Ord og begreber

Man skal holde ørene stive, når talen gælder gamle måleenheder, for disse mål var tidligere ofte lidt forskellige fra egn til egn og kunne også ændre sig i tidens løb. Et eksempel på, hvor mange forskellige betydninger et enkelt mål i praksis kan dække over, er begrebet ´hartkorn´, som var grundlaget for skatteberegning gennem flere hundrede år og først afskaffet i Danmark i 1903. Behovet for fælles værdier af måleenhederne førte imidlertid til, at man især efter enevældens indførelse i 1660 begyndte at indføre fælles måleenheder, men vi skal helt op til 1900-tallet, før det er nogenlunde gennemført i praksis. Indførelsen af metersystemet i Danmark blev således først vedtaget i 1907 og var reelt først i brug efter 1914. Alligevel anvendes enheder som ´tommer´ stadig af mange håndværkere eksempelvis inden for tømrerfaget og flere andre håndværk.

Hartkorn
I Danmark blev den første landsdækkende jordbonitering udført i forbindelse med Christian Vs matrikel, som også kaldes 1688-matriklen. Jorderne opdeltes i god, middelmådig og slet eller dårlig (´ond´) sædejord, og deres værdi blev opgjort i tønder hartkorn  - ´hårdt korn´, - dvs. rug og byg. 1 tønde hartkorn = 72.000 kvadratalen = 28.368 kvadratmeter. Oprindelig var det et mål for fæstebøndernes landgilde, men efter 1662 (og indtil 1903) var det et udtryk for skatteværdien af jord, idet skatter blev beregnet i tønder hartkorn efter jordens bonitet (kvalitet), hvor man anvendte en skala fra 2 til 24, således at der af den bedste jord gik 2 og af den ringeste 20 tønder land til 1 tønde hartkorn. Andre former for ejendom (skov, tiende, mølleafgift m.v.) vurderedes også i tønder land hartkorn. Danmarks bedste jord tildeltes takst 24, og alle andre jorde skulle sættes i forhold til denne, dvs. at en jord med takst 12 gav halvt udbytte. En ejendoms hartkorn, afhang således både af arealet og af jordens bonitet. Hartkornet var opgjort i de gamle matrikler over de enkelte ejendomme og blev indtil 1903 anvendt som grundlag for beregning af ejendomsbeskatningen. Talemåden at ´slå noget i hartkorn´ med noget andet, vil i praksis sige, at beregnet eller sidestillet noget med noget andet efter samme målestok.

Som areal (takst 24) udgør 1 tønde hartkorn i alt 5 1/7 tdr. land. (1 tdr. land udgør 5516 m² = 14.000 kvadratalen).
Betegnelsen ´tdr. land boniteret areal´ defineres således: Tdr. land x takst/24. På dårlige jorder skulle der altså et stort areal til at udgøre en tønde hartkorn.

Der blev for Jylland og for Øerne udarbejdet separate talrækker for taksationen; for på øerne anvendtes fx følgende: God eller middel byg, rug og ærtejord, 2 td. land lig 1 td. hartkorn; ond, skarp og ringe jord, dog tjenlig til rug, byg, blandkorn og boghvedesæd, 3 td. land lig 1 td. hartkorn; god havrejord, 4 td. land lig 1 td. hartkorn; samt middel og ond havrejord, 6 td. land lig 1 td. hartkorn. Selve taksationen blev foretaget af udvalgte bønder, som dog ikke måtte taksere jorder i egne sogne. Der blev ikke udarbejdet egentlige matrikelkort, men værdiansættelserne blev indført i matrikelprotokoller. I forbindelse med udskiftningerne i landsbyerne fra slutningen af1700-tallet blev der udarbejdet lokale boniteringssystemer, der hovedsagelig var baseret på, at man satte alle landsbyens jorder i forhold til den bedste jord, som blev benævnt ´normaljorden´. Behovet for en ny landsdækkende bonitering blev påtrængende i begyndelsen af 1800-årene, da 1688-matriklen ikke var blevet vedligeholdt. Det blev derfor besluttet at foretage en ny komplet og detaljeret opmåling af landet, udarbejde matrikelkort i skala 1:4000 samt at foretage en bonitering af jorderne "efter deres indvortes Godhed og naturlige Beskaffenhed".

Jordbonitering. Kort over 1844-boniteringen. Farverne angiver tønder hartkorn pr. geografisk kvadratmil (ca. 5506 ha). Udbyttet stiger fra den lyse sandfarve (0-200) over orange og stadig mørkere grøn til blå (over 1200). Inden for hver farve er yderligere angivet udbytte-ækvidistante kurver, fx kurven for 100 tønder hartkorn pr. geografisk kvadratmil i den lyse sandfarve.  Udbytteforskellene mellem de magre midtjyske jorder og de fede østjyske er de mest markante i landet. (´Ækvidistant´ betegner en inddeling i lige store enheder med en fast indbyrdes afstand fx om en skala eller om en række kurver).(kilde: Det Kongelige Geografiske Selskab).

Mål og vægt
Mål og vægt har været relative størrelser næsten helt op til vores egen tid, og der har til forskellige tider været meget forskellige mål, som endda også kunne være ret forskellige fra sted til sted indenfor landets grænser. Ved forordninger i 1602 og 1615 forsøgte Christian IV at få skabt lidt ensartethed, men forordningen tillod dog således fortsat brug af af ´en ribetønde´ på 10 skæpper. Den benævnes også ´en grov tønde´ i modsætning til ´en smal tønde´, som er på 8 skæpper. For at forholde sig til størrelser indenfor mål og vægt er det derfor meget vigtigt at tage hensyn til både det præcise tidspunkt og det præcise sted.


    Længdemål:               1 favn = 3 alen
                                       1 fod = ca. 31,365 cm.
                                       1 alen = 2 fod = ca. 62,77 cm.
                                       1 mil = 7,532 meter

                                       1 fag (i forbindelse med bindingsværk) = ca. 150 cm., som var afstanden mellem de lodrette stolper. Den helt præcise afstand er dog lokalt bestemt.

Ole Christensen Rømer (1644-1710) var både astronom, ingeniør og politidirektør. I 1775 påviste Rømer som den første i verden, at lyset ikke, som det hidtil var formodet, udbreder sig øjeblikkeligt, men med en endelig hastighed, og han målte lysets hastighed til ca. 230.000 km/s. Da lysets hastighed er ca. 300.000 km/s, har hans målinger været behæftet med en del usikkerhed. Til gengæld var det en sensation, at lyset havde "en tøven" - altså at det havde en hastighed. Hans opdagelse vakte først en del modstand, men blev senere accepteret. I kraft af sin astronomiske baggrund søgte han at definere mål- og vægtenheder, som var baseret på astronomiske konstanter. 1681 modtog Ole Rømer en besked fra kongen, Christian VI, om at indtræde i en kommission for 'gaderne, stenbroerne og vandløbet´. Kongen ønskede bl.a. en opmåling af de danske veje for dermed at forbedre og om muligt at rette vejene ud, så rejsetiden blev kortere. Det førte til, at Ole Rømer i løbet af 1690-erne bl.a. udarbejdede en definition af en dansk mil, der blev sat til 24000 fod svarende til 4 geografiske bueminutter. En dansk mil kom derfor til at svare til 7,532 kilometer. Disse mål gjaldt stort set helt til metersystemets indførelse i 1907. En del af dette projekt udmundede også i opsætningen af de første danske milepæle i sten. Afmærkningen skete for hver fjerdingvej - altså hver kvarte mil - med solide og groft tilhugne granitsten. Helmilestenene havde angivelser med tal, mens firedelingen blev markeret med henholdsvis én, to og tre skålformede fordybninger. En del af disse sten eksisterer stadig og bliver i faglitteraturen kaldt "Ole Rømer-sten". Til brug ved opmålingen af vejene anvendte man en såkaldt  milevogn, som var en hestetrukken kærre, der var indrettet med en mekanisme, som talte hjulomdrejningerne; et såkaldt hodometer, som Ole Rømer menes selv at have konstrueret (se fotografiet af en rekonstrueret milevogn herover til højre). Rømer igangsatte opmålingen på Sjælland i efteråret 1691, men først i 1696 nåede Rømers assistent Niels Paulin frem til vejene i Nordjylland. Det store arbejde blev afsluttet i 1697. Også temperaturskalaen søgte Ole Rømer i øvrigt at standardisere, og hans Rømerskala dannede senere grundlag for Fahrenheitskalaen.

1 tønde er oprindeligt et gammelt arealmål, som betegner størrelsen af det jordstykke, som kunne tilsås med en tønde udsæd. En tønde rummer 139,12 liter korn (udsæd), og vejer 100 kg. Det var i datidens enheder 144 potter korn, der skulle fordeles på 13.824 kvadratalen, dvs., at 1 potte korn skulle dække 96 kvadratalen. Det gik 1 liter korn til knap 40 m². En tønde land blev opdelt i 8 skæpper land (á 36 x 48 alen) á 4 fjerdingkar á 3 album á 4 penning, der er 6 x 6 alen = 36 alen². Notationen er x-y-z-q, Altså fx vil : 5-4-2-1 betyde 5 tønder, 4 skæpper, 2 fjerding(kar) samt 1 album. Da der gik 8 skæpper på en tønde og fire fjerdinger eller fjerdingkar på 1 skæppe så ville vi jo sige 5 en halv tønde og en ½ skæppe. Den sidste "1-tal" i betegnelsen betyder 1 album på 36 alen²  på lidt over 50 m² oveni – altså en ubetydelighed set i forhold til en kornmark. Bestemmelsen blev endeligt fastsat i 1688, hvor arealet på det nødvendige jordstykke blev  fastsat således, at 1 tønde land således udgjorde 8 x (36 x 48 Alen) = 13.824 alen² = 0,55162 ha, men i praksis blev arealet dog afrundet til 14.000 alen². Enheden blev officielt først afskaffet i 1907.

Flade- og rummål:          1 tønde = 8 skæpper = 32 fjerdingkar = 96 album = 136 potter (ca. 130,56 liter)
                                        1 læst = 40 tønder rug, 48 tønder byg, 80 tønder havre
                                        1 ørtug = 1/24 læst
                                        1 fad = 2 tønder
                                        1 skæppe = 1/8 tønde
                                        1 fjerding(kar) = 1/4 tønde
                                        1 otting = 1/8 tønde
                                        1 ottingkar = 1/8 skæppe
                                        1 album  = 1/12 skæppe = 57,5 m²
                                        1 dansk alen = 2 fod eller 24 tommer = ca. 60 cm.
                                        1 penning = en kvadrat med sidelængden 6 alen
                                        1 tomme = 2,61545 cm.
                                        1 fod = 12 tommer 
                                        1 kande = 2 potter
                                        1 anker = 39 potter
                                        1 pot = 4 pægle = ca. 0,96 liter
                                        1 pægl = ca. 0,24 liter
                                        1 kjærv = ca. 2 neg med fx korn, men omfanget af måleenheden varierer fra lokalitet til lokalitet

    Vægt:                          1 (stål)pund = 32 lod
                                        1 lod = 15,63 gram
                                        1 lispund = 16 pund (egentlig 1 livinsk, dvs. livlandsk pund = 16 pund = 8 kg
                                        1 kilogram (kg) = ½ lispund = 2 pund
                                        1 pund = 0,5 kg
                                        1 centner = 100 pund = 50 kg
                                        1 kvint = 1/128 pund (efter 1861: 1/100 pund)
                                        1 ort = 1/4 kvint

Vær opmærksom på, at mange af disse mål ikke kun kunne være forskellige fra land til land, men i Danmark også fra landsdel til landsdel, undertiden ligefrem fra egn til egn.
I vore dage regnes 1 hektar (ha) = 10.000 m² og 1 tønde land i praksis = 5.500 m², men præcist = 5.516,2 m² = 13.824 alen² og 1 alen² = 0,399031 m²


Links
^{En grundigere oversigt over de mange forskellige ældre måle- og vægtenheder findes på www.danmarkshistorien.dk (Århus Universitet) ved at klikke hér.}

Oplysning om  pengesystemet og om mønter & sedler er flyttet.
Klik venligst på billedet herunder:

finn@thorshoj.dk	Rytterskolerne oversigt (klik på billedet)	Hovedmenu (klik på billedet)
E-mail: Klik på adressen

(Besøgstælleren er sidst nulstillet den 1. januar 2017. Midlertidig pauseret 1. oktober 2020, da webhotellet ikke længere understøtter den aktuelle besøgstæller.)