Rytterskolen i
Flakkebjerg blev
opført 172? ved den
østre ´spids af den nuværende kirkegård.
Efter en klage over skoleholder Flackebjerg i 1757 skønnede provsten, at "ermeldte
F(lackebjerg) i Henhold til Forordningen som en Person, der ej har levet skikkeligt, ej
oplært Ungdommen flittigt og ej efterlevet sin Instruks, jo bør uden videre
Proces afsættes. Vel er det saa, at man paa den ene Side nødig se vilde et
fattigt Menneske fra Brødet, men igen, naar man konsidererer
Menighedens Opbyggelse , som derunder lider, Ungdommens Forsømmelse og
Vanvittighed, maa slig Person heller removeres, end Guds Ære skal lide".
Skoleholderen slap dog med en irettesættelse og måtte også skriftligt
forpligte sig til ´Flid og Forbedring´ i fremtiden.
Ved en visitats på
Flakkebjerg Skole i 1789 indberettede
biskop Balle, at "I
Flakkebjerg Skole saa det maadeligt ud. Børnene havde lært at ramse
Catechismus, men uden
at begribe noget af Meening eller Indhold. Med Boglæsningen
var det heller ikke synderligen bevendt. Forsømmelser var almindelig. For at
opmuntre, om mueligt til meere Flid bleve dog 4 Bøger uddeelte. Skoleholder Garf forstaar slet ikke at
catechisere og synes ey heller at gøre sig megen umage".
Den 23 juni 1801 blev skolen igen visiteret af biskop Balle, som denne gang
noterede om Flakkebjerg Skole, at "Børnenes Antal var ikke stort. Et Par
svarede ret vel af Lærebogen, ikke uden Forstand. De fleste giorde skikkelig
rede for Catechismus. Boglæsning var god. Een havde begyndt at skrive. Man
havde lært nogle Psalmer. Men Bibelhistorie og Regning var ikke begyndt.
(...) Skoleholder Garf har forbedret sig og catechiserer nu ikke ilde."
Biskop Balle var imidlertid slet ikke tilfreds med forholdene på skolen, da
han igen visiterede Flakkebjerg den 29. juli 1807, og for Balle var der nu
ingen tvivl om, hvor ansvaret for børnenes ringe kundskabsniveau skulle
placeres:" Kirkesanger og Skole Lærer Garf viiste sig her, da han skulde
catechisere over Catechismus for Børnene, at være gandske uskikket til at
udvikle Begreberne for dem paa fattelig Maade. I Kirken, hvor han allene
havde Voxne for sig, gik det an med Lærerbog, i det han vant sig til visse,
maaskee udenadslærte, Spørgsmaale. Men at han er en Stymper og næsten
uduelig i hver Henseende, blev jeg nu forvisset om, da endog
Indenadslæsning, som dog skulde være hans meste Fortieneste, nu synes at
blive taget paa den lette Side. Jeg lod ham stave med nogle Børn og saae da,
at han vel kunde lede dem her paa rigtig Vey. Men Dovenskab og Ligegyldighed
maae være blevet ham i senere Tid til Fordærvelse. Af de paa Listen antegnede
Børn savnedes 16. Man havde lært de 2 til 3 første Kapitler i Lærebogen
(...) Men de fleste havde forglemt alt igien. Det værste var, at intet
Begreb var blevet udviklet for dem, saa at de beste ramsede kun op uden al
Eftertanke. Skolens Lærer, Kirkesanger Garf, har vant sig til visse
Spørgsmaale, hvilke han anbringer baade i Kirke og Skole, og det kommer nu
an paa, hvad Svar han faaer, thi selv kan han ikke lede eller styre noget
Barn til skiønsom Eftertanke. Den allersimpleste Ord -Forstand af
Catechismus befandtes nu at være ham fremmed, da jeg søgte at veylede ham.
Ved Indenadslæsning syntes han dog at have varet nogenlunde paa sin Pligt.
Ved at prøve hvert Barn for sig ved Læsning i fremmede Bøger opledte jeg 10,
som deels læste skikkelig og deels kunde hielpe sig frem ved rigtig
stavning. Man forsikrede, at disse havde lært at læse i denne Skole og
ellers ingensteds. Men hos Mængden røbede sig derimod idel Forvirring baade
ved Læsning og Bogstavning. Mangel af Tilsyn og og Nøyagtighed fra Lærerens
Side kan saameget mere formodes, som denne Forvirring ogsaa viste sig hos
mange af dem, der efter hans Forklaring skulle have været flittige, blandt
hvilke der ogsaa var en, som allerede skrev Sammenskrift, men kunde dog ikke
læse ret i Bog. At imidlertid Læreren selv kan stave med Børnene, bare han
vil, viste sig ved aflagt Prøve. Her var kun 1 Dreng tilstede, som vidste
at svare med Forstand og læse færdig i Bog. Men han var blevet oplært i
Gimlinge Skole. Flakkebjerg Skole er for Tiden saare maadelig."
Udsnit af
et kort fra 1800-årene over Flakkebjerg med tydelig angivelse af
placeringen af den skole, som erstattede rytterskolen efter branden i 1825.
Rytterskolen i Flakkebjerg fungerede indtil 1825, hvor den nedbrændte og
derpå blev erstattet af en
nybygget skole på 11 fag,
som stod færdig året efter. Den ny skole, som siden er revet ned, blev
opført i nærheden af kirken med front mod Slagelsevej.
Der har også været en lille vej mellem skolen og kirkens jord. Efter branden blev der indsamlet brandhjælp til skoleholder Lange, men
sognepræsten i Skælskør, der ikke var medlem af brandkassen, meddelte, at
denne indsamling var ham "uvedkommende", men ønskede dog, at Gud ville hjælpe
"de stakkels Brandlidte".
Der er stadig skole i Flakkebjerg; Flakkebjerg Skole er en mindre landsbyskole med 140
elever i 0. - 6. klasse (2016).
Mange af de mindre landsbyskoler rundt
omkring i landet er forsvundet i de senere år, og eleverne fra landsbyerne
er i stedet samlet i store centralskoler, som reelt oftest af ´samlet´
af kommunale sparehensyn. Mange
steder bliver de nedlagte kommunale folkeskoler imidlertid ofte erstattet af
nye privatskoler - med kommunalt økonomisk tilskud - , som typisk er
oprettet af en lokalbefolkning, der ikke vil acceptere at miste den lokale
skole, og i stedet ofte er drivkraften bag oprettelse af en privat friskole
på stedet. Nedlæggelsen af de små kommunale folkeskoler i de mindre
landsbysamfund, og som erstattes af nye friskoler, kommer derfor ofte til at spille en meget
afgørende rolle for de små landsbysamfund og er dermed ofte en afgørende nødvendighed
i kampen for disse
mindre samfunds overlevelse
og dermed medvirke til at sikre, at befolkningen ikke forsvinder fa de
mange landsbyer, som vi trods alt stadig har i landet. En moderne talemåde hævder ligefrem, at "først
forsvinder skolen, så forsvinder købmanden eller Brugsen, og derefter
forsvinder resten...".
|
Rytterskolen
Flakkebjerg brændte allerede 1825, så det gamle fotografi af Skolen i
Flakkebjerg er derfor ikke af den gamle rytterskole, men af den skole, som erstattede rytterskolen,
og som blev taget i brug i 1826. Bemærk sandstenstavlen fra den oprindelige
rytterskole, som er indmuret til højre for hoveddøren (foto fra et ukendt år).
Flakkebjerg Skolemuseum blev i 1981 indrettet i den oprindelige
Flakkebjerg Forskole, som ses herover. Forskolen, som blev opført i 1904, er
blandt de
ældste i Danmark. På museet kan man se både en typisk skolestue med
inventar, tavler, grifler, anskuelsesbilleder m.m. og en lærerindebolig med
dagligstue, spisestue, køkken og soveværelse. Kommuneskolerne havde ofte
pladsmangel på grund af det tiltagende antal børn, og efterhånden som de små
landsbyskoler blev nedlagt til ´fordel´ for større centralskoler, blev
skolevejen desuden ofte længere for mange af børnene. Man valgte derfor ofte
enten at opføre nye forskoler i de mindre landsbyer eller at lade den gamle
landsbyskole indrette til
formålet, så de yngste børn dermed også undgik den lange skolevej. Børnene
gik 3 år i de forskoler, der efterhånden skød op i mange landsbyer, og som
altid blev ledet af en lærerinde. Efter en prøve blev børnene så overført
til selve hovedskolen, hvor de gik i 4 år. Med skolelovene i 1814 blev der
indført 7 års undervisningspligt for alle børn mellem 7 og 14 år, men
allerede da Chr. VI indførte
konfirmationen i 1736, var der i praksis
allerede indført undervisningspligt i landet, idet konfirmation forudsatte,
at børnene skulle kunne deres kristne børnelærdom, inden de forlod skolen.
Dermed blev de anset for voksne, og kunne først da påtage sig et reelt
arbejde, men der var intet krav om, hvor meget eller hvor længe børnene
skulle undervises. Undervisningspligten i Danmark blev først ændret fra 7
til 9 år i 1972.
Skolestuen på skolemuseet. Herunder et ældre foto af forskolen fra
ukendt år, men før 1931.Forskolen var i brug indtil 1962 og blev i hele
perioden mellem 1915 og 1962 (i alt 47 år) ledet af lærerinde fru
Ingeborg Nielsen.
Skoletjenesten ved Vestsjællands Museum i Sorø, som Skolemuseet i
Flakkebjerg hører under,
udgav i 2009 en fin, lille skolebog for de tre yngste klassetrin, "Skole
som i gamle
dage", der også indeholder flere fotografier fra Flakkebjerg Skole. Hele
bogen, som er på 28 sider med både tekst, kilder og mange billeder, "
fungerer som et supplement til et besøg på Flakkebjerg Forskole. Hæftet
kan også anvendes særskilt som en introduktion til skoleliv og børneliv
for 100 år siden. Der tages udgangspunkt i Flakkebjerg Forskole og gives
eksempler på datidens undervisning, skoleliv og børns levevilkår i gamle
dage. ´Skole som i gamle dage´ er et undervisningstilbud, der indgår som
et forløb i Sydvestsjællands Museums undervisningskoncept. Til hæftet er
der udarbejdet en lærervejledning og en række supplerende opgaver.
Yderligere oplysninger om bl.a. lærervejledning og opgaver fås ved
henvendelse til Skoletjenesten, Sydvestsjællands Museum, Dr.
Kaarsbergsvej 5, 2. sal, 4180 Sorø".
(Citeret fra bogen).
Hele bogen kan
ikke blot læses eller udskrives, men også frit downloades som pdf-fil
fra følgende websted:
http://docplayer.dk/46958-Skole-som-i-gamle-dage.html
http://www.vestmuseum.dk/Undervisning.aspx
(Yderligere
information om undervisningstilbud m.m. fra Skoletjenesten på Museum
Vestsjælland.)
Flakkebjerg Kirke er en
romansk kampestensbygning med en usædvanlig skæv grundplan og et oprindeligt vindue med trækarm. Kirken rummer
bl.a. kalkmalerier fra perioden 1200-1400, en klokke fra 1495 og en
prædikestol fra 1584.
|
.
(Besøgstælleren er sidst nulstillet den 1. januar 2017.
Midlertidig pauseret 1. oktober 2020, da webhotellet ikke længere understøtter
den aktuelle besøgstæller.)