Ingen af skolebygningerne fra begyndelsen af 1700-tallet har undgået ændringer i årenes løb. Det gælder alle de Rytterskoler, som stadig er bevaret, og det gælder naturligvis også både Rasmus Svendsens skole i Fakse og Prins Carls skole i Store Torøje. Ændringerne på Prins Carls skole har imidlertid været få og små, selv om bygningen har været privatbeboelse i næsten hundrede år, og siden istandsættelsen i 1916 har bygningen med ganske få og ubetydelige undtagelser fremstået, som da den blev opført i 1719.
Fotografi (senest 1914) af Prins
Carls skole, som den så ud, da bygningen endnu var privatbeboelse. Døren mod
gaden var blændet, så indgangen er foregået fra havesiden. Der var også opført et
lille forrådskammer på bagsiden, som taget var forlænge ned over (længst til
højre i billedet). De små loftsvinduer i gavlene,
som stadig findes, er
også en senere tilføjelse. Ved istandsættelsen i 1916 blev det lille
forrådskammer sløjfet og indgangspartiet genskabt. Træværket i sydgavlen, der
ses på billedet, var imidlertid meget råddent, og
tømmeret blev derfor udskiftet med nyt ved samme
lejlighed - desværre maskinafrettet og ikke hugget til i hånden som det
oprindelige tømmer.
Til venstre for Prins Carls skole ses
´den nye´ skole, som havde afløst Prins
Carls skole ca. 1820. Sidstnævnte nedslidte skolebygning blev fjernet i 1919.
Prins Carls skole fotograferet
ganske få år efter, at Vemmetofte Kloster bekostede en istandsættelse af
bygningen og overdrog den til Nationalmuseet.
Indgangsdøren i væggen ud mod gaden (Nordhøjvej), som på dette tidspunkt (1921) endnu er en
grusvej, er genetableret. Den ´nye´ skole til venstre for Prins Carls skole er
fjernet og erstattet af et hegn. Bortset fra postkassen, som heldigvis for
længst er fjernet, fremstår den smukke, gamle skolebygning i dag fuldstændig på
samme måde, som på det over 80 år gamle fotografi.
Den venstre halvdel af huset, når
man kommer indenfor, er ´skoleholderens Vaanstue´, her fotograferet af
Rudolf Broby
Johansen for godt og vel 30 år siden.
Stuen er 2x3 fag og var i følge fundatsen udstyret med ´et sengested, et bord og
trende bænke, samt en stenkakkelovn og tre træstole´. Stenkakkelovnen var en
bilæggerovn, så der blev fyret fra det åbne ildsted under skorstenen i
mellemgangen. Hullet i væggen (i billedets venstre side) vidner endnu om, hvor
bilæggerovnen har stået. Der var også en tilsvarende bilæggerovn i skolestuen i den anden
halvdel af huset. Gulvet er lerstampet og så vidt vides originalt, og de pudsede vægge
i bindingsværk er hvidkalkede både udvendig og indvendig, som byggetraditionen
på stedet foreskriver. Der
har været meget småt med plads til skoleholderen og hans familie, som i flere
tilfælde talte adskillige børn.
