3 år´, ville kancelliet heller ikke give ham dispensation, og Roerslev kom derfor til Karise.
Efter en visitats i 1790, hvor den aldrende Frederik Strøckel var blevet afløst af Niels Jensen Fjeldsted, fik den nyansatte følgende skudsmål: ´Degn Fjeldsted er baade i Sang og Katekisation netop taalelig. I Skolen kunne nogen færdig læse, andre derimod maadeligen. Om Indhold og Mening af det, de havde læst, var de ikke vante til at gøre sig noget Begreb. Strøckel er en gammel mand, som kan lære Børnene at læse i en Bog og høre dem en Lektie uden ad, men intet videre.´
Med Niels Jensen Fjeldsted blev den første ´rigtige´ skoleholder i Karise ansat efter sammenlægningen af degneembedet og lærerstillingen i 1790. En visitats i 1809 afslører dog, at det ikke længere står for godt til med undervisningen. Halvdelen af eleverne forsømmer nu skolen, og ingen af dem kan læse rigtigt eller kender tallene, der blev ikke lært salmer, og der var kun meget beskeden fremgang i skrivning. Fjeldsted bliver formanet ´alvorligen til med større Flid at iagttage sit Embeds Pligter og at føre sin Skolejournal ordentlig og nøjagtig og at efterkomme den ham foresatte Sognepræsts Forskrifter`. I 1816 blev så den første ´rigtige´, seminarieuddannede lærer ansat ved skolen i Karise. Han hed Hans Emil Arnberg og efter at have været  hjælpelærer med ´Efterfølgerret til Embedet´ hos den aldrende Fjeldsted siden 1816, blev han selv skoleholder, da Fjeldsted døde i 1819. Arnberg  modtog flere af ´de Moltkeske Præmier´ og synes i det hele taget at have været en udmærket lærer. Han fortsatte tilsyneladende som skoleholder i hele 43 år, indtil han i 1861 blev afløst af Otto Emil Engel, som blev den sidste skoleholder ved rytterskolen i Karise.
1869 blev den gamle rytterskole afløst af en nyopført skole.

Kortet viser det gamle Karise, som det så ud i 1792. Rytterskolen (her markeret med farve) lå overfor kroen
og ikke ved siden af kirken, som ellers var den almindeligste placering af disse skoler.

Den 4. juli 1804 nedbrændte ikke mindre end 6 af gårdene i byen, som derpå blev opløst. En del af de øvrige gårde blev derefter udflyttet og opbygget mere centralt. Skolen fortsatte imidlertid indtil 1869, hvor den blev afløst af en nyopført skole ved Hestehaven. Den gamle Rytterskole blev derefter omdannet til købmandsforretning og fungerede som sådan, indtil bygningen blev ødelagt ved en brand i 1926.
Det nuværende Karise er først vokset op omkring jernbanen, der blev anlagt i 1879. Bygaden i det gamle Karise, hvor også Rytterskolen lå, hedder i dag Drosselvej, og her kan man stadig se enkelte af de gamle bygninger. 

Det gamle Karises historie
Interesserede, som ønsker yderligere oplysninger om Karises historie, anbefales at besøge websiderne "Træk af Karises ældre historie", som indeholder et udmærket materiale skrevet af en lokal historikergruppe med bl.a. Erik v. Achen, "Karisegård" skrevet af Olaf von Bülow, samt henvises til bogen "Landsbyen Gammel Karise. Karises historie - Bog 1" udgivet af Karen Larsen og Svend Aage Hansen i 2004.
 

Sandstenstavlen fra Rytterskolen i Karise findes i dag på Karise skole,
hvor den er indmuret på gangen i den tidligere hovedbygning (Blok D).
Stenen bærer tydelige spor efter branden i 1926.